BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – Regeringen har indgået aftale med fire folketingspartier om en ny omfattende beskæftigelsesreform, der planlægges lovbehandlet i Folketinget sidst på året og ikrafttrådt delvist i 2026. Man vil med en helt ny hovedlov ændre grundlæggende i eksisterende lovgivning om blandt andet dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Kritikere frygter nye svigt af syge, unge psykisk udsatte og mennesker med handicap.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Onsdag den 9. april har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre efter mange måneders forhandlinger indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen.
De har givet den overskriften ”Mere værdighed, større frihed og færre regler”, og i sin pressemeddelelse kalder Beskæftigelsesministeriet den for ”Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet”.
Ane Halsboe-Jørgensen understregede, at man kun har haft gode intentioner med politikken
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og beskæftigelsesordførerne fra aftalepartierne holdt samme dag pressemøde derom i Beskæftigelsesministeriet, som man kunne følge live på TV 2 News og TVA (DR2).
Milliardbesparelser og frisættelse af kommunerne
Aftalens hovedoverskrifter er store milliardbesparelser på beskæftigelsesindsatsen og ”frisættelse” af kommunerne.
Milliardbesparelser: Regeringen har haft et ultimativt krav om et besparelsesprovenu på 3 mia. kroner årligt fra 2030 og frem. Det blev forhandlet ned til, at der skal spares 2,6 mia. kroner i 2030 stigende til 2,7 mia. kroner årligt i årene derefter. Indfasningen af besparelserne begynder i 2026, hvor der skal spares 800 millioner kroner. Det hidtidige budget for beskæftigelsesindsatsen har årligt været på ca. 12 mia. kroner, så der er lagt op til fra 2030 at spare omkring en fjerdedel af budgettet.
”Frisættelse”: Regeringen italesætter reformen, som om man vil frisætte både kommuner, medarbejdere og borgere fra det, der hidtil har været dårligt, til noget nyt og bedre. Men jeg kan mest få øje på, at man sætter kommunerne fri. Man sætter dem fri i forhold til organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, herunder en forskydning fra proceskrav til resultatstyring.
Bevares, man vil fjerne nogle af de mest idiotiske dele af beskæftigelsesindsatsen og fremover behandle borgerne ”værdigt” og ”individuelt”.
Ane Halsboe-Jørgensen sagde på pressemødet, at besparelserne vil blive modvirket af midler fra den politiske aftale Ungeløftet (der skal løfte ca. 43.000 unge ind på arbejdsmarkedet). Endvidere sagde hun, at nogle af de sparede midler vil blive kanaliseret over til psykiatrien i den kommende 10-årsplan og derigennem forbedre sundhedsbehandlingen af psykisk syge ydelsesmodtagere.
Men besparelserne er større end det beløb, som Ungeløftet tilfører. Og hvorfor skal målgruppen betale med rettigheder i beskæftigelsessystemet for at få psykiatrisk behandling?
Meget vil blive afgjort af, hvordan de enkelte kommuner vælger at forvalte lovgivningen
Når vi allerede i årevis har set kommuner brutalt føre, hvad Advokatsamfundet har kaldt en grænsesøgende afgørelsespraksis, så er det svært at have tillid til, at de fremover vil behandle borgerne værdigt og med fuld retssikkerhed under de nye konditioner. Inden regeringen og aftalepartierne slipper kommunerne helt løs, skylder de derfor at svare på, hvad de vil gøre for at sikre borgerne værdighed og retssikkerhed.
Det nuværende jobcenterregime
Med den nye politiske aftale siger regeringen, at den vil gøre grundlæggende op med det nuværende jobcenterregime fra 2007. Det er et regime, som, Ane Halsboe-Jørgensen indrømmede, har været ”uværdigt” for dele af målgruppen igennem mange år.
Regeringen vil nu godt i luftige vendinger vedkende sig en slags politisk ansvar for, at ressourceforløb har været uhensigtsmæssige, og at jobcentersystemet i mere end et årti har gjort folk mere syge.
