Corona i Brasilien: Krisen er blevet en indenrigspolitisk slagmark

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
CORONAKRISE // REPORTAGE – Uenighederne mellem Bolsonaro og delstatspræsidenterne Doria og Witzel om hvordan man håndterer coronaudbruddet, og hvem der kommer bedst ud i den sammenhæng, har direkte betydning for det næste præsidentvalg. Det mindsker sandsynligheden for en bedre koordinering i Brasilien i kampen mod coronaudbruddet. Landets forhold taget i betragtning er det dybt uansvarligt.

SAO PAOLO – Det officielt registrerede antal smittede med covid19 i Brasilien stiger med 45 procent i døgnet. São Paulo og Rio de Janeiro har derfor lagt en mere aggressiv kurs for at begrænse spredningen, og i São Paulo opretter man felthospitaler på et stadion og i byens sambadrom.

Regeringen har også lanceret en økonomisk hjælpepakke, men den giver kun en beskeden støtte til de 38 millioner brasilianere på landets uformelle arbejdsmarked. Der er således problemer nok indenfor landets grænser. Det blev torsdag krydret med, at præsident Bolsonaros søn Eduardo udløste en mindre diplomatisk krise med Kina via Twitter. Situationen i Brasilien er alvorlig, og den bliver forværret af, at coronaudbruddet bliver brugt som en indenrigspolitisk slagmark.

São Paulo og Rio de Janeiro har indført restriktioner, som minder om dem, man kender fra Europa, og Brasiliens to største byer er nu ved at lukke ned. Alene det påvirker cirka 30 millioner mennesker

I de sidste dage er det officielle antal smittede med covid19 i Brasilien steget med cirka 45 procent i døgnet. Ifølge Sundhedsministeriet var der fredag den 20. marts 11 døde og 904 smittede. Borgmestrene og delstatspræsidenterne i São Paulo og Rio de Janeiro har derfor indført restriktioner, som minder om dem, man kender fra Europa, og Brasiliens to største byer er nu ved at lukke ned. Alene det påvirker cirka 30 millioner mennesker.

Rio de Janeiros delstatspræsident Wilson Witzel har bedt om at få lukket al persontrafik inklusiv flytrafik til og fra fem andre delstater samt hovedstaden Brasilia. Det er dog usikkert om flytraffiken bliver lukket, for de brasilianske luftfartsmyndigheder siger, at det er den føderale regering, som kan tage den beslutning. Her er både præsident Bolsonaro og Ministeren for infrastruktur, Tarcísio de Freitas, imod Witzels idé. Hvad der kommer til at ske, er endnu uklart.

Præsident Bolsonaro brugte iøvrigt spørgsmålet om en eventuel lukning af flytrafikken til Rio de Janeiro til igen at kritisere flere af delstatspræsidenterne. Han sagde blandt andet, at det ser ud til at Witzel tror, at Rio de Janeiro er et andet land end resten af Brasilien.

Felthospitaler og butikslukninger i São Paulo

Det er ikke kun i Rio de Janeiro, at de lokale politikere er begyndt at røre kraftigt på sig. I São Paulo har borgmester Bruno Covas meldt ud, at der vil blive installeret interimistiske felthospitaler på det kommunale fodboldstadion og i byens sambadrom.

Det vil fordoble kapaciteten af senge i São Paulo til patienter, som kræver intensiv behandling, til cirka 1.000. Felthospitalerne vil også give plads til yderligere 2.000 patienter, som befinder sig i en ikke-kritisk tilstand. Fredag den 20. marts var der registreret knapt 400 coronapatienter i São Paulo, men det er kun få, der bliver testet, så tallet kan være meget højere.

I São Paulo er alle butikker undtagen apoteker, supermarkeder, gademarkeder, bagerier og lignende beordret lukket fra fredag den 20. marts, og restriktionerne begrænser nu også muligheden for at tage ud af byen.

I modsætning til i Rio de Janeiro er der ingen strande i São Paulo, da byen ligger 80 kilometer fra kysten. Det er imidlertid populært at tage en tur til stranden i weekenderne, men det er også slut nu. Borgmestrene i ni byer syd for São Paulo har lukket strandene og har samtidig givet hotellerne tre dage til at komme af med deres gæster.

Store problemer i favelaerne

Den største favelaer i São Paulo er Paraisópolis i den sydlige del af byen, hvor cirka 100.000 mennesker presser sig sammen. Gilson Rodrigues er leder af områdets ”Forening af Beboere og Handlende”, og i et interview med BBC sagde han, at han regnede med, at de største ofre for covid19 vil være at finde i favelaerne.

Der bor 13 millioner brasilianere i favelaer, og Rodrigues forklarede, at han er bekymret for, at de vil blive betragtet som epidemiens store skurke. Problemet er, at de har svært ved at følge regeringens anbefalinger. Anbefalingerne om social isolering virker kun for de rige, forklarede Rodrigues til BBC, og spurgte retorisk, hvordan skal en pensionist isolere sig, når han deler bolig med 10 andre personer i 2 værelser?

