Starten på enden for den brasilianske præsident?

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af

BRASILIEN // ANALYSE — Det er kun knapt et år siden at den stærkt højreorienterede præsident Jair Bolsonaro kom til magten i Brasilien, men han er allerede presset på mange fronter. Der er indicier, som peger på forbindelser mellem Bolsonaro-familien og mordet på politikeren Marielle Franco i 2018. Bolsonaro har reageret ved at beskylde delstatspræsidenten i Rio de Janeiro, Wilson Witzel, for at stå bag en lækage fra retssagen og har truet tv-stationen Rede Globo med sanktioner, efter at de fortalte om lækagen. Samtidig arbejder fremtrædende politikere på højrefløjen på at bringe sig i position til at afløse Bolsonaro i kølvandet på hans elendige meningsmålinger. Korruptionsskandaler og en tabt magtkamp har fået Bolsonaro til at oprette et nyt parti, og tidligere præsident Lula er ude af fængslet. Er det starten på enden for Bolsonaro?

Valget i 2018 var ikke kun en sejr for Jair Bolsonaro, men bragte også en række andre højreorienterede politikere til magten på delstatsniveau i Brasilien. Det skete både i São Paulo og Rio de Janeiro. I Rio blev Wilson Witzel blev valgt som delstatspræsident.

Witzel har blikket stift rettet mod præsidentvalget i 2022, og hans nuværende post er en solid politisk platform. Rio de Janeiro er delstaten med landets næststørste økonomi og tredjeflest indbyggere.

Relationer til mordet på Marielle Franco

Modsætningen mellem Witzel og Bolsonaro har allerede vist sig i forbindelse med retssagen om mordet på byrådspolitikeren Marielle Franco og hendes chauffør, Anderson Gomes, i Rio de Janeiro i marts 2018.

Bolsonaro har beskyldt Wilson Witzel (billedet) for at stå bag en læk fra den ellers lukkede retssag. Formålet skulle være at svække Bolsonaro og øge Witzels egne chancer for at blive præsident, skriver Thomas Christiansen. Foto. Wikimedia.

Bolsonaro har beskyldt Witzel for at stå bag en læk fra den ellers lukkede retssag. Formålet skulle være at svække Bolsonaro og øge Witzels egne chancer for at blive præsident. Bolsonaro har også langet kraftigt ud efter tv-stationen Rede Globo, som har rapporteret om lækagen, og truet med at stationen ikke kunne få fornyet sin licens til at sende fjernsyn.

Konflikterne er dukket op i forbindelse med de to tidligere politibetjente, som er anklaget for mordet. Det drejer sig om Elcio Vieira de Queiroz, som er anklaget for at være chauffør i bilen, der blev brugt ved mordet, og Ronnie Lessa, som er anklaget for at være den der skød og dræbte Marielle Franco og Anderson Gomes.

Det viser sig, at Ronni Lessa og Bolsonaro begge bor i Vivendas da Barra, et boligkvarter i Rio de Janeiro. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, da Lessas pension som politibetjent ikke burde række til at bo i det eksklusive område. Ifølge det brasilianske nyhedsmagasin Forum er det kun muligt, fordi Lessa har sin primære indtægt fra et job som lejemorder i den paramilitære gruppe Escritorio do Crime– Forbryderkontoret.

Den formodede forbindelse mellem de anklagede og Bolsonaro kom frem d. 29. oktober. Her afslørede den brasilianske tv-station Rede Globo, at Elcio Vieira de Queiroz havde hentet Lessa i Vivendas da Barra få timer før mordet.

Det sensationelle var, at portneren ifølge Rede Globo havde forklaret politiet, at Queiroz ikke havde spurgt efter Lessa men derimod efter Bolsonaro. Endvidere var det ifølge portneren Bolsonaro selv, som over det interne kommunikationssystem havde givet tilladelsen til, at Queiroz kunne komme ind i det aflukkede boligområde. Portneren havde videre forklaret politiet, at igen ringede til Bolsonara, da han så, at Quieroz kørte til Lessas hus i stedet for Bolsonaros, hvorpå han at vide, at det var i orden.

Efterfølgende har portneren først bekræftet sin forklaring, men derefter skiftet mening og sagt, at han tog fejl. Queiroz havde ikke spurgt efter Bolsonaro, men kun efter Lessa.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der er op og ned i forhold til Quieroz’ besøg i beboelseskomplekset i timerne før mordet. Det har efterfølgende vist sig, at Bolsonaro var i hovedstaden Brasilia den pågældende dag. Men med Bolsonaros beskyldninger mod Witzel er mordundersøgelsen i alle tilfælde blevet en del af det landspolitiske spil.

Denne udvikling kommer i forlængelse af, at der er dukket billeder op fra sociale medier, hvor Bolsonaro og Lessa poserede sammen. Hertil svarede Bolsonaro, at den brasilianske selfiekultur gør, at han er med på tusindvis af billeder med folk, som han ikke ved hvem er. Det er desuden kommet frem, at Bolsonaros yngste søn havde været kæreste med Lessas datter. Igen sagde Bolsonaro, at det kendte han ikke noget til, da hans søn havde været kæreste med mange i boligområdet.

Marielle Franco, Bolsonaro og de paramilitære grupper

Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorfor Bolsonaro overhovedet skulle være involveret i mordet på Marielle Franco. En af hendes mærkesager var kampen mod paramilitære grupper i Rio de Janeiro, som blandt andet er ansvarlige for mord, vold, pengeafpresning, og boligspekulation i favelaerne. Mange formoder, at motivet bag drabet var hendes kamp mod de paramilitære grupper.

I den sammenhæng er Jair Bolsonaros ældste søn Flavio involveret i en sag, som stammer fra præsidentens tid i delstatsparlamentet i Rio de Janeiro fra 2002 til 2018. Her havde Flavio blandt andet ansat konen og moren til den tidligere politikaptajn Adriano Nóbrega på sit kontor.

Der er således en række forbindelser mellem Bolsonaro-familien og folk, som ser ud til at være involveret i mordet på Marielle Franco

Denne sag har dels et økonomisk aspekt. Nóbregas familie og en række andre personer på kontoret er mistænkt for at have været ansat pro forma, og at en væsentlig del af deres løn i realiteten er gået tilbage til Flavio Bolsonaro.

Dertil kommer, at Adriano Nóbrega er mistænkt for at indgå i ledelsen i den paramilitære gruppe Escritorio do Crime, som Ronnie Lessa antageligt er lejemorder for. Adriano Nóbrega har i øvrigt været under jorden siden starten af 2019.

Der er en række forbindelser mellem Bolsonaro-familien og folk, som ser ud til at være involveret i mordet på Marielle Franco. Det er dog endnu for tidligt at sige, om der er tale om en række tilfældigheder, eller om der er en dybere sammenhæng, skriver Thomas Christiansen. Foto: Wikimedia.

Der er således en række forbindelser mellem Bolsonaro-familien og folk, som ser ud til at være involveret i mordet på Marielle Franco. Det er dog endnu for tidligt at sige, om der er tale om en række tilfældigheder, eller om der er en dybere sammenhæng.

Sagen om mordet på Marielle Franco har tiltrukket stor opmærksomhed i Brasilien, og alle afventer spændt udfaldet af retssagen mod Ronnie Lessa og Elcio Vieira de Queiroz. Der er ikke mindst spænding om en eventuel dom peger på, hvorfor Marielle Franco blev myrdet, og hvem der stod bag de formodede gerningsmænd.

En graffiti man ofte ser i Brasilien er således: Quem mandou matar Marielle? – ”Hvem beordrede mordet på Marielle?” En eventuel forbindelse til Bolsonaro-familien kan fuldstændigt ændre dynamikken i brasiliansk politik.

Justitsminister Moros popularitet og problemer

I mediernes spekulationer om fremtidige præsidentkandidater fra højrefløjen indgår også Sergio Moro. Moro er justitsminister i Bolsonaros regering, og som minister har han selvfølgelig ikke kunnet erklære et eventuelt modkandidatur endnu. Det er imidlertid almindeligt antaget, at han har ambitionen om at blive præsident.

Bolsonaros holdning til Moro er tilsyneladende ambivalent. Ifølge en meningsmåling i september fra analyseinstituttet Datafolha er Moro den mest populære minister blandt de fremtrædende medlemmer i Bolsonaros regering. Det bygger ikke mindst på hans fortid som dommer, hvor han dømte den tidligere præsident Lula for korruption i foråret 2018. Moros tilstedeværelse i regeringen er derfor i øjeblikket en fordel for Bolsonaro, der ellers kæmper med dårlige meningsmålinger.

På to fronter udgør Moro dog også et potentielt problem for Bolsonaro. På den ene side kan Moros platform som justitsminister på sigt gøre ham til en farlig kandidat for Bolsonaro.

På den anden side, er Moros politiske liv truet af den såkaldte vaza jato-sag. Her har det brasilianske internetmedie The Intercept Brazil og andre medier afsløret, hvad der ligner et mistænkeligt tæt og partisk samarbejde mellem Moro og anklagemyndigheden i sagerne mod Lula.

Det har ført til, at Lulas forsvarer i øjeblikket kører en sag ved den brasilianske Højesteret med krav om, at Moros dom over Lula skal annulleres på grund Moros partiskhed. Sagen er yderligere betændt, fordi Lula inden dommen stod til at være Bolsonaros primære modkandidat ved valget, og meningsmålingerne forudså, at Lula ville vinde den duel.

Lulas allierede anklager derfor dommen for at være en noget-for-noget-aftale, hvor Moro dømte Lula, mod at Bolsonaro efterfølgende gjorde ham til minister.

Forholdet mellem Bolsonaro og Moro afhænger utvivlsomt af udfaldet af sagen ved Højesteret. Hvis sagen går imod Moro, er det en kæmpe skandale, som kan få en kraftig negativ indflydelse på befolkningens syn på Moro og dermed Bolsonaros regering. Hvis sagen går imod Lula, kan det give Moro en opbakning, som vil gøre ham til en endnu stærkere kandidat mod Bolsonaro ved næste valg.

