MENNESKERETTIGHEDER // NICARAGUA – Ingen kan føle sig sikker. Alle kan til hver en tid blive arresteret, fordi en kollega eller nabo har angivet dem. Nu presses bønder væk fra deres jord, mens store selskaber og farmere rykker ind. Mogens Pedersen skriver om dystre tilstande i Nicaragua, et af de mest korrupte lande i verden.
De to med-præsidenter i Nicaragua, det aldrende ægtepar Daniel Ortega (79 år) og Rosario Murillo (74 år), fortsætter ufortrødent med at stramme grebet om magten i et land, hvor demokratiet for længst er gået fløjten. Enhver form for opposition eller kritisk røst bliver øjeblikkeligt undertrykt ved fængsling eller landsforvisning, samtidig med at det nicaraguanske statsborgerskab bliver frataget.
Det seneste kapitel i denne udvikling er, at en af Ortegas nærmeste allierede og medlem af den historiske ledelse i regeringspartiet FSLN (Sandinistfronten), der besejrede Somoza-diktaturet i 1979, Bayardo Arce, for nylig blev sat i husarrest. Han har ellers som den sidste i den historiske ni mand store FSLN-ledelse i mange år været en stærk forsvarer af og allieret til Ortega.
Ligeledes er flere højtstående militærfolk, der er gået på pension, i de senere måneder blevet arresteret og fængslet, uden at årsagen står klar.
Over 10 procent af befolkningen er flygtet ud af landet, langt størstedelen til nabolandet Costa Rica. Men mange nicaraguanere i USA bliver nu sendt tilbage – i indeværende år er 25 fly fra USA med over 2.800 nicaraguanske immigranter landet i Managua.
På østkysten af Nicaragua, der i mange år har haft et autonomt styre i henholdsvis den nordlige og sydlige del af området, er selvstyret i de senere år blevet voldsomt undermineret til fordel for udefrakommende interesser.
Nykolonisering af østkysten
I de sidste 10-15 år er der kommet mange nye bosættelser på østkysten, altså kysten mod Atlanterhavet, hvor mange medlemmer af den oprindelige befolkning er blevet frataget deres jord og smidt ud fra området.
Efter at der blev vedtaget en ny forfatning i februar (se artiklen Nicaragua – familiedynastiet strammer skruen endnu mere fra den 3. juni), blev der efterfølgende vedtaget en lovgivning, der fuldstændig ændrer det autonome styre på Atlanterhavskysten. Reelt blev autonomien i området afskaffet.
Bevæggrunden for koloniseringerne er hovedsageligt ønsket om at få jord til ekstensiv kvægdrift, til at udvinde ædeltræ og ikke mindst til minedrift
Mange blandt de største etniske grupper på østkysten er blevet fordrevet af nye bosættere, som støttes af militæret og meget ofte af lokale sandinistgrupper, som står magten nær. Det gælder miskitoerne – som er langt den største etniske gruppe på østkysten – og mayangaerne i den nordlige del af regionen. Mange fra den oprindelige befolkning er blevet udsat for voldelige overgreb og har måttet flygte, nogle til Honduras og de fleste til Costa Rica.
Bevæggrunden for koloniseringerne er hovedsageligt ønsket om at få jord til ekstensiv kvægdrift, til at udvinde ædeltræ og ikke mindst til minedrift. Det sidste handler først og fremmest om guld, som i de senere år er blevet Nicaraguas vigtigste eksportvare.
Samtidig er Kina for alvor rykket ind på scenen. I de sidste par år har regimet i Nicaragua indgået et utal af kontrakter med kinesiske firmaer inden for områder som udbygning af infrastruktur, støtteinfrastruktur til militæret og energiforsyning.
For nylig fik et kinesisk firma tildelt en koncession i den sydøstlige del af landet i det ellers beskyttede og fredede område Indio Maíz på grænsen til Costa Rica. Formålet er uden tvivl at søge efter og udvinde metaller – og som nævnt først og fremmest guld – i området.
At der bliver etableret minedrift i det ellers fredede område, bliver stærkt kritiseret af eksempelvis den nicaraguanske organisation Fundación del Río – der som stort set alle andre ngo’er er i eksil i Costa Rica. Denne koncession er den sidste af i alt 20 koncessioner, som er givet til kinesiske firmaer de seneste to år, som det fremgår af denne artikel.
For få uger siden blev der vedtaget en ny lov om, at den nicaraguanske stat har råderetten over et 15 kilometer bredt bælte langs grænsen til Honduras og Costa Rica. Det betyder, at staten kan forvalte det uden hensyn til de lokale beboeres interesser. Det kan gå hårdt ud over de lokale oprindelige folk, som kan risikere, at deres jorde bliver beslaglagt under påskud af overordnede nationale interesser.
