Trump og Bolsonaro

Populismen efter Trump #1: Bolsonaro – Trump of the Tropics

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
POPULISMEN EFTER TRUMO #1 // BOLSONARO – Brasiliens præsident Jair Bolsonaro er kendt som ’Trump of the Tropics’. Men selvom der er en række ligheder mellem Donald Trump og Bolsonaro, er der også mange forskelle. Samtidig var der helt specifikke brasilianske grunde til, at Bolsonaro blev valgt som præsident. At Trump nu er væk, betyder derfor ikke nødvendigvis ret meget for Bolsonaros politiske fremtidsudsigter.

SAO PAULO – Det var nok de færreste udenfor Brasilien, som havde hørt om Bolsonaro før præsidentvalget i 2018. Ved et første øjekast kunne det derfor se ud til, at det var ud af ingenting, at der dukkede en højreorienteret populist op i Brasilien. Det var derfor også forståeligt, hvis nogle så Bolsonaro som enten en del af en global højrepopulisme, som også havde bragt Trump til magten året før, eller måske endda blot som en billig kopi af Trump.

Hans militære karriere stoppede imidlertid i utide i slutningen af 1980erne, da han røg ud i to disciplinærsager

Denne fortolkning rummer imidlertid den risiko, at man ser bort fra de specifikke brasilianske forhold, som skabte Bolsonaro som politiker, og som siden bragte Bolsonaro til magten. På tilsvarende vis, rummer den fortolkning også en risiko for, at man overvurderer, hvad Trumps valgnederlag betyder for Bolsonaros politiske fremtid.

Selv om Bolsonaro nok er blevet politisk svækket af Trumps afgang, så er det primært på den internationale scene. Det er imidlertid næppe her, at Bolsonaros politiske fremtid bliver afgjort. Det sker i højere grad på Brasiliens indenrigspolitiske scene, og her ville Trump alligevel ikke kunne have hjulpet Bolsonaro i større omfang – måske endda tværtimod.

Dermed afhænger Bolsonaros politiske fremtid primært af de indenrigspolitiske forhold i Brasilien. For at forstå dette, er det værd at se nærmere på Bolsonaros baggrund, hans ageren som præsident og de problemer, han står overfor nu.

Den militære baggrund

Som de fleste ved, er Bolsonaro uddannet officer, og han opnåede at blive kaptajn i den brasilianske hær. Hans militære karriere stoppede imidlertid i utide i slutningen af 1980erne, da han røg ud i to disciplinærsager.

Det brugte han som springbræt til en politisk karriere, og i 1988 blev han blev valgt til byrådet i Rio de Janeiro

Først skrev han i 1986 en artikel i det populære brasilianske tidsskrift Veja, hvor han kritiserede, at officerslønningerne var for ringe især for de lavere grader. Det kostede ham to uger i fængsel for brud på den militære disciplin.

Dernæst publicerede ’Veja’ en artikel i 1987, hvor det fremgik, at Bolsonaro havde planer om at gennemføre lav-intensiv terrorisme. Formålet var igen at gøre opmærksom på de lave lønninger i hæren. Planen var at sprænge bomber på kaserner og i dele af Rio de Janeiros vandforsyning. I dette tilfælde blev Bolsonaro dog frikendt ved Brasiliens militære højesteret. Bolsonaro nægtede at stå bag planen, og retten mente ikke, at der var tilstrækkeligt bevis til, at han kunne dømmes.

En del af “sumpen”

Forløbet havde gjort Bolsonaro kendt i offentligheden. Det brugte han som springbræt til en politisk karriere, og i 1988 blev han valgt til byrådet i Rio de Janeiro. Samtidig blev han reserveofficer, hvilket han vedblev med at være, indtil han blev pensioneret i 2015. Byrådet i Rio de Janeiro var dog kun starten på den politiske karriere, og allerede i 1990 lykkedes det ham at blive valgt til det føderale parlament i Brasilia.

