CHIA // KRONIK – Danmark skal præsentere en ny EU-strategi for Afrika. I stedet for hensigtserklæringer bør vi satse på konkrete løsninger. Et dansk forslag: 1.000 chia-baserede biogasanlæg, der kombinerer energi, fødevarer og klimaindsats.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når Danmark den 1. juli overtager EU-formandskabet, bliver det med en usædvanlig og meget konkret opgave i hånden: Vi skal i Aarhus præsentere en EU-strategi for Afrika.
Det lyder teknisk og diplomatisk, men det er i virkeligheden et nødråb forklædt som strategi. USA har i disse år trukket sig dramatisk tilbage fra Afrika – økonomisk, politisk og symbolsk. Og det vakuum, der efterlades, er allerede ved at blive fyldt af Kina, Rusland og andre aktører, der ikke nødvendigvis deler vores værdier om samarbejde, frihed og bæredygtighed.
Chia, eller ”salvia hispanica”, er ikke bare et superfrø til smoothies og Instagram. Det er en plante med næsten for mange fordele
Det har konsekvenser – for Afrika, ja, men også for Europa. For som vi har set før: når håbet forsvinder, bevæger mennesker sig. Ikke fordi de vil, men fordi det er nødvendigt.
Danmark skal fremlægge den måske vigtigste Afrika-strategi nogensinde. Det handler ikke om Afrika! Det handler om at forsøge at undgå scener som i 2015. Migrant- og flygtningestrømme som en konsekvens af verdens halvering af bistandshjælpen til Afrika nærmest fra dag til dag.
Fra hensigt til handling – et konkret dansk forslag
Så hvad kan vi gøre? Som dansker, med over 16 års erfaring med chia-planten og bæredygtige fødevaresystemer i Afrika, foreslår jeg et initiativ, som både er realistisk og revolutionerende: At Danmark – på vegne af EU – går foran og muliggør etableringen af minimum 1.000 mellemstore chia-biogasanlæg i Afrika over de næste tre til fem år.
Det er ikke science fiction. Det er cirkulær økonomi i praksis.
I bogen Born to Run nævnes chiafrø som en vigtig del af kosten for tarahumara-folket – de legendariske løbere fra Copper Canyon i Mexico, som bogen handler om.
Chia bruges blandt andet i en drik kaldet “iskiate”.
Iskiate (chia-drik): Tarahumara blander chiafrø med vand, lime og lidt sukker eller honning for at lave en energidrik. Den beskrives som både opkvikkende og nærende – lidt som naturens egen sportsdrik.
Egenskaber: Chia fremhæves for sit høje indhold af omega-3 fedtsyrer, proteiner, fibre og antioxidanter.
Den amerikanske læge John A. McDougall beskriver chia som en slags superfood, der hjælper med at opretholde energi og udholdenhed – noget han sætter i kontrast til moderne energiprodukter.
Biogas har vi i Danmark arbejdet med i årtier. Vi er pionerer, ikke mindst med næste generations CO2-fangende anlæg. Tyskland har over 10.000 af slagsen. Kenya – ingen i denne skala.
Hvorfor chia? Fordi det virker!
Chia, eller salvia hispanica, er ikke bare et superfrø til smoothies og Instagram. Det er en plante med næsten for mange fordele:
- Den kan dyrkes året rundt i Afrika.
- Den binder CO2.
- Dens frø er fyldt med plantebaseret protein og omega-3.
- Planten selv tiltrækker bier og giver blomster til honningproduktion.
- Den efterlader ikke udpint jord, men skaber gødning, energi, mad og jobs.
- Den danner grundlag for biogas og bio-olie, som kan skabe lokal energiforsyning, brændstof til transport og endda infrastruktur for elbiler på sigt.
Alt sammen skabt på ca. 500 hektar per anlæg – som en slags moderne typehus for grøn udvikling. Simpelt, skalerbart, lokalt.
Pris? En femtedel af et kampflyprogram. Projektet anslås at koste omkring fem milliarder euro over fem år. Én milliard om året. Sammenlign det med andre budgetter – i klimahjælp, forsvar eller bistand – og det virker næsten uanstændigt billigt.
Og det smukke er: Det behøver ikke koste skatteborgerne én euro. Private aktører som pensionskasser, fonde og ESG-fokuserede investorer står klar – især hvis staten giver de afkastgarantier, som allerede er nævnt i COP-sammenhænge.
En afkastgaranti på otte procent er ikke science fiction – det er officiel dansk politik. Det handler ikke kun om energi. Det handler om håb. Det vigtigste er ikke biogassen. Det er ikke engang proteinet. Det er håbet. For uden håb flygter mennesker. Med håb bliver de og bygger. Dette er en opdateret Parmentier-strategi (ja, ham der indførte kartoflerne i Frankrig).
Planten Salvia hispanica og dens frø, chia, stammer oprindeligt fra Mellemamerika, hvor de oprindelige folk, primært mayaerne og aztekerne, over mange tusind år havde fremdyrket chia, som vi kender dem i dag
Når vi viser vejen, når vi hjælper med én løsning, åbner vi døren for mange flere. Chia-biogasanlæg kan blive den hånd, vi rækker ud – ikke som frelsere, men som partnere. Og lad os være ærlige: Hvis ikke vi gør det, så gør nogle andre det. Med andre motiver.
Chias historie
Planten salvia hispanica og dens frø, chia, stammer oprindeligt fra Mellemamerika, hvor de oprindelige folk, primært mayaerne og aztekerne, over mange tusind år havde fremdyrket chia, som vi kender dem i dag.
Men chia blev med spanierne og primært den daværende katolske kirkes ankomst forbudt at dyrke, spise og omtale. Der var dødsstraf for overtrædelse af den lov. Chia blev som resultat heraf udryddet, men genopdaget for få årtier siden.
Chia er meget billig at dyrke. Presses olien ud, og males ”kagen” til mel, kan dette mel erstatte 10-20 % af fx majs- og hvedemel – uden at ændre på tilberedning eller smag.
Børn dør af fejlernæring i fx Kenya, fordi ugali (majsgrød) ”kun” mætter – men med chiamel tilsat bliver det til et komplet måltid, der også er ernæringsmæssigt komplet. I Kenya spises der gennemsnitligt fem kilo ugali pr. person pr. måned. For de fattigste er det ofte det eneste, de spiser.
Jo mere vi dyrker chia, jo mere CO2 trækker vi tilbage i jorden
Med 10-20 % chiamel i den ugali er sult og fejlernæring afskaffet her og nu. Chiamel kan i dag produceres til samme pris og fremadrettet endda billigere end majs- og hvedemel.
Chias rødder går seks til syv meter ned i jorden og finder næring og vand, hvor andre planter ikke kommer ned, ifølge Niels Erik Jespersen fra Dalum Landbrugsskoles internationale afdeling, der har erfaring med chiadyrkning både i Afrika, men også i Danmark.
Det ikke alene sikrer chia vækst, men den CO2, der optages i rødderne, bliver i jorden. Ligesom træer. Blot gror chia på tre til fire måneder og endda to til tre gange om året.
Jo mere vi dyrker chia, jo mere CO2 trækker vi tilbage i jorden.
”Med chia som mit våben, og min stemme som mit forsvar”
For 15 år siden genintroducerede jeg de første chia nogensinde på det ”moderne verdensmarked”, her i Danmark i Helsam-kæden og i Lagkagehuset. Tre år senere dyrkede jeg, i samarbejde med de ghanesiske myndigheder, de første chia nogensinde på det afrikanske kontinent, herefter også i Asien i samarbejde med University of Bangalore og Mother India Farm. Med en eneste motivation: at sult og fejl-/underernæring bliver fortid for alle mennesker og for altid.
Jeg har brugt 16 år på at forstå og formidle chias potentiale. Jeg har talt med titusindvis af mennesker verden over, og næsten ingen er i tvivl, når først de forstår det
Jeg har brugt 16 år på at forstå og formidle chias potentiale. Jeg har talt med titusindvis af mennesker verden over, og næsten ingen er i tvivl, når først de forstår det. Chia fylder mit liv – ikke som forretning (jeg skal ikke tjene på dette), men som fortælling. Fortællingen om at vi – i stedet for at bygge mure – kan bygge broer af biogas og blomster. At vi – i stedet for at give op – kan give håb.
Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg beder ikke om penge. Jeg beder om handling. Og om, at nogen holder vores politikere ansvarlige, før det er for sent. For det stormer. Og vi skal vælge retning.
Min retning er klar: Vi skal spise sammen, handle med hinanden og dele viden. På fyldte maver skaber vi venskaber. På tomme maver skaber vi fjendskaber.
Så, kære læser – hvor er håret i suppen? Hvad overser jeg? Hvis du ser noget, så sig det. Vi har travlt. Men vi har også en chance.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og