
HANDICAPPOLITIK // KRONIK – Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har i en række svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg forklaret, at hun mener, regeringen tager forskellige forpligtelser i Handicapkonventionen korrekt i agt på hendes ressort. Men gør den nu også det?
Hvordan mener regeringen, at den iagttager forskellige forpligtelser i FN’s Handicapkonvention på Beskæftigelsesministeriets ressort?
Det har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) d. 21. januar besvaret seks spørgsmål om fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Spørgsmålene er blevet stillet efter ønske af handicapordfører Rosa Lund (EL) på min opfordring og vedrører Handicapkonventionens artikler 4 (generelle principper), 26 (habilitering og rehabilitering) og 27 (om arbejde og beskæftigelse).
Spørgsmålene og svarene skal ses i lyset af, dels at FN’s Komité for Rettigheder for Personer med Handicap (herefter Handicapkomitéen) i september 2024 leverede en sønderlemmende kritik af den danske handicappolitik, dels at Folketinget inden jul 2024 vedtog en række ændringer af lovgivningen om kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, og dels at beskæftigelsesministeren på vegne af SVM-regeringen aktuelt har nye forhandlinger om sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. i forbindelse med en beskæftigelsesreform.
Habilitering og rehabilitering
Handicapkonventionen fastslår i sin artikel 26, at mennesker med handicap har ret til habilitering og rehabilitering inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område. Begrebet habilitering bruges her om tiltag over for personer, der er født med deres handicap, mens begrebet rehabilitering her bruges om tiltag over for personer, der først har fået påført handicappet i løbet af deres liv.
Formålet er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger af deres funktionsevne på alle livets områder, skal opnå og opretholde størst mulig funktionsevne, uafhængighed, inklusion og mening i livet. Der er tale om en målrettet og tidsbestemt indsats, hvor samarbejde med borgeren og en helhedsorienteret, vidensbaseret og koordineret indsats er vigtige elementer.
Lad os håbe, at Ane Halsboe-Jørgensen viser et større og mere reelt inddragende format som minister under den kommende lovproces på området end sine forgængere
Handicapkomitéen kritiserede i sine afsluttende bemærkninger, at personer med handicap har utilstrækkelig adgang til omfattende og tværsektorielle habiliterings- og rehabiliteringstilbud, og at tilbuddene er utilstrækkeligt tilpassede til borgernes specifikke behov.
Beskæftigelsesudvalget har derfor spurgt Ane Halsboe-Jørgensen om, hvad hun vil gøre, for at regeringen fremover iagttager denne forpligtelse, herunder artiklens regel om, at habiliterings- og rehabiliteringstilbud skal iværksættes tidligst muligt, og hvad det betyder på Beskæftigelsesministeriets ressort.
Blandt andet har de spurgt hende, om regeringen vil give borgere en endelig, tidsbegrænset afklaringsret i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så syge borgere ikke kan fastholdes af kommunerne i årevis i ressourceforløb eller andre endeløse praktikforløb på kontanthjælp eller helt uden nogen ydelse, inden de bliver afklaret til fleksjob, revalidering eller førtidspension.

Ane Halsboe-Jørgensen skriver i sit svar, at kommunerne er forpligtet til at give borgerne en bred og helhedsorienteret vejledning med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. De har ansvar for at oplyse sager på beskæftigelsesområdet tilstrækkeligt, herunder at sørge for de relevante og nødvendige helbredsoplysninger, inden de træffer afgørelser. De har også pligt til at inddrage borgerne i behandlingen af deres egne sager.
Herudover gør hun opmærksom på, at der med den nye kontanthjælpslovgivning indføres en afklaringsret, som træder i kraft 1. juli. Den gælder for personer over 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i mere end to år, og ”… betyder, at kommunen minimum hvert andet år skal vurdere, om borgeren får den rette ydelse og indsats. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal tage stilling til, om personens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet eller tage stilling til, hvilken indsats der kan iværksættes for en person, som fortsat skal modtage kontanthjælp,” skriver hun.
Regeringen overvejer endvidere, skriver hun, anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats om at udvide målgruppen for afklaringsretten, så vurderingen foretages årligt og desuden omfatter personer under 30 år.
Arbejde og beskæftigelse
Handicapkonventionen forpligter i artikel 27 den enkelte deltagerstat til at anerkende personer med handicaps ret til at arbejde med gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, med lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme værdi som andre og i et åbent og inkluderende arbejdsmiljø.
Artiklen specificerer, at dette blandt andet betyder forbud imod diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, forbud imod tvangsarbejde og ret til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre. Deltagerstaten er forpligtet til at sikre og fremme virkeliggørelsen af disse forpligtelser ved blandt andet lovgivning.
Handicapkomitéen kritiserede, at mennesker med handicap er væsentligt mindre i beskæftigelse end almenbefolkningen. Således var 60 procent af de 16-64-årige med handicap i beskæftigelse i 2022, mens 86 procent af personer uden handicap i samme aldersgruppe samme år var i beskæftigelse.

Selv om Handicapkomitéen roser forskellige ændringer og initiativer fra regeringen, er den bekymret over, at regeringen ikke har vedtaget nogen langsigtede handlingsplaner og foranstaltninger, der skal øge arbejdsgivernes bevidsthed om egne fordomme over for og fremme inklusionen af personer med handicap, herunder seniorer, på arbejdsmarkedet. Det anbefaler den regeringen at gøre ”i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem de organisationer, som repræsenterer dem”.
Beskæftigelsesudvalget har derfor spurgt Ane Halsboe-Jørgensen om, hvad hun har gjort, og hvad hun agter at gøre fremover for at sikre og fremme virkeliggørelsen af rettighederne i denne af konventionens artikler.
