Helle Søholt: Byer skal sætte mennesket i centrum

af i Featured

POV BUSINESS // PORTRÆT – Det danske arkitektfirma, Gehl Architects, arbejder over det meste af verden og ligger helt fremme i den globale førerposition, når det drejer sig om at skabe byrum, der sætter mennesket i centrum. Firmaets tilgang til, hvordan man skaber byer i ‘en menneskelig skala’, har været et opgør med den modernisme indenfor byplanlægning, som blot lod mennesket været en brik, man kunne flytte rundt med i teknologiens hellige navn. POV’s Poul Arnedal har mødt Gehl Architects administrerende direktør, Helle Søholt, i virksomhedens hovedkvarter i København.  

Helle Søholt var blot 28 år, da hun i år 2000 grundlagde arkitektvirksomheden Gehl Architects sammen med den dengang 64-årige arkitekt Jan Gehl.

Og fra dag ét var rollefordelingen klar: Helle Søholt var den administrerende direktør og skulle stå for at udvikle organisationen. Jan Gehls bidrag var hans store internationale netværk samt hans faglige syn og metode med at ’sætte mennesket i centrum’, som han gennem mange år havde udviklet bl.a. som lærer på Arkitektskolen, hvor han kort tid efter blev udnævnt til professor.

Gehl er en måde at se verden på. Gehl er en metode

I dag arbejder Gehl Architects på fem kontinenter og har kontorer i København, San Francisco og New York med en årlig omsætning på 62 mio. kr.

”Selvom Jan jo er Gehl, så var vi begge helt fra starten ret klar over, at Gehl ikke skulle stå for en person, men for en måde at se verden på. Gehl er en metode,” fastslår Helle Søholt, der tager imod i Gehl Architects toetages københavner-domicil på toppen af en ældre bebyggelse på Vesterbrogade.

Helle Søholt i Gehl Architects hovedkvarter på en 5. sal på Vesterbrogade i København. (Foto: Poul Arnedal)

Heroppe på den allerøverste etage under skråvæggene med kik til det lokale kirkespir er der udsigt mellem bjælkerne i den gennembrudte etageadskillelse ned til underetagen.

Noget af det liv mellem husene, som man tidligere havde kendt fra de mere traditionelt udviklede byer, var lige pludselig væk

Dernede deltager en stor gruppe arkitekter og byudviklere fra det meste af verden i et todages seminar om ’børn i byen’, som Gehl afholder i samarbejde med en hollandsk velgørenhedsfond. Det er nemlig også en væsentlig del af virksomhedens arbejde.

Et opgør med modernismen

Allerede tilbage i 1960’erne begyndte Jan Gehl at forske i menneskenes adfærd i byens rum og udviklede nogle registrerings- og analysemetoder, som undersøgte, hvordan byens rum i højere grad kan understøtte menneskers adfærd.

Hans arbejde var et opgør med modernismen, som var i fuld flor. Det var på det tidspunkt, udbygningen af forstæderne gik rigtig hurtigt, og hvor der skulle være lys og luft mellem boligerne og udsigt til grønne områder.

Men samtidig opstod der også en funktionsadskillelse, hvor boliger var ét sted, arbejdspladser et andet sted og indkøbscentre et tredje sted. Lige pludselig skulle vi transportere os langt, alle veje skulle udvides eller etableres, så bilerne kunne komme frem.

Og takket være den ny byggeteknologi blev boligblokkene monotone og ensartede med lange horisontale træk.

Jan Gehl gjorde oprør, og på et tidspunkt i en sådan grad, at han fik undervisningsforbud på Arkitektskolen

Noget af det liv mellem husene, som man tidligere havde kendt fra de mere traditionelt udviklede byer, var lige pludselig væk. Det var teknologien og det muliges kunst, der styrede udviklingen, hvor mennesker blot var brikker, der skulle flyttes rundt.

Det var den udvikling, Jan Gehl gjorde oprør imod, og på et tidspunkt i en sådan grad, at han fik undervisningsforbud på Arkitektskolen.

Det han lavede, var jo ikke ’rigtig’ arkitektur, men havde med mennesker at gøre. Til gengæld kunne han så, inden han igen blev taget til nåde på parnasset, drage ud i verden og undervise og forske på forskellige universiteter, og det var på dette tidspunkt, grundlaget for hans store internationale netværk blev lagt.

Selvfølgelig skal I ud i verden

Helle Søholts bagage er på mange måder lige så international. Inden hun startede på Arkitektskolen, boede hun et år i London, og under sine studier var hun bl.a. i Paris for at studere parker, selvom en medstuderende på en anden afdeling af sin afdelingsleder blev frarådet at tage til udlandet, og bare burde blive hjemme i Danmark og gøre sin uddannelse færdig.

”Her havde Jan en helt anden tilgang:

’Selvfølgelig skal I ud i verden, og vil du ikke være sød at skrive en artikel, når du kommer hjem, for så kan jeg hjælpe dig med at få den i Arkitekten [red.: arkitekternes fagblad],’ sagde han,” fortæller Helle Søholt, der efter sin afgang på Arkitektskolen rejste til USA og tog en Master i ’Urban Design’ på University of Washington i Seattle.

Vi så, at der var et behov i markedet for et firma, der havde en anden dagsorden, og som begyndte at arbejde med livet mellem huse

”Her fik jeg virkelig mulighed for at gå i dybden med studier og teorier i by-design og gøre mig en masse tanker om urbanisering og offentlige rum.”

Helle Søholt er bl.a. inspireret af de klassiske europæiske byer som København, Barcelona og Paris, hvor der har været liv og aktiviteter mellem husene. Her er hun på hovedkvarteret i København med udsigt til den lokale kirketårn. (Foto: Poul Arnedal)

En plads i markedet til ’livet mellem husene’

Hjemme i Danmark igen tog hun og Jan Gehl fat på nogle indbyrdes dialoger om, hvordan man kunne blive mere proaktiv og realisere teorierne om at ’sætte mennesket i centrum” – eller som det kom til at hedde på engelsk: ’People First’.

Det var her, Jan Gehl inviterede Helle Søholt til at være med til at skabe en virksomhed, og den 1. maj år 2000 kunne Gehl Architects for første gang slå dørene op til det nye årtusind og en ny måde at tænke byplanlægning på.

”På det tidspunkt var der allerede meget stor fokus på bæredygtighed, men det var udelukkende på bygningsniveau, hvor det enkelte byggeri skulle være bæredygtigt. Der var ikke særlig meget fokus på, hvordan en hel bydel kunne være bæredygtig.”

… de grundlæggende modernistiske tanker var der stadigvæk med f.eks. et centralt indkøbscenter som Fields

“Vi så, at der var et behov på markedet for et firma, der havde en anden dagsorden, og som begyndte at arbejde med livet mellem huse. For os handlede det om byrum, om hvordan folk bevægede sig rundt, og hvordan vi kunne fremme, at folk kom til at gå og cykle noget mere og på den måde skabe fællesskaber og byliv på en ny måde.”

I starten var der ingen opgaver i Danmark

De første par år af virksomhedens levetid var der ikke bud efter dens kompetencer herhjemme i Danmark. Det var på det tidspunkt, hvor Ørestaden var det nye sorte inden for byudvikling og var ved at blive rejst ude på Amager.

”Når vi ser på Ørestad og lignende steder, så er det nærmest noget man kunne kalde ’super-modernistisk’ plantænkning, hvor bygningerne blot er blevet endnu højere og endnu større ud fra teorien om ’’economy of scale”. Men de grundlæggende modernistiske tanker var der stadigvæk med f.eks. et centralt indkøbscenter som Fields,” siger Helle Søholt.

Af samme årsag kom de første opgaver for Gehl Architects i hus i udlandet bl.a. via Jan Gehls netværk.

Siden er tankerne om at bygge og planlægge ’i en menneskelig skala’ dog også begyndt at vinde frem herhjemme, hvor Helle Søholt har været medlem af  Tænketanken Byen 2025, der bl.a. har været med til at anbefale, at kommunerne i Danmark skal kunne kræve, at op til 25 pct. af en bebyggelsesmasse er almennyttig for at sikre en blandet boligmasse.

”Det ser man bl.a. i de nyeste områder af Nordhavnen i København, hvor By & Havn har valgt at købe alle stueetagerne tilbage langs Aarhusgade, så man kan skabe et butiks- og forretningsstrøg, som giver liv i området og skaber mulighed for, at man kan have nogle af de dagligdags funktioner tæt på sig.”

Vi tegner jo ikke bygninger her hos os. Vi er optaget af, hvilke kvaliteter du kan få ind i en bebyggelse, hvor der kan komme mange forskellige mennesker ind og bo

“Her har man lært noget gennem de byudviklingstrin, København har været igennem, og det tegner rigtig godt,” konstaterer Helle Søholt.

Mangfoldige byområder

”Vi tegner jo ikke bygninger her hos os. Vi er optaget af, hvilke kvaliteter du kan få ind i en bebyggelse, hvor der kan komme mange forskellige mennesker ind og bo.”

“Vi skal sørge for, at der er lejeboliger, almennyttige boliger, ejerboliger, flerfamilieboliger, studenterboliger og ældreboliger. Det kræver, at vi sammensætter vores karréer og byområder med en stor variation, så vi også får en mangfoldighed i det arkitektoniske udtryk.”

“Hvis man gerne vil skabe nogle blandede byområder, skal vi mikse boliger med erhverv og butikker osv., så man kan være tættere på de ting, man som menneske har brug for i dagligdagen. Det vil sige tæt på skole og institutioner, tæt på din arbejdsplads, tæt på butikker og nærhed til plejehjem og daginstitutioner. Vi skal tænke alle byfunktioner meget bedre sammen.”

Det nye Time Square i New York, hvor Gehls har været med til at skabe byliv mellem husene, hvor der tidligere løb en travl trafikåre. Foto: DOT.

Vi er nødt til at bygge tættere

”Vi står overfor en kæmpe urbanisering. I dag bor der på verdensplan allerede omkring 3,8 mia. mennesker i byer. Det tal vil blive fordoblet inden 2060, så vi står og skal bygge lige så mange nye byområder, som der allerede findes i verden.”

“Derfor bliver vi nødt til at tænke på, hvordan vi kan bygge tættere. Og her kan vi lade os inspirere af den klassiske kompakte europæiske by, som vi ser i f.eks. København, Paris og Barcelona. Vi skal have flere mennesker ind på mindre plads samtidig med, at vi stadig har velfungerende gader og byrum.”

“Det skal ske samtidig med, at vi i gadeplan har en menneskelig skala og en bygningshøjde, du kan relatere dig til som menneske med funktioner i stueetagen, der kommer ud og rammer gaden direkte og med indgange fra gaden, som vi bl.a. kender det fra de klassiske europæiske storbyer.”

Vi tager udgangspunkt i den lokale kultur og kommer ikke bare med en løsning fra det ydre rum

”Når vi arbejder i f.eks. Hong Kong eller Singapore eller tilsvarende steder, kan det være noget af en udfordring at få den menneskelige skala ind i byerne, men det kan godt lade sig gøre. I Vancouver arbejder man f.eks. med, hvad vi lidt simpelt kan sige er en københavner-boligblok, hvor der blot er et højhus inde i midten. På den måde kombinerer man en enorm stor tæthed med en bebyggelse, der skaber en menneskelig skala.”

Inddragelse af lokalsamfundet

Det giver nærmest sig selv, at når man arbejder på fem kontinenter, kan arbejdsbetingelserne være yderst forskellige. Men i udgangspunktet er metoden den samme.

”Grundlæggende har vi en ’People First’ tilgang,” fastslår Helle Søholt.

”Vi starter altid med at lave nogle bylivs-undersøgelser for at kortlægge, hvad der egentlig foregår i denne her by? Hvem bor her? Hvordan bevæger de sig rundt? Hvad foregår der i byens rum mellem husene?”

“Vi tager udgangspunkt i den lokale kultur og kommer ikke bare med en løsning fra det ydre rum. Udover at arbejde tæt sammen med vores kunde, enten det er en kommune eller en privat ’developer’, så prøver vi også helt fra starten at inddrage alle andre, der har interesse i og er vigtige for projektet – de lokale ’stake holders’.”

“Det er alt lige fra beboere og organisationer til lokale virksomheder. Nogle gange engagerer vi også lokale universiteter og deres studerende i det tidlige analysearbejde.”

Vi er jo selv en lille organisation, og hvis det, vi laver, skal have en længerevarende indflydelse, er vi nødt til at opbygge noget lokalt knowhow og lægge et undervisende element ind i vores proces

“Det sidste kan være supervigtigt, for vi er jo selv en lille organisation, og hvis det, vi laver, skal have en længerevarende indflydelse, er vi nødt til at opbygge noget lokalt knowhow og lægge et undervisende element ind i vores proces, så de analysemetoder, vi bidrager med, også kan blive anvendt af andre på et senere tidspunkt.”

Byrum i San Francisco, hvor Gehl også har en afdeling, indrettet med inddragelse af borgerne. (Foto: Shawn Lani)

Praktiske eksempler styrker borgerinddragelsen

”Næste skridt er at analysere de data, vi har indsamlet og finde løsninger på eventuelle problemer. Når vi så har analyseret vores data, identificerer vi sammen med vores kunde nogle strategiske indsatsområder. Det kan være alt lige fra nye boligtyper over en mere bæredygtig mobilitet til landskabelige tiltag.”

“Ofte vælger vi at prøve nogle af indsatsområderne af i et pilotprojekt. Vi kan bygge et midlertidigt byrum eller f.eks. flytte nogle busruter. Det kan være enormt virksomt i lande, der ikke har så stærk en planlægningstradition, som vi har her i Skandinavien.”

“I f.eks. Sydamerika, hvor man kan have en særlig udfordring pga. korruption, har man mange steder indskrevet i loven, at når der kommer en ny borgmester, så skal hele det øverste ledelseslag i kommunen også udskiftes. Det medfører, at der ikke er nogen kontinuitet, og at der kan ligge supergode plandokumenter, som aldrig bliver til virkelighed.

