COVID19 // BRASILIEN – Søndag godkendte den brasilianske Sundhedsstyrelse Anvisa to vacciner mod covid19, og få minutter efter godkendelsen fik sygeplejersken Mônica Calazans den første indsprøjtning. Det skete i São Paulo med den lokale guvernør João Doria som ivrig tilskuer. Forløbet frem til godkendelse har dog været kaotisk og er et politisk og moralsk nederlag for præsident Jair Bolsonaro. Han bliver nu mødt af nye protester fra befolkningen.
SAO PAULO – Søndag godkendte Anvisa to vacciner til brug mod covid19. Den ene er Coronavac, som er udviklet i et samarbejde mellem forskningsinstituttet Butantan i São Paulo og det kinesiske medicinalfirma Sinovac. Den anden er en vaccine udviklet af Universitetet i Oxford og det multinationale medicinalfirma AstraZeneca, og her var forskningsinstituttet Fiocruz i Rio de Janeiro med som partner.
Begge vacciner er kun godkendt til ’nødbrug’, hvilket betyder, at de ikke må bruges generelt men kun til udvalgte grupper. Her har man valgt at starte med sundhedspersonalet, de ældre, samt Brasiliens oprindelige folk.
Teknologisk, kommercielt og politisk kapløb
Godkendelsen af de to covid19-vacciner var imidlertid ikke kun et teknologisk eller kommercielt kapløb. Det var også – og måske endda mest – et politisk kapløb mellem præsident Bolsonaro og João Doria, som er guvernør i delstaten São Paulo. Anvisa godkendte begge vacciner samtidig, og det kunne give det indtryk, at kapløbet endte uafgjort.
Det var imidlertid ikke tilfældet, og Bolsonaro er kommet ud af kampen med betydelige skrammer. Det kan have stor betydning for hans mulighed for at blive genvalgt, når der er præsidentvalg i oktober 2022.
Flyet blev udstyret med en stor mærkat, hvor der stod ’Vaccination. Brasilien immuniseret. Vi er én nation’
I en normal verden ville det ikke betyde det store, om det var den ene eller den anden vaccine, som var klar først. Men Brasilien under covid19-pandemien er ikke en ’normal verden’, og de to vacciner er en vigtig del af et større politisk spil.
På den ene side er Coronavac blevet promoveret af São Paulos guvernør Doria. På den anden side har det føderale sundhedsministerium satset på Oxford/AstraZeneca-vaccinen. Der var således stor prestige på spil om at komme først. Forskningsinstitutionerne blev også draget ind i dette politiske spil, da Butantan hører under delstatsregeringen i São Paulo, og Fiocruz hører under den føderale regering.
Fejlslagen import fra Indien
Selvom begge vacciner blev godkendt samme dag, var det kun Coronvac, som var klar til at blive brugt. Butantan havde på forhånd importeret 6 millioner doser fra Kina, og det var en af disse, som blev givet til Mônica Calazans. Det skyldes at Fiocruz først kan levere egenproduceret vaccine til marts, så her var man også afhængig af import for at kunne gennemføre den første vaccination.
I øjeblikket bliver Oxford/AstraZeneca-vaccinen fremstillet i Indien, så den føderale regering havde lejet et fly hos flyselskabet Azul for at hente vaccinen. Flyet blev udstyret med en stor mærkat, hvor der stod ’Vaccination. Brasilien immuniseret. Vi er én nation’.
Det sidste var selvfølgelig et slet skjult hint til São Paulo. Den 14. januar bekendtgjorde sundhedsministeriet, at flyet var klar til afgang og efter en mellemlanding i Recife ville hente 2 millioner doser vaccine. Men sådan gik det ikke.
Den indiske regering nægtede at eksportere vaccinen, så flyet kom aldrig længere end til Recife. Brasiliens udenrigsminister Ernesto Araújo forsøgte at få Indien til at makke ret ved at ringe til Indiens udenrigsminister, men der var ikke noget at gøre. Dermed blev det Doria, som kom med på videoen med den første vaccination i Brasilien, mens Bolsonaro og Sundhedsministeriet fik en lang næse. Men kampen stoppede ikke der.
Politisk og moralsk nederlag for Bolsonaro
Diskussion om den føderale regerings brug af Coronavac har været præget af forvirring. Den 20. oktober fortalte sundhedsminister Eduardo Pazuello, at regeringen ville købe 100 millioner doser af vaccinen mod covid19.
Det holdt dog kun kort, for dagen efter skrev Bolsonaro på Facebook, at den ikke ville blive købt. På den brasilianske højrefløj er Kina det store dyr i åbenbaringen, så at være afhængig af en kombination af Kina og Bolsonaros politiske rival Doria var for meget for præsidenten. Det ændrede sig imidlertid igen i starten af januar.
På det tidspunkt havde sundhedsminister Pazuello indset, at den føderale regering ikke ville kunne klare sig uden Coronavac. Han annoncerede derfor den 7. januar, at ministeriet alligevel ville købe 100 millioner doser af vaccinen. Beslutningen var dermed både et politisk og moralsk nederlag for Bolsonaro.
Politisk, fordi hans regering blev nødt til at trække i land i forhold til præsidentens generelle mistro til vacciner. Politisk, fordi han trak det korteste strå i spørgsmålet om køb af Coronavac. Moralsk, fordi det var klart, at Bolsonaro enten havde talt mod bedre vidende eller ikke magtede at håndtere covid19-udbruddet i Brasilien.
Forløbet om vaccinationen førte fredag til nye protester mod Bolsonaro. Både i Rio de Janeiro og i São Paulo genoptog man ‘slå på grydelåg-hjemme-demonstrationer’. Det er en stolt tradition i Brasilien, og Bolsonaro var allerede udsat for det, da første bølge af pandemien var på sit højeste. Nu har der været stille et stykke tid, men i sidste uge så og hørte man fænomenet igen.
Føderal regering inddrager vaccine fra Butantan
Alt i alt var det derfor en ramponeret regering, som nu skulle beslutte sig for, hvordan den ville gribe vaccinationsprogrammet an. Situationen var naturligvis blevet yderligere kompliceret af, at regeringen ikke havde modtaget Oxford/AstraZeneca-vaccinen. Dermed stod sundhedsminister Pazuello i et dilemma.
Den ene mulighed var at stå tilbage på perronen, mens covid19-vaccinationen startede i São Paulo. Det ville entydigt og åbenlyst vise, at den føderale regering ikke kunne tage vare på befolkningen, mens det var lykkedes for Doria i delstaten São Paulo. Den anden mulighed var at inddrage Coronavac i et føderalt vaccinationsprogram med det samme. Stillet overfor dette dilemma valgte Pazuello at beordre Butantan til at aflevere de eksisterende 6 millioner doser Coronavac-vaccine til den føderale regering.
Det er et kendetegn ved Bolsonaro, at han skruer op for retorikken, når han er under pres
Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv giver det god mening at have en koordineret indsats mod covid19 på tværs af Brasilien. Samtidig bliver sundhedsministeriet også set som en del af løsningen på pandemien. Til gengæld kan beslutningen have store politiske konsekvenser for Bolsonaro. I de kommende dage og uger vil der være stor fokus på, at vaccinationen starter i de enkelte delstater.
Her vil det næppe forbigå manges opmærksomhed, at selvom vaccinationsprogrammet er organiseret af det føderale sundhedsministerium, så stammer vaccinen fra São Paulo. Det er Doria utvivlsomt meget tilfreds med, da det vil øge hans nationale eksponering forud for præsidentvalget i 2022.
Alle regner med, at han stiller op, og han vil være en alvorlig trussel mod Bolsonaro. Det skyldes, at Doria kan appellere til centrum-højre vælgere, som stemte på Bolsonaro i 2018, men som nu er utilfredse med hans politiske virke og – ikke mindst – hans personlighed.
Presset Bolsonaro skruer op for retorikken
Det er et kendetegn ved Bolsonaro, at han skruer op for retorikken, når han er under pres. Dette holdt også stik i denne omgang. Mandag den 18. januar kom han med en udtalelse, der i bedste fald viser, at han har et tvetydigt forhold til demokrati.
’Det er de væbnede styrker, som beslutter, om et folk lever i et demokrati eller diktatur’, sagde Bolsonaro, da han mødtes med nogle af sine støtter udenfor præsidentpaladset i Brasilia. Der er dog næppe den store appetit i militæret på at gennemføre et statskup. Bolsonaros udtalelser skal nok primært ses som et forsøg på at holde tilhængerne varme og samtidig lede opmærksomheden væk fra hans problemer med vaccinerne.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at det ikke kun er på den indenrigspolitiske front, at Bolsonaro står over for problemer. Onsdag overtager Joe Biden posten som USA’s præsident, og dermed mister Bolsonaro en vigtig international allieret. Det er for tidligt at sige, hvordan det vil udvikle sig, men man må formode, at der sker et skift i forhold til miljøpolitik. Samtidig er USA Brasiliens næststørste handelspartner efter Kina, så det bliver også interessant at se, hvordan den økonomiske relation mellem Brasilien og USA kommer til at forme sig i fremtiden.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topfoto: São Paulos guvernør Jaõa Doria modtager en sending Coronavac-vaccine i São Paulo lufthavn Guarulhos. Wikimedia Commons
Indsat video er filmet af forfatteren.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