Rodrigues nævner som eksempel også den vandmangel, som nu har varet i 12 dage i favelaen Complexo do Alemão i Rio de Janeiro, hvor der bor over 70.000 mennesker. Ligesom i alle andre lande råder det brasilianske sundhedsministerium folk til at vaske hænder ofte og grundigt, men det er illusorisk uden vand i hanerne.

Endeligt, sagde Rodrigues til BBC, så arbejder 69 procent af arbejdsstyrken i Paraisópolis indenfor lavtbetalte serviceerhverv, og de får meget svært ved at klare sig, når byen lukker ned.

Hjælpepakke på 350 kroner om måneden

De lavtbetalte servicearbejdere i Paraisópolis udgør endda kun en lille del af de anslået 38 millioner brasilianere, som arbejder på det uformelle arbejdsmarked. Det vil sige, at de enten er lønmodtagere men uden en fast kontrakt med en arbejdsgiver, eller selvstændige der sælger is, kører Uber, gør rent og så videre. Det er en gruppe, som i forvejen er presset økonomisk.

De dårligst stillede i denne gruppe er de cirka 4,5 millioner kvinder, der arbejder som privat hushjælp. Ifølge avisen Folha de São Paulo tjener de i gennemsnit 768 reais – knapt 1.1000 kroner – om måneden. For de små selvstændige og folk på det private arbejdsmarked er situationen lidt bedre. De selvstændige har en gennemsnitsindtægt på 1.355 reais – cirka 1.900 kroner – og på det uformelle private arbejdsmarked er gennemsnittet 1.470 reais – cirka 2.000 kroner – om måneden.

Issælgerne på stranden og parkeringsvagterne har ingen kunder, og folk sender deres hushjælp hjem. For dem og mange andre vil de 250 reais ikke række til månedens udgang

Torsdag vedtog regeringen en økonomisk hjælpepakke, som blandet andet er rettet mod disse store grupper på det uformelle arbejdsmarked. I de næste 3 måneder vil de personer kunne få et værdibevis fra staten på 250 reais – cirka 350 kroner – om måneden til at købe fødevarer for.

Arbejdspladserne på det uformelle arbejdsmarked er imidlertid kendetegnet ved at være prekære, og mange jobs er allerede forsvundet. Issælgerne på stranden og parkeringsvagterne har ingen kunder, og folk sender deres hushjælp hjem. For dem og mange andre vil de 250 reais ikke række til månedens udgang.

Diplomatisk krise med Kina

Bolsonaros håndtering – eller snarere manglende håndtering – af krisen bliver fortsat mødt med stor kritik i det brasilianske samfund. Måske var det derfor, at hans søn Eduardo Bolsonaro forsøgte at dreje fokus et andet sted hen? Hvad baggrunden nu end var, så tweetede Eduardo Bolsonaro torsdag, at det var den kinesiske regering som var skyld i pandemien og sammenlignede det så med Chernobyl-katastrofen i Sovjetunionen.

Det angreb hænger i øvrigt dårligt sammen med, at præsident Bolsonaro fortsat underspiller alvorligheden af covid19. Fredag kom der et nyt eksempel på dette, da Bolsonaro i et interview kaldte coronaudbruddet for en gripezinha – det vil sige en ”lille influenza”.

I alle tilfælde blev Eduardo Bolsonaros tweet taget ret ilde op af den kinesiske ambassadør i Brasilien. På Twitter kaldte han det en grov fornærmelse af den kinesiske nationale ære og det kinesiske folk og forlangte en undskyldning. I Brasilien tog flere fremtrædende politikere også afstand fra Eduardo Bolsonaro. Det gjaldt blandt andet, João Doria, der er præsident i delstaten São Paulo og sandsynlig modkandidat til Bolsonaro ved næste præsidentvalg.

Konfrontationen endte med at Eduardo Bolsonaro blev nødt til at trække i land og sige, at han ikke havde til hensigt at fornærme det kinesiske folk. Præsident Bolsonaro selv måtte også på banen. På en pressekonference forsøgte han at nedtone konflikten og sagde, at der ikke var nogle problemer mellem Brasilien og Kina, og at han havde en direkte kontakt til den kinesiske regering.

Corona som indenrigspolitik

Uenigheden mellem Witzel og præsident Bolsonaro og Dorias angreb på Eduardo Bolsonaro er to eksempler på, hvordan coronaudbruddet bliver brugt indenrigspolitisk i Brasilien. Det skal ses i sammenhæng med at både Witzel og Doria forbereder sig på at stille op til næste præsidentvalg. Her vil begge appellere til ”moderate” konservative, der i 2018 stemte på Bolsonaro.

Uenighederne mellem Bolsonaro, Doria og Witzel om, hvordan man håndterer coronaudbruddet, og hvem der kommer bedst ud i den sammenhæng, har således direkte betydning for det næste præsidentvalg. Det mindsker sandsynligheden for en bedre koordinering i Brasilien i kampen mod coronaudbruddet. Landets forhold taget i betragtning er det dybt uansvarligt.


SERIE: Corona i Brasilien

Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?

Corona i Brasilien: En langsom, modvillig og ukoordineret opvågning

Corona i Brasilien: Svære løsninger på strukturelle problemer

Corona i Brasilien: Bliver landet Sydamerikas Italien?


Foto: Wikimedia Commons.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School
PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science
Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund