COP17 // ANALYSE – Verdens nationer var i august i år samlet i Mongoliet for at diskutere den stigende udfordring med ufrugtbare forhold på store dele af kloden. Men FN-forhandlingerne blev hæmmet af en kompromisløs tilgang fra USA, der nægtede at behandle flere beslægtede emner, herunder klimaforandringer, ligestilling og oprindelige folk.
Mens vi bliver flere mennesker, der skal leve af jordens goder, bliver mere og mere land ufrugtbart. Det skyldes særligt klimaforandringer, overudnyttelse og udpining af jord, som dermed bliver en trussel mod vores eget livsgrundlag. Udpining af jord koster eksempelvis årligt 900 milliarder dollars for den globale økonomi, mens den negativt påvirker op til 40 procent af klodens land og 3,2 milliarder mennesker.
De største forandringer, vi ønsker at se fra COP17, er et skifte fra snak til handling, fra målsætninger til implementering
Således lyder advarslen fra sekretariatet for FN’s Konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD). Konventionens medlemslande tæller stort set alle verdens nationer, og der var dermed besøg fra alle verdens hjørner, da Mongoliet i august kunne byde velkommen som vært til partskonferencen COP17 i hovedstaden Ulaanbaatar. Storbyen på de asiatiske sletter ligger tæt ved en af verdens største ørkener, Gobi-ørkenen, og der var store forhåbninger til udvekslingerne mellem de mange repræsentanter fra nær og fjern.
“De største forandringer, vi ønsker at se fra COP17, er et skifte fra snak til handling, fra målsætninger til implementering og fra løfter til målbare resultater. Mongoliet opfordrer derfor til håndgribelig fremgang ved denne konference,” lød det fra Mongoliets premierminister, Nyam-Osoryn Uchrai.
Ud fra den målestok er det meget vanskeligt at se de to ugers forhandlinger i august som en succes. Mange store beslutninger blev udskudt til næste runde, og allerede på førstedagen blokerede USA for diskussioner af flere emner på dagsordenen, hvilket skabte stor utilfredshed blandt de øvrige repræsentationer.
Kampen mod tørke og udpining
Trods navnet handler UNCCD ikke så meget om at bekæmpe ørken, men snarere om at kæmpe imod, at ufrugtbare ørkentilstande breder sig endnu mere. Der bliver således arbejdet med indsatser for at håndtere tørke, udpining af jord samt genopretning af ufrugtbar jord. Emnet er derfor bredt, og der er mange faktorer, der kan knyttes til indsatserne under konventionen. Ikke alle mener imidlertid, at den internationale indsats under konventionen skal bredes ud.
Allerede første dag blev det klart, at USA under præsident Donald Trump har en meget anden tilgang til arbejdet med at sikre sund jord på kloden. Helt ekstraordinært blokerede den amerikanske delegation simpelthen for debatter om tre emner, der var sat på dagsordenen, emner der ellers traditionelt er en markant del af diskussionerne i dette forum.
Amerikanernes argument lød, at der var alt for mange punkter på dagsordenen. For at sikre en effektiv indsats mod tørke og udpining af jord er det nødvendigt at fokusere, lød det fra delegationen.
”Trump-administrationen har gjort det klart, at USA ikke længere vil støtte arbejde, der ikke gavner den amerikanske skatteyder,” udtalte den amerikanske repræsentant.
Specifikt ville USA ikke acceptere dagsordenpunkter med fokus på diskussioner om køn og ligestilling (specifikt med henvisning til den engelsk betegnelse ”gender”, der kan oversættes til socialt køn), konsekvenser for og bidrag fra oprindelige folk og civilsamfundsgrupper samt sammenhænge med andre FN-konventioner, herunder konventionerne om hhv. klimaforandringer og biodiversitet.
Sidstnævnte bliver ellers anbefalet af mange lande samt eksperter, særligt i år, hvor der både er store forhandlingsrunder om klima, biodiversitet og altså ørkendannelse, der bliver den første i rækken. Men amerikanerne har under præsident Donald Trump meldt sig ud af det globale samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer, Paris-aftalen. FN-konventionen om biodiversitet har amerikanerne aldrig tilsluttet sig, siden den blev søsat ved det såkaldte Earth Summit i Brasilien i 1992.
”Konventionen om klimaforandringer, Paris (-aftalen, red.) og andre klimaaftaler sætter USA i en økonomisk ufordelagtig position, skader amerikanske borgere ved at øge omkostninger, og styrer amerikanske skatteyderes penge mod lande, der ikke har behov for eller har krav på finansiel støtte,” lød det fra amerikanerne i en åbningserklæring.
Forbudte ord
Generelt understregede USA’s delegation, at den er modstander af formuleringer, der udtrykker præferencer for specielle grupper på basis af ”køn, alder eller situation”.
”USA opfordrer til terminologi, der klart referer til mænd og kvinder, og at undgå termer som socialt køn (”gender”), der præsenterer ideologiske begreber, som slører biologiske realiteter. USA er stærkt imod at inkludere sprog, der refererer til kønsideologi, da vi mener, at det er skadeligt for kvinder og pigers velvære,” udtalte delegationen.
Udover blokeringen af de tre specifikke punkter på dagsordenen, advarede amerikanerne om, at de kunne finde på at blokere for andre beslutninger, der indeholder ord som klimaforandringer, socialt køn eller oprindelige folk og lokalsamfund.
Dermed blev flere emner på dagsordenen ikke diskuteret, da beslutninger under konventionen kræver konsensus. Dog lykkedes det ikke amerikanerne at hindre mange medlemslande i at referere til begreberne, der som vanligt kom i spil i mange andre sammenhænge. Blokeringerne hindrede heller ikke debatterne om de overordnede emner, der er aldeles nærværende for mongolerne.
Internationalt år for græsningsarealer og pastoralister
Er der noget, mange normalt forbinder med Mongoliet, er det de udstrakte stepper og de nomadefolk, der betragter dem som deres hjem, pastoralisterne. 2026 er officielt FN-år for åbne naturområder (det engelske rangelands kan også oversættes til græsningsarealer eller fælleder) og pastoralister. Det blev markeret af værtsnationen. Mange mennesker er afhængige af græsningsarealer, ikke mindst i Mongoliet, hvor pastoralister er en stor del af kulturen, historisk og aktuelt. At forhandlingerne derfor foregik et meget passende sted blev fremhævet af Mongoliets udenrigsminister, Battsetseg Batmunkh, der også er forperson for forhandlingerne ved COP17.
”For Mongoliet er jorden uadskillelig fra vores folk, vores levevis og vores fremtid. Som et land, hvor pastoralisme forbliver centralt for vores samfund, og hvor udpining af jord, tørke og dzud (ekstrem kold og tør vinter, der forhindrer husdyr i at finde føde, så de ofte dør i store tal, red.) allerede lægger et stort pres på lokalsamfund, ved vi, at sundheden af vores stepper har direkte konsekvenser for vores folks liv,”,sagde hun ved åbningen af forhandlingerne.
Verdens nationer har forpligtet sig til at gendanne mere end en milliard hektar land i 2030 – et år, hvor rigtigt mange grønne løfter skal være realiseret, herunder de globale mål for biodiversitet, Kunming-Montreal-målene samt FN’s verdensmål. En anden fremgang, som sekretariatet fremhæver, handler om tørke. Mere end 70 lande har i dag en plan for håndtering af tørke, hvilket er en markant stigning fra blot tre lande i 2013. Tørke var centralt ved det seneste stormøde i 2024, COP16, hvor værtslandet Saudi Arabien søsatte en særlig fond med midler til at skabe modstandsdygtighed mod tørke. Saudierne har forpligtet sig til at levere 150 millioner dollars til indsatserne.
Pengene falder på et tørt sted. Eksperterne påpeger, at der er behov for omkring 355 milliarder dollar årligt for at imødekomme landenes løfter om at gendanne land. De årlige investeringer udgør dog kun godt og vel 77 milliarder dollar, så der mangler mere end tre fjerdele af det krævede budget. Mange udviklingslande og udsatte nationer efterspurgte i Ulaanbaatar mere stabil og forudsigelig støtte, ikke blot til initiativer mod udfordringerne, men også til at måle og evaluere effekten af projekter og initiativer, når de skal rapportere.
EU bød ind med 20 millioner euro til at støtte økologisk gendannelse, fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed i verdens tørre områder. Tyskland annoncerede 11 millioner euro i støtte til initiativer under konventionen, mens Spanien vil bidrage med 10 millioner euro til modstandsdygtighed mod tørke og yderligere 10 millioner euro til Den Globale Miljøfacilitet (GEF), en international fond, der i årevis har støttet grønne projekter, og som lige nu er i færd med en finansiel genopfyldningsproces, så der er midler til nye initiativer til gavn for natur, klima og miljø i udviklingslande. Indtil videre er der givet løfter om 3,9 milliarder dollar i finansieringsrunden. Det er lige knap halvanden milliard mindre end donationerne til den foregående runde, og EU udtrykte bekymringer for den lave donorvillighed.
Runden skal finansielt dække perioden fra 2026 til 2030, og det er altså en periode, der ifølge nationernes løfter skal munde ud i realiseringen af FN’s verdensmål og Kunming-Montreal-målene for biodiversitet. I alt blev der i Ulaanbaatar annonceret løfter om 1,3 milliarder dollar i støtte fra regeringer, udviklingsbanker og virksomheder til relevante initiativer, ifølge optællingen fra UNCCD’s sekretariat.
Tørke og migration må vente
Deliberationerne i Ulaanbaatar bliver naturligvis ikke slutningen på verdens kamp mod ufrugtbare forhold. Denne gang er der endog rigtigt meget, der bliver sendt videre til næste runde af diskussioner om et par år.
Adskillige af landene udtrykte skuffelse over, at vigtige emner om civilsamfund, oprindelige folk, køn samt sammenhænge med klimaforandringer og biodiversitet blev blokeret. Parter som Brasilien og EU erklærede sammen med flere andre, at de håber, at det bliver muligt at diskutere uden forbehold ved næste forhandlingsrunde.
Flere udviklingslande ønsker en bindende protokol, der kan styrke indsatsen mod tørke
Her skal der også gøres plads til yderligere samtaler om indsatsen mod tørke og sammenhænge mellem ufrugtbare forhold og migration. I et stykke tid har repræsentanterne diskuteret en eller anden form for aftale om tørke, muligvis som en rammeaftale eller en protokol til konventionen. Det lykkedes ikke at blive enige under sidste runde af forhandlingerne i Riyadh i 2024.
Heller ikke denne gang blev lykkes gang, da nationerne ikke kunne blive enige. Flere udviklingslande ønsker en bindende protokol, der kan styrke indsatsen mod tørke. Lande som Australien og Storbritannien udtrykte derimod direkte modstand mod en bindende protokol om tørke.
Et andet dagsordenspunkt næste gang bliver migration. Mange lande påpeger, at der kan være udfordringer med migration som følge af tørke, ørkendannelse og udpining af jord. Flere lande nævnte samtidigt, at migration kan være en måde at tilpasse sig til årstidernes gang, vejret eller klimaændringer. Mongoliet påpegede, at migration giver pastoralister mulighed for at udnytte græsarealer og vandressourcer bæredygtigt. EU-delegationen talte imod et forslag om at henvise i tekst til, at ”mennesker har ret til at forblive i de områder, de ønsker”, og sagde, at suveræne stater har ret til at kontrollere deres grænser. Yderligere beslutninger om det emne bliver udsat til næste stormøde under UNCCD.
Det kommer til at foregå i et land, der bestemt heller ikke er ubekendt med ørken. Egypten bliver vært for COP18 i 2028, hvor der måske er mere klarhed om, hvorvidt der vil blæse nye vinde fra Det Hvide Hus over verdens ørkener, stepper og øvrige naturområder i de sidste år op til indfrielse af de mange grønne løfter i 2030.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og