Bolsonaro
En ung Bolsonaro, fotograferet i marts 1990, hvor han var byrådsmedlem i Rio de Janeiro. Fotografi: Wikimedia Commons

Det vil sige – at I modsætning til Trump – så var Bolsonaro på ingen måde en ny spiller på den politiske scene, da han blev valgt til præsident i 2018. Han havde tværtimod 28 års erfaring som landspolitiker, uden at det dog havde sat nogle markante politiske spor.

Forud for valget i 2018 viste en opgørelse i avisen Estado de São Paulo, at Bolsonaro kun havde haft et magert lovmæssigt udbytte af de mange år som parlamentariker. Bolsonaro havde ganske vist været flittig og fremsat 171 forslag, men kun tre af disse var blevet vedtaget. Bolsonaros militære fortid viste sig også ved, at opgørelsen fra Estado de São Paulo dokumenterede, at 97 af de 171 forslag var relateret til militære forhold eller offentlig sikkerhed.

Det betød også, at man med en vis ret kan sige, at Bolsonaro – med et Trump-udtryk – var en del af sumpen

Af de tre vedtagne lovforslag betød det ene, at producenter af IT-udstyr var fritaget for selskabsskat. Det andet godkendte et syntetisk kosttilskud til brug i kræftbehandling. Det blev efterfølgende blokeret af den brasilianske højesteret på grund af manglende kliniske undersøgelser.

Det tredje forslag betyder, at når man stemmer i Brasilien – hvilket sker elektronisk – så får vælgerne udskrevet en kvittering, hvor der står, hvad man har stemt. Kvitteringen skal deponeres i en forseglet boks, så man om nødvendigt kan foretage en manuel kontrol af valgresultatet.

Bolsonaro var således en erfaren – men marginal – politiker, da han stillede op til præsidentvalget i 2018, og hans eneste anden erfaring var hans militære baggrund. Det betød også, at man med en vis ret kan sige, at Bolsonaro – med et Trump-udtryk – var en del af “sumpen”, forstået som det ofte ganske korrupte brasilianske politiske system.

På det personlige plan er der således en verden til forskel mellem Bolsonaro og Trump. På den ene side er der Bolsonaro med et macho-image bygget op om hans militære fortid, kombineret med næsten 30 års erfaring fra parlamentet. På den anden side er der Trump, med et image som politisk novice, succesfuld forretningsmand, en bachelorgrad i økonomi fra Wharton School, eget realityshow i fjernsynet, og en undskyldning om hælsporer for at undgå at blive indkaldt til militæret.

Bolsonaro var “Tropical Trump”, længe før Trump blev politiker

Selvom Bolsonaro ikke havde den store succes som parlamentariker, så lykkedes det ham over årerne alligevel at opbygge et højrepopulistisk image. Det kom ham til gavn ved præsidentvalget i 2018. Han var åbenlyst homofobisk, han var imod abort selv i tilfælde af voldtægt, han forsvarede militærdiktaturet, som styrede Brasilien mellem 1964 og 1985, han støttede brugen af tortur og var til tider åbenlyst misogyn.

Et af de mest kendte tilfælde på det sidste fandt sted i 2015, hvor han stødte sammen med parlamentsmedlemmet for Arbejderpartiet Maria de Rosário. Ved den lejlighed sagde Bolsonaro: “for et par dage siden (…) kalde du mig for voldtægtsmand, men jeg sagde, at jeg ikke ville voldtage dig, for det fortjener du ikke”. Ordvekslingen er også karakteristisk for et andet af Bolsonaros kendetegn – hans vulgaritet.

Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at Bolsonaro var medlem af intet mindre end ni forskellige politiske partier i perioden fra 1988 til 2019

Derimod er det sværere at regne ud, hvordan Bolsonaro egentlig ser på økonomisk politik. På den ene side ser det ud til, at han er formet af erfaringerne og ideologien fra det brasilianske militær. Traditionelt har militæret favoriseret en udviklingsmodel baseret på en statslig styring af, hvad militæret anser for, strategiske dele af økonomien. På den anden side udnævnte han den neo-liberale økonom Paulo Guedes til sin økonomiminister. Forholdet mellem de to ser imidlertid ikke altid ud til at være harmonisk.

Samtidig har Bolsonaro også et flagrende politisk tilhørsforhold. Brasiliens politiske landskab er meget fragmenteret, og en del af de politiske partier fungerer mere som valgmaskiner end veldefinerede ideologiske grupper. Det er derfor almindeligt, at politikere skifter parti – for eksempel for at få en bedre chance for at blive valgt.

Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at Bolsonaro var medlem af intet mindre end ni forskellige politiske partier i perioden fra 1988 til 2019. Han er nu partiløs, men flirter med tanken om at starte et nyt parti. Indtil nu har det dog ikke været den store succes. Flere partier forsøger derfor nu at kapre ham forud for præsidentvalget i 2022 i håb om, at det kan give et afkast i form af mandater.

Castelo Branco
Bolsonaro er rundet af og har flere gange forsvaret militærdiktaturet der regerede Brasilien fra 1964 til 1985. På billedet ses indsættelsen af feltmarskal Humberto de Alencar Castelo Branco som diktaturets første præsident i 1964. Fotografi: Wikimedia Commons

Alt i alt er Bolsonaro dermed mindre direkte inspireret af Trump end rundet af en traditionel latinamerikansk putsch-ivrig, national-konservativ og autoritær militær tradition. En militær tradition, som i sin fortid har diktaturer i blandt andet Brasilien, Argentina og Chile på samvittigheden for blot at nævne tre af de seneste og mest kendte eksempler.

Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er det så i Bolsonaros tilfælde krydret med en forkærlighed for den obskure brasilianske “filosof” Olavo do Carvalho og hans konspirationsteoretiske forklaringer på, hvordan verden hænger sammen.

Bolsonaro red på en bølge af modvilje mod korruption

Bolsonaro kom som bekendt til magten efter præsidentvalget i 2018. Hvis man ser nærmere på det, ser man også, at der var en lang række indenrigspolitiske årsager, som lå bag resultatet.

Først og fremmest var der en udbredt modvilje mod Arbejderpartiet (PT), som havde vundet de fire foregående præsidentvalg og som havde haft præsidentposten fra 2001 til 2016. Dilma Roussef var endda blevet væltet ved en impeachment sag i 2016, og var blevet afløst af sin vicepræsident Michel Temer. Han var ganske vist ikke fra PT, men var så upopulær, at han på forhånd opgav at stille op til valget i 2018.

Men skandalen ramte også politikere fra en lang række andre brasilianske partier, som havde haft magt til at træffe afgørelser om kontrakter

PT var især hårdt ramt af skandalen, der blev kendt som “Lava jato” – det vil sige “bilvask”. Det er givetvis en af de største korruptionsskandaler i verden målt i mængden af penge, som blev udbetalt.

Store ingeniørfirmaer med giganten Odebrecht i spidsen betalte i årevis bestikkelse til politikere og politiske partier som modydelse for at få offentlige byggeopgaver. I Brasilien var mange sager relateret til det statslige olieselskab Petrobras, men Odebrecht og de andre firmaer havde også bestukket politikere i andre latinamerikanske lande.

Lula
Brasiliens tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – kendt som ‘Lula’ – blev dømt for korruption i 2018, og kunne dermed ikke stille op til præsidentvalget. Han har anket sagen, og afventer nu, om den bliver omstødt af Højesteret. Fotografi: Wikimedia Commons.

Da skandalen accelererede havde PT været ved magten i mere end et årti og blev derfor særlig hårdt ramt. Men skandalen ramte også politikere fra en lang række andre brasilianske partier, som havde haft magt til at træffe afgørelser om kontrakter. Skandalen kulminerede forud for valget i 2018, hvor den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – af de fleste blot kendt som “Lula” – blev dømt som en del af “Lava jato”.

Det forhindrede ham i at stille op til valget og var givetvis en stærkt medvirkende årsag til, at Bolsonaro i sidste ende vandt. Med “Lula” ude af billedet, en økonomisk krise, der havde hærget landet siden 2016, med korruptionsdomme til politikere fra et bredt udvalg af det politiske spektrum og et stærkt fragmenteret politisk miljø, blev der plads til Bolsonaro.

Han var stort set gået fri af korruptionsskandalerne, hvilket muligvis blot reflekterede, at den excentriske og marginaliserede politiker på den yderste højrefløj aldrig havde været i nærheden af en betydelig politisk post.

Men Bolsonaro var ikke alene. Valget i 2018 bød også på sejre til andre politiske nybegyndere og outsidere, som João Doria og Wilson Witzel, der blev guvernører i henholdsvis São Paulo og Rio de Janeiro.

Men på samme måde som Trump næppe var instrumentel i Bolsonaros valgsejr, så har det tilsyneladende gode personlige forhold mellem Bolsonaro og Trump ikke ført til mange politiske sejre for Bolsonaro

Samtidig er der meget, der tyder på, at vælgere på højrefløjen var villige til at give Bolsonaro en chance for at vise sig “præsidentagtig”. Det ser også ud til at en del vælgere vendte det blinde øje til Bolsonaros fortid og primært stemte på en forventet mere liberal økonomisk politik, end der var blevet ført under PT.

Endeligt skal man ikke glemme, at Bolsonaro blev udsat for et livstruende attentat under valgkampen. En psykisk syg mand stak en kniv i maven på Bolsonaro, og det satte ham ud af spillet i en periode. Det betød dels, at han kunne undslå sig fra at deltage i politiske debatter op mod valget.

Det er ikke utænkeligt, at det var en fordel for Bolsonaro på to områder. For det første kunne hans kontroversielle stil lige så godt skræmme vælgere væk som tiltrække nye. For det andet er det muligt, at attentatet resulterede i “sympatistemmer”.

Perifer for Trump

Det er selvfølgelig umuligt at vide med sikkerhed, hvordan valget i Brasilien i 2018 ville være gået, hvis Trump ikke havde vundet præsidentvalget i USA i 2016. Men der er mange indicier, som peger på, at der var endog rigeligt med indenrigspolitiske faktorer i Brasilien til at forklare Bolsonaros valgsejr.

Selv om Bolsonaro og Trump er ret forskellige og delvist uafhængige fænomener, betyder det selvfølgelig ikke, at der ikke i praksis kan være betydelige sammenfald i politiske synspunkter og/eller brug af populistiske budskaber.

Men på samme måde som Trump næppe var instrumentel i Bolsonaros valgsejr, så har det tilsyneladende gode personlige forhold mellem Bolsonaro og Trump ikke ført til mange politiske sejre for Bolsonaro, som kunne bruges indenrigspolitisk. Dertil var Brasilien simpelthen for perifer for Trumps politiske projekt.

Det kom for eksempel frem i december 2019, hvor Trumps “Make America Great Again” protektionistiske politik førte til, at USA genindførte told på importeret brasiliansk stål og aluminium. Indtil da havde Brasilien været den næststørste eksportør af stål til USA og stod for cirka 17 % af den amerikanske import.

Hvis Bolsonaro har set Trump som inspirationskilde til, hvordan pandemien skulle håndteres, så har det vist sig at være et dårligt valg fra Bolsonaros side

Forløbet afspejler en længere tendens i forholdet mellem USA og Brasilien. USA er Brasiliens næststørste handelspartner efter Kina, men USA’s betydning for den brasilianske eksport har været faldende i årtier. Der er ikke udsigt til, at den tendens ændrer sig, og det skete i alle tilfælde ikke under Trumps præsidentskab.

Når det er sagt var Brasilien under Bolsonaro selvfølgelig en velkommen allieret, når det drejede sig om forholdet til lande som Cuba og Venezuela. Det gav bare ikke Bolsonaro den store indenrigspolitiske dividende. I alle tilfælde var det formodentlig i forhold til international politik, at Trump havde størst betydning for Bolsonaro.

Det gælder for eksempel i forhold til klima- og miljøpolitik. Her har Brasilien under Bolsonaro generelt været presset, for eksempel i relation til udviklingen i Amazonas. Med Biden på plads i det Hvide Hus vil Bolsonaro være endnu mere isoleret på det udenrigspolitiske område.

Fælles katastrofal håndtering af covid19

Når man ser på udviklingen i de seneste år, er det selvfølgelig også relevant at sammenligne de to præsidenters håndtering af covid19-pandemien. Her har de begge haft en i bedste fald slingrende, i værste fald direkte skadelig kurs. Det, som er interessant her, er naturligvis, at dette sammenfald i politik ser ud til at have haft en klar negativ betydning for begge politikere.

I USA var det givetvis stærkt medvirkende til Trumps valgnederlag i november, og i Brasilien viser de seneste meningsmålinger, at en stor del af befolkningen mener, at Bolsonaro har været dårlig til at håndtere pandemien.

Manaus
Covid19-pandemien har ramt Brasilien hårdt. Et af det steder, der er hårdest ramt er Manaus, hvor hospitalerne har været overfyldt, og man er løbet tør for ilt til patienter, som ligger i respirator. Her står familiemedlemmer i kø for at købe ilt til deres pårørende, som er indlagt på hospitalet. Fotografi: Wikimedia Commons.

Hvis Bolsonaro har set Trump som inspirationskilde til, hvordan pandemien skulle håndteres, så har det vist sig at være et dårligt valg fra Bolsonaros side. Det betyder, at Bolsonaro nu står i et dilemma. Han kan enten fastholde sin hidtidige politik, men nu uden at kunne pege på Trump som inspiration. Dels fordi Trump nu er væk, dels fordi Trumps politik ikke var en succes. Alternativt kan Bolsonaro ændre holdning og erkende sine fejl.

Det politiske billede vil i alle tilfælde ændre sig betydeligt, hvis “Lula” kan stille op, men konsekvenserne kan både være en fordel og en ulempe for Bolsonaro

Problemet for Bolsonaro er, at ingen af de to muligheder er særligt attraktive. Den ene vil være at holde fast i en politisk position, som ingen betydelig statsleder støtter. Den anden vil være at anerkende, at hans kritikere har ret, og at Bolsonaro dermed har et tydeligt medansvar for de over 200.000 covid19-dødsfald i Brasilien.

Hvad nu Bolsonaro?

Indtil videre er der således ikke meget, der tyder på, at Bolsonaros politiske succes eller fiasko har været bundet op på, at Trump var præsident. Bolsonaro var Bolsonaro, før Trump var andet end en forretningsmand. Der var også rigeligt med indenrigspolitiske faktorer i Brasilien til at få Bolsonaro valgt. Og endeligt har Trumps tilstedeværelse i det Hvide Hus sandsynligvis kun været en marginal fordel for Bolsonaro.

Man kan endda hævde, at hvis Trump inspirerede Bolsonaro i forhold til håndteringen af covid19-pandemien, så var Trump en dårlig rollemodel for Bolsonaro, som i længden gav Bolsonaro flere ulemper end fordele.

Hvis denne analyse er korrekt, er det også et argument for, at udsigterne for Bolsonaros politiske fremtid ikke er markant ændret af, at Trump tabte valget. Bolsonaros tid som præsident kan blive bragt til ende på to måder. Den ene mulighed er, at han taber næste valg, som skal afholdes i oktober 2022. Den anden mulighed er, at han bliver afsat via en impeachment-proces inden da.

Med hensyn til valget i 2022 er det fortsat meget tidligt at sige, hvor det kan ende. PT er stadigvæk i krise oven på korruptionssagerne, og “Lula” kan fortsat ikke stille op. Det kan ændre sig, hvis han får medhold i Højesteret om, at hans dom skal annulleres, fordi han ikke fik en fair proces.

Brasiliens juridiske system er notorisk langsomt, så det er usikkert, hvornår Højesteret kommer med en dom. Det politiske billede vil i alle tilfælde ændre sig betydeligt, hvis “Lula” kan stille op, men konsekvenserne kan både være en fordel og en ulempe for Bolsonaro.

Det skyldes, at vælgerne langtfra er enige i deres holdning til Bolsonaro og er delt i tre nogenlunde store grupper. Den ene gruppe støtter Bolsonaro, den anden er hverken begejstret eller afvisende, mens den tredje gruppe er modstandere af præsidenten.

