
USA 2021 // BIDENS PLAN – Joe Biden har vundet præsidentvalget og er gået i gang med at skabe konturerne af sin nye regering. Corona-pandemien står allerøverst på dagsordenen, mens smittetallene eksploderer. Imens holder Donald Trump fast i sin afvisning af valgresultatet og lægger an til flere retssager, samtidig med at han mandag fyrede sin forsvarsminister, Mark Esper. Det er aldrig set før så tæt på et præsidentskifte, men kilder i Washington siger, at flere hoveder kan rulle snart – herunder CIA’s chef, Gina Haspel, og FBI’s direktør, Christopher Wray. Annegrethe Rasmussen ser nærmere på den eksplosive situation i den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON D.C. – Den demokratiske president-elect Joe Biden har sat national samling og forsoning samt kompromisser hen over midten i forgrunden for sit arbejde.
Og mandag fortsatte den tidligere vicepræsident således sine bestræbelser på at at få coronavirus-arbejdet i USA på skinner, mens Trump spillede golf, satte retssager i gang om valgsvindel og fyrede sin forsvarsminister, Mark Esper:
I am pleased to announce that Christopher C. Miller, the highly respected Director of the National Counterterrorism Center (unanimously confirmed by the Senate), will be Acting Secretary of Defense, effective immediately..
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) November 9, 2020
Esper havde ifølge POV’s kilder i Pentagon sagt op allerede i weekenden. Men det er standard for præsidenten ikke at lade sine ministre gå ud med nyheden selv og i øvrigt heller aldrig indrømme, at en minister selv har sagt op.

Det skortede ikke på kritikere af den usædvanlige beslutning om at fyre chefen for Pentagon så tæt på en magtoverdragelse.
Præsidenten ønsker at sende et signal om, at han fortsat er både rasende på og træt af den “udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite” i hovedstaden eller som præsidenten ynder at sige “the swamp” eller “the deep state”, som han føler har modarbejdet ham fra dag ét
Men kilder i Washington siger til POV, at præsidenten ønsker at sende et signal om, at han fortsat er både rasende på og træt af den “udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite” eller som præsidenten ynder at sige “the swamp” eller “the deep state”, som han føler har modarbejdet ham fra dag ét.
Trump har CIA og FBI i kikkerten – Esper svarer igen
Der er derfor flere top-embedsmænd, der ikke skal føle sig sikre i sadlen, herunder Gina Haspel, der leder CIA og Christopher Wray, der er FBI’s direktør.
Blandt Trumps kritikpunkter mod sidstnævnte er, at Wray ikke gav grønt lys for en FBI-undersøgelse af familien Biden med fokus på Joe Bidens søn, Hunters forretningsforbindelser og påstande om korruption, som præsidenten gerne havde set indledt lige inden valget. Men FBI fastholdt, at der ikke var nogen beviser, der tydede på strafbare handlinger, og uden dem, kan The Bureau ikke indlede en undersøgelse.
Ift. CIA er Trump irriteret over, at den eksterne efterretningstjeneste har fastholdt billedet af Rusland som USA’s fjende nummer et og bidraget til den samlede konklusion om, at Moskva manipulerede med og søgte at påvirke præsidentvalget i 2016 og forsat har forsøgt sig under dette valg til trods for, at Trump selv har ønsket et andet syn på Rusland og især på præsident Vladimir Putin.
Esper svarede igen på Trumps fyring ved at give et stærkt usædvanligt interview til fagtidsskriftet Military Times, hvor han gik i rette med antagelsen om, at han var “Donald Trumps mand”. Trump har selv ganske hånligt kaldt forsvarsministeren for “Yesper”.
Have you seen me on a stage saying, ‘Under the exceptional leadership of blah-blah-blah, we have blah-blah-blah-blah? – Mark Esper, tidl. forsvarsminister for Donald Trump
“My frustration is I sit here and say, ‘Hm, 18 Cabinet members. Who’s pushed back more than anybody?’ Name another Cabinet secretary that’s pushed back,” he said. “Have you seen me on a stage saying, ‘Under the exceptional leadership of blah-blah-blah, we have blah-blah-blah-blah?’”
En byge af retssager
Samtidig med oprydningen i egne rækker har den siddende/afgående præsident endnu ikke erkendt sit nederlag.
I stedet venter han på udfaldet af en række retssager om påstået valgsvindel i svingstaterne Pennsylvania, Georgia, Michigan og Nevada. De første af retssagerne blev allerede afvist torsdag i Michigan og Georgia, men det har ikke stoppet præsidenten fra at anlægge nye og mandag også varsle inddragelse af Højesteret.
Trump har fået bistand fra sin justitsminister, US attorney general, William Barr, som har bemyndiget føderale anklagere til at undersøge “substantial allegations of voter irregularities” over hele landet.
Det har Barr gjort, uanset at der ingen substantielle beviser er fremkommet om, at noget sådant har fundet sted, og uanset at justitsministeriet skal være neutralt ift. regeringen, og tidligere netop har afholdt sig fra at spille en rolle som kontrollør af staternes valghandlinger i en overstået valgkamp
William Barrs handling fik prompte Richard Pilger, der indtil i går var director of the Election Crimes Branch i justitsministeriet, til at trække sig fra sit job som den, der er øverst ansvarlig for tilsynet med valgsvindel
William Barrs handling fik prompte Richard Pilger, der indtil i går var director of the Election Crimes Branch i justitsministeriet, til at trække sig fra sit job som den, der er øverst ansvarlig for tilsynet med valgsvindel. Han sendte sin opsigelse til Trump i går:
“Having familiarized myself with the new policy and its ramifications, and in accord with the best tradition of the John C. Keeney Award for Exceptional Integrity and Professionalism (my most cherished Departmental recognition), I must regretfully resign from my role as Director of the Election Crimes Branch,” lød det i brevet, som fortsatte med at sige:
“I have enjoyed very much working with you for over a decade to aggressively and diligently enforce federal criminal election law, policy, and practice without partisan fear or favor. I thank you for your support in that effort.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her