CORONADEBAT // KOMMENTAR – En mand blev anholdt i denne uge for at have fremsat trusler mod ansatte i den danske sundhedssektor. Trusler og vold “bør selvsagt aldrig nogensinde være en del af et demokratisk samfunds debat, men denne uting får en ekstra uhyggelig og skadelig dimension, når chikane og hetz rettes mod en gruppe mennesker, hvis mission det faktisk er at redde menneskeliv som nu læger og sygeplejersker. Det kan vi ikke være bekendt. Det må stoppe nu”, skriver POV’s chefredaktør, Annegrethe Rasmussen. I USA, hvor hun bor, er den type trusler udbredt, siger hun: “Det er ikke en tilstand, vi ønsker os i Danmark”.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne,
og du kan også sende os din mening her.
”Er det her lovligt? Er vi seriøst derude, hvor vi som læger og sygeplejersker skal trues, fordi vi fortæller om vores dagligdag? I flere grupper online florerer der nu voldsomme anklager og endda opfordringer om at opsøge sundhedspersonalet på private adresser. Hvad sker der?”
Siden begyndelsen af december er antallet af indlæggelser med coronasmittede i Region Hovedstaden firedoblet
Sådan skrev læge Haifaa Awad forleden på sin Facebook-væg, hvor hun også delte nogle eksempler på truslerne om at “stille læger og sygeplejersker til ansvar for at holde hånden over regeringen”:
Den danske læge, som også er kendt for sit engagement i hjælpen til ofrene for den syriske borgerkrig, er en velkendt skikkelse i samfundsdebatten, og POV har flere gange bragt debatindlæg fra hendes hånd; senest en fortælling om livet på et hospitals intensivafdeling under Covid-19-pandemien med et budskab om, hvorfor det er vigtigt at overholde de midlertidige coronarestriktioner.
Indlægget kan læses her:
Haifaa Awad reagerede, ligesom flere andre læger og sygeplejersker har gjort det i disse dage, på de grove personangreb mod sundhedspersonalet i Danmark, som pågår lige nu og som er eskaleret på sociale medier, samtidig med at coronasmitten har udviklet sig drastisk i hele landet, og særlig i hovedstadskommunerne. Siden begyndelsen af december er antallet af indlæggelser med coronasmittede i Region Hovedstaden firedoblet, fortæller Statens Seruminstitut.
Hetzen mod læger og sygeplejersker er et fænomen, der kendes fra USA, hvor jeg bor.
Under coronakrisen har teorierne fået en mørkere og mere truende baggrund at udspille sig på i USA. Frit opfundne teorier om, at en dyster sammensmeltning af politikere og embedsmænd i en såkaldt ”deep state” har rottet sig sammen med epidemologer som Dr. Anthony Fauci og andre læger plus ledende filantroper som George Soros og Bill Gates har ført til trusler mod sundhedspersonalet i USA
I Guds eget land florerer konspirationsteorier konstant, men intensiteten forøges i krisesituationer. På mange måder har hele Donald Trumps valgperiode været en sådan krise, fordi landet er så ekstremt splittet, og fordi præsidenten selv ikke har holdt sig tilbage for at puste til konspirationsbålet, som min kollega Thomas Christiansen skrev for nylig her i POV.
Men under coronakrisen har teorierne fået en mørkere og mere truende baggrund at udspille sig på i USA.
Frit opfundne teorier om at en dyster sammensmeltning af politikere og embedsmænd i en såkaldt ”deep state” har rottet sig sammen med epidemologer, som Dr. Anthony Fauci og andre læger, plus ledende filantroper, som George Soros og Bill Gates – der også er kendt for sit engagement i kampen for at finde vacciner for andre sygdomme som malaria og polio – har ført til trusler mod sundhedspersonalet i USA.
Disse corona-konspirationer om en ”deep state” og om en skummel global magtelite, der vil kontrollere almindelige menneskers liv har nu desværre også indfundet sig i Danmark. Berlingske har skrevet om det i en god artikel, hvor avisen har fulgt Rikke Louise Andersen – en dansk kvinde, der har viet sit liv til denne ”frihedskamp” mod bl.a. mundbind og coronarestriktioner.
Man kan se en “teaser video” om hende her:
Men nu er konspirationerne så kammet over med personlig chikane mod navngivne læger og sygeplejersker. De mennesker, der p.t. står med en kæmpe arbejdsbyrde, og som under farlige vilkår bruger deres tid på at redde andres liv.
At gå til angreb på sygehusenes frontpersonale, som med Haifaa Awads ord nedenfor har ”knoklet hele året igennem” er uhørt, utilstedeligt og uacceptabelt. Og det er ikke en tilstand, vi ønsker os i Danmark
Som SF’s Pia Olesen Dyhr skriver her, er det alt, alt for vidt at gå:
Hetzen har også udløst et åbent brev fra Lægeforeningen til statsministeren, der blev offentliggjort i denne uge.
I brevet beder Camilla Noelle Rathcke, der er formand, politikerne om at tage afstand fra chikanen og opfordrer sine medlemmer til at melde truslerne til politiet:
”Det er afgørende, at der gribes resolut ind over for de personer, som står bag disse truende og hetzende udsagn mod læger og andre sundhedspersoner. Vi opfordrer nu vores medlemmer til at politianmelde disse alvorlige chikanerier, hvis de møder dem.”
Det er det rette signal. At gå til angreb på sygehusenes frontpersonale, som med Haifaa Awads ord nedenfor har ”knoklet hele året igennem” er uhørt, utilstedeligt og uacceptabelt. Og det er ikke en tilstand, vi ønsker os i Danmark.
For lad det være sagt klart og tydeligt: Trusler og vold bør selvsagt aldrig nogensinde være en del af et demokratisk samfunds debat, men denne uting får en ekstra uhyggelig og skadelig dimension, når chikane og hetz rettes mod en gruppe mennesker som nu læger og sygeplejersker, hvis mission er at redde menneskeliv – ofte i farlige situationer.
Det kan vi ikke være bekendt. Det må stoppe nu.
Vi anholdt og sigtede i går en mand for at have fremsat trusler på sociale medier mod en ansat i sundhedssektoren. Manden er sigtet efter § 119a. Vi ser med stor alvor på sager, hvor frontpersonale udsættes for trusler, og har derfor stort fokus på dem #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) December 23, 2020
Topillustration: Chikane og trusler mod sundhedspersonalet i Danmark er fuldstændig uacceptabelt. Det må stoppe nu, skriver Annegrethe Rasmussen. Foto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her