Voksende usikkerhed for nicaraguanere i Costa Rica
Gennem mange år har Costa Rica været et sikkert sted for nicaraguanske flygtninge – siden kampen mod Somoza-regimet i 1970’erne. Men i de senere år er frygten vokset blandt mange nicaraguanske flygtninge i landet.
I juni i år blev en tidligere højtstående officer, Roberto Samcam – en aktiv kritiker af regimet i Nicaragua, der var flygtet fra Nicaragua i 2018 – myrdet af en ukendt gerningsmand i sit hjem i Costa Ricas hovedstad, San José. FN’s ekspertgruppe for menneskerettigheder i Nicaragua udtrykte efterfølgende stor bekymring for sikkerheden for de mange flygtninge fra Nicaragua, for det er ikke første gang, at der sker drab på flygtninge fra Nicaragua, og usikkerheden i Costa Rica har på det seneste været stigende.
Den konservative regering i Costa Rica, der kom til magten for tre år siden, vil fastholde gode relationer til regimet i Nicaragua og har ikke fordømt mordet på Roberto Samcam.
Bølge af nye udrensninger
I de seneste måneder har man i Nicaragua været vidne til en bølge af arrestationer – ud over de nævnte tidligere højtstående sandinistledere og militærfolk.
Således blev en lang række mennesker for nylig arresteret i eksempelvis Granada og Masaya, uden at der blev givet nogen som helst forklaring. Blandt de arresterede er flere borgmestre, folk, der er vendt tilbage fra udlandet, og tidligere militær- og politifolk. Det er dog ikke første gang, at det sker, men det sker mere hyppigt og med fornyet styrke. Enhver, der på en eller anden måde kan mistænkes for at have en kritisk holdning til styret, bliver tilbageholdt.
Samtidig har der været en lang række beslaglæggelser af ejendomme, som tilhørte tidligere landsforviste. Det drejer sig for eksempel om ejendomme, der tidligere tilhørte religiøse organisationer som jesuiterkirken, der blandt andet ejede det kendte universitet UCA i hovedstaden Managua, men som blev udvist af landet for et par år siden. Ejendommene blev efterfølgende overgivet til fremtrædende medlemmer af militæret eller højtstående sandinister, der står regimet nær.
Utallige andre ejendomme er også blevet beslaglagt. Det gælder eksempelvis dem, der tilhørte de flere end 5.000 ngo’er, der er blevet smidt ud af landet, men som i dag tilhører staten eller familien Ortega-Murillo. Ligeledes har familiedynastiet beriget sig via fuldstændig kontrol med offentlige virksomheder og finanser.
Nicaragua er et af de mest korrupte lande i verden. Ifølge organisationen Transparency International er Nicaragua nr. 172 ud af 180 lande, altså blandt de ti mest korrupte lande i verden. I Latinamerika overgås Nicaragua kun af Venezuela på den skala.
Hvor længe kan familiedynastiet holde sig ved magten?
Regimet har skabt sig fjender overalt i det nicaraguanske samfund. Ingen kan føle sig sikker. Alle kan til hver en tid blive arresteret, fordi en kollega eller nabo har angivet dem.
En af de mange, der har følt det, er Dora María Tellez. Hun var én af dem, der stod bag besættelsen af det nicaraguanske parlament i 1978 – en aktion, som muliggjorde løsladelse af flere højtstående sandinistledere fra fængslet. I det hele taget spillede hun en central rolle under revolutionen mod diktatoren Somoza.
Det er i virkeligheden Rosario Murillo, der står bag de fleste af de tiltag, hvor tidligere højtstående sandinistledere og militære ledere er blevet fængslet eller fuldstændig marginaliseret
Men i dag står hun et helt andet sted i forhold til den gamle oprørsbevægelse, som i dag er regeringspartiet, og hun har blandt andet været med til at etablere et oppositionsparti. I 2021 blev hun fængslet, og efter to år blev hun udvist af landet og fik frataget sit statsborgerskab.
Det er i virkeligheden Rosario Murillo, der står bag de fleste af de tiltag, hvor tidligere højtstående sandinistledere og militære ledere er blevet fængslet eller fuldstændig marginaliseret – hun har tiltaget sig mere og mere magt i landet, forklarede Dora María Tellez i et nyligt interview.
Fra flere sider fremføres det, at den 74-årige Murillo befæster sin magt og forsøger at eliminere andre kræfter, der i tilfælde af 79-årige Daniel Ortegas bortgang eventuelt kan udgøre en udfordring for hende.
Hvor lang tid denne linje er holdbar, er det store spørgsmål, for der er ingen tvivl om, at det skaber en stor generel aversion i det nicaraguanske samfund, også inden for militæret og sandinistpartiet. Hvordan en sådan aversion og modstand mod det nuværende diktatoriske familiedynasti konkret vil komme til udtryk i Nicaragua, er det store spørgsmål. Og vil en sådan modstand være i stand til at vælte det nuværende familiedynasti?
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten.
Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og