Lagkagehuset

Søren Kenner: Til forsvar for Lagkagehuset

i Politik & Samfund/Debat af
HJÆLPEPAKKER // DEBAT – Lagkagehuset og andre virksomheder modtager p.t. kritik for at have modtaget “hjælpepakker” , fordi de, efter kritikernes mening, driver virksomhed fra et skattely. Men faktum er, at virksomheden i 2017-18 investerede omkring 250 millioner kroner i vækst, især i Danmark, hvor man nu har omkring 100 butikker og ca. 3000 ansatte – der betaler skat i det danske.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Da Covid-19 pandemien begyndte, havde Danmark en epidemilov, der beskriver ansvar og mandater for håndtering og hvis paragraf 27 præciserede, at hvis staten, for at håndtere en epidemi, tvinger borgere eller virksomheder til at “lukke ned”, har staten fuld erstatningspligt på linje med den, der gælder ved ekspropriationer.

At fjerne en garanti, lige når der er brug for den, svarer til at forsikringsselskab annullerer din brandforsikring sekundet de kan se, din bygning begynder at brænde.

Aftenen inden man vedtog de såkaldte “hjælpepakker” gennemførte Folketinget (i tavshed) en ændring af epidemiloven, der eliminerede statens erstatningspligt.

Det er kritisabelt. Borgere og virksomheder betaler en tårnhøj skat for at kunne leve i et samfund med en række rettigheder og garantier.

At fjerne en af disse garantier, lige når der er brug for den, svarer til at forsikringsselskab annullerer din brandforsikring sekundet de kan se, din bygning begynder at brænde.

Hjælpepakkerne er til medarbejderne

Hvad angår de konkrete “hjælpepakker” (som man egentlig burde kalde for ’neddroslet kompensation’) gives de ikke for at hjælpe virksomhederne men for at redde arbejdspladser.

Staten stiller en række krav i den forbindelse blandt andet, at virksomhederne selv skal betale en del af lønningen til medarbejderne, at der er et loft på hvor meget man kan få pr. medarbejder (resten må man selv betale), samt at man ikke må udbetale udbytte det efterfølgende år med videre.

Så når en virksomhed modtager penge af denne art, uanset om dens holdingselskab er placeret i Danmark eller et andet sted, ligger det implicit i aftalen, at virksomheden bidrager sammen med staten til at sikre de ansattes job.

Hvorfor bidrager de offentligt ansatte ikke?

Men nu har en række kritikere med organisationerne Oxfam og IBIS i spidsen pointeret, at virksomheder, der fuldt lovligt har holdingselskaber i ‘skattely’ ikke bidrager til håndteringen af krisen. Eksempelvis Lagkagehuset, som har modtaget 4.2 mill. kroner i lønkompensation.

Mere om det senere, men omkring det med at “bidrage”, må man så konstatere, at de offentligt ansatte heller ikke bidrager økonomisk til håndtering af denne krise. For alle offentligt ansatte har, uanset om de er blevet sendt hjem eller ej, fået fuld løn og pension – ingen er blevet afskediget.

Jeg anerkender fuldt ud, at den offentlige sektor også skaber værdi, men hvordan kan det være i orden, at dens medarbejdere ikke bidrager, når alle andre skal?

Jeg anerkender fuldt ud, at den offentlige sektor også skaber værdi, men hvordan kan det være i orden, at dens medarbejdere ikke bidrager, når alle andre skal?

En beregning ’på bagsiden af servietten’ fortæller mig, at hvis offentligt ansatte havde bidraget i samme omfang, som privatansatte og virksomheder tvinges til, taler vi om noget i størrelsesordenen 5-10 milliarder kroner.

Men mens kritikken af Lagkagehusets 4,2  millioner fylder enormt i medierne, findes der ikke et ord om, hvorfor de offentligt ansatte ikke skal løfte bare en lille smule af byrden.

Lagkagehuset har investeret 250 millioner kr. i Danmark

Mit forslag vil være, at man, før man hopper med på Oxfams forsøg på at svine Lagkagehuset til, lige forsøger sig med at se på det store billede:

I 2017 havde Lagkagehuset et underskud på 42 millioner kroner og i 2018 et underskud på 181 millioner kroner.

Det skyldes primært, at man i 2017-18 investerede omkring 250 millioner kroner i vækst, især i Danmark, hvor man nu har omkring 100 butikker og ca. 3000 ansatte.

Lagkagehuset investerede for et par år siden en kvart milliard kroner primært i danske arbejdspladser, men kritiseres af Oxfam for at have modtaget 4,7 millioner kroner i løntilskud, mens virksomheden har været ramt af krisen

Alle disse ansatte betaler skat og moms, og det gør Lagkagehusets mange underleverandører også.

Her er med andre ord tale om en virksomhed, der for et par år siden investerede en kvart milliard kroner primært i danske arbejdspladser, men som nu kritiseres af Oxfam for at have modtaget 4,7 millioner kroner i løntilskud, mens virksomheden har været ramt på grund af krisen.

Mens Lagkagehuset investerede 250 millioner i primært danske arbejdspladser, hev Oxfam/IBIS samme år 155 millioner kroner ud af statskassen – hvilket de gør hvert år.

Med andre ord virkelig en hjælpepakke der vil noget (!). Den statsstøtte bliver dels brugt til “ulandsprojekter” dels til at finansiere Oxfams kampagner og egen kommunikation – til gavn ikke bare for diverse velædelige sager, men også for foreningen selv.

Skandalerne i Oxfam

Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.

Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.

De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så  foreningen  arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.

I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte

Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.

Lagkagehuset bliver angrebet af Oxfam
Oxfam får 155 millioner om året og bryder heller ikke loven – bortset fra når det smutter for dem, som the Charity Commission har kritiseret. Foto: Wikimedia Commons.

Moral og lovgivning er ikke det samme

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.

Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.

Og hverken Lagkagehuset eller de andre virksomheder Oxfam kritiserer bryder loven.

Tværtimod gør de præcis det de skal: Skaber arbejdspladser og værdi for samfundet og holder sig indenfor rammerne af den lovgivning, vi har.

Til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet

For Oxfam gør næsten det samme sig gældende. De får 155 millioner om året og bryder heller ikke loven – bortset fra når det smutter for dem, som the Charity Commission har kritiseret.

Men til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet.

Intet demokrati kan fungere på en ramme af gætværk eller “moral” der ikke er defineret. Ønsker man ændringer i loven, må man fokusere sine kræfter på at ændre lovgivningen i stedet for at svine virksomheder til, der holder loven og som bidrager massivt i kroner og ører til det danske samfund.

Når du deltager i et samfund som det danske, uanset om det er som borger eller som virksomhed, er du underlagt en lang række regler, som du skal leve op til.

Du kan ikke undslå at betale skat eller moms og derfor har du selvfølgelig også krav på de modydelser, som samfundet kan og skal levere for det du betaler (bortset fra, selvfølgelig, når den modydelse du skulle have haft, pludselig bliver fjernet af Folketinget, lige når du havde brug for den).

Det var det hele, tak.


ENIG ELLER UENIG?
HVIS DU VIL LÆSE FLERE DEBATINDLÆG AF SØREN KENNER, KAN DU FINDE DEM HER.


Topillustration: Lagkagehuset.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Søren Kenner. Stifter/medstifter/investor i blandt andet andet Medialog, Hello Group, Fiskebar, Moodagent, Zecco Trading, GoWebTrade, LundKenner, Intivation, Loubilou, Mecado, Dexi, Liberal Alliance og Sparrow Quantum. Tidligere topchef for McCann MRM Europa og MRM Global Newbizz. Liberal, frisindet, tolerant, easygoing gammel hippie og globetrotter. Lykkeligt gift med Helen og far til to vidunderlige børn. It doesn't get any better

Seneste artikler om Politik & Samfund