Dorias popularitet har på det seneste fået et løft, fordi han succesfuldt arbejdede for udviklingen af en vaccine, som nu bliver brugt af Brasiliens føderale regering

Bolsonaros valgsejr i 2018 var baseret på, at det lykkedes ham at få tilstrækkelig mange fra midtergruppen til at stemme på sig. Ikke nødvendigvis fordi de var enige med ham i alt, og nogle holdt sig nok endda for næsen, da de gjorde det, men fordi en stemme på Bolsonaro var en anti-PT stemme.

Hvis “Lula” kan stille op i 2022, er der to mulige udfald. Enten at resultatet fra 2018 gentager sig, eller at tilstrækkeligt mange fra midtergruppen svinger over og stemmer på PT som en anti-Bolsonaro stemme.

Doria
São Paulos guvernår João Doria har presset hårdt på for at få udviklet en vaccine mod covid19. Her ses han med den første sygeplejerske som blev vaccineret i Brasilien. Doria vil sandsynligvis være en stor trussel mod Bolsonaros muligheder for at blive genvalgt i 2022. Fotografi: Wikimedia Commons.

Denne konstellation åbner for en tredje mulighed, nemlig at den politiske midte bliver erobret af en person, som både kan kapre midtergruppen og tiltrække vælgere, som i et vist omfang har været tilfredse med Bolsonaro. Der er flere personer, som overvejer at erobre denne politiske platform, og som beskrevet i en artikel i POV International, ser São Paulos guvernør João Doria ud til at stå stærkt.

I 2018 red han med på en pro-Bolsonaro bølge, men de to er siden blevet voldsomt uvenner over håndteringen af covid19-pandemien. Dorias popularitet har på det seneste fået et løft, fordi han succesfuldt arbejdede for udviklingen af en vaccine, som nu bliver brugt af Brasiliens føderale regering.

Hvordan den kamp udvikler sig, er svært at sige, og situationen er også uklar på grund af det brasilianske valgsystem. Til et præsidentvalg er der normalt to runder. I den første runde er der en lang række kandidater, og hvis ingen får mere end 50 procent af stemmerne, går de to førende kandidater videre til anden runde.

Med hensyn til lovovertrædelser dokumenterede avisen Folha de São Paulo for nylig, at der til overflod er sager at tage fat på

Med vælgerne delt i tre nogenlunde lige store blokke og med Bolsonaros popularitet for nedadgående er det ikke sikkert, at han bliver blandt de to, der går videre til anden runde. Hvis han går videre, skal han sandsynligvis op mod enten en kandidat fra PT – som kunne være “Lula” – eller en kandidat fra midten af brasiliansk politik.

Hvis det sidste er tilfældet, vil Bolsonaro næppe vinde, da midterkandidaten sandsynligvis kan trække på både sit eget bagland og en stærk anti-Bolsonaro stemning på venstrefløjen. Hvis Bolsonaro skal op mod en kandidat fra PT, bliver det afgørende, hvordan midtergruppen reagerer. Vil de, som i 2018, være mere anti-PT end pro-Bolsonaro, eller vil det modsatte være tilfældet?

Truslen om impeachment

Det er også muligt, at Bolsonaro bliver afsat inden valget i 2022. Det vil i givet fald skulle ske ved en impeachment-proces, som i Brasilien består af to elementer. Der skal for det første være tale om, at Bolsonaro har foretaget en konkret lovovertrædelse. For det andet skal der være et kvalificeret flertal i parlamentet for at dømme ham.

Med hensyn til lovovertrædelser dokumenterede avisen Folha de São Paulo for nylig, at der til overflod er sager at tage fat på. Det betyder, at Bolsonaro kan fjernes ved impeachment, hvis der er en politisk vilje til dette. Men for at dette skal ske, er der en tredje faktor, som skal tages med i billedet. Den faktor er Bolsonaros popularitet.