Hvor vi end arbejder i verden, så er vi optaget af, at teknologien skal være et hjælpemiddel. Den må aldrig blive et mål i sig selv

Derfor gør vi meget ud af at lave pilotprojekter, sådan at vi meget tydeligt og meget hurtigt kan komme i gang med implementeringen af nogle idéer. På den måde kan borgerne både se og mærke nytten af dem og blive involveret. De kan så at sige ’stemme med fødderne’ og kommunen kan komme i gang med de nødvendige forandringer. Så sker der faktisk noget!”

Teknologien er kun et hjælpemiddel

”Hvor vi end arbejder i verden, så er vi optaget af, at teknologien skal være et hjælpemiddel. Den må aldrig blive et mål i sig selv. Derfor holder vi fast i vores princip om ’People First’.”

Her er alle autoriseret til at anvende Gehl-metoden, og alle  projektledere og projektdirektører er autoriseret til ’at være Gehl’

“Vi skal være med til at skabe byer, som understøtter, at vi kan udvikle og bevare de menneskelige relationer og skabe de bedste betingelser for et rigtig godt liv,” fortæller hun og udbygger:

“Til gengæld kan teknologien så hjælpe os med en masse ting. Både på demokratisiden, så vi bedre kan inddrage mennesker og høre, hvad de siger og forstå, hvad de mener, og når det drejer sig om at optimere f.eks. energiforbruget og skabe bæredygtighed.”

Flest kvindelige medarbejdere

I dag beskæftiger Gehl Architects 70 medarbejdere fra femten forskellige nationaliteter. 40 pct. er mænd og 60 pct. er kvinder, hvilket er en ret usædvanlig kønsfordeling for en arkitektvirksomhed, ligesom det heller ikke er helt almindeligt, at den administrerende direktør er en kvinde.

Og når virksomheden involverer sig i projekter, så rådgiver den ikke kun sine kunder om det rent arkitektfaglige. Ofte går Gehl også ind og rådgiver om, hvordan man bedst organiserer sig og indretter sine ledelsesstrukturer, så man har mennesket i centrum.

 

48-årige Helle Søholt hjemme i hovedkvarteret hos Gehl Architects, hvor hun har været administrerende direktør siden starten i år 2000. (Foto: Poul Arnedal)

Walk the Talk

”Når man skal arbejde med at skabe balancerede byer for mennesker og har princippet ’People First’ i vores logo, så må vi også selv leve op til det og ’walk the talk,” fortæller Helle Søholt.

I de fleste andre arkitektvirksomheder sidder der almindeligvis en arkitekt allerøverst i hierarkiet, der gennem sin blåstempling af de enkelte projekter skal sikre, at man udtrykker lige netop den æstetik og de værdier, man gerne vi være kendt for og kan stå inde for. Ingen nævnt. Ingen glemt.

Vi bevæger os væk fra kun at være byplanarkitekter og landsskabsarkitekter til også have antropologer, sociologer, og folk der arbejder med moderne kulturvidenskab, kommunikation, strategisk branding, transport, anvendelse af data og mobilitet

”Sådan er det ikke her hos os. Her er alle autoriseret til at anvende Gehl-metoden, og alle  projektledere og projektdirektører er autoriseret til ’at være Gehl’. Vi arbejder med en decentral struktur, men benytter os samtidig af videndeling og arbejde på tværs mellem de forskellige projekter og mellem alle tre kontorer.”

“Vi har nogle projekt- og review-sessions, hvor man takket være den nye teknologi fremlægger sit projekt for de andre kolleger, så man kan sidde i hver sin del af verden og sige: ’Prøv lige at kikke på det der i Bogota’ eller ’Har du set på projektet i Horsens’ eller ’ Hvad med det, der foregår i Gøteborg’.”

“På den måde hjælper vi hinanden til at få det bedste ud af vores erfaringer og hele tiden bringe dem et skridt videre,” fortæller Helle Søholt og slutter:

”Samtidig begynder vi også at blive mere og mere tværfaglige og bevæge os væk fra kun at være byplanarkitekter og landsskabsarkitekter til også have antropologer, sociologer og folk, der arbejder med moderne kulturvidenskab, kommunikation, strategisk branding, transport, anvendelse af data og mobilitet. Så i dag arbejder vi ret bredt, og det kommer vi til at gøre endnu mere i fremtiden.”


Topfoto: Forfatteren til denne artikel.


 

Om Helle Søholt:
Medstifter af og administrerende direktør i Gehl Architects siden år 2000.
Arkitekt i bybygning fra Arkitektskolen i København.
Master i Urban Design fra Washington University, Seattle.
Master i ledelse fra CBS.
48 år og mor til to.


Poul Arnedal får blot et yderst begrænset honorar for at skrive sine artikler i POV. Hvis du nyder hans arbejde, kan du give ham et bidrag på MobilePay 61 41 65 05

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Featured