
BRASILIEN // ANALYSE – Efter fire – på mange måder vanvittige – år med Bolsonaro som præsident er Brasilien nu igen ved at finde en mere normal tilstand. Lula har genoptaget arbejdet med at få landet placeret på den internationale scene, og på hjemmefronten arbejdes der på normale politiske reformer. Det betyder ikke, at der ikke er problemer, men det er en del af den brasilianske normalitet.
BRASÍLIA – Det brasilianske politiske system er så småt ved at genfinde sin normalitet efter fire år med tidligere præsident Bolsonaros ofte utilregnelige regeringsperiode. Der har således ikke været nye kupforsøg siden stormen på Højesteret, parlamentet og præsidentpaladset den 8. januar.
Tværtimod er politi og retsvæsen ved at analysere kupforsøget, og der er fortsat flere hundrede personer, som er varetægtsfængslede. Lula har på symbolsk måde vist, at situationen er under kontrol ved at få fjernet de metalbarrierer, som siden 2014 har beskyttet præsidentpaladset i Brasília mod demonstrationer

De politiske aktører er derfor igen begyndt at fokusere på de politiske diskussioner, og her har regeringen ikke et fast flertal i parlamentet. Den er derfor, som det er almindeligt i Brasilien, nødt til at forhandle sig frem for at få gennemført sit program. Det er ikke en simpel opgave i landets fragmenterede politiske system, men det er der i og for sig ikke noget nyt i.
Skat – en vigtig, men usexet reform
Et af de politikområder, der står øverst på regeringens dagsorden, er spørgsmålet om en skattereform. Regerigens primære formål med reformerne er at gøre skattesystemet enklere samt at gøre beskatningen mere progressiv. Her er der især to områder, som er i fokus.

For det første ønsker regeringen at reformere indkomstskatten. Under valgkampen blev det sat som mål at sætte bundfradraget op til 5.000 reais om måneden – cirka 7.000 kroner – og samtidig øge topskatten.
Bundfradraget kommer dog næppe op på 5.000 reais om måneden. Problemet er, at cirka 90 % af brasilianere med et formelt arbejde tjener under dette beløb. Et bundfradrag af den størrelse vil derfor slå et stort hul i statskassen. Det er ikke en farbar vej, da en tilføjelse til grundloven begrænser, hvor stort statsunderskuddet må være.
Den anden reform er et ønske om at indføre moms i Brasilien. Idéen er, at den skal afløse en række delstatslige skatter på forbrug og samtidig gøre det generelt komplicerede skattesystem enklere. De fleste er enige om, at det er en god idé, men der er tre ting, der skal tages højde for.
Parallelt med de indenrigspolitiske opgaver har Lula også arbejdet på at få Brasilien tilbage på det geopolitiske landkort med en rolle som aktiv og alliancefri repræsentant fra det globale syd
For det første skal man beslutte sig for, hvilket niveau momsen skal have. Indtil videre har både 25 % og 30 % været nævnt som mulige momssatser. For det andet skal man finde en fordelingsnøgle mellem kommuner, delstater og den føderale stat for de kommende indtægter. For det tredje skal man overveje, om der skal laves undtagelser. Det kan enten være at fritage basale fødevarer for moms, da de udgør en stor del af budgettet for de fattigere familier. Et alternativ er at indføre en kompensationsordning for personer med de laveste indtægter.
Det er regeringens ambition at nå i mål med begge disse reformer i løbet af 2023. Indtil nu er det ikke lykkedes, og der venter givetvis vanskelige forhandlinger forude.
Lula på farten
Parallelt med de indenrigspolitiske opgaver har Lula også arbejdet på at få Brasilien tilbage på det geopolitiske landkort med en rolle som aktiv og alliancefri repræsentant fra det globale syd. Landet har ganske vist traditionelt haft tætte forbindelse til både USA og Europa, men det er ikke givet, at Brasilien under Lula automatisk støtter op om en vestlig udenrigspolitik. Til gengæld vil han gerne samarbejde internationalt på det grønne område. Begge dele er et markant skifte i forhold til Bolsonaro.
Lula har allerede nu plejet de internationale forbindelser på rejser på både de amerikanske kontinenter og globalt. Den første rejse gik til nabolandene Argentina og Uruguay, men allerede i februar blev det tid til at besøge Joe Biden i Det Hvide Hus. Her blev der efter mødet udsendt en fælles pressemeddelelse, som er en god indikator på Lulas internationale dagsorden.
I forhold til de to præsidenters respektive forgængere var der tale om et markant skifte i retorikken. Nu er det kampen for styrkelse af demokratiske institutioner, menneskerettigheder, social inklusion og beskyttelse af minoriteter, som er på dagsordenen. Desuden ønsker præsidenterne at prioritere bæredygtighed, grøn energi samt indsatsen mod klimaforandringer. Endelig var de enige om at beklage den russiske krænkelse af Ukraines territorielle integritet.
Spørgsmålet om Lulas holdning til den russiske invasion af Ukraine har ellers været omdiskuteret. Under et besøg i Kina i april sagde han således, at USA burde stoppe med at opmuntre til fortsat krig, og at USA og EU burde begynde at fokusere på at opnå fred i Ukraine.
Lula ser givetvis gerne, at Brasilien får en vigtig rolle i at få afsluttet krigen i Ukraine, og det er ikke helt usandsynligt. Så sent som 22. maj sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen således ifølge Ritzau, at det er afgørende for at holde et internationalt topmøde om situationen i Ukraine, at lande som Brasilien, Indien og Kina vil deltage.
Lula har også nået at være to gange i Asien. I april var han således på besøg i Kina, som er Brasiliens største handelspartner, og i denne uge var han inviteret til at deltage i G7 topmødet i Japan. Endeligt har Lula også besøgt den tidligere kolonimagt Portugal, og slog i den forbindelse vejen forbi Madrid, og han var også i London i forbindelse med kroningen af Charles 3.
Bolsonaro på sidelinjen
Mens det politiske spil er ved at finde sin vante rytme, er tidligere præsident Bolsonaro vendt retur til Brasilien efter at have opholdt sig tre måneder i Florida. Det er imidlertid noget usikkert, hvad Bolsonaro nu skal lave, for da han tabte præsidentvalget, mistede han samtidig sit politiske mandat.