Men de hovedansvarlige beskæftigelsesministre blev behændigt skrevet næsten ud af regeringens politiske historie om, hvem der, ud over Ane Halsboe-Jørgensen, rent faktisk har stået bag vedtagelsen og fastholdelsen af jobcenterregimet. – Claus Hjort Frederiksen (V), Inger Støjberg (V, nu DD), Mette Frederiksen (S), Henrik Dam Kristensen (S), Jørn Neergaard Larsen (V), Troels Lund Poulsen (V) og Peter Hummelgaard Thomsen (S) – ingen af dem blev nævnt ved navn.
Ane Halsboe-Jørgensen understregede, at man kun har haft gode intentioner med politikken.
Et stort eksperiment
Det er en svær opgave at skrive kort om, hvilke tiltag en så stor, ny aftale indeholder, og hvad den vil komme til at betyde i praksis. Som politisk kommentator for Politiken og TV 2 News Noa Redington sagde i TV 2 News på dagen for aftalens præsentation, er der reelt tale om et kæmpestort eksperiment. Meget vil blive afgjort af, hvordan de enkelte kommuner vælger at forvalte lovgivningen.
Det er dog ikke nogen undtagelse i dansk politik at eksperimentere stort med borgernes liv, helbred, arbejdsmuligheder og økonomi. Og når man tager chancen i forhold til at lave noget om helt fra bunden, indebærer det naturligvis også visse risici.
Aftalen bygger på en række anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fra juni 2024 og tager ifølge pressemeddelelsen udgangspunkt i seks grundelementer:
- Forenkling af målgrupper
- Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
- Værdigt sanktionssystem i balance
- Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
- Mere plads til a-kasser og private aktører
- Fra proceskrav til resultatstyring
Mere konkret indeholder den i alt 31 forskellige initiativer. Dem skal jeg ikke gennemgå systematisk her, men alene berøre udvalgte eksempler på, hvordan aftalen vil påvirke de svagest stillede borgere.
Læs mere om aftalen i faktaboks 1-3 i bunden af kronikken
Boks 1. Udvalgte elementer fra beskæftigelsesaftalen
Boks 2. Udsagn fra aftalekredsen i pressedækningen af beskæftigelsesreformen
Boks 3. Beskæftigelsesreformens forhold til øvrige forlig mv.
Godt: Afskaffelse af ressourceforløb og jobafklaringsforløb
Man vil afskaffe ressourceforløbet og jobafklaringsforløbet som kategorier. Det er positivt. Ekspertgruppen havde i sin rapport i juni 2024 opgjort, at alene afskaffelse af ressourceforløbet vil betyde, at borgere i gennemsnit overgår 27 måneder tidligere til førtidspension end i den praksis siden 2013, hvor mange overgår til førtidspension fra ressourceforløb.
Det er positivt, at man nu bevidst har valgt, at flere borgere fremover i praksis skal kunne få tidligere førtidspension. Det vil utvivlsomt mindske jobcentersystemets sundhedsskadelige påvirkning af de sygeste borgere.
Det vil ramme nogle af de svageste grupper hårdt, hvis de fx alligevel ikke får tilkendt førtidspension i stedet, men ender på kontanthjælp eller ingen ydelser
Afskaffelsen af ressourceforløbet indeholder også en slags politisk indrømmelse af det faktum, at det egentlige politiske mål med Mette Frederiksens indførelse af ressourceforløbet som kategori i 2013 var at forhale tilkendelserne af førtidspension. Berørte borgere har næppe glemt, at hun indførte sin reform med krav om store milliardbesparelser og en de facto kvotering af førtidspension i 2013-2014.
Men når man fjerner ydelseskategorier, fjerner man også særlige rettigheder. Selvom ressourceforløbet som kategori var meningsløst, indeholdt det forsørgelsesmæssigt flere rettigheder end kontanthjælpen, hvor der fx er krav om, at man næsten intet må eje. Nu vil nogle komme til at gå ned i ydelse eller i værste fald helt miste forsørgelsen. Det vil ramme nogle af de svageste grupper hårdt, hvis de fx alligevel ikke får tilkendt førtidspension i stedet, men ender på kontanthjælp eller ingen ydelser.
Man har valgt at afskaffe revalideringsordningen helt. Det er dumt. Den har været en af de bedste og mest velunderbyggede uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, vi kender.
