BELARUS TUR – RETUR // ESSAYSERIE – Journalistparret Anne Haubek og Thomas Ubbesen har gjort det igen. De er taget til Europas yderste østfront, denne gang til et Belarus (Hviderusland) i flammer og protester. Og ligesom sidst, de var af sted, deler de deres historie med POV’s læsere. Man kan også høre reportager med de to berejste og erfarne reportere på DR’s P1. I dag fortæller de om afrejsen og om, hvordan de kom ind i landet, der normalt afviser journalister på stribe.
Vi er lige kommet tilbage fra en tur til Hviderusland – til Belarus. Regimet sætter i disse dage alle former for voldelige midler ind mod dets egen befolkning.
Der er talløse eksempler på tortur, voldtægt og mishandling i fængslerne, og senest har man smidt den udenlandske presse ud af landet
Sortklædte tæskehold med elefanthuer overfalder og anholder hvem som helst, der ikke passer dem, på gaden i hovedstaden Minsk; der er talløse eksempler på tortur, voldtægt og mishandling i fængslerne, og senest har man smidt den udenlandske presse ud af landet, åbenbart i håb om at kunne slå det fredelige, folkelige oprør, der er under udvikling, ned uden fremmede øjenvidner.
Det er naturligvis omsonst.
Vi har f.eks. været der og set og hørt en hel del.
I de kommende dage og uger vil vi berette i POV om vores oplevelser. Der er historier om mod, desillusion, afmagt – og rørende glimt af håb.
Vi er fucked
Schönefeld Lufthavn, Berlin, onsdag d. 26.8.
Enhver ved, at det normalt er udelukket at få journalistvisum til Belarus i disse dage, lige nu hvor en tilsyneladende desperat, måske sindsforstyrret diktator gennem 26 år – Alexander Lukashenko – forsøger at tryne sit eget folk i så stor hemmelighed, som det nu er muligt i det 21. århundrede.
Så her står vi i den påfaldende korte kø til Belavia flight B2 892 til Minsk med unormal høj puls – lader de os virkelig komme ombord i det fly under de her forhold?
To mænd foran os i køen bliver afvist ved indtjekningen og trukket til side. Noget med at de ikke har et fornødent dokument fra det hviderussiske Botschaft i Berlin
Vi to, som man med to klik på en computer vil kunne se har hver vores mangeårige journalistkarriere bag os? Anne som tidligere har været i landet netop på sådan et journalistvisum og derfor må være registret som det værste af alt i denne verden – nemlig journalist?
Vil de ikke bare glo på os og spørge, om vi tror, de er idioter?
To mænd foran os i køen bliver afvist ved indtjekningen og trukket til side. Noget med at de ikke har et fornødent dokument fra det hviderussiske Botschaft i Berlin.
Et fornødent dokument?
Vi to ”ikke-journalister” har end ikke sat vores ben på noget Botschaft.
Vi har bare læst på nettet, at der er noget, der hedder ”visa on arrival” ved ankomst til Minsk, at man bare skal have en negativ COVID-19 erklæring – så kan man, så vidt vi har forstået, svanse fløjtende ind i Lukashenkos krypto-kommunistiske post-sovjetiske overvågningsstat?
You know?
Kvinden foran os i køen begynder at græde og bliver også taget til side.
Så er det maveknugende vores tur.
Der står en hviderussisk mand med den for Østeuropa obligatoriske enorme bug og studerer os indgående fra sin position bag den kvindelige indtjekker. Ondt. Han kan jo se lige igennem os
Vi er i dette øjeblik fuldstændig, absolut sikre på og enige om, at vi er 100 % fucked, og at vi om ti minutter vil kunne ses traskende ud i den schönefeldske Dauerregen med vores liden håndbagage og bristede drømme.
Der står en hviderussisk mand med den for Østeuropa obligatoriske enorme bug og studerer os indgående fra sin position bag den kvindelige indtjekker. Ondt. Han kan jo se lige igennem os.
Nu er vi helt uden tvivl fucked. Har vi måske bildt os ind, at de er idioter?
Men: Høfligt smil, billet gennem luge, pas, blade-blade-blade gennem diverse megetviserede sider – og: KLONK, et stempel! Og så: Gute Reise, meine Herrschaften!
Vi kigger uforstående på hinanden med åben mund – men den er god nok: Vi kommer med.
Senere sidder vi i transitten og finder diverse officielle hjemmesider på computeren om indrejse til Belarus, det er sider, vi burde have tjekket grundigere for længe siden.
Mindst en af siderne insisterer på, at vi foruden en dagfrisk COVID-19 test, skal have en ”sponsor” i landet, sponsoren skal være godkendt af Botschaftet i Berlin og samme Botschaft skal have sendt et dokument til indrejsemyndighederne i Aerodrom Minsk mindst tre arbejdsdage før forventet ankomst, der skal fremvises en bekræftet og betalt hotelreservation og … you name it.
Med andre ord: Vi er totalt fucked. Igen. Og vi ved det.
De snupper os i aerodromen, slæber os til afhøring på en hvid plasticstol i et tilrøget, vinduesløst kælderrum med blegfede, gummikøllesvingende mænd i uniform og med store kasketter
Vi kommer aldrig ind. De snupper os i aerodromen, slæber os til afhøring på en hvid plasticstol i et tilrøget, vinduesløst kælderrum med blegfede, gummikøllesvingende mænd i uniform og med store kasketter.
Så sætter de os i bedste fald på næste fly ud. Vi må jo have bildt os ind, at de er idioter derovre?
Men vi får da lov at komme ombord i flyet og trasker udslukte ombord. Der er måske 20 passagerer. I marchhøjde tilbyder man os uvenligt en kyllingesandwich på gråt brød, mens vi svæver østover gennem skyhavet. Over mod Lukashenko.
Efter halvanden time indflyver vi så småt og genkender det store, flade, skovklædte og så godt som mennesketomme land. Vi lander, og bliver filmet af en uniformeret sikkerhedsdame, da vi forlader maskinen.
I bussen mod ankomstterminalen ser vi tavst og udtryksløst på hinanden – vi ved det jo alt for godt: Vi er fucked. Om et par minutter er det sket med os. De er jo ikke idioter, vel?
”Next!”, lyder det tonløst. Vi er inde.
Benene ryster under os, og to hjerter dunker højt oppe i hver sin hals, da vi i slow motion passerer de sidste meter gennem den rungende tomme hal hen mod en uniformeret, usmilende, ligbleg kvinde, som uinteresseret ser op og kigger i vores retning.
”Next!”, lyder det tonløst. Vi er inde.
LÆS NÆSTE AFSNIT I SERIEN MED UBBESEN OG HAUBEK HER
Alle fotos fra Belarus og topbilledet før afrejse er taget af forfatterne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her