Arbejdet kalder

af i Debat/Klumme/Politik & Samfund

KOMMENTAR – Pressede sprogarbejdere uden rettigheder modtager i disse dage trusselsmails fra Konkurrencestyrelsen på foranledning af en kunde, som ingen af dem ønsker at arbejde for. Der nævnes op til seks års fængsel og bøder på 20 millioner kroner+ til hver løsarbejder. Tolkeskandalen i retsvæsnet når nye højder med Riskær-firmaets snedige anvendelse af det forhold, at mennesker i skjulte ansættelser selv er “virksomheder” qua deres CVR-numre, skriver Sara Høyrup, der selv arbejder som tolk.

I denne uge indløb en mærkelig mail. I den blev jeg beordret til at stå skoleret for Konkurrencestyrelsen uden at vide, hvad jeg helt konkret bliver beskyldt for og af hvem. Jeg blev truet med konsekvenser på op til seks års fængsel (som enlig mor) og op til 20 millioner gode danske kroner som “juridisk person” dvs. indehaver af et momsnummer.

“Polititolke” er den misvisende term for de mange sprogarbejdere, der oversætter mundtligt og skriftligt i alle hjørner af retsstaten: politi, domstole, udlændingemyndigheder og kriminalforsorg. Nogle af os har høje universitetsuddannelser som konferencetolke, translatører og sprogmagistre

Og hvorfor så det? Ja, det fremgik ikke klart.

Den mafiøst formulerede advarsel fra den statslige styrelse henviser til reglerne mod karteldannelse og hindringer for den frie konkurrence. Derfra springer den så videre til at insinuere, at dem skulle jeg have brudt, og true mig med udgangspunkt i denne løse hjemmel. Hvordan jeg skulle have forbrudt mig bliver ikke sagt. Ejheller hvem der påstår det og med hvilket belæg.

Forholdet er kommet til styrelsens kendskab “blandt andet” fra pressen. Men det er sjovt nok også netop det, som ejeren af det elendige tolkefirma Easy Translate offentligt har truet os gamle polititolke med at sætte i værk: at tvinge os ind i folden ved brug af konkurrencelovgivningen. Som var vi slaver.

Nej tak

Men vel vil jeg da ej arbejde for et firma, der ikke har begreb skabt om mit fag. En flok handelsskoledrenge, som byder på helt uacceptable vilkår og for øvrigt skylder mig penge for en gammel opgave. Dem har jeg ofte nok sagt nej tak til, længe inden det lykkedes dem at stikke snablen i retsstatens kasser. I forvejen suger ET fra kommunerne, uanset hvor meget de professionelle tolkebrugere slår alarm.

Eftersom jeg gerne vil se mit barn vokse op og ikke har lyst til at bo i en papkasse på gaden, spekulerer jeg på, hvad Konkurrencestyrelsen har på mig.

Jo altså, jeg har engang underskrevet en onlineindsamling om, at ingen af os agtede at tage arbejde for Klaus Riskærs søn. Det samme oplyste jeg Rigspolitiet, da de fyrede mig og alle andre polititolke per 1. april 2019 og lod et privat firma overtage retsstatens opgaver på oversættelsesområdet.

Umiddelbart efter trak jeg underskriften tilbage, fordi ogginokkerne der administrerede den ændrede i teksten, som jeg og andre polititolke allerede havde underskrevet. Den kortvarige underskrift må være det eneste belæg for at beskylde mig for at deltage i en lovstridig boykot af handelsdrengenes forretningseventyr på skatteborgernes bekostning.

Hvem er vi

“Polititolke” er den misvisende term for de mange sprogarbejdere, der oversætter mundtligt og skriftligt i alle hjørner af retsstaten: politi, domstole, udlændingemyndigheder og kriminalforsorg. Nogle af os har høje universitetsuddannelser som konferencetolke, translatører og sprogmagistre. Nogle er udlært i hast i hæren som sprogofficerer. Langt de fleste er ufaglærte tosprogede. De fleste er om ikke andet så erfarne.

Jeg føler som uddannet konferencetolk og sprogmagister ikke noget brændende identitetsfællesskab med ufaglærte klamphuggere, der alle dage har haft mere travlt med at mobbe hinanden end med at stå sammen. Men jeg tager hatten af for, at de nu rent faktisk er gået i en slags strejke for at sikre god tolkning i retsstatens institutioner.

Vi er løsarbejdere på havnen uden sikker indkomst, men organisere os må vi ikke

Jeg læser med interesse deres interne afrapporteringer fra tolkekollapset hos domstolene. Også selv om de helt misforstår strukturelle forhold såsom, at det retteligen burde være retsstatens juridiske ansatte, der nedlagde arbejdet. De fyrede polititolke bliver så glade, når dommerne tager godt imod dem på tilskuerrækkerne.

De noterer sig det, når anklagere og forsvarsadvokater giver udtryk for, at de længes tilbage til de gamle tider, hvor man sådan nogenlunde kunne regne med, at tolken mødte frem og kunne tolke, så det rakte for en overfladisk betragtning.

Jeg bryder mig mindre om tolkenes tolkebashing, når de håner de fremmøde nollertolke, som er blottede for erfaring og sprogevner. Problemet er ikke skabt af de nye tolke, der ikke kan tolke, og ikke engang af den håbløse udbudsvinder. Problemet hidrører fra retsstatens forestilling om at kunne få det hele billigere og bedre ved at sende hele molevitten i udbud.

For at standse den rullende tolkeskandale må man først begribe de strukturelle svinestreger i vores skjulte ansættelser uden arbejderrettigheder.

Åh, CVR

Enhver løsarbejder, der vil brødføde sine børn med sit virke, er forpligtet til at oprette en enmandsvirksomhed med eget momsnummer. Dermed springer man ud med ond kapitalisthat og et fuldstændigt fravær af arbejderrettigheder. Vi er løsarbejdere på havnen uden sikker indkomst, men organisere os må vi ikke.

Private virksomheder og det offentlige i Danmark gør i stort mål brug af løsarbejdere. Hvis vi er underlagt arbejdsgiverens instrukser, er det rent faktisk skjulte ansættelser – og det er ulovligt. Det er arbejdsgiverne og ikke os, der burde blive truet med hårde konsekvenser for deres udnyttelse af vores arbejdskraft uden om alt, hvad fagbevægelsen har opnået igennem et helt århundrede.

Jeg vil opfordre Konkurrencestyrelsen til at vende geværløbet om og trække deres trusler mod os løsarbejdere tilbage

Stadig flere arbejdere i Danmark er freelancere og kan knap nok få et boliglån, fordi vi har en usikker økonomi. Mange af os er såkaldte fastlancere, fast tilknyttede en arbejdsgiver; også selv om vi ofte tjener flere herrer for at opnå en leveløn. Som polititolk farer man land og rige rundt med kort varsel – men det sker altid på instruks fra arbejdsgiveren.

Knallertbude

Polititolkenes situation er at ligne ved knallertbudenes i Spanien. I den anden ende af den Europæiske Union er der faldet en række domme over firmaet Glovo, som fastslår, at firmaets omkringfarende fastlancere er skjult ansatte med krav på regederlige arbejderkontrakter. Det er den danske retsstats sprogarbejdere også. (Så kommer staten også helt uden om den angivelige udbudspligt, der er den officielle undskyldning for miseren.)

Så jeg vil opfordre Konkurrencestyrelsen til at vende geværløbet om og trække deres trusler mod os løsarbejdere tilbage.

Om ikke andet så fordi den danske økonomi har brug for løsarbejderne i alle mulige fag – og al vores arbejdsiver til trods vil næppe mange stå model til trusler om fængselsstraffe og millionstore bøder.


Sara Høyrup er uddannet konferencetolk og har oversat tekst og tale for retsstaten i tre lande 2002-19.

Hun ejer bureauet Tolkene.dk, som ikke har budt ind på den såkaldte polititolkning, fordi intet privat firma kan løfte statens opgave med at uddanne sine egne sprogarbejdere, og fordi ethvert mellemled i et underbetalt fag gør det umuligt at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.


Foto: Kbhbilleder.dk.

Sara Høyrup er freelance Spanienskorrespondent med base i Barcelona. Hun er uddannet i spanske forhold og har boet i byen on/off siden 1996. Hun holder også foredrag i Danmark, arbejder som tolk og oversætter samt arrangerer studieture til Spanien.

Vil du støtte Sara Høyrups arbejde og artikler fra Spanien, så giv gerne bidrag til hendes virke:

reg. 8401, konto 5346731

http://SaraHoyrup.com
http://magasineteuropa.dk/sara-hoeyrup/

Seneste artikler om Debat