Godt: Afskaffelse af rehabiliteringsteams, men afgørelseskompetencen uklar
Man fjerner krav om brug af rehabiliteringsteams. Det er også godt.
Det har været et meget tungt, bureaukratisk og ressourcekrævende system. Ofte har borgere måttet vente i op til halve år alene på at få deres sag behandlet. Og samtidig har vi set, at pensionsnævn i mange kommuner alligevel overruler indstillinger fra deres rehabiliteringsteams – og så mister teamets store arbejde sin berettigelse.
Men det er fuldstændig centralt, hvem der får kompetencen til at afgøre sagerne. Når man nu fjerner krav om brug af rehabiliteringsteams, så skal man også svare på og sætte meget klare grænser op for, hvem der fremover skal afgøre sagerne. Og man skal forpligte kommunerne til at inddrage alle relevante lægefaglige, sociale og andre forhold af betydning for sagerne i vurderingen af sagerne. Ellers risikerer forvaltningen af den kommende lovgivning at blive et rent roulettespil.
Disse forhold er, synes jeg, ikke tydeligt nok beskrevet.
Godt: Fleksløntilskud skal ikke længere modregnes i ægtefællens pension
Fleksløntilskud skal ikke længere modregnes i eventuel ægtefælles pension. Det skyldes formentlig beskæftigelsesordfører Karsten Hønges (SF) ihærdige indsats, inden han blev smidt ud af de politiske forhandlinger den sidste dag før aftalens indgåelse. Det er godt.
Dårligt: Fratagelse af ydelser til kriminelle bryder retsstatsprincippet
Man har med aftalen valgt at lade dømte kriminelle i retspsykiatrien få frataget forsørgelsesydelser, herunder førtidspension.
Det er et bemærkelsesværdigt brud med dansk retstradition og retsstatsprincippet om, at alle borgere er lige for loven. Det følger en populistisk tendens i tiden til forskelsbehandling af borgere, som i denne sammenhæng blandt andet er Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ”fortjeneste”.
Jeg tager afstand fra denne forskelsbehandling.
Ja tak til værdighed, men er det dét, borgerne vil få?
Man lægger op til et ”værdigt” system og færre uretfærdige sanktioner af de svageste kontanthjælpsmodtagere. Det er godt, og det burde altid være helt grundlæggende rettigheder.
Men forstår beskæftigelsesministeren og aftalepartierne det samme som borgerne ved ”værdighed”, og vil borgerne så virkelig opleve sig mødt værdigt og respektfuldt?
SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge blev smidt ud af forhandlingerne
Det afgøres af den samlede indretning af lovgivningen, forvaltningen og de reelle ressourcer til medarbejdere mv. En række elementer bekymrer: De svageste vil kunne komme i klemme i forenklingen af målgrupper, hvor det fx hedder, at kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt forventes at arbejde. Den eneste form for afklaring, man vil give borgerne ret til, er en årlig samtale. Hvorfor ikke indføre en egentlig afklaringsgaranti? Og hvem skal møde borgerne værdigt, når kommunerne nu skal afskedige ca. 3.500 medarbejdere?
Hvor blev al vores akkumulerede, konstruktive kritik af reformerne af? Der er brug for en fundamental reform af hele førtidspensions- og fleksjobsystemet, som lemper og humaniserer det på alle mulige niveauer.
Kritik af den politiske proces
Den politiske forhandlingsproces har været uskøn. Ud over at stille krav om milliardbesparelser har regeringen topstyret hele forhandlingsprocessen. Da fx daværende beskæftigelsesordfører Karin Liltorp for regeringspartiet Moderaterne ønskede at være med i beslutningsprocessen, havde regeringstoppen allerede fastlagt aftaleudspillet, og hun fik ingen adgang til information og indflydelse. Det resulterede i, at hun i februar meldte sig ud af Moderaternes folketingsgruppe.
Ved udmeldelsen sagde hun til TV 2: ”Jeg vil gerne sige, at beskæftigelsesreformen var mit ét og alt. Der er en kæmpe frygt for, at den ikke bliver en succes, og jeg føler, at jeg bliver nødt til at råbe op, så vi får landet den godt.” Senere har hun meldt sig ind i Alternativets folketingsgruppe.
Fra fagforeninger, patientforeninger, handicaporganisationer med flere har vi også haft meget begrænset indflydelse på aftalen
Desuden har regeringen kun inviteret nogle af oppositionspartierne, men ikke dem alle, med ved bordet. De inviterede aldrig Alternativet og Enhedslisten indenfor.
SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge blev smidt ud af forhandlingerne. ”Vi vil ikke være med til at spare på sårbare unge eller afvise den fremstrakte hånd fra a-kasserne. Vi mødte også op med forslag om bedre forhold for mennesker på sygedagpenge og i fleksjob. Men nej tak, lød det fra regeringen,” skrev han derom på Facebook.
Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl skrev om aftalen: ”Det var fake. Det var spin. Det var spareøvelse. (…) [D]en store beskæftigelsesreform (…) skulle skabe en ny og mere værdig indsats. Men den stort opslåede frisættelse af kommuner og ledige var en spareøvelse til 2,7 milliarder. Hvordan skal man skabe en mere værdig behandling af især udsatte ledige, når man sparer de penge væk, som man skulle gøre det for?”
Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez skrev: ”Regeringen kalder det afbureaukratisering – men det er en sparekniv, der rammer de mest sårbare. Det her er ikke en hjælpende hånd, men et systematisk svigt af syge, unge og mennesker med handicap.”
Fra fagforeninger, patientforeninger, handicaporganisationer med flere har vi også haft meget begrænset indflydelse på aftalen. Det harmonerer ej heller med forpligtelsen i Handicapkonventionen til at inddrage repræsentanter for borgere og fagpersoner i lovgivningsprocessen.
Jeg håber, at regeringen så i det mindste vil lytte reelt til disse parter, når aftalen er blevet til et lovudkast og har været i høring hen over sommeren. Der er brug for et omhyggeligt lovarbejde med lydhørhed over for dem, det handler om, hvis ikke den nye beskæftigelsesreform skal risikere at skade de svageste endnu mere end den nuværende lovgivning på området.
Boks 1. Udvalgte elementer fra beskæftigelsesaftalen
- Antallet af målgrupper reduceres fra de nuværende 13 til kun fem:
- Dagpengemodtagere (identisk med de nuværende dagpengemodtagere).
- Jobparate ledige (svarende til de nuværende jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere).
- Aktivitetsparate borgere (svarende til de nuværende aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt nogle af de nuværende revalidender, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb).
- Sygemeldte borgere (svarende til nogle af de nuværende revalidender, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb samt alle de nuværende personer i jobafklaringsforløb).
- Øvrige (svarende til nogle af de nuværende personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb samt alle nuværende førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år.
- Alle borgere mødes som udgangspunkt som jobparate, og det gælder også kontanthjælpsmodtagere.
- Borgere skal have deres indsats på samme ydelse. Herunder afskaffes ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte, indsatsgaranti, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.
- Større frihed i den tidlige indsats for borgere tættere på arbejdsmarkedet
- Mere fleksibilitet i indsatsen for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Færre obligatoriske samtaler mellem myndighed og borgere og én årlig afklaring, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats.
- Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen.
- Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og fri organisering af den tværfaglige indsats. Det skal være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om blandt andet førtidspension og fleksjob. Derfor fjernes de fem af 13 konkrete krav om, at kommuner skal etablere rehabiliteringsteams. Kommuner skal stadig inddrage sundhedsfaglig rådgivning (læge) fra klinisk funktion, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob, og kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens situation.
- Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt ikke sanktioneres
- Mere værdig tilgang til sygemeldte
- Afskaffelse af krav om jobcenter og fri kommunal organisering af indsatsen
- Styrket brug af kunstig intelligens og data fra indsatsen
- Afskaffelse af skærpet tilsyn og indførelse af ny resultatbaseret opfølgning
- Styrket incitament til at investere i borgere længst fra arbejdsmarkedet. Jobpræmie til kommunen
- En ny rolle til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i opfølgningen
- ”Harmonisering” af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien. Dømte kriminelle i retspsykiatrien får frataget forsørgelsesydelser
- Fleksløntilskud modregnes ikke i ægtefællens pension
Kilde: Aftale om beskæftigelsesreform 9. april 2025.
Boks 2. Udsagn fra aftalekredsen i pressedækningen af beskæftigelsesreformen
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
”Vi laver danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skaber en ny og mere værdig indsats, der skal hjælpe ledige i arbejde. Vores beskæftigelsessystem har over årtier vokset sig til et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse. Hver gang vi politikere har villet løse et problem, er der blevet bygget på med nye snørklede regler og mere kontrol. Nu stopper vi regeltyranniet og bygger et enklere system op, som borgerne vil opleve som mere værdigt.”
”Det her, det er jo primært en kritik af det, Christiansborg har bygget op over næsten 20 år. Og det er jo også en selverkendelse af, at den måde at styre ting på og den måde at bygge regler og bureaukrati op på, det koster rigtig mange timer derude, og det giver ikke et bedre resultat. Så det er jo os, der bakker fra det, der er bygget op over en årrække. De mennesker, der sidder og udfylder de papirer, gør jo bare, som loven siger, og det er os, der har besluttet loven. Vi efterlader i mine øjne et markant bedre, mere simpelt system, hvor du f.eks. helt basalt kan beholde din sagsbehandler i længere tid, fordi vi ikke længere har 13 målgrupper og en masse regler.” *
”Det er rigtigt, at det man gjorde dengang, gjorde man for at prøve at hjælpe folk tilbage igen på arbejdsmarkedet i stedet for på permanent ydelse. Og derfor investerede man f.eks. i ressourceforløb. Det har vi fulgt meget nøje. Alle intentionerne var de rigtige, men vi har fulgt det meget nøje, og det vi kan se, det er, at det for langt, langt de fleste dybest set kun udskyder, at du alligevel får en førtidspension. Til gengæld bruger vi rigtig mange penge på det, og folk oplever det rigtig svært. Så vi har valgt at tage konsekvensen af den læring, vi har fået over de sidste 10 år på det område. Og det er det, det her er et resultat af.” *
”Vi har tidligere set konkrete eksempler på personer, som har begået alvorlig kriminalitet, og derfor er anbragt i retspsykiatrien, hvor de får betalt kost og logi. Så er det da dybt uretfærdigt og urimeligt, at de samtidig kan hæve en førtidspension måned efter måned. Det får vi sat en stopper for nu. Du skal ikke kunne få penge fra det offentliges kasse, når du er blevet dømt for grov kriminalitet, og komme ud med en mindre formue, når du bliver løsladt eller udskrevet – uanset om du sidder i fængsel eller er anbragt i retspsykiatrien.” *
Økonomiminister Stephanie Lose (V):
”I dag tager vi et opgør med det stigende bureaukrati i det offentlige. Vi laver en friere og enklere beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi fjerner statens krav til, at kommuner skal have et jobcenter, og vi sætter den enkelte ledige i centrum. Det betyder f.eks., at der årligt kan afholdes omkring 500.000 færre samtaler, og vi går fra 13 målgrupper til fem. Med færre regler og krav bliver det i højere grad muligt at skræddersy indsatsen efter den enkeltes behov.”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M):
”Den nye reform sikrer større værdighed for borgerne, og færre regler og proceskrav i kommunerne. Vi har set alt for mange eksempler på borgere, der har oplevet en uværdig og utilstrækkelig behandling, blandt andet fordi systemet har været mudret til med kompleks lovgivning og for lidt tillid til borgeren og den enkelte medarbejders faglighed. Det retter vi op på nu. Med denne markante forenklingsreform sætter vi tilliden til borgere og medarbejdere først og frigør på den måde ressourcer til, at de mest udsatte borgere får den rette hjælp.”
Beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen (LA):
”Liberal Alliance er glade for aftalen, som er første skridt til et markant bedre jobcentersystem. Generelt beskæres bureaukratiet og meningsløse regler – især for de sygemeldte – og selve systemet bliver mindre. Vi så gerne, at vi tog et endnu større skridt. Ekspertgruppen lagde nemlig også op til nogle flere ændringer, som vi gerne havde set med – det vil vi arbejde videre for. Vi er i særdeleshed glade for, at det lykkedes at få tilsagn om kommende forhandlinger på førtidspensionsområdet, hvor vi kan se, at stigningen er eksploderet for ikke-vestlige indvandrere. Derudover lykkedes det bl.a. at få en bred hjemmel til anvendelse af kunstig intelligens, klar virksomhedsindgang og at udvide forsøget med private aktører. Tilbage står vi med færre målgrupper, færre proceskrav og større frihed og fleksibilitet i indsatsen. Det er jeg glad for, og denne øvelse kunne vi bestemt lade os inspirere af på andre områder!”
Beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg (K):
”Det Konservative Folkeparti har i årevis ønsket et opgør med beskæftigelsessystemet. Det har været en gordisk knude af bureaukratiske benspænd, tunge dokumentationskrav, rigide regler og uværdig behandling af borgerne. Den knude binder vi nu op. Vi får fjernet bureaukrati og puttet sund fornuft ind i jobindsatsen. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu får et system, der ser mennesket frem for proces og regler. Især er vi glade for, at vi fremadrettet vil møde udsatte borgere og unge ledige langt mere individuelt i stedet for at putte dem i bureaukratiske kasser. Det skal blandt andet ske ved at frisætte kommunerne, så de kan løse problemerne, som de vurderer bedst. I aftalen har vi holdt fast i, at jobindsatsen fortsat skal have fokus på virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og at virksomhederne får en tydelig indgang til samarbejdet med kommunerne. Endelig har det været vigtigt, at der er kommet en aftale om, at vi skal se på førtidspensionsområdet, hvor der de seneste år har været en voldsom udvikling i udgifterne, som forventes at vokse de kommende år.”
Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF):
”Det her er en aftale i den rigtige retning. Nu gør vi endelig op med, at folk kastes rundt i systemet til nytteløse samtaler og stressende ressourceforløb. Jeg er tilfreds med, at DF har forhandlet hjem, at der nu skal gøres op med kriminelle udlændinge på førtidspension samt den store overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere. Ligeledes kommer flere på positivlisten for uddannelsesløft med 110 procent dagpenge, så man kan efteruddanne sig uden at skulle gå fra hus og hjem. Vi får også fjernet den modregning, der rammer mange pensionister, når ægtefællen er i fleksjob. Vi sikrer også en ny pulje til seniorer, der alt for ofte udsættes for aldersdiskrimination. Vi har ikke kunnet komme igennem med alt, men det her er en aftale med tydelige DF-aftryk.”
Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R):
”Færre firkantede regler og mere menneskelighed. Det er under den overskrift, Radikale Venstre er gået til forhandlingerne. Jeg er glad og stolt over, at vi nu indgår en aftale om en bedre beskæftigelsesindsats, hvor vi er lykkedes med at få en stor ungeinvestering, der hæver og permanentgør ”ungeløftet”. Radikale Venstre har længe kæmpet for et beskæftigelsessystem til den kommende generation, der giver mere mening for den enkelte borger, og som bygger på tillid til kommunerne og medarbejdernes faglighed. I Radikale Venstre er vi også glade for, at regeringen har lyttet til vores ønske om en jobpræmie til kommunerne, så det bedre kan betale sig for dem at få langtidsledige i gang på arbejdsmarkedet, og at fleksjobberes indtægt ikke længere modregnes i deres ægtefælles pension. Det har også været vigtigt for os at reducere de ekstra besparelser på indsatser, mentorordning og kommunernes drift, som regeringen har foreslået, så kommunerne får lidt bedre forudsætninger for at gøre den nye beskæftigelsesindsats til en succes.”
Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S):
”En god beskæftigelsesindsats handler om at få folk i arbejde. Ikke om at putte folk i kasser eller jagte dem rundt i regler. Jeg er enormt stolt over en aftale, som gør op med et stort bureaukrati skabt fra Christiansborg, som hverken gavner den enkelte borger eller de medarbejdere, der skal hjælpe dem. Særligt for de udsatte borgere, som står længere væk fra arbejdsmarkedet, er der behov for fleksibilitet. De skal fremover mødes med tillid og forståelse for deres konkrete situation, ikke sanktioner og stive regler.”
