
THAILAND // ANALYSE – Når problemet med en aldrende befolkning kombineres med et dysfunktionelt politisk system, ser fremtiden ikke videre lys ud.
Når vi tænker på lande, der risikerer at ‘blive gamle, før de bliver rige’, tænker vi normalt på et land som Kina. Men en lige så skarp illustration af de udfordringer, som et land med en udviklet demografi og mellemindkomstøkonomi står over for, er Thailand.
Thailand står over for en hurtigt aldrende demografisk profil uden noget af den skattemæssige ammunition, som de nordøstasiatiske økonomier som Japan, Taiwan og Sydkorea kan trække på for at støtte en voksende aldrende befolkning.
I mellemtiden vil enhver lovligt valgt (det vil sige sandsynligvis Thaksin-allieret) regering konstant leve med skyen af et potentielt militærkup hængende over sig
Der er alvorlige spørgsmål om, hvorvidt Thailand kan råde bod på sine truende arbejdsstyrkeudfordringer gennem produktivitetsforbedringer, hvor uddannelsessystemet har hårdt brug for reformer, og hvor store industrier er domineret af politisk forbundne oligopolister (et marked domineret af få udbydere).
Økonomiens overordnede udfordringer ser uhyggeligt nordøstasiatiske ud. Husholdninger fra middel- og arbejderklassen, der er stresset af stigende gæld, inflation og middelmådige beskæftigelsesudsigter, er næppe ivrige efter at få flere børn. Sydøstasiens næststørste og engang dynamiske økonomi kæmper under vægten af en aldrende befolkning, et forringet uddannelsessystem og risavl med lavt udbytte.
Kontroversiel premierminister
Thailand ligner en testcase af, om eller hvordan et mellemindkomstland med dysfunktionel og kun delvist demokratisk politik kan unddrage sig de politiske barrierer for de strukturelle reformer, der er nødvendige for at løfte det til avanceret økonomistatus. Frem for alt kræver det pålidelig, ærlig regeringsførelse, der er forpligtet til at tackle landets forværrede strukturelle problemer.
Manglerne i Thailands politik behøver dårligt nogen yderligere introduktion. De politiske udsigter forud for det parlamentsvalg, der afholdes i maj 2023, tyder på, at den politiske stabilitet, der er nødvendig for at understøtte enhver seriøs indsats for strukturelle økonomiske reformer, fortsat vil være uhåndgribelig.
Den seneste episode i den thailandske politiske saga kom i september, hvor premierminister Prayut Chan-o-cha blev geninstalleret efter en kort suspension, mens forfatningsdomstolen besluttede, hvorvidt han havde overskredet en otte-års periode som siddende premierminister.

Prayut sagde, at uret burde være startet, efter at han blev udnævnt til premierminister efter valget i 2019; oppositionsstyrker argumenterede uden held med, at hans embedsperiode skulle have været regnet fra det tidspunkt, hvor han overtog magten fra den tidligere premierminister Yingluck Shinawatra ved et kup i 2014.
Det er meget usandsynligt, at Prayut bliver genvalgt med nogen som helst demokratisk legitimitet. Undersøgelser tyder på, at partier med tilknytning til den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra sandsynligvis vil ende med det største antal mandater, selv når man tager højde for et valgsystem designet til at stille dem dårligere.
Thailands tragedie er, at landets langsigtede udsigter holdes som gidsler af det dysfunktionelle politiske system skabt af dets konservative etablissements afvisning af at give ægte demokrati en chance
De anti-Thaksin etablerede magthavere vil igen stå over for udfordringen med at skabe et politisk landskab efter valget til deres fordel, i strid med vælgernes ønsker. Dette kan indebære strategisk diskvalificering af kandidater og partier forud for meningsmålinger, det kan indebære at forfalske valgresultatet eller at få en ny militærstøttet premierminister indsat af det udnævnte senat i tilfælde af en overbevisende oppositionssejr i underhuset. Alle kneb gælder tilsyneladende.
Da valget i 2023 jo nærmer sig, befinder Thailand sig i en alt for velkendt knibe. Ethvert militærstøttet parti, der udnytter de fordele, der er indbygget i forfatningen efter kuppet i 2017, vil mangle legitimitet. Det vil konstant blive distraheret af en endeløs og forgæves indsats for at skubbe tilbage på organiseret uenighed om dets styre. I mellemtiden vil enhver lovligt valgt (det vil sige sandsynligvis Thaksin-allieret) regering konstant leve med skyen af et potentielt militærkup hængende over sig.
Langsigtede løsninger taget som gidsel
Thailands bedste bud på stabilitet efter valget ville være en usandsynlig aftale om magtdeling mellem militæret, monarkiet og Thaksin-lejren, selv om det kun var en del af et egeninteresseret træk for at sidestille den mere radikale reformistiske bevægelse, der er inkorporeret i bevægelsen Forward Party, som er efterfølgeren til det forbudte Future Forward-parti. I en mindre polariseret politik kan en sådan aftale være mulig, men indtil videre kan den kun eksistere i spekulationsområdet.
Det er en skam for Thailand. For skal man løse Thailands akkumulerende socioøkonomiske udfordringer og genopbygge tilliden mellem regeringen og samfundet, vil det kræve en regering, der har nok af et populært mandat til at give teknokrater plads til at arbejde på reformer af uddannelses- og socialsikringsudfordringerne og skabe mere konkurrence til nøgleindustrier, der nu er domineret af indenlandske oligopolister.

Det er til en sådan regerings fordel, at nogle af de politiske og økonomiske barrierer, der har forhalet strukturelle reformer andre steder i Sydøstasien, ikke er så store i Thailand. Crony-kapitalismen er måske stærk i Thailand, men den er ikke sammenflettet med en fyldt etnisk politik, som det fx er tilfældet i Malaysia, hvis positive særbehandlingssystem for malaysere vejer tungt på økonomiens potentiale.
Thailand er også heldigt ikke at have en statsejet virksomhedssektor, der er så stor, gældsbelastet og politisk hellig som den i Indonesien, hvor statsvirksomheder er store aktører i industrier, der ville have det langt bedre på markedsvilkår med konkurrence iblandt private aktører.
Det er alt sammen langsigtede udfordringer. Thailands tragedie er, at landets langsigtede udsigter holdes som gidsler af det dysfunktionelle politiske system skabt af dets konservative etablissements afvisning af at give ægte demokrati en chance.
Læs mere om Thailand i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.