Hun skriver i sit svar, at regeringen har en ambition om at bringe flere personer med handicap ind på arbejdsmarkedet, og at hun vil udarbejde en handlingsplan, som skal gøre ambitionen til virkelighed.
Hun peger i den forbindelse på en række eksisterende ordninger, hvormed regeringen efter hendes mening iagttager de nævnte forpligtigelser:
- Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. skal styrke personer med handicaps muligheder for beskæftigelse med det formål at give dem de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
- Forskelsbehandlingsloven forbyder enhver forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af blandt andet handicap ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og vedrørende løn- og arbejdsvilkår.
- Alle kommuner har en nøgleperson på handicapområdet, som bistår medarbejderne i jobcentrene med bl.a. vejledning om de kompenserende ordninger: personlig assistance, hjælpemidler, isbryderordningen og fortrinsadgangen.
Herudover peger hun på ”Aftale om ungeløftet” fra 2024, som afsætter midler til at styrke indsatsen for unge med handicap under 30 år.
Men ellers er det hendes vurdering, at det danske arbejdsmarked er rummeligt, og at vi ”er nået langt med at modvirke diskrimination”.
Trods massiv kritik fra adskillige høringsparter, herunder mange fra handicapområdet, valgte hun ikke at ændre i lovforslaget, før det blev vedtaget. Det samme mønster ser vi igen og igen på socialområdet
For så vidt angår kommunernes beskæftigelsesindsats, herunder den nye arbejdspligt i kontanthjælpsreformen, afviser Ane Halsboe-Jørgensen, at den kan betragtes som tvangsarbejde:
”Det er min opfattelse, at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til FN’s Handicapkonvention og Menneskerettigheder om at undgå alle former for menneskehandel og tvangsarbejde. Dernæst vil jeg gerne understrege, at indsatser i kommunernes beskæftigelsesindsats ikke er at sammenligne med tvangsarbejde.”
”I forhold til lovgivning på beskæftigelsesområdet kan jeg oplyse, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan fritage en person fra rådighedsforpligtelsen i beskæftigelsesindsatsen, hvis jobcenteret vurderer, at den pågældende fx ikke kan deltage i en indsats på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige indsats fortsættes.”
På spørgsmål om, hvorvidt hun vil foretage en række konkrete ændringer i fleksjobordningen, svarer hun, at regeringen aktuelt er ved at følge op på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, herunder et forslag om at afskaffe ressourceforløb. Hvad der herefter kommer til at ske, afhænger af de aktuelle politiske forhandlinger.
Vil ministeren inddrage handicaprepræsentanter?
I Handicapkonventionens artikel 4 findes en række generelle forpligtelser. Her står der blandt andet, at deltagerstaterne skal rådføre sig indgående med og aktivt involvere de organisationer, der repræsenterer personer med handicap, når de udvikler og gennemfører lovgivning og politik, der angår personer med handicap.
Handicapkomitéen kritiserede, at der i Danmark helt generelt mangler en sådan systematisk og institutionaliseret inddragelse. Den anbefalede derfor, ”at man tager skridt til at udvikle og implementere juridisk forankrede procedurer for tæt konsultation med og aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer på tværs af alle sektorer, i alle forhold, der påvirker dem, og sørger for tilstrækkelig tilgængelighed til dette formål”.
Beskæftigelsesudvalget har derfor også spurgt Ane Halsboe-Jørgensen om, hvad hun har gjort, og hvad hun vil gøre for reelt at involvere handicaprepræsentanterne i arbejdet på hendes ressort.
Hun svarede, at regeringen sikrer en løbende inddragelse af handicaporganisationerne i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af ny lovgivning. Blandt andet har Beskæftigelsesudvalget afholdt Handicappolitisk Topmøde d. 21. november 2024, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder løbende møder med interessenter, blandt andet med Danske Handicaporganisationer, og handicaporganisationerne indsender løbende forslag og input til ændring af regler.
En høringsproces, der ikke giver høringsparterne medbestemmelse, er ikke meget værd
”Handicaporganisationerne inddrages systematisk ifm. udarbejdelse af ny lovgivning, idet handicaporganisationerne får lovforslag, der har betydning for personer med handicap, i høring forud for fremsættelsen. Endelig udarbejdes der høringsnotater ifm. fremsættelsen af lovforslag, hvor bl.a. handicaporganisationernes høringssvar kommenteres, herunder kan høringssvar give anledning til ændring af et lovforslag,” mente hun.
Dette svar står i kontrast til, hvad fx den uafhængige juridiske tænketank Justitia har vurderet i 2024. De har spurgt flere embedsmænd og folkevalgte, der kritiserer, at danske regeringer sjældent ændrer i et lovforslag, når først en aftale er blevet klappet af. Derfor ser man ofte, at høringssvar ikke ændrer reelt på den færdige lov, påpeger og kritiserer de.
Det mønster kan jeg for eksempel genkende fra dengang, Mette Frederiksen som daværende beskæftigelsesminister under SRSF-regeringen i 2012 fik vedtaget sin reform af førtidspension og fleksjob. Trods massiv kritik fra adskillige høringsparter, herunder mange fra handicapområdet, valgte hun ikke at ændre i lovforslaget, før det blev vedtaget. Det samme mønster ser vi igen og igen på socialområdet, også efter kritikken fra Handicapkomitéen i 2024.
En høringsproces, der ikke giver høringsparterne medbestemmelse, er ikke meget værd. Lad os håbe, at Ane Halsboe-Jørgensen viser et større og mere reelt inddragende format som minister under den kommende lovproces på området end sine forgængere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her