FØRTIDSPENSION OG PARALLELSAMFUND // ANALYSE – Før folketingsvalget var et udkast til lovforslag om systematisk genåbning af 5.000 førtidspensionssager i høring. Det udløste flere kritiske høringssvar, og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at afgrænsningen af målgruppen vil medføre indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse. Lovudkastet er ikke automatisk bortfaldet med folketingsvalget og kan genoptages af en ny regering, anfører Lisbeth Riisager Henriksen.
Før udskrivelsen af folketingsvalget nåede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) at sende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i høring. Det er det lovudkast, der er bedre kendt som systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv. Høringsfristen var 20. marts.
Er lovudkastet og høringen ikke automatisk bortfaldet med folketingsvalget? Nej, det er det ikke. Når der er dannet en ny regering, kan den godt fremsætte lovforslaget til behandling i Folketinget – forudsat at der stadig er politisk flertal bag det. Det er ikke en gyldighedsbetingelse for et lovforslag, at høring og fremsættelse sker inden for samme folketingsperiode. Det oplyser STAR i en e-mail til mig efter min henvendelse, mens man i en senere e-mail tilføjer, at udkastet kan blive sendt i høring igen i justeret form og fremsat for Folketinget, hvis et politisk flertal ønsker det.
Det går lovudkastet ud på
Lovudkastet udmønter den politiske aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv. mellem den afgående regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra december 2025. Det er partier, der i det nye Folketing har et betydeligt flertal med i alt 114 mandater.
Det er instituttets vurdering, at forskelsbehandlingen er i strid med EMRK-artikel 14
I de almindelige lovbemærkninger hedder det om baggrunden for lovforslaget, at ”der findes boligområder, der er kendetegnet ved en høj forekomst af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse, lav indkomst, mange beboere, som er dømt for kriminalitet og mange beboere, som alene har en grunduddannelse. Den systematiske gennemgang af førtidspensionssager gennemføres som led i at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og medvirke til, at der sker en revitalisering i de udvalgte boligområder. Derudover er der behov for at styrke kommunernes mulighed for at føre kontrol med sager om førtidspension …”
Læserne husker måske den del af ghettolovgivningen fra 2018, som handlede om regler for almene boliger (lov om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer der modvirker parallelsamfund)). Den lov, som blev skærpet i 2021 (se mere i faktaboks efter analysen om målgruppen for udsatte boligområder og forebyggelsesområder i ændringsloven). Man husker måske også, at Institut for Menneskerettigheder afgav meget kritiske høringssvar i forhold til de lovforslag. Måske husker man også, at beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København i 2020 stævnede staten med påstand om, at ghettolisten byggede på diskrimination af ikkevestlige beboere.
Østre Landsret havde dengang bedt EU-Domstolen om at tage vejledende stilling til den principielle sag, og EU-Domstolen vurderede i december 2025, at der kan være risiko for direkte diskrimination, men at Østre Landsret selv skulle afgøre sagen.
Lovudkastet om systematisk genåbning af førtidspensionssager indskriver sig i denne historik. Det fremstår først og fremmest som ny parallelsamfundslovgivning, som skal ændre ved beboersammensætningen. Derudover vil man føre kontrol med, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt.
Derfor vil man pålægge kommunerne fra 1. december 2026 til og med 31. december 2027 at gennemgå ca. 5.000 aktive førtidspensionssager. Målgruppen er førtidspensionister, der er:
- under 60 år
- tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003
- folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget fra et land uden for EU/EØS (dvs. uden for de 27 EU-lande samt Island, Lichtenstein og Norge) fra 1. april 1968 eller senere, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS
- bor i et større alment boligområde med mindst 1.000 beboere (forventeligt fordelt på ca. 33 kommuner), som beskæftigelsesministeren udvælger på baggrund af bestemte socioøkonomiske kriterier (se flere specifikationer i faktaboks efter analysen).
Kriterierne for målgruppen er ikke identiske med, men minder om definitionen på forebyggelsesområder. Det er en ny type boligområde, som blev indført med ændringsloven i 2021 om reglerne for de almene boliger mv. De direkte kriterier for genåbning af førtidspension rummer dog ikke den samtidige del af definitionen på forebyggelsesområder: at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande også overstiger 30 procent.
Der figurerer internt i aftalekredsen en foreløbig liste med over 74 konkrete almene boligområder, hvor man påtænker at genåbne sager. Den endelige liste fastlægges først i forbindelse med lovgivningsprocessen. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor listen ikke lægges åbent ud i forbindelse med en høring, naturligvis med forbehold?
Til gengæld har jeg selv fundet høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Patienter. De er alle meget kritiske
Undtaget fra målgruppen er blandt andet visse personer, der som mindreårige blev adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget med en række nærmere specificerede kriterier. Undtaget er også personer, der har været statsudsendt til lande uden for EU/EØS, eller som har været medfølgende ægtefælle eller samlever hertil, ligesom der ses bort fra udlandsophold, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget til en bestemt tid på grund af udefrakommende, helt ekstraordinære begivenheder.
Det minder om de undtagelser, som internationalt adopterede fik fra de skærpede opholds- og beskæftigelseskrav i kontanthjælpsreformen fra 2024. Den reform kritiserede Institut for Menneskerettigheder også i deres høringssvar. Blandt andet kritiserede instituttet de skærpede opholds- og beskæftigelseskrav og arbejdspligten for at udgøre indirekte diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.
I lovbemærkningerne til det nye lovudkast nævnes, at kommunalbestyrelsen kan henlægge en sag uden yderligere vurdering, når de foreliggende oplysninger ikke efterlader tvivl om, at førtidspensionistens forhold ikke har ændret sig til det bedre. Det kan, skriver man, fx være, hvis førtidspensionisten er tilkendt førtidspension pga. betydeligt nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller alvorlig sindslidelse, er terminalt syg, får omfattende hjælp i hjemmet eller har alvorlig fremadskridende sygdom uden udsigt til bedring.
Institut for Menneskerettigheder: Lovudkastet indeholder diskrimination
Det har ikke været muligt at få aktindsigt hos STAR i indsendte høringssvar til lovudkastet, hvilket følger af offentlighedslovens § 20 om, at der ikke gives aktindsigt i høringssvar, før et lovforslag er fremsat i Folketinget. Til gengæld har jeg selv fundet høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Patienter. De er alle meget kritiske.
Institut for Menneskerettigheder har afgivet et høringssvar 20. marts, og det er mit fokus i denne analyse. De formulerer deres kritik i et juridisk sprog med henvisning til Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK):
”Det er instituttets vurdering, at lovforslagets afgrænsning af målgruppen for den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager vil medføre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, idet denne afgrænsning i langt overvejende grad vil favorisere personer med dansk oprindelse og stille personer med anden etnisk oprindelse ringere. Det er instituttets vurdering, at forskelsbehandlingen er i strid med EMRK-artikel 14, da det er tvivlsomt om den forfølger et legitimt formål, og da forslaget efter instituttets vurdering ikke står i rimeligt forhold til formålet, eftersom der er tale om et betydeligt indgreb, som ikke i tilstrækkelig grad begrundes med overbevisende eller tungtvejende grunde.”
EMRK’s artikel 14 giver forbud imod diskrimination: ”Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.”
Det er ikke et generelt forbud, men et forbud, som alene gælder inden for områder, der er omfattet af konventionens bestemmelser/protokoller. Sociale ydelser hører under en bestemmelse om ejendomsret, som er beskyttet i artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK. Den nævnte artikel handler ikke om ret til sociale ydelser som sådan, men vil yde beskyttelse imod indgreb i en allerede opnået ret til eller en berettiget forventning om en social ydelse. Derfor skal et nationalt lovforslag, der handler om sociale ydelser, også følge EMRK’s artikel 14. Det skriver instituttet.
