LATINAMERIKA // ANALYSE – Den lyserøde bølge er ebbet ud, og en ny generation af højreorienterede regeringer er på vej til magten i store dele af Latinamerika. De satser på militær magt, strengere migrationspolitik og et tættere samarbejde med USA, men deres kurs kan få vidtrækkende konsekvenser for regionens demokrati og sikkerhed.
Latinamerika har taget et skarpt politisk sving til højre, og der er kun få lande tilbage med mere reformvenlige regeringer. Brasilien og Mexico, de største og mest folkerige lande, er stadig styret af centrum-venstreregeringer, foruden Uruguay og Guatemala.
Der er tale om et ganske skarpt sving, ikke blot til højre, men i de fleste tilfælde til det yderste højre. I syv valg på godt et år i Chile, Honduras, Bolivia (det sidstnævnte mindre radikalt end de øvrige), Costa Rica, Panama og senest Colombia og Peru pegede vælgerne mod højre. De nye regeringer kan nu stille sig sammen med de allerede eksisterende højre-regeringer som i Argentina, Paraguay, Ecuador og El Salvador.
Ofte har de vindende yderste højrefløje ingen eller helt nye politiske partier og deltager for første gang i det politiske liv. Det traditionelle højre er ofte blevet marginaliseret og har støttet kandidaten på det yderste højre.
Hvorfor dette hurtige skift til det yderste højre?
Det er ønsket om, at et nyt regime kan ændre landenes udvikling og forbedre livsbetingelserne for det store flertal, der ligger bag. Der skal noget nyt på dagsordenen, som kan ændre landenes udvikling.
Ikke mindst tror mange af vælgerne, at de nye regeringer kan mindske den udbredte vold og forbedre sikkerheden. De vil ikke fortsætte med de reformorienterede regeringer, skønt de på nogle felter har givet positive resultater, og heller ikke med de kendte centrum-højreregeringer.
De mange politiske skift fra højre til venstre eller modsat er på ingen måde ukendte i Latinamerika, hvor man siden årtusindeskiftet har talt om hele to lyserøde bølger med højreregeringer ind imellem, hvilket forklares med utilfredshed med resultaterne.
Hvad vil det nye højre?
Øverst på dagsordenen for de nye højreregeringer står som nævnt bekæmpelse af den udbredte vold. En vold, der i stor udstrækning er forbundet med den stigende narkotikaproduktion og -eksport i regionen.
Det er ikke mindst tilfældet i Colombia, men også i lande som Peru og Ecuador (mere eksport end produktion). De hidtidige regeringers bestræbelser på at reducere volden, nogle gange ved dialog med narkogrupperne, har ikke været vellykket, ikke mindst fordi efterspørgslen på især kokain og fentanyl (især eller udelukkende til USA) har været hurtigt stigende i de senere år.
I Chile er narko ikke det store problem. Den nye præsident José Antonio Kast har sat problemer med sikkerhed, som han i vid udstrækning forbinder med immigration, øverst på dagsorden.
De nye højreorienterede regeringer vil bekæmpe narkoproduktionen ved at indsætte militæret, en tilgang som har Trumps klare støtte for eksempel i form af militær bistand. Og en tilgang, der blev fremført under et møde ”Skjold for Latinamerika” i marts i Florida under Trumps ledelse og med deltagelse af regionens mest højreorienterede regimer.
Den stigende kriminalitet begrænser sig ikke til narkotika, men omfatter mange andre ulovlige aktiviteter som ulovlig minedrift ikke mindst i Amazon-området.
Samtidig vil de nye regeringer fremme den økonomiske vækst i en region, der i de seneste år har været karakteriseret ved ganske beskedne vækstrater. De nye højreregeringer vil skære statens udgifter voldsomt, ikke mindst på det sociale område.
De nye regeringer lægger alle vægt på traditionelle værdier som familie og religion.
På miljøområdet er de nye regeringer ganske traditionelle og vil ikke begrænse afhængigheden af traditionelle energikilder som olie, gas og kul.
Bygge nye fængsler
El Salvadors præsident, Nayib Bukele, har i de sidste år bygget mange fængsler og fængslet tusindvis af formodede tidligere bandemedlemmer – ofte uden nogen form for dom. Og under ganske umenneskelige forhold med mange mishandlinger og dødsfald.
Men det er lykkedes at mindske kriminaliteten i El Salvador ganske betydeligt, hvilket har tiltrukket stor interesse fra andre latinamerikanske lande. Flere af de nye højreorienterede præsidenter har udvist stor interesse for erfaringerne fra El Salvador og ønsker selv at bygge lignende fængsler.
Det drejer sig både om Argentina, Chile og den kommende præsident i Colombia, der vil bygge nye fængsler – de fleste i Amazonas-området.
Men problematikken er meget forskellig fra det, vi har været vidne til i El Salvador, hvor der eksisterede mange bander, der dominerede i lokalområder. Men det var ikke relateret til narkotika.
Den vold og kriminalitet, man ser i flere af de latinamerikanske lande er direkte forbundet med narko, og ikke mindst kokainproduktion. Derfor er der ingen grund til at tro, at El Salvadors eksempel vil være et godt eksempel for det øvrige Latinamerika, udover det uacceptable i de voldsomme brud på menneskerettighederne, som fængslingerne indebærer.
