NY BOG // ANMELDELSE – “Der er problemer ved at give det seksuelle særstatus. Det er måske det, der gør, at det er farligt og svært at snakke om,” skriver Maja Lucas i sin nye bog, Måden du rører mig på. Samtaler og tekster om sex. Niels Dichov Lund har læst den.
Sidste år udkom Pia Tafdrups tætte digtsamling, Berøringen af hud, som sidste bind af en suite om hver af de fem klassiske sanser, og nu har Maja Lucas skrevet poetiske tekster om, hvordan vi rører og røres.
Sanserne
Følesansen regnes traditionelt for en af de lave og nære sanser, medens de høje og fjerne er syns- og høresansen. De høje har som ‘overbygninger’ store brancher for briller og høreapparater med sig, og de regnes som mere intellektuelle og sprogligt elaborerede med fx kunst- og musikvidenskaben inklusive; de to andre lave, smags- og lugtesansen, har andet med sig, fx parfumebranchen og gastronomien, og sætter sprog på anderledes.
Lucas’ nye bog drejer sig om menneskers forhold til sex, det nødvendige, mulige, ønskelige – og måske det beklagelige
Hvad med følesansen? Den har – med huden som legemets største organ – bl.a. med idrætten og mange krops- og berøringsorienterede erhverv at gøre, og ikke mindst med seksualitetens fysiske kontakt og nærhed. Er den let at sætte ord på?
Lidt kækt kunne man også se skønlitteraturen i føling med den nye forsknings påvisning af, hvordan fysisk berøring via hormonet oxytocin (kaldet kramme- eller kærlighedshormon) fremkalder velvære, nærvær og tillid.
En monstrøs hybridbog
Maja Lucas’ nye bog drejer sig om menneskers forhold til sex, det nødvendige, mulige, ønskelige – og måske det beklagelige. Hun har begivet sig ind i en art forsøgslaboratorium, en voluminøs, vilter og tøjlet hybrid med små fiktive tekster: prosalyrik, suiter, digte i knækprosa, små ekspressioner, nogle novelleprægede, enkelte eksperimenterende, men fortrinsvis i en nutidig realisme og med en kvindelig hovedperson og fortællevinkel, der tematisk grænsesøgende reflekterer i en narrativ form (– kan man fx forelske sig i begge parter i et ægtepar?).
Dertil kommer så størstedelen: 29 fyldige samtaler/interviews – alfabetets antal bogstaver, så sproget kommer vejen rundt – der dels interagerer med Lucas’ fiktionstekster, og hvor hun dels træder ind og bidrager fra sit eget.
Samtalerne spreder sig over en bred vifte af anonymiserede personer, stemmer balanceret på mange aldre og køn – men nok ikke alle socialgrupper – og har gennemgående en velturneret blanding af et tema og en personlig livsfortælling (en lille hovedstol!).
Statistisk set er der en overrepræsentation af seksuelle minoritetsorienteringer, men det aktiverer et tankevækkende stort, tolerant og følsomt spænd af vinkler og et velgørende indblik i seksuelle erfaringer. En sexolog er med, men andre, fx fra den sensuelle eller seksuelle del af berøringsbranchen, kunne have været det.
Grundlæggende tiltro
Der synes tre hovedbudskaber i bogen. Det første har med samfundsmæssig legitimitet og personlig etik at gøre og angår anerkendelse af seksualitetens plads – frem for at tabuisere den. Det vedrører banale og besværlige foreteelser som tolerance og rummelighed, bevægelighed og nysgerrighed, åbenhed og at sige ja.
Seksuelle følelser både kan, vil, skal, må og bør være der, indgå i opdragelse og holde sig som glæde og livslang læring. Bogens mange sider demonstrerer fremdeles, at dette ikke er helt selvfølgeligt endsige omkostningsfrit
Grundlaget er et genuint syn på krop, køn og begær som dele af al potenseret livsfølelse, på dualisme som problematisk og en sundt balanceret hedonisme som det modsatte. Seksuelle følelser både kan, vil, skal, må og bør være der, indgå i opdragelse og holde sig som glæde og livslang læring.
Bogens mange sider demonstrerer fremdeles, at dette ikke er helt selvfølgeligt endsige omkostningsfrit. “Der er problemer ved at give det seksuelle særstatus. Det er måske det, der gør, at det er farligt og svært at snakke om,” (387) som en samtaleperson siger. Og Lucas slutter med et panseksuelt credo-digt om legitimt begær i alle mangfoldige og ligeværdige retninger uden fordomme og begrænsninger.
Vanskelig forståelse
Det andet budskab søger en intellektuel afklaring af seksualitet og begær, køn og kærlighed etc. ved at gribe efter og begribe det sammensatte og modsætningsfyldte: dilemmaer og paradokser, det dobbelte og tvetydige, ubestemmelige og uforudsigelige, tilfældet som krydderi eller fatalitet samt møder som kortvarige kryds med lange lineære konsekvenser.
Det ‘forkerte’ kan være rigtigt, og der er fx den gifte mand, som er jaloux på sin ugifte elskerindes frie muligheder.
Alle de kendte ordpar vendes: følelse og fornuft, oplevelse og erfaring, frihed og forbundethed, forventning og erindring, tiltrækning og (angst for) afvisning, afstand og intimitet; og hvor går skellet mellem moral og psyke, og hvordan kan smerte, skyld, skam og sorg være en del af det hele?
Det svære ved netop at forstå alt det ikke-entydige og uoverskuelige har måske altid været den egentlige kerne hos de seksualforskrækkede
“Hun ved det ikke, men det føles rigtigt,” (264) som der står et sted om det, man ikke forstår, og som filosofi, psykologi og litteratur i århundreder har bokset med. Det svære ved netop at forstå alt det ikke-entydige og uoverskuelige har måske altid været den egentlige kerne hos de seksualforskrækkede.
Maja Lucas tilbyder et nødvendigt sprog
Det tredje budskab angår udfordringen at sprogliggøre sansninger og de både fysiske og mentale berøringer, hvad enten der er spontant samtalesprog eller gennemarbejdet kunstnerisk skrift. Det er sjældent, nogen i længden vil eller kan lade kun kroppen tale.
Røre er i sig selv et plastisk ord, både konkret og overført, beslægtet med blande, sætte i bevægelse, ramme, indtage, flytte, gide – og med rodsammen, uro, forvirring. Og fx møde har betydninger som både bevægelse og besvær, tilstøde og modstå.
Forfatteren Maja Lucas afsøger i sine mange smågenrer og stillejer både det blide, det underfundige, det næsten råbende.
Alle samtalerne har en art tema, men oftest bliver det til narrativer om livsforløb, om med ord at forstå det baglæns, man levede forlæns. Der er erotiske selvbiografier og bekendelser, noget tilstås, andet fortrydes lidt, der udtrykkes stolthed eller sorg; erfaringer med det seksuelle kan trække spor, som gør det svært at undgå sprog, og typisk er der glæde ved netop at få nuancerne udtrykt.
Én mener, der er en fortællerrolle i sex, en anden lurer det ufortalte, flere er optagede af, hvordan non-binære personer skal betegnes, andre har blik for den sproglige synæstesi, og én mener, man kan tale skam væk.
Rummelig læsebog
En tysk bog, Die berührungslose Gesellschaft (Elisabeth v. Thadden, 2018), tematiserer ambivalensen i dag mellem gerne at ville have berøringer – hvor dels singlesamfundets selvbestemte ensomhed og dels de digitale universers kropsløshed kan give hudsult, og så at have skræk for de uønskede, krænkende, berøringer – som #MeToo i et opgør med magt har understreget.
Blandt de mange interviewbøger om seksualitet synes den at stå sig, for sin bredde og for dybden ind i de personlige private hjerne- og hjertekamre, så også relevante terapeuter bør kunne hente faglig inspiration
Her er vi ikke med Maja Lucas’ bog om berøring, men det samfundsmæssige perspektiv findes naturligvis i baggrunden, fx den nævnte #MeToo, feminismen, det antiautoritære 1968-oprør som et seksuelt opbrud. De 29 medvirkendes aldersspænd og livsfortællinger spejler naturligvis også samfundsændring og aftabuisering. Den omsiggribende internet-pornografi (visuel og hørbar mere end taktil!) ses der temmelig