Hvorfor, spørger de, har Beskæftigelsesministeriet (STAR) ikke forholdt sig til mulige forklaringer på overrepræsentationen?
Ifølge den praksis, som er anlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er forskelsbehandling i strid med konventionen, hvis den 1. ikke forfølger et legitimt og sagligt formål, og hvis den 2. ikke står i rimeligt forhold til formålet (proportionalitetsprincippet). Usaglig og uforholdsmæssig forskelsbehandling, som stiller en person eller gruppe ringere end andre personer eller grupper i en sammenlignelig situation på grund af de oven for nævnte grunde, kaldes diskrimination.
For at argumentere for deres påstand om ulovlig diskrimination på grund af etnisk oprindelse, gennemgår instituttet lovudkastets formål og proportionalitet.
Formål og manglende proportionalitet
”Formålet (…) er ifølge lovforslagets bemærkninger at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i større almene boligområder og dermed revitalisere boligområderne,” noterer de sig. ”Isoleret set må disse formål betragtes som legitime, men instituttet anser det for tvivlsomt, om lovforslagets afgrænsning af målgruppen objektivt set kan anses for begrundet i disse formål,” fortsætter de.
Det gør de, blandt andet fordi den tilgrundliggende politiske aftale lægger vægt på overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere på førtidspension: ”Selvom dette ikke er eksplicit nævnt i lovforslaget, må det antages, at dette hensyn ligger til grund for afgrænsningen af målgruppen…” Instituttet kritiserer, at afgrænsningen af målgruppen ”fremstår (…) som baseret på antagelser omkring overrepræsentationen af førtidspensionister med ikkevestlig oprindelse, der ikke er nærmere underbygget.” Antagelser alene vejer ikke tungt nok til at retfærdiggøre diskrimination.
Hvorfor, spørger de, har Beskæftigelsesministeriet (STAR) ikke forholdt sig til mulige forklaringer på overrepræsentationen?
Selv gør Institut for Menneskerettigheder opmærksom på, at de ikke er bekendt med dokumentation for, at den nævnte overrepræsentation kunne skyldes, at ikkevestlige indvandrere i højere grad end andre skulle have fået deres førtidspension på et fejlagtigt grundlag eller have (gen)erhvervet en arbejdsevne. Tværtimod peger de på, at Beskæftigelsesministeriet selv i en udgivelse i 2025 har beskrevet, at størstedelen af persongruppen er kommet til Danmark som flygtninge og derfor kan have fysiske og psykiske mén, og at Rockwool Fonden i en analyse, også fra 2025, nævner ændringer i lovgivningen, en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere i befolkningen og en stigning i gennemsnitsalderen i gruppen af ikkevestlige indvandrere. Alle andre mulige forklaringer på overrepræsentationen.
Så er der spørgsmålet om proportionalitet. Den, vurderer Institut for Menneskerettigheder, foreligger ikke her. Blandt andet henviser instituttet til, at det må ”betragtes som et betydeligt indgreb, da der vil være tale om en forholdsvis stor gruppe af personer, som på baggrund af deres etniske oprindelse vil få deres førtidspensionssag gennemgået. Det vil være en sårbar gruppe personer, hvor mange vil (…) have betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne…”
De vurderer også, at lovforslaget går længere end nødvendigt. Man kunne i stedet have valgt at benytte mindre indgribende foranstaltninger som fx at afklare årsagerne til den statistiske overrepræsentation ved mindre stikprøver. Og de peger på, at de ikke er bekendt med andre europæiske lande (der må menes i nyere tid), der systematisk har genoptaget tildelte, livsvarige sociale ydelser på baggrund af etnisk oprindelse.
Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder STAR at revidere afgrænsningen af målgruppen med henblik på at sikre, at den overholder forbuddet mod diskrimination, og at overveje mindre indgribende alternativer. Hvis en kommende ny regering vælger at genoptage lovudkastet, er det en bunden opgave for den at forholde sig til instituttets høringssvar og anbefalinger. Som minimum.
Boks 1
Målgruppen for genåbning af førtidspensionssager
Førtidspensionister, der er:
-
- under 60 år
-
- tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003
-
- folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget fra et land uden for EU/EØS (dvs. uden for de 27 EU-lande – Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig – samt Island, Lichtenstein og Norge) fra 1. april 1968 eller senere, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS
-
- bor i et større alment boligområde (forventeligt fordelt på ca. 33 kommuner) med mindst 1.000 beboere, som beskæftigelsesministeren udvælger på baggrund af mindst to af følgende fire socioøkonomiske kriterier:
-
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 procent ud fra et toårigt gennemsnit
-
- Andelen af beboere dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet ud fra et toårigt gennemsnit
-
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe
-
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, bortset fra uddannelsessøgende, er mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i samme region
Kilde: Lovudkastet på Høringsportalen
Boks 2
Målgruppen for udsatte boligområder og forebyggelsesområder
En del af ghettoloven fra 2018 blev i 2021 skærpet med Lov om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder mv.). Ændringsloven blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
De nye områder fik følgende navne og definitioner:
Udsatte boligområder
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Parallelsamfund (tidligere: ghettoområder)
Ved et parallelsamfund forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Omdannelsesområder (tidligere: hårde ghettoområder)
Ved et omdannelsesområde forstås et udsat boligområde, som de seneste 5 år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.
Forebyggelsesområder
Ved et forebyggelsesområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent, og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 30 procent opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Det er ikke et udsat boligområde, men her vil blive stillet skærpede krav til beboernes beskæftigelse og indtægt, før de kan flytte ind. Hensigten er at ændre beboersammensætningen, så intet alment boligområde i Danmark med over 1.000 beboere har mere end højst 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere.
Kilder: Ft.dk og Social- og Boligstyrelsen
Boks 3
Sådan skal udsøgningen og gennemgangen af sager foregå
Udsøgningen af sager til gennemgang skal foregå ved, at STAR samkører data fra Social- og Boligministeriet om boligområder med data fra Udbetaling Danmark og Det Centrale Personregister om de førtidspensionister, som (i lovudkastet tidsvindue pr. 1. juli 2026) bor i de berørte boligområder. Derefter sender STAR en liste med resultatet til de berørte kommunalbestyrelser.
Ved sagsgennemgangen tager kommunen afsæt i de foreliggende oplysninger, og den kan sammenkøre en række forskellige registeroplysninger, ligesom den også kan efterlyse nye lægeundersøgelser osv. Kommunen indkalder som led heri førtidspensionisten til en samtale. Hvis denne udebliver uden rimelig grund, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at nedsætte pensionen med 1.000 kr. (formentlig menes der i én måned efter udeblivelsen).
Ifølge de almindelige lovbemærkninger vil et senere lovforslag implementere en anden del af den politiske aftale: en ordning om, at KL indstiller udvalgte kommuner til at gennemgå handlekommunernes vurderinger og træffe endelig afgørelse. Der vil altså blive lagt et ekstra lag ind mellem førtidspensionisten og den kommune, der træffer afgørelsen, på baggrund af en påstand om, at sagsbehandlere kan opleve et pres fra nogle pensionister til ikke at genåbne en førtidspension og ikke at frakende en førtidspension, og at det vil understøtte en mere korrekt afgørelsespraksis.
Kilde: Lovudkastet på Høringsportalen
Rettelse: I en tidligere version stod “Det oplyser STAR i en e-mail til mig efter min henvendelse, mens man i en senere e-mail tilføjer, at udkastet vil blive sendt i høring igen i justeret form og fremsat for Folketinget. Der er derfor grund til at tro, at en kommende ny regering vil genoptage det til behandling i Folketinget.” Teksten blev justeret, efter STAR og skribenten identificerede en misforståelse.
Læs flere tekster af Lisbeth Riisager Henriksen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og