BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – Regeringen har præsenteret et udspil til en reform af ”beskæftigelsespolitikken” og indkaldt oppositionen til forhandlinger. Måske slipper vi for dele af statens stramme økonomiske styring af kommunerne, men der er risiko for, at de svageste igen vil tabe konkurrencen om velfærdsstatens hjælp, skriver Lisbeth Riisager Henriksen. Hun har seks henstillinger til regeringen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Onsdag d. 5. februar præsenterede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M, tidligere LA) SVM-regeringens udspil til en ændring af beskæftigelsespolitikken.
De vil spare tre mia. kroner årligt svarende til omtrent en fjerdedel af udgiften på området, afskaffe en række særregler og give kommunerne frihed til i højere grad selv at tilrettelægge opgaven. Desuden forlyder det, som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin nytårstale d. 1. januar, at sygemeldte nu ”skal behandles med ordentlighed og respekt”.
Torsdag d. 6. februar fik oppositionspartierne også en invitation til politiske forhandlinger på området sidst i denne måned. Ifølge netmediet NB-Beskæftigelse siger kilder, at regeringen forventer at lande en bred rammeaftale hurtigt. Aftalen skal senere udfyldes. Men der er ikke planer om at fremsætte noget lovforslag derom i denne måned.
Statens økonomistyring af kommunerne har i de seneste år fået ekstremt stor betydning, og kommuneøkonomien er blevet den store gud
Endelig er der kommet momentum for at ændre lovgivningen. Det er en chance for endelig at få gjort lovgivningen og forvaltningspraksis mere menneskelig og værdig, men også en stor risiko for, at der kommer noget endnu dårligere i stedet. Derfor er det nødvendigt med politisk agtpågivenhed over for, hvilke problemer i den nuværende lovgivning, statslige styring og kommunale forvaltningspraksis Folketinget skal løse med en ny lovgivning.
Politisk hukommelse: Socialpolitik blev til beskæftigelsespolitik
Siden man i slutningen af 1990’erne indførte den såkaldte aktive beskæftigelsespolitik, er også flere og flere områder af den daværende socialpolitik blevet gjort til beskæftigelsespolitik.
I 2003 påbegyndte man fx den transformation i forhold til førtidspension og ændrede tankesættet fra vurdering af manglende erhvervsevne til manglende arbejdsevne. Den seneste reform af førtidspension fra 2013 fra SRSF-regeringen fuldstændiggjorde den transformation.
Forinden havde Mette Frederiksen som ny beskæftigelsesminister sagt, at ”… når det handler om borgere, der er sygemeldte, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet, og det er, at dét menneske kommer i arbejde.”
Nu fik den lægefaglige side af sagen meget mindre vægt og blev blot til ét blandt mange parametre, som kommunerne vurderede borgerens arbejdsevne ud fra. Det har givet den enkelte kommunale forvaltning enormt stor magt i forhold til at udøve skøn, og det har sat borgere med handicap under meget stort pres. (Læs mere i min artikel: ”Reformer af førtidspension har svækket respekten for den empiriske virkelighed og kompensation for nedsat arbejdsevne”.)
Summa summarum er, at det blandt andet har ført til underkompensation af borgeren med handicap og mindre ligebehandling og solidaritet, ligesom det på nogle stræk har brudt med Handicapkonventionen.
Økonomistyring og kvoter for førtidspension
Statens økonomistyring af kommunerne har i de seneste år fået ekstremt stor betydning, og kommuneøkonomien er blevet den store gud. Det er det, som professor emeritus i politisk økonomi, Ove Kaj Pedersen, har beskrevet med sit begreb om ”konkurrencestaten” i sin bog Konkurrencestaten fra 2011.
I beskæftigelsespolitikken har ”konkurrencestaten” i de sidste 13 år blandt andet vist sig markant i lovgivning om førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp.
For eksempel blev reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 igangsat under en ufravigelig præmis om, at den skulle give en samlet besparelse på 1,9 mia. kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 mia. kroner i 2032.
De seneste tolv års regeringsførelse og kommunale forvaltningspraksis har blotlagt, at borgere med tunge kroniske sygdomme og handicap er blevet stadigt dårligere stillet som klienter i aktiveringsmøllen
I lovbemærkningerne stod der, at der skulle udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, og at disse skulle udledes af konsekvensberegningerne af reformen. Mette Frederiksens plan var altså, at man skulle opnå besparelserne ved at styre kommunerne stramt. Det må betyde, at hun havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote.
Denne styring skulle blandt andet ske via kommunernes beskæftigelsesplaner for årene 2013-2014. Her, bestemte Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister, skulle alle kommunerne bestemme sig for kvantitative mål for det maksimale antal tilkendelser af førtidspension for hvert af disse år (se min oversigt over kommunernes måltal og tilkendte førtidspensioner fra 2012 til 2019. Oversigten er et bilag til dette blogindlæg fra 2019).
På denne måde fik de facto kvoter bremset antallet af nye førtidspensionister.
Hvor der fx i 2012 blev tilkendt 14.450 nye førtidspensioner, blev der således efter reformen i 2013 kun tilkendt 5.768 og i 2014 kun 6.187 nye førtidspensioner. I 2015 bortfaldt det ministerielle krav om kvantitative måltal for førtidspension, men nogle kommuner fortsatte denne praksis, og det år blev der kun tilkendt 6.386 nye førtidspensioner.
Det gør Mette Frederiksens reform og især de første to år af den til en retsskandale af dimensioner, der kan sammenlignes med daværende justitsminister Erik Ninn-Hansens (K) tamilsag fra september 1987 til januar 1989, hvor Justitsministeriet bremsede sagsbehandlingen af ansøgninger om familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Det burde også have ført til en rigsretssag for Mette Frederiksen, men det gjorde det ikke.
Først fra 2020 tilkendte man igen førtidspension på et højere niveau end før reformen. Her kom der ifølge Danmarks Statistik 24.400 nye førtidspensionister.
Statens stramme styring af kommunerne blev også understøttet af Budgetloven fra 2012, af forringelser af ankesystemet fra 2013, forringelser af statens refusioner til kommunerne for overførselsydelser fra 2016, forringelse af stigningstakter for overførselsydelser mv. Hertil kommer stramme kommunale budgetter i en årrække.
Desuden er Serviceloven og reglerne for forvaltning af det specialiserede socialområde siden 2012 blevet tilrettelagt, så kommuners økonomiske behov i stigende grad kan trumfe borgeres behov og rettigheder. Alle disse lovområder påvirker nogle af dem, jeg skriver om her.
Syge blev mere syge i jobcentersystemet
De seneste tolv års regeringsførelse og kommunale forvaltningspraksis har blotlagt, at borgere med tunge kroniske sygdomme og handicap er blevet stadigt dårligere stillet som klienter i aktiveringsmøllen. Det gælder både helbredsmæssigt, socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt. Mens fokus har været på aktivering og beskæftigelse, er sundheds- og socialområdet og evidensen for disse områder blevet systemets stedbørn.
Blandt andet blev de syge mere syge, jo længere tid de var i kontakt med jobcentrene ud over det første halve år. Nogle blev endda selvmordstruede. Det har Psykiatrifonden og Sind påvist i deres sociologiske undersøgelse fra 2019 af sygemeldtes møder med jobcentersystemet. Forskere fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet har i et nyt studie fra 2024 konkluderet noget lignende om de mest ressourcesvage klienter.
Der er også sket en stigning i dødeligheden hos nye førtidspensionister.
De hurtige penge, som også denne regering lægger op til at spare på den korte bane, vil både menneskeligt og samfundsøkonomisk koste meget dyrt på den lange bane
Der har løbende været anlagt retssager på området. I april 2023 kom fx en brutal dom fra Østre Landsret.
En kvinde havde blandt andet svær PTSD, psykotiske symptomer, kronisk depression, angst og jævnligt selvmordstanker, som hun måtte indlægges for i psykiatrien. Arbejdsevnen var varigt nedsat til det ubetydelige allerede 12 år tidligere. For at afgøre hendes sag ville Københavns Kommune presse hende i ressourceforløb og kræve det gennemført, selvom læger havde vurderet, at det ville forværre hendes helbredstilstand i livstruende omfang. Hun gennemførte det aldrig, og derfor ville kommunen ikke tilkende hende førtidspension. Østre Landsret gav kommunen medhold i, at kvinden ikke var berettiget til førtidspension uden gennemført ressourceforløb.
Dommen understreger, at der ikke er noget værn i den nuværende lovgivning imod livsfarlig og uværdig kommunal behandling af meget syge borgere. Derfor er der noget galt med selve loven.
6 henstillinger forud for forhandlingerne
Mediet Zetland har vist Ove Kaj Pedersen regeringens udspil til en beskæftigelsesreform og talt med ham om, hvad regeringen lægger op til. Det kan man læse i et interview d. 11. februar.
Hans vurdering er, at regeringen vil lægge den nuværende konkurrencestat i graven; den konkurrencestat, som indebærer en statslig styring af alle borgere, og som skal sikre, at vi er effektive, produktive og arbejdsparate. I stedet vil regeringen overlade det meste af styringen af og ansvaret for dette ressortområde til kommunerne selv. Han fremstiller det som en ”kommunal konkurrencestat”.
Husk nu, at I er forpligtet på Handicapkonventionen og de handicappolitiske principper
Først vil regeringen dog påføre kommunerne tre mia. kroner i årlige besparelser fra 2026. Bagefter er udgangspunktet en stram kommunal økonomi med risiko for, at borgerne får færre objektive rettigheder, og at forvaltningen i endnu højere grad end i dag vil blive overladt til kommunernes egne skøn og grænsesøgende afgørelsespraksis.
Jeg deler Ove Kaj Pedersens analyse af regeringsudspillet. Og jeg synes, at udspillet er stærkt bekymrende.
Derfor er min opfordring til beskæftigelsesministeren, den øvrige regering og Folketingets øvrige partier forud for de politiske forhandlinger:
1. Pas på, at I ikke laver en beskæftigelsesreform, der fører til et kommunalt slaraffenland, hvor de svageste igen vil komme til at tabe konkurrencen om hjælp.
2. Lad være med at gentage den retsskandale og alle de trængsler for de syge i det kommunale system, som Mette Frederiksens de facto kvotering af førtidspension har været. De hurtige penge, som også denne regering lægger op til at spare på den korte bane, vil både menneskeligt og samfundsøkonomisk koste meget dyrt på den lange bane. Sørg derfor i stedet for at forbedre økonomien for kommunerne, så den står i et realistisk forhold til deres kommende opgaver.
3. Sørg for at fastlægge, præcisere og regulere obligatoriske grundrettigheder til borgerne, så de ikke kommer til at stå retsløse over for kommunerne.
4. Sørg for at tage de syge og dem med sociale problemer ud af beskæftigelsespolitikken. De skal tilbage til socialpolitikkens ressort og et paradigme, der balancerer sundhed, sociale forhold og beskæftigelse på en for borgerne fair måde. Det kan kun ske ved at give fagspecialisterne på sundheds- og socialområdet større vægt og indflydelse i den fremtidige lovgivning og forvaltningspraksis.
5. I skal skabe et menneskeligt system, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte klients virkelighed, begrænsninger og muligheder i samspil med det forhåndenværende arbejdsmarked. Man skal understøtte restitution og revalidering, bekæmpe barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og arbejde for at få arbejdsmarkedets parter til at åbne dørene for målgruppen.
6. Og husk nu, at I er forpligtede på Handicapkonventionen og de handicappolitiske principper.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og