Han har ganske vist fået rollen som “ærespræsident” i Partido Liberal – Det Liberale Parti – som han stillede op for ved valget i 2022. Selvom Bolsonaro er tidligere præsident, er det partiets formand, Valdemar Costa Neto, som har den formelle magt i, hvad der nok mere er et fornuftsægteskab end et kærlighedsægteskab. Bolsonaro er nemlig ikke nødvendigvis loyal over for partiet på den lange bane.
Det skyldes, at en del brasilianske partier primært fungerer som valgmaskiner, og det er derfor almindeligt, at politikere skifter parti af taktiske årsager. Bolsonaro har således repræsenteret en hel række af partier i sin karriere samt – forgæves – forsøgt at stifte sit eget parti, mens han var præsident. Det er derfor uklart, hvor Bolsonaros politiske fremtid ligger.
Bolsonaros retslige problemer
Det er imidlertid også et relevant spørgsmål, om Bolsonaro overhovedet har en politisk fremtid. Han er nemlig plaget af en lang række juridiske problemer, som kan sætte et punktum for hans politiske karriere.
For det første er der spørgsmålet, om Bolsonaro var involveret i det fejlslagne kupforsøg 8. januar. Politiet er ved at undersøge sagen, men det ser ud til at være kompliceret. Der kan derfor godt gå et stykke tid, før denne sag kommer for retten.
Så er der sagen om “Bolsonaros mystiske juveler”, som er beskrevet i en tidligere artikel i POV. De var øjensynligt en gave med en værdi af et tocifret millionbeløb fra Saudi-Arabien til Bolsonaro, som blev forsøgt smuglet ind i Brasilien. Den seneste udvikling er her, at politiet har afhørt Bolsonaros tidligere personlige sekretær Mauro Cid, som allerede er varetægtsfængslet i anden sag.
Den er i en noget anden boldgade og omfatter en undersøgelse af Bolsonaros vaccinationspapirer. Bolsonaro var som bekendt en arg modstander af covid-19-vaccinationer, og han har hele tiden hævdet, at han aldrig blev vaccineret. Nu er det imidlertid kommet frem i medierne, at hans vaccinestatus i den brasilianske udgave af sundhedsplatformen gik fra at være “ikke-vaccineret” til at være “vaccineret” til igen at være “ikke-vaccineret”. Det skete i løbet af en periode på knap to uger, umiddelbart før han rejste til USA i slutningen af december.
Anklagemyndigheden hævder, at Bolsonaro hermed misbrugte sin politiske magt til at påvirke et valg. Det er ikke tilladt i Brasilien, og anklageskriftet lægger op til, at Bolsonaro bliver fradømt retten til at stille op til valg i otte år
IT-systemets såkaldte “audit trail” viser, at en person i præsidentpaladset udskrev et vaccinationsbevis til Bolsonaro og hans 12-årige datter i de få dage, hvor han havde status som vaccineret. Det føderale politi er nu ved at afhøre en række personer i sagen, herunder Mauro Cid.
En fjerde sag angår potentielt misbrug af offentlige midler og/eller modtagelse af returkommission. Her er der mistanke om, at kredsen omkring Bolsonaro har afholdt private udgifter via offentlige midler eller via “sorte” penge.
Den femte sag er af mere politisk karakter og drejer sig om, hvorvidt Bolsonaro har forsøgt at undergrave demokratiet i Brasilien. Her går undersøgelserne i flere retninger. Den mest fremskredne angår en episode fra sommeren 2022, og her ser det ud til, at Valgretsdomstolen træffer en afgørelse i løbet af 2023.
Sagen udspringer af, at Bolsonaro i sin tid inviterede de udenlandske ambassadører i Brasília til et møde i præsidentpaladset. Her forklarede han, at man ikke kunne stole på landets elektroniske stemmeurner.
Anklagemyndigheden hævder, at Bolsonaro hermed misbrugte sin politiske magt til at påvirke et valg. Det er ikke tilladt i Brasilien, og anklageskriftet lægger op til, at Bolsonaro bliver fradømt retten til at stille op til valg til i otte år. Valgretsdomstolen vil sandsynligvis afsige en dom i løbet af 2023.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.