Det er uforudsigeligt, hvad Højesteret når frem til i sagen om Lula. I alle tilfælde vil store dele af det brasilianske samfund nok se resultatet som en politisk dom.

Lula frigivet men ikke frifundet

Den politiske dynamik i Brasilien blev også mærkbart forandret, da tidligere præsident Lula blev frigivet d. 8. november efter 19 måneders fængsel. At Lula kom ud af fængslet var ikke en frifindelse men en frigivelse, efter at den brasilianske Højesteret ændrede retspraksis. Den nye praksis betyder, at selvom man er dømt skal man ikke sidde i fængsel, før alle ankemuligheder er udtømt.

Efter sin frigivelse har Lula straks kastet sig ind i brasiliansk politik igen

Efter sin frigivelse har Lula straks kastet sig ind i brasiliansk politik igen. Indtil nu har de to hovedtemaer været de dårlige vilkår for den almindelige befolkning og anklager mod Bolsonaros regering. På grund af Lulas store gennemslagskraft har det allerede skabt en stor opmærksomhed, og Bolsonaro har dermed fået en ny modstander i det politiske landskab.

Kaos og opbrud i regeringspartiet

Det er imidlertid ikke kun udadtil, at Bolsonaro er kommet i problemer. Ved valget i 2018 stillede han op for Partido Social Liberal (PSL), som på trods af navnet hverken er særligt socialt eller liberalt. Bolsonaro blev først medlem i 2018, og det var det ottende parti i hans poliske karriere. Partiet havde levet en noget stilfærdig tilværelse i mange år, men fik i kraft af Bolsonaro en stor fremgang ved valget i 2018 og blev det næststørste parti i parlamentet.

Samarbejdet mellem PSL og Bolsonaro er imidlertid allerede sprængt efter en intern magtkamp og en korruptionsskandale i partiet. Den 21. november lancerede Bolsonaro derfor et nyt parti Aliança pelo Brasil – Alliance for Brasilien – hvor han fik en del af PSLs parlamentsmedlemmer med over. Partiet har to store mærkesager. Den første er en stærk religiøsitet, som kommer til udtryk i slagord som Respeito a Deus e à religião– Respekt for Gud og religionen – og en målsætning i programmet om, at partiet vil forsvare o lugar de Deus na história e na alma do povo brasileiro– Guds plads i historien og i det brasilianske folks sjæl.

Kærligheden til våben ses også i valget af det nummer, som partier i Brasilien skal have. Her valgte Bolsonaro 38, som er kaliberen på en af de mest almindelige revolvere

Den anden mærkesag er befolkningens ret til at bære våben. Det slog tydeligt igennem, da et af partiets tilhængere fremviste et eksempel på partiets logo lavet af patroner. Værket havde en fremtrædende plads ved lanceringen af det nye parti. Kærligheden til våben ses også i valget af det nummer, som partier i Brasilien skal have. Her valgte Bolsonaro 38, som er kaliberen på en af de mest almindelige revolvere. I et land med cirka 60.000 mord om året fik det kuldegysningerne frem på mange brasilianere.

Man må regne med, at Bolsonaro har fuld kontrol over det nye parti, men situationen er alligevel ikke uden problemer. For det første er det ikke sikkert, at partiet kan nå at samle de knapt 500.000 underskrifter, som er nødvendige for, at partiet kan stille op til kommunalvalget i 2020. Et succesfuldt kommunalvalg kunne ellers give partiet en platform frem mod præsidentvalget i 2022. For det andet beholder PSL de vigtige udvalgsposter i parlamentet, som det fik efter sidste valg. Det vil sige, at det nye parti ganske vist har medlemmer i parlamentet fra start, men de sidder ikke med i de udvalg, hvor mange vigtige beslutninger bliver taget. Samarbejdet mellem regeringen og parlamentet, som allerede har været svært, ser derfor ud til at blive endnu vanskeligere.

End of the beginning eller beginning of the end?

Alt i alt er Bolsonaro presset på mange fronter, selvom det er under et år siden han kom til magten.

Potentielt ligger der en bombe i retssagen om mordet på Marielle Franco med dens mulige tråde til Bolsonaro-familien.

Samtidig falder tidligere støtter på højrefløjen fra og prøver at konkurrere om de samme vælgere. Desuden ser det ud til at hans mest populære minister, justitsminister Moro, overvejer at stille op til præsidentvalget i 2022. Moro er dog samtidig presset på grund af den voksende skandale fra sin tid som dommer, som potentielt også kan ramme Bolsonaro.

Endeligt er en – i det mindste for en tid – frigivet Lula en formidabel politisk modstander, som ingen i det politiske landskab i Brasilien kan ignorere.

For at parafrasere Winston Churchill, så er der sket så meget i 2019, at Brasilien allerede nu er fremme ved the end of the beginning for Bolsonaros præsidentperiode. Og det er endda ikke utænkeligt, at vi er vidner til the beginning of the end.


Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund

Vesterbro

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel