FORSKELSBEHANDLING // KRONIK – Et multikulturelt og multietnisk Danmark og en stadigt mere global verdensorden presser velfærdsstaten. På den baggrund foregår der løbende politiske genforhandlinger om retten til sociale ydelser, og det er blevet politisk legitimt at lovgive om en strukturel forskelsbehandling af forskellige kategorier af borgere.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der foregår i disse år en markant politisk debat og løbende forhandling om, hvordan vi skal indrette den tilbageværende velfærdsstat.
Den hænger sammen med, at vi har fået et stadigt mere multikulturelt og multietnisk Danmark og en globaliseret verden, hvor vi flytter mere rundt i verden end tidligere generationer, og hvor vi har indført et princip om ”arbejdskraftens frie bevægelighed”. Debatten handler blandt andet om, hvordan et retfærdigt og bæredygtigt social- og beskæftigelsessystem kan se ud i sådan en verden, og hvem der skal have ret til hvilke ydelser.
Debatten forholder sig blandt andet til det faktum, at der over en periode er kommet en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og flygtninge på forskellige sociale ydelser sammenlignet med etniske danskere og hermed ligestillede.
det handler selvsagt ikke bare om følelser. Det handler om tab af konkrete rettigheder på baggrund af noget, der fremstår uforståeligt og uretfærdigt for mange
At flygtninge og indvandrere er markant overrepræsenterede i statistikken over ledighed, fremgår fx i aftaleteksten om den nye arbejdspligt som argument for denne lov. At ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fx er overrepræsenteret i statistikken over modtagere af dansk førtidspension, fremgår blandt andet af en lang række svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på skriftlige spørgsmål via Folketingets beskæftigelsesudvalg, § 20-spørgsmål, åbne samråd og beslutningsforslag om emnet fra det seneste års tid.
Her har især regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre samt folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance været ivrige i den debat og optegnet stærke, kategoriske fjendebilleder af de ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsmarkedet, især de muslimske kvinder.
En lignende debat adresserer spørgsmål om, hvorvidt man skal kunne revurdere tilkendte førtidspensioner for indvandrere og kriminelle bandemedlemmer.
Det vil Venstre meget gerne have indført og har gerne villet i årevis, og Socialdemokratiet vil også gerne drøfte muligheden. Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede i sin nytårstale 1. januar, at hun mener, at ”hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet, for eksempel rocker-, bande- eller narkokriminalitet, skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig”.
Jeg vil i denne kronik oplyse læserne om, at der allerede foregår forskelsbehandling på forskellige områder i beskæftigelsespolitikken, herunder i den nye lovgivning om arbejdspligt i kontanthjælpssystemet, og at der også er fortsatte drøftelser af denne art i forbindelse med den kommende beskæftigelsesreform om førtidspension mv. Sådan en forskelsbehandling vil jeg gerne problematisere.
Det er med en vis betænkelighed og visse forbehold, at jeg har valgt at skrive om forskellige positioner i dette konfliktfyldte politiske krydsfelt og denne smeltedigel af reelle problemer, statistikker, påstande, kultursammenstød, fjendebilleder, populisme, retorik med videre.
Det er en smeltedigel af beskæftigelsespolitik, integrationspolitik, flygtningepolitik, udlændingepolitik, boligpolitik og retspolitik med mere, hvor reelle problemstillinger i forhold til måske en mindre gruppe borgere fra blandt andet muslimske indvandrergrupperinger, som har misbrugt det offentlige danske sociale sikringssystem og har en anden arbejdskultur end den danske, smelter sammen med populistiske politiske strømninger og retorik i tiden fra især Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet og Venstre.
Eksisterende lovgivning, der forskelsbehandler
På baggrund af overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på blandt andet førtidspension har skiftende regeringer og folketingsflertal således allerede indført særlovgivning, der skal gøre det sværere for disse at opnå varig dansk forsørgelse.
Markant lovgivning på dette område er indførelsen af integrationsydelsen fra 2015 (som en del af kontanthjælpslovgivningen og med skiftende ændringer i navn og målgruppe siden da – senest hedder den selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, SHO-ydelse), kontanthjælpsreformen fra 2016, ghettoloven fra 2018 (som indeholder en lang række forskellige særlove om blandt ydelser og retten til at bo i almene boliger), regler om tolkegebyr i sundhedsvæsenet fra 2018 samt den seneste lovgivning om kontanthjælp fra 1. januar i år.
Sidstnævnte indførte blandt andet den meget omtalte arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder et særligt opholds- og beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet. Her fastholdt man også SHO-ydelsen. (Læs mere om den nye kontanthjælpsreform i min nyhedsanalyse i POV fra den 20. december 2024.)
Lovgivningen om arbejdspligt har været på vej i årevis anført af Socialdemokratiet og Venstre. Den vil ramme både ikke-vestlige indvandrere, især muslimske kvinder, og ca. 10 procent etniske danskere, adopterede og folk, der er født i udlandet af danske forældre. Alligevel ligner den indirekte etnisk diskrimination af ikke-vestlige indvandrere.
Institut for Menneskerettigheder skrev i en nyhed den 19. august 2024, at det kræver en grundig retfærdiggørelse, hvis man indfører lovgivning, der rammer nogle grupper hårdere end andre. Det er, siger de, ”ikke i sig selv ulovligt at forskelsbehandle, hvis formålet er sagligt, og indgrebet står mål med det, man gerne vil opnå”.
Men ”[a]rbejdspligten stiller etniske minoriteter markant ringere, uden at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er vægtige grunde til det,” siger national chef for instituttet, Pernille Boye Koch, i nyheden og tilføjer, at det er tvivlsomt, om arbejdspligten står mål med det antal borgere, som står til at få et job som følge heraf.
Nu har en række danskere, herunder nogle, som selv er adopterede fra udlandet eller har adopterede børn, som er født i udlandet, så protesteret højlydt over, at loven sidestiller adopterede fra udlandet med ikke-vestlige indvandrere, hvad angår retten til dansk kontanthjælp. Det gælder fx journalist Tine Gøtzsche, som har en adoptivsøn, der er født i Etiopien.
Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ærgret sig over, at loven har givet anledning til svære følelser hos adopterede. Det har til sidst resulteret i, at hun har beklaget sagen og på baggrund af ”de ord og de følelser” lovet at ændre loven om arbejdspligt, så adopterede fra udlandet alligevel undtages fra lovens krav om arbejdspligt.
Men det handler selvsagt ikke bare om følelser. Det handler om tab af konkrete rettigheder på baggrund af noget, der fremstår uforståeligt og uretfærdigt for mange. Flere debattører konstaterer og problematiserer i den forbindelse, at skiftende regeringer og folketing har vænnet sig til at acceptere strukturel forskelsbehandling af forskellige kategorier af borgere.
Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver i et Facebook-opslag den 26. februar:
”Det er helt indlysende grotesk, at adopterede rammes af de nye kontanthjælpsregler. Man kan ikke på den ene side insistere på, at børn, der er kommet hertil via adoption, er fuldstændigt juridisk ligestillede med børn født i Danmark og så på den anden side forskelsbehandle på den måde. (…) Mindst lige så grotesk er det – og det er i grunden kernen i det hele – at vores politikere er så ivrige efter at hetze nogle [af] de mest udsatte borgere, at de hellere vil tage de adopterede med i puljen for at holde sig på den rigtige side af loven i forhold til diskrimination, end de vil lade andre grupper blive behandlet på lige fod med alle andre.
De nye kontanthjælpsregler er jo primært møntet på minoritetsetniske kvinder. Og de kommer også til at gå ud over de syge danskere, der i årevis er blevet syltet og parkeret på kontanthjælp i stedet for at få pensionsafklaring.”
Hendes opfordring er derfor: ”Lad protesten blive langt mere omfattende end det.”
Tilsvarende skriver lektor og studievejleder på HF og STX Mira Lemhøfer i en kommentar i netmediet POV den 5. marts: ”Det egentlig bekymrende er således ikke, at det denne gang er adopterede, der mister rettigheder af årsager, de ikke har indflydelse på, men simpelthen det faktum, at det er blevet såvel politisk legitimt som opportunt at dele mennesker op i kategorier, hvor nogle er mere lige end andre. Ministeren giver udtryk for, at det ikke var hensigten, at det skulle gå ud over adopterede, men spørgsmålet er, om ikke det dybest set bare udstiller det hykleri og depraverede menneskesyn, som lovforslaget synes at være et udtryk for. Så kan vi diskutere international adoption en anden gang.”
Når statsministeren gerne vil tage førtidspensionen fra personer, der bliver straffet for alvorlig kriminalitet efter straffeloven, så falder ønsket altså ind i en tidstypisk tendens i dansk politik
Bettina Post glæder sig i en kommentar i Kristeligt Dagblad 6. marts over, at beskæftigelsesministeren vil lytte til kritikken om adopteredes tab af rettigheder i denne lov, og at der helt undtagelsesvist er momentum for at ændre denne del af den nye kontanthjælpslov. Men hun undrer sig over, at ministeren ikke samtidig har lyttet til kritik af, at så mange andre parter også rammes alvorligt og uretfærdigt med selvsamme lov og også er rigtig kede af reformen: De unge kontanthjælpsmodtagere, som kæmper med alvorlig psykisk sygdom som skizofreni og borderline, og som fx vil miste det tidligere diagnosetillæg.
I kølvandet på protesterne vedrørende adopteredes rettighedstab med loven om arbejdspligt har der også lydt protester fra organisationen Danes Worldwide, som arbejder for udenlandsdanskeres rettigheder.
De vurderer, at lovens arbejdspligt potentielt vil berøre flere hundrede tusinde danskere, skriver Politiken den 12. marts. Generalsekretær for organisationen, Michael Bach Petersen, udtaler således til Politiken, at danske statsborgere ikke bør indplaceres som indvandrere i det danske kontanthjælpssystem: ”Det er jo en våd klud i ansigtet på dem. Særligt børnene er sagesløse, da de er født i udlandet for eksempel på grund af deres forældres udstationering for en dansk arbejdsgiver.”
Dette ønske og den kritik har regeringspartierne Venstre og Moderaterne bakket op om, mens beskæftigelsesministeren ikke har taget stilling i sagen. Beskæftigelsesordfører for Venstre Kim Valentin har dog indrømmet, at det grundlæggende ikke er juridisk holdbart at lave undtagelser af den karakter. Han siger til Politiken:
”Man kan ikke komme uden om, at undtagelserne skal baseres på objektive kriterier, for ellers bliver det forskelsbehandling. Jeg har ikke en løsning på, hvordan udlandsdanskere skulle kunne undtages. Vi har alle i forhandlingerne været bevidste om, at cirka ti procent af de berørte ville være nogen, som lovgivningen egentlig ikke var møntet på.”
Men hvorfor skulle det også, om overhovedet, være rimeligt at behandle nogen ringere end andre? De fleste af dem, der vil blive berørt, er jo sagesløse.
Samråd og politiske forhandlinger
Det har de seneste år været en politisk tendens, at man ønsker at straffe efter straffeloven ved at supplere den straf, der følger af en dom for et lovbrud, med konsekvenser for menneskers sociale ydelser. Altså hvis den, der har begået noget kriminelt, får en social ydelse, vil man både give vedkommende en straf efter straffeloven og samtidig forringe den sociale ydelse, skrev Kristeligt Dagblad den 3. januar i år.
Når statsministeren gerne vil tage førtidspensionen fra personer, der bliver straffet for alvorlig kriminalitet efter straffeloven, så falder ønsket altså ind i en tidstypisk tendens i dansk politik.
Om det også er præcis det samme, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil, kan jeg ikke afgøre. Dansk Folkepartis ordfører for udlændinge og integration, Mikkel Bjørn (tidligere NB), havde indkaldt hende i åbent samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg den 16. januar i år om stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere, som modtager førtidspension, i det perspektiv, at færre danskere modtager førtidspension. Han mente fx, at mange ikke-vestlige indvandrere ”snyder sig foran i køen” til førtidspension.
Den påstand modsagde Ane Halsboe-Jørgensen: ”Altså, der er jo ikke nogen kø. Alle dem, der er berettiget til en førtidspension, er jo berettiget til en førtidspension. (…) Så der er jo ikke nogen kø, hvor dét, at en iraker får en førtidspension, betyder, at en dansker ikke får den. Det er jo også derfor, vi kan se, at tallene [for tilkendelser af førtidspension, red.] går bare op.”
Kirsten Ketscher advarede blandt andet om, at fratagelse af allerede tilkendt førtidspension vil bryde med EU’s sociale charter, hvor der står, at enhver forskelsbehandling er forbudt
Den udtalelse blev Mikkel Bjørn stærkt provokeret over og gjorde indsigelse imod: ”Der er jo kø. Der er danskere, der oplever i videre og videre omfang at blive udsat for bureaukratiske regimer og regler, der gør, at [de,] selvom de er dødssyge, aldrig nogen sinde kan få en dansk førtidspension, uanset hvor meget de kæmper. Og så oplever de på den anden side udenlandske borgere, der i fuldstændigt urimeligt stort uproportionalt omfang tilkendes dansk førtidspension. Det er da at blive sat tilbage i køen at opleve, at der er nogle andre, der bliver sat foran …”
Ane Halsboe-Jørgensen balancerede sine svar på Mikkel Bjørns og øvrige samrådsdeltageres spørgsmål om emnet på en knivsæg. På den ene side sagde hun, at også hun ønsker at adressere overrepræsentationen af forskellige grupper på førtidspension, og at dette emne vil indgå i de politiske forhandlinger om et nyt beskæftigelsessystem. På den anden side sagde hun klart og tydeligt, at hun anerkender, at det er blevet meget svært at få tilkendt førtidspension, og at hun ikke ønsker at skabe usikkerhed for flere hundrede tusind førtidspensionister om deres forsørgelse.
Juridiske advarsler imod forskelsbehandling
Flere juridiske eksperter har i Kristeligt Dagblad i januar måned advaret om, at det vil være en meget dårlig idé at fratage borgere førtidspension, alene hvis de har begået strafferetlige lovbrud.
Det gælder blandt andet John Klausen, der er professor, ph.d. ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og forsker i socialret, og Kirsten Ketscher, der er ekspert i diskriminationsret og professor ved Welma – Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked ved Københavns Universitet.
Kirsten Ketscher advarede blandt andet om, at fratagelse af allerede tilkendt førtidspension vil bryde med EU’s sociale charter, hvor der står, at enhver forskelsbehandling er forbudt. Det vil kræve en særdeles god begrundelse, hvis det skal være juridisk legitimt.
Jeg har ikke behov for at forsvare kriminelle, men jeg vil gerne forsvare retsstatens principper
Når statsminister Mette Frederiksen foreslår at tage allerede tilkendt førtidspension fra kriminelle, så bryder det også med retsstatsprincippet. Det kunne selv tre gymnasieelever se og formulere i et debatindlæg i Politiken.
Jeg har ikke behov for at forsvare kriminelle, men jeg vil gerne forsvare retsstatens principper: at alle skal være lige for loven. Lad forbrydelser imod straffeloven blive dømt alene efter strafferetten, så der er lige rettigheder for alle borgere.
Og hvis der virkelig findes velbegrundet tvivl om, at enkelte borgere, der modtager førtidspension, ikke er reelt syge med varigt nedsat arbejdsevne indtil det ubetydelige, så er det allerede nu en del af lovgivningen, at kommuner har ret til at genåbne sager.
Men så skal det ikke være som en ekstra straf for en strafferetlig forbrydelse. Så skal det alene være fordi, der er noget sagligt at komme efter i forhold til borgerens individuelle situation, hvad angår helbred og arbejdsevne sammenholdt med reglerne for førtidspension.
Hvem snyder hvem?
Jeg kan ikke afvise, at der faktisk er nogle af de muslimske, ikke-vestlige indvandrere, der har snydt med sociale ydelser i tidens løb. Jeg kan heller ikke afvise, at der findes en særlig kultur i visse af disse etniske miljøer, hvor kvinder helst ikke arbejder eller måske slet ikke må få lov til det for deres radikale muslimske ægtemænd.
Det er i mine øjne hverken mere eller mindre synd for adopterede eller diplomatbørn, end det er for indvandrere, efterkommere og flygtninge
Men samtidig ved jeg, at der i dag er så mange både etniske danskere og øvrige borgere, som er blevet forfærdeligt svigtet af jobcentrene i årevis. Det fremgik fx af min kronik forleden i POV om to flygtninges meget lange proces frem til dansk førtidspension.
Den ene af de to byretsdomme, som jeg har skrevet om i min nævnte kronik – den, som vedrørte Denis Beglerovic – har kammeradvokaten desværre netop (via Ankestyrelsen) valgt at anke, skriver Bitten Vivi Jensen i et Facebook-opslag 12. marts.
Sagen kommer således først i landsretten i 2027, og Denis Beglerovic, som fik byrettens ord for, at han burde have fået førtidspension allerede fra 2010 og ikke først fra 2020, kommer til at vente yderligere flere år på at få sin ret efter et mange år langt og pinefuldt forløb.
Så jeg har svært ved at tro, at der er et flertal af indvandrere og flygtninge, der bliver behandlet særligt meget bedre end etniske danskere i dag eller snyder med systemet. Det typiske er vel snarere, at det er jobcentersystemet, der snyder nogle af deres borgere. For eksempel inddrev alene fagforbundet 3F i 2023 samlet set over 1,7 mia. kroner, som medlemmer havde til gode i knap 8.000 arbejdsskade-, sociale og faglige sager.
Det er i mine øjne hverken mere eller mindre synd for adopterede eller diplomatbørn, end det er for indvandrere, efterkommere og flygtninge at blive stillet dårligt i tilfælde af sygdom og manglende forsørgelsesevne. Det er i alle tilfælde bare dårligt og skidt for velfærden og retfærden.
Derfor skal regeringen og Folketinget stile efter at behandle alle borgere på lige fod.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og