SKATTELY & LØNKOMPENSATION // DEBATINDLÆG – “Lønkompensation udbetales til virksomheder, men formålet er utvetydigt at sikre beskæftigelsen for de mange medarbejdere. Det viste sig nødvendigt, da Danmark lukkede ned, blandt andet som en følge af at dagpengesystemet er blevet forringet gennem de seneste 25 år.” SF’s tidligere skole- og kulturborgmester, nuværende formand for SF i hovedstaden samt forlægger, Tom Ahlberg, kan ikke følge forargelsen over Lagkagehuset og mener ikke, at en forbrugerboykot er vejen frem. Men hvis man gerne vil styrke det internationale samarbejde har han et forslag: “Handelskrige er den forkerte vej. Mere handel er den rette vej”.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som forlægger jeg glad for den årlige bogmesse i Bella Center. Det er kommercielt set glimrende at have en stand på stedet, det giver mange kontakter og gode samtaler, foruden at der er et godt branchefællesskab. Jeg har for længst betalt første rate af standafgiften for årets bogmesse i november og går ud fra, at resten vil blive som det plejer, med mindre corona spøger så lang tid.
Nogle virksomheder får lønkompensation, men er altså i skattely. Problemet med skattely løses ikke gennem individuel boykot. Det skal løses politisk
Jeg er også glad for, at virksomheden bag Bogforum, BC Hospitality Group, har søgt om lønkompensation, for det sikrer, at de medarbejdere, som er alfa og omega for en vellykket bogmesse, kan fortsætte på stedet. Jeg er ikke glad for, at ejerne tilsyneladende putter pengene i skattely.
Jeg vil også blive ved med at handle i Lagkagehuset. Jeg vil fortsat tale pænt til de unge, søde medarbejdere. Jeg vil endda stadig sige til unge mennesker, at de kan prøve at få et attraktivt studenterjob dér.
I mine ører har det lydt som et attraktivt arbejdsfællesskab. Jeg er heller ikke glad for, at ejerne tilsyneladende putter penge i skattely.
Den mest omfattende af de mange hjælpepakker er lønkompensationen. Pengene udbetales til virksomheder, men formålet er utvetydigt at sikre beskæftigelsen for de mange medarbejdere. Det viste sig nødvendigt, da Danmark lukkede ned, blandt andet som en følge af at dagpengesystemet er blevet forringet gennem de seneste 25 år.
De forskellige hjælpepakker blev med garanti lavet for hurtigt, men skulle ubetinget udtrykke en objektivitet i tildelingerne og overholde gældende lovgivning i øvrigt.
Det vil give en række problemer, som vil vise sig hen ad vejen:
Nogle virksomheder får lønkompensation, men er altså i skattely. Problemet med skattely løses ikke gennem individuel boykot.
Det skal løses politisk (jeg formidler gerne indmeldelsesblanketter til et parti, som havde kampen mod skattely som tema både ved folketings- og EU-valget for mindre end et år siden).
Venstrefløjen har i alle år hævdet, at kapitalismen var afhængig af, at staten sikrede infrastruktur og uddannelse til virksomhederne. Corona-pakkerne viser i endnu højere grad, hvor sammenfiltret økonomierne er
Skattely er udtryk for en ufuldstændig kapitalisme og et konkurrencemæssigt problem. Derfor er EU på sagen. Man kan undre sig over, at det ikke er et tema, som fylder blandt det store flertal af virksomheder, som betaler skat i DK.
Man kan undre sig over, at arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv ikke kampagner imod denne ulige konkurrence.
Nogle virksomheder får lønkompensation, men har stadig overskud. At der lige nu er bred modstand mod, at de kan udbetale udbytte, er dybest set blot populisme. Det virker provokerende at udbetale udbytte, mens man får statsstøtte, ja. Men det overskud, man kunne have udbetalt udbytte af i 2020 forsvinder jo ikke. Det kan man så udbetale i 2021 eller 2022 eller …
Det provokerer mig langt mere, at gammelt købmandsskab er forsvundet; der er ikke længere noget med at spare op til værre tider. Udbetal overskuddet hurtigst muligt har været mottoet.
