BYGGERI & BIODIVERSITET // DEBAT – Et fredet område af Amager Fælled er blevet affredet, så der kan bygges boliger. Selvom klimakrisen og coronakrisen har sat fokus på vigtigheden af både biodiversitet og på rekreative naturarealer, fortsætter Københavns Kommunes politikere som planlagt med en utidssvarende prioritering i stedet for at investere i biodiversitet og andre klima-venlige tiltag, skriver Johnny Sander Andersen. Han deltog for nylig i en demonstration for at skabe opmærksomhed om prioriteringen, som han er imod. Byggeplanerne kommer hverken naturen, dyrene eller vores børn til gode, mener han og råber vagt i gevær.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da jeg kiggede ud af vinduet søndag d. 16. maj 2021 omkring kl. 09:00, viste vejrguderne sig ikke fra deres bedste side. Regn, lidt rusk og en ganske mørk bræmme af skyer hang ildevarslende lavt over Amager Fælled. Jeg drog dog afsted, og det gjorde også mange andre med interesse for bynær natur. Kl. 10:00 var vi nemlig sat i stævne ved Bjerget på Fælleden for sammen at tage ind på Rådhuspladsen i demonstrationen Arternes Optog i forsøget på at “råbe” lokalpolitikerne op. Hvorfor? Her får du sagen kort:
Tilbage i 1992 blev en plan for finansieringen af Københavns Metro vedtaget. Den gik ud på at bebygge dele af Amager Fælled, når nu den “fattige” –det kommer jeg tilbage til – Københavns Kommune skulle finde penge til den prestigefyldte metro, der skulle være med til at gøre Ørestaden til et magtcentrum i Norden.
Min gamle legeplads er nu Ørestad Boulevard. Dengang havde jeg ikke det store fokus på – eller i øvrigt forståelse af – det mangeartede områdes værdi, og hvor højt skattet det bør være
Pengene for salget af grundene er altså allerede brugt på Metroen. Før kommunevalget i 2017 blev planen om at bygge på Strandengen sløjfet, da denne del af Amager Fælled er henved 5000 år gammel, og derfor senere er blevet fredet.
Til gengæld blev et andet område, Lærkesletten, affredet, og det samme blev Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Kalvebod Fælled – for at gennemføre byggerier, der både kan betale for Metroen og imødekomme Københavns voksende indbyggertal, der øges med omkring 10.000 årligt.
De mennesker, der mødte mig med smil og alvorsfulde miner – hvor paradoksalt det end må lyde – ved Bjerget på Fælleden denne søndag, er imod disse byggerier. Og lad mig slå fast: Det er jeg også.
Som indfødt “ama’rkaner” har jeg i min opvækst brugt den vilde og upolerede natur, som Amager Fælled lidt endnu kan levere, som min legeplads. Det var sjovest, når det havde regnet i nogle dage. Så var der sumpet på Fælleden, og fangelegen blev mere spændende. Jeg havde oftest de længste ben og kunne derfor skræve eller hoppe over pludseligt opståede vandhuller på den gamle Strandeng, der igennem tiden er dukket op af vandet ved lejlighed.
Min gamle legeplads er nu Ørestad Boulevard.
Amager Fælled er en unik plet i byen. For mig er det uomtvisteligt. Et så stort åndehul, så tæt på centrum, er noget, vi skal værdsætte i en by, der ligesom andre byer i denne verden bare vokser og vokser
Dengang havde jeg ikke det store fokus på – eller i øvrigt forståelse af – det mangeartede områdes værdi, og hvor højt skattet det bør være. Byggeri på og inddæmning af Amager har igennem 1900-tallet ladet dette sumpede område stå nogenlunde over vand, og byggeri og tæmning af vild natur er netop, hvad demonstrationen Arternes Optog er imod.
Men er Lærkesletten ikke bare en gammel losseplads? Måske, men alligevel har naturen indfundet sig, som den altid gør, når mennesker lader naturen være. Jovist, der skal hjælp til med græssende køer og heste, der behørigt skifter plads på Fælleden, så biodiversiteten får endnu bedre kår, men det er på naturens præmisser. Det er et byggeri på 2.000 boliger med tilhørende skole, forretninger og et hotel ikke.
Når fortalere for byggeriet også siger, at Lærkesletten alligevel ligger op ad en tæt trafikeret vej, og at man derfor lige så godt kan bebygge, er det for mig et uforståeligt argument. For med den logik er der jo til sidst ingen natur tilbage.
Foran Bjerget blev klokken 10:00, og de tunge regnskyer lettede. Jeg siger ikke, at det var et tegn fra oven, men det føltes sådan. Naturens lyde blev bistået af de første taler og happenings, hvor Mama Fælled var den mest iøjnefaldende.
Men Amager Fælled Kvarter bliver vist ikke for den lavere middelklasse eller det, der er lavere. Nej, mennesker og dyr udenfor den stærke økonomiske og definitionsbestemmende klasse må vige pladsen
Jeg kunne forstå på en af talerne, at vi i samfundet tager forskellige masker på i forskellige arenaer. I dag skulle vi tage andre arters masker på og repræsentere dem, for vi hænger uløseligt sammen. Det havde flere da også gjort, og da de ca. 200 fremmødte begav sig mod Rådhuspladsen i Arternes Optog, arrangeret af Amager Fælleds Venner, så jeg mange forskellige og utroligt kreative dyremasker og -kostumer. Også Øko-tanken, som vil tage kampen op med krigserklæringen mod naturen, som politikerne har foretaget, kom rullende afsted, og jeg så et outfit (dvs. en rollespilsgruppe, red.) af udklædte rollespillere og en masse andre støde til undervejs.
Optoget var i gang og samlede i løbet af formiddagen lige under 1000 mennesker til den fælles aktion på Rådhuspladsen.
På naturens vegne
På ruten blev følget, altså demonstrationen, mødt af opbakkende tilråb, en masse nysgerrige blikke og flere og flere tilsluttede sig som nævnt på vejen mod Rådhuspladsen. Især skaren ved Skolen på Islands Brygge gjorde sit til forøgelsen af den allerede væsentlige folkemængde.
Dette markante opbud kan skyldes, at Amager Fælled er en unik plet i byen. For mig er det uomtvisteligt. Et så stort åndehul, så tæt på centrum, er noget, vi skal værdsætte i en by, der ligesom andre byer i denne verden bare vokser og vokser og gør hele samfundet ekstremt centraliseret og gentrificeret.
Denne gentrificering er byggeriet på Lærkesletten et symbol på, uagtet politikernes ønske om at skabe et andet narrativ. Et narrativ om, at Københavns trang til billigere boliger – hvilket vi alle vist kan blive enige om eksisterer – delvist kan opvejes af de 2.000 boliger på Amager Fælled.
Halløj, så må det da være klart for alle, hvad vi bør gøre! Vi må skabe mere vild natur og ikke fjerne det allerede eksisterende
Men Amager Fælled Kvarter bliver vist ikke for den lavere middelklasse eller det, der er lavere. Nej, mennesker og dyr udenfor den stærke økonomiske og definitionsbestemmende klasse må vige pladsen for fremskridtet. Ligesom ræven, jeg så på Bryggen, har måttet finde andre jagtmarker, efterhånden som Amager Fælled bliver mere og mere bebygget.
Men kan man egentlig modstå fremskridtet?, tænkte jeg, da jeg ved Islands Brygge Metrostation pludseligt måtte træde af på naturens vegne. Hvorhenne? Jeg fandt en miskendelig lille, grøn plet bag nogle buske, hvor jeg i al skam over at besudle byrummets “grandiositet” måtte lade vandet. De fleste, der har forsøgt at stoppe fremskridtet, har fejlet, så vi skal i fremtiden nok være mere enige om, hvad fremskridt er.
Hvor der førhen eksisterede et herskende narrativ om, at maskinerne (det maskinelle; industrien) kunne frisætte mennesket, har de senere års klimakrise og vel især det seneste års corona-krise sat narrativet om menneskelig frihed i et andet lys.
Ikke alene har vi i isolationstiden fundet ro i det grønne og værdsat den sparsomme natur, vi stadig har tilbage i Danmark, endnu mere. Vi har også set og læst, at flere og flere eksperter peger på, som f.eks. Carsten Rahbek gjorde i efteråret 2019, at udryddelse af vilde dyrs revirer og naturlige habitater faktisk er med til at skabe grobund for flere pandemier i fremtiden.
Halløj, så må det da være klart for alle, hvad vi bør gøre! Vi må skabe mere vild natur og ikke fjerne det allerede eksisterende. Ovenstående må da være en nyttetænkning, politikerne kan forstå.
Hvad er rentabelt?
Hov, tilbage til demonstrationen, der snart indfandt sig på Rådhuspladsen. Efter min “blære-deroute” kørte jeg lidt i forvejen på min cykel for at se optoget ankomme til Københavns højborg. Scenen var stillet op, og der var en bod med merch og en hulens masse bannere. Selvom jeg har fulgt mere og mere med i sagen det seneste års tid, blev jeg rørt og overrasket over de utroligt mange engagerede og kreative mennesker, der på dyrenes, egne og alle børns vegne udfører en kæmpestor indsats. Måske også derfor denne artikel.
Og så laves callback’et til Københavns Kommunes økonomi. For selvom det stigende overskud i kommunen igennem de senere år efter sigende allerede er øremærket andre investeringer i f.eks. fremtidige anlægsarbejder og klimavenlige tiltag, kan det undre, at man ikke investerer i en økologisk og biodivers fremtid, som ret beset findes lige nu og her. På Amager Fælled. Det er vel det mest rentable, hvis jeg skal bruge et økonomi-begreb.
Du kan bare selv besøge Amager Fælled. Den er for alle, der respekterer den, og bevarelse af den må passe perfekt ind i politikeres mærkesager, når de promoverer sig som børns og naturens forkæmpere
Og uden Amager Fælleds biodiversitet, bliver vi da først fattige. Ny forskning bestilt og betalt af det britiske finansministerium viser, hvad tabet af klodens biodiversitet har af betydning for økonomien og for menneskers velfærd. Den er betydelig og ikke til det gode. Derudover er flere af den opfattelse, at pengene i kommunen faktisk er til stede, uden at det vil gå ud over andre samfundsgrupper og planlagte investeringer, da kommunekassen vokser år for år.
Amager Fælled kan byde på den største bestand i Danmark af sangfuglen nattergalen, der synger om kap med græshoppesangeren, som i København kun yngler på Lærkesletten. Her findes gransangeren, munken og endnu flere sangfugle, end jeg kan opremse. Skovhornuglerne jager på Lærkesletten, der er på hele Fælleden rast for adskillige trækfuglearter, for ikke at nævne bierne og de utroligt mange græsarter, der florerer, såsom enghavre og hjertegræs. Og så skal jeg naturligvis huske lærken og den store vandsalamander, og jeg kunne blive ved.
I nærheden af København, spørger du? Ja, lige præcis. Du kan bare selv besøge Amager Fælled. Den er for alle, der respekterer den, og bevarelse af den må passe perfekt ind i politikeres mærkesager, når de promoverer sig som børns og naturens forkæmpere.
Den fugtige luft i midten af København – med fliser og brosten under fødderne – gjorde frugtbarhedens ærinde endnu mere præsent, og blandt andre skuespillerne Anette Støvelbæk og Rasmus Botoft, og forfatter Tor Nørretranders gjorde deres for at få politikernes opmærksomhed. Nikolaj Kirk forsøgte sig med en video, hvor tilskuerne skulle fremsige et lidt for langt budskab i kor til Sophie Hæstorp, hvilket ikke gik helt efter hensigten, men intentionen var der. Stemningen var trods sagens alvor høj, og høj som lav med interesse i naturen fandt trøst midt i en trist udvikling ved at gøre noget.
Jeg ville, inden jeg skrev denne artikel, helst ikke deltage i debatten med for mange slagord og en dundertale af den anden verden af frygt for at komme til at fremstå skinger, men jeg må indrømme, at min lyst til kraftigt at råbe vagt i gevær ikke bliver mindre, efterhånden som realiseringen af planerne om et byggeri på Lærkesletten, der vil skærme for solen og skæmme Amager Fælleds mange arter, kommer nærmere.
LÆS MERE I POV OM BIODIVERSITET HER
Topillustration: Amager Fælled i maj 2021. Ifølge skribenten og øvrige deltagere i demonstrationen Arternes Optog bør biodiversiteten på Amager Fælled bevares. Foto: Morten Sørensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her