Indvandring – et nøgletema
For Trump er immigration roden til meget ondt. Det er det nu også for flere af de nyvalgte præsidenter i Latinamerika. For eksempel præsident Kast i Chile, der tiltrådte i marts. Noget af det første han gjorde var – på symbolsk vis – at grave en grøft på grænsen til Peru, for at forhindre yderligere indvandring især af folk fra Venezuela, hvor otte millioner mennesker er udvandret.
Skønt indvandring i Chile er relativt beskeden i sammenligning med flere nabolande, som Peru og Bolivia.
Også i Peru vil den nyvalgte præsident Keiko Fujimori stoppe eller mindske indvandring, som det fremføres ligger bag megen kriminalitet.
Hvad blev der af den lyserøde bølge?
Den lyserøde bølge er klart stoppet. Skønt flere lande er lykkedes med at gennemføre en række især sociale reformer, har det ofte været op ad bakke, også fordi de pågældende regeringer ikke har haft flertal i kongressen og mange gange kun delvist har kunnet få deres reformer igennem i de forskellige landes kongresser.
Det var for eksempel tilfældet i Chile, hvor den tidligere præsident Gabriel Boric ikke lykkedes med at få en række reformer, herunder en grundlovsændring, igennem på grund af modstand i kongressen.
Fra Monroe til Donroe
Trump har siden han kom til magten for anden gang bestræbt sig på at genoprette USA’s altdominerende rolle i Latinamerika. Siden starten af dette århundrede er Kina kommet stærkt på banen i regionen, og er den største handelspartner for en lang række sydamerikanske lande især i den sydlige del.
Kina har også været meget aktiv med at udbygge strategisk vigtige infrastrukturprojekter som med kanalen i Panama og havne i Peru. Det skal også forstås på baggrund af USA’s prioriteter efter angrebet den 11. september, 2001 i New York, som betød, at USA fokuserede på bekæmpelse af islamiske grupper rundt om i verden.
Trump har aktivt og meget eksplicit støttet de stærkt højreorienterede partier og præsidentkandidater i de forskellige lande i regionen. Det har for eksempel været tilfældet for nylig i Honduras og i Colombia, hvor Abelardo de la Espriella har modtaget Trumps klare støtte.
I den nye sikkerhedsstrategi, som USA offentliggjorde i november sidste år, udtrykker USA meget eksplicit, at USA ønsker at dominere den vestlige halvkugle, som det tidligere har været tilfældet.
Den gamle Monroe-doktrin er nu erstattet af Donroe-doktrinen, som betegner Donald Trumps dominans i regionen.
Samtidig er der ingen tvivl om, at USA er meget interesseret i at få større del af de mange naturressourcer i Latinamerika og ikke ser positivt på, at Kina er aktiv i minedrift.
Det må siges, at det indtil nu er lykkedes med ”trumpification” af regionen. Størstedelen af de nye, højreorienterede præsidenter er uforbeholdne støtter af Trump og ser positivt på USA’s militære “hjælp” til at bekæmpe vold og ikke mindst narkogrupperne.
Det er allerede tilfældet i Ecuador, som i de seneste fem år er blevet regionens største eksportør af kokain (uden at producere det).
Mange af de nye regeringer har fuldt og helt adopteret Trumps dagsorden og ser USA ikke blot som nær allieret, men som ”beskytter” af deres regimer. De har også adopteret Trumps tilgang til brugen af nye former for propaganda via digitale midler.
Brasilien og Mexico er fortsat regeret af reformvenlige regeringer. Men USA lægger stærkt pres på især Mexico for at få landet til at tillade tropper fra USA at intervenere i Mexico i bekæmpelse af narkotikaproduktionen. Et pres Mexico hidtil har sat sig klart imod.
Hvad er udsigterne?
Der er ingen tvivl om, at volden i mange af de latinamerikanske lande vil stige de kommende år ved voksende sammenstød mellem hærene, ofte støttet af USA, og narkokartellerne. Over 50 års erfaringer siden kokain kom på banen i starten af 1970’erne viser, at denne tilgang næppe vil give positive resultater.
Fra mange sider har man fremhævet, at det er nødvendigt at kombinere flere tilgange: at begrænse det stigende forbrug i USA (fentanyl) og Europa (kokain) og at begrænse våbensalget fra USA til Latinamerika er nogle af de tiltag, som man gang på gang har fremført blandt andet fra Mexicos side.
Hertil kommer, at mange unge i Latinamerika engagerer sig i narko, fordi de ikke har så mange andre muligheder. Iværksættelse af programmer til støtte for unge, som det er sket i Mexico, kan på sigt tiltrække en del af dem.
Med de nye regeringer kan man med stor sandsynlighed forestille sig en del sociale protester, især når sociale programmer bliver skåret ned. De grupper, der vil engagere sig, er især ungdommen og studerende, fagforeninger, bønder og oprindelige folk.
Med de nye højreorienterede regeringer er der således udsigter til større voldelige sammenstød og voksende social uro de kommende år.
Det store spørgsmål er, om de nye regeringer vil få en længere varighed eller blot føre til endnu et skift i løbet af nogle år.
Denne artikel af Mogens Pedersen er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og