Traditionelt har aktiemarkedet haft en indre logik, hvor risikofyldte aktier havde større sandsynlighed for tab, men også mulighed for større gevinst. Nu minimerer staten denne risiko, hvorved balancen mellem stabile og risikofyldte aktieinvesteringer bliver til de risikofyldtes fordel.
Trods coronakrisen er det danske C25-index faktisk højere i dag, end det var i begyndelsen af januar i år. Jeg synes, det er oplagt, at staten skal kræve ejerandele for investeringerne i virksomheders videre virke.
Udbytteskatte- og andre offentlige skandaler har vist, at der er en underverden af smarte forretningsfolk/advokater/revisorer, som er dygtige til at gafle fællesskabets penge til sig. Disse folk er i fuld gang med hjælpepakkerne og jeg er alvorligt bange for, at indsatsen mod selskabsrelateret kriminalitet er alt for ringe (hvorimod der er masser af fokus på, at medarbejdere ikke tager håndsprit med hjem).
Kapitalismen har ændret sig til en lånekapitalisme. Den, der kan skaffe sig store lån, kan drive virksomheder. Husker du begejstringen, da Petter Stordalen for et halvt år siden sikrede Spies’ overlevelse? For lånte penge.
Venstrefløjen har i alle år hævdet, at kapitalismen var afhængig af, at staten sikrede infrastruktur, og uddannelse til virksomhederne. Corona-pakkerne viser i endnu højere grad, hvor sammenfiltret økonomierne er.
Og pakkerne er ikke kun blevet nødvendige pga af statens indgreb. Også i Sverige, hvor de statslige indgreb som bekendt har været langt mildere, har staten lavet fantasillionstore hjælpepakker. Blandingsøkonomien er her – og vil fortsætte.
Kapitalismen har ændret sig til en lånekapitalisme. Den, der kan skaffe sig store lån, kan drive virksomheder. Husker du begejstringen, da Petter Stordalen for et halvt år siden sikrede Spies’ overlevelse? For lånte penge.
Man har efterhånden indtryk af, at stor egenkapital er en hindring for at agere dynamisk på markedet. Et af svarene kan være at etablere offentligt eller fællesskabsbaserede låneløsninger. Offentlige banker og konstruktioner som kreditforeninger kan være en af vejene.
Kapitalismen er international. Derfor må svarene også handle om at styrke det internationale samarbejde. Handelskrige er den forkerte vej. Mere handel er rette vej.
Styrkelse af de internationale samarbejder er nødvendigt. EU, FN, WHO skal have flere penge og mere magt. EU’s svar på, at Trump trækker støtten til WHO burde være: så giver vi desto mere.
Jeg er ikke blandt de sidste dages hellige. Jeg vil stadig handle hos Lagkagehuset. Jeg vil stadig deltage i Bogforum – og sende fribilletter til forfattere og andre samarbejdspartnere
For en uge siden var alle enige om, at udskamning af virksomheder, som opførte sig lovligt (Ikea) ikke var rette vej. Nu mener mange, at man skal udskamme virksomheder, som er i skattely og modtager offentlig hjælp (hvilket altså er lovligt).
Hvis du virkelig mener, at hjælpepakkerne ikke skal udbetales til virksomheder i skattely, synes jeg du skal engagere dig i den politiske kamp mod skattely. Læserbreve. Stille spørgsmål til hvert eneste vælgermøde. Også gerne føre diskussionen andre steder end på sociale medier. Hvordan er det nu med Facebook – er de ikke i skattely? Jo, men de modtager dog ikke nogen hjælpepakke.
Jeg er ikke blandt de sidste dages hellige. Jeg vil stadig handle hos Lagkagehuset. Jeg vil stadig deltage i Bogforum – og sende fribilletter til forfattere og andre samarbejdspartnere.
https://www.instagram.com/p/B478-O1B2lG/
LÆS MERE AF TOM AHLBERG HER
Topillustration: Creative Commons. BogForum: Wikimedia Commons. Lagkagehuset fra Tripadvisor.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