Beskæftigelsesordfører Kim Valentin (V):
”Jeg er meget glad for, at vi med den her reform nytænker og frisætter den aktive beskæftigelsesindsats, som Venstre foreslog for tre år siden. Med reformen får kommuner, sagsbehandlere og ledige langt større frihed. Det er en historisk afbureaukratisering og regelforenkling, der betyder, at indsatsen kan tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov fremfor proceskrav. Særligt er jeg tilfreds med, at kommunerne fremover selv bestemmer, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres, og dermed om der fortsat skal være jobcentre i den enkelte kommune, og at vi nu får en forsøgsordning med frit valg.”
Beskæftigelsesordfører Nanna W. Gotfredsen (M):
”Frisættelse er en helt afgørende dagsorden for os i Moderaterne – og nu frisættes også beskæftigelsesindsatsen! Endelig vil ledige for alvor kunne blive sat i centrum, nemlig når dygtige medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen sikres de nødvendige forudsætninger for at kunne møde den enkelte i forhold til hver enkelts behov, udfordringer, ønsker og interesser og herfra kan sætte ind med hele rækken af redskaber fra den fulde værktøjskasse. Menneskelig opblomstring sker bedst, når man ikke blot ‘ses’, men faktisk oplever sig synlig, og dernæst hjulpet på vej på meningsfuld vis. Skabelsen af ‘det gode liv’ er nu en gang et individuelt projekt. Mennesker absolut flest VIL gerne kunne selv. Og mennesker kan mest selv, når vi mødes med positive forventninger og reelle muligheder. Det her kan blive virkelig godt, når endnu flere sikres muligheden for at få sig en plads i det store fællesskab, arbejdsmarkedet er.”
Kilder: Pressemeddelelsen fra Bm.dk om reformen og (de med * markerede udsagn) pressemødet i Beskæftigelsesministeriet. Begge fra 9. april 2025.
Boks 3. Beskæftigelsesreformens forhold til øvrige forlig mv.
Aftalen om beskæftigelsesreformen udgør en stemmeaftale. Den vil ikke udgøre et nyt særskilt forlig. Initiativer i aftalen, som ikke er dækket af eksisterende forlig, vil således heller ikke fremover være forligsbelagte.
Reformen berører bl.a. regler, som er forligsbelagte med Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (2012), Forlig om en reform af sygedagpengesystemet (2013) samt Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst (2023).
Aftalepartierne noterer sig, at Socialistisk Folkeparti ikke ønsker at indgå i indeværende aftale. Aftalekredsen vil søge Socialistisk Folkepartis opbakning til at gennemføre de forligsbelagte initiativer. Hvis dette ikke er muligt, udtræder Socialistisk Folkeparti af de pågældende forlig efter næste valg, og de forligsbelagte initiativer gennemføres først efter næste valg. Øvrige tiltag gennemføres som forudsat.
Regeringen vil inddrage aftalepartierne i forbindelse med de kommende drøftelser af førtidspensionsområdet, herunder om frakendelse af førtidspension ved alvorlig kriminalitet og overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.
Aftale med Kommunernes Landsforening om udmøntning og implementering af reformen
Aftalepartierne er enige om, at regeringen på baggrund af den politiske aftale skal indgå aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om udmøntning og implementering af den samlede reform i foråret 2025, herunder realiseringen af de økonomiske konsekvenser af reformen og den samlede besparelse på 2,6 mia. kroner i 2030.
Indfasning og implementering
Aftalepartierne er enige om, at aftalens øgede frisættelse, forenkling og værdighed skal implementeres for både borgere, sagsbehandlere og virksomheder så tidligt som muligt, hvilket forudsætter en komprimeret lovgivningsproces.
Aftalen indfases derfor i to spor:
- Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse hhv. 1. februar 2026, 1. juli 2026 samt 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.
- Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv.
Kilde: Aftale om en beskæftigelsesreform. Aftaleteksten fra Bm.dk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og