MEDIER & DEMOKRATI // KOMMENTAR – ”Udelukkelse af og drab på journalister er demokratiets antitese. Journalister er beskyttet af international ret, og at forsvare mediers ret til at arbejde frit handler ikke blot om at beskytte en profession. At forsvare pressefriheden er at forsvare demokratiet selv, og tavsheden over for disse vidner er et angreb på vores fælles samvittighed”, skriver Annegrethe Rasmussen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Democracy dies in darkness” – det er sloganet for den avis, jeg læser til daglig som USA-korrespondent i Washington D.C. Og ’mørke’ er et særdeles rammende billede for, hvad der sker, når demokratier omkommer. Ud over at angribe de institutioner, der sikrer demokratiet herunder retssystemet samt muligheden for at afholde frie og fair valg, udelukkes journalister også typisk fra at udføre deres job, der som bekendt er frit at kunne berette om begivenheder og efter bedste evne at forklare borgerne, hvad der foregår.
Men om end udfordringerne unægtelig tårner sig op i Trumps Amerika, når det gælder demokratiet, også hvad angår regeringens angreb på medierne, så behøver amerikanske journalister ikke generelt at frygte for at blive myrdet på jobbet (selvom angreb sker – 17 er omkommet i alt siden 1992). Der er ikke nogen steder i USA, journalister ikke kan besøge, selvom man selvsagt skal være mere opmærksom i bestemte områder eller kvarterer. Og det skorter bestemt heller ikke på kritiske nyhedsanalyser af præsidentens meritter – til dennes betydelige irritation.
Journalister er beskyttet af international ret og at forsvare mediers ret til at arbejde frit handler ikke blot om at beskytte en profession. At forsvare pressefriheden er at forsvare demokratiet selv, og tavsheden over for disse vidner er et angreb på vores fælles samvittighed
Ganske anderledes forholder det sig i store dele af verden. Journalister er udelukket fra at rapportere frit i flere lande, end der er plads til at opregne her, og journalister gives rutinemæssigt lange fængselsstraffe overalt i verden til daglig især i dele af Asien, Rusland og Afrika – og alt for mange slås ihjel af på magthavernes ordrer.
Når journalister dræbes i krig, dør demokratiet
Og så er der den aktuelle krig i Gaza.
Her har Israel lige fra krigens start udelukket udefrakommende journalister fra at rapportere fra krigszonen, medmindre disse vælger at embedde sig med de israelske styrker. Samtidig møder både FN, internationale og palæstinensiske journalister kritik for at være partiske, hvilket bider sig selv i halen, for den eneste måde at imødegå denne kritik på ville være at tillade internationale journalister at komme ind, så uafhængige eksterne observatører med egne øjne kunne se, hvad der foregår.
Derudover bliver journalister dræbt i et alarmerende tempo. Den 25. august 2025 blev mindst 22 civile dræbt ved et dobbelt-luftangreb mod Nasser Hospital i Khan Younis, heriblandt fem journalister fra Reuters, AP, Al Jazeera og Middle East Eye. Få uger tidligere blev fem journalister dræbt af et luftangreb uden for Al-Shifa Hospital.
Krigen har været den farligste for journalister i nyere tid. Siden Hamas’ terrorangreb i oktober 2023 er hundredvis af journalister blevet dræbt – 240 ifølge den palæstinensiske journalistforening, 189 ifølge Committee to Protect Journalists. Langt de fleste er palæstinensere, der har arbejdet som lokale journalister eller som freelancere/stringere for internationale medier.
Det er en tragedie og et uhørt angreb på mediernes frihed. Udover drabene har 4 af verdens største globale nyhedsorganisationer – Associated Press, Reuters, BBC og Agence France Presse – advaret om, at deres Gaza-baserede journalister er i risiko for at sulte ihjel.
Protesterne er globale og har bredt sig til Israel. Over 50 journalister samledes ifølge avisen Haaretz i Tel Aviv i forrige uge for at protestere mod, hvad de kaldte ”Israels målrettede drab på den palæstinensiske journalist Anas al-Sharif og fire af hans Al Jazeera-kolleger i Gaza By” forrige søndag. Journalisterne holdt en stille vagt uden for hovedkvarteret for National Association of Israeli Journalists.
Israel fremhæver gerne sig selv som det eneste demokrati i Mellemøsten. Men pressefriheden er fundamental for et ægte demokrati. Udelukkelse af og drab på journalister er demokratiets antitese
Den officielle forklaring fra Israel er, at udelukkelsen af medierne er for at beskytte journalisterne mod fare, men den holder ikke vand. Som Washington Post bemærker i denne uge, har det historisk været muligt at arbejde som akkrediteret journalist både i Gaza og Vestbredden – også under den anden intifada i starten af 2000-tallet. Og forklaringerne fra Israels premierminister om, at de seneste drab var en “tragisk fejl”, der vil blive undersøgt, klinger hult.
Israel fremhæver gerne sig selv som det eneste demokrati i Mellemøsten. Men pressefriheden er fundamental for et ægte demokrati. Udelukkelse af og drab på journalister er demokratiets antitese. Journalister er beskyttet af international ret og at forsvare mediers ret til at arbejde frit handler ikke blot om at beskytte en profession.
At forsvare pressefriheden er at forsvare demokratiet selv, og tavsheden over for disse vidner er et angreb på vores fælles samvittighed.
Læs mere om krigen i Gaza her.Israel fremhæver gerne sig selv som det eneste demokrati i Mellemøsten. Men pressefriheden er fundamental for et ægte demokrati. Udelukkelse af og drab på journalister er demokratiets antitese.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og