Selv om den har været faldende i den seneste tid, er der fortsat omkring en tredjedel af vælgerne, der støtter Bolsonaro. Den konventionelle visdom på området ser ud til at være, at det er for mange til, at det vil være politisk opportunt at dømme Bolsonaro. Hvor langt populariteten skal ned, er svært at sige, og der kan meget vel være tale om en sneboldeffekt, hvis processen først bliver sat i gang.

For nuværende er der formodentlig tre ting som kan påvirke Bolsonaros popularitet. For det første er der spørgsmålet om håndteringen af covid19-pandemien. Bolsonaro og resten af regeringen ser ikke ud til at have en plan på området, og imens stiger dødstallet fortsat, nu hvor Brasilien er ramt af “anden bølge”.

Bolsonaro har givetvis kunnet spejle sig i Trump og til tider hentet inspiration fra ham, men Bolsonaro var sig selv, før Trump blev til politikeren Trump

For det andet har Bolsonaro en sag hængende over hovedet om svindel med offentlige midler. Som beskrevet i en artikel i POV International er han mistænkt for i en årrække at have haft medarbejdere, som aldrig har udført et reelt arbejde. Deres løn har været betalt af staten, og mistanken er, at Bolsonaro har beholdt de fleste af pengene selv, mens “medarbejderne” har fået en mindre del af lønnen for at være ansat proforma.

Bolsonaros kampagne i 2018 fokuserede meget på korruptionen i PT, og hvis han selv i årtier har svindlet, kan det få alvorlige politiske konsekvenser.

Marielle Franco
Bolsonaro og Marielle Franco på det samme banner. ‘Marielle presente’ – Marielle er til stede – ærer det myrdede byrådsmedlem Marielle Franco. “‘Ele não” – Ikke ham – var venstrefløjens slogan mod Bolsonaro ved valget i 2018. Mordet på Marielle Franco er endnu ikke opklaret, men ser ud til at have forbindelse til paramilitære grupper i Rio de Janeiro. Dem rygtes Bolsonaro-familien også at have forbindelser til, og sagen har dermed potentiale til at blive en belastning for præsidenten og hans familie. Fotografi: Wikimedia Commons.

For det tredje er der sagen om det uopklarede mord på byrådsmedlemmet Marielle Franco i Rio de Janeiro i marts 2018. Den formodede drabsmand og hans chauffør er anholdt, men det er endnu uklart, hvorfor Marielle Franco egentlig blev myrdet, og hvem der bestilte mordet. Mistanken retter sig især imod personer fra de paramilitære grupper, som kontrollerer en stor del af narkotikahandelen i Rio de Janeiro.

Bolsonaro kommer ind i billedet, fordi han og flere af hans sønner er mistænkt for at have tætte forbindelser med netop disse paramilitære grupper. Hvis politiets efterforskning kommer frem til et resultat, som indeholder forbindelser til familien Bolsonaro, kan det potentielt være en bombe under Bolsonaros fremtid.

Dermed ser det ud til, at der er stor sandsynlighed for, at det bliver primært indenrigspolitiske forhold, der kommer til at bestemme Bolsonaros politiske fremtid. Det var også det, som var tilfældet i forhold til, hvad der definerede Bolsonaros tidlige politiske karriere, og hans valg til og – siden – ageren som præsident.

Bolsonaro har givetvis kunnet spejle sig i Trump og til tider hentet inspiration fra ham, men Bolsonaro var sig selv, før Trump blev til politikeren Trump. Trumps nederlag vil givetvis marginalisere Bolsonaro yderligere på den internationale scene, men det er næppe det, som bliver afgørende for hans og og dermed Brasiliens politiske fremtid.


Serie: Populismen efter Trump

Et af Donald Trumps bidrag til den globale begrebsverden er populismen, en løst defineret størrelse, som har mange versioner. Rundt om i verden oplever vi i disse år politiske ledere og bevægelser, der defineres som populistiske, og flere af dem oplever et tomrum, efter at Joe Biden er rykket ind i Det Hvide Hus. POV har kastet blikket på en række steder rundt på kloden for at tage temperaturen på populismen.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topfoto: Jair Bolsonaro og Donald Trump med ministre, rådgivere og familie i Trumps golfresort ‘Mar-a-Lago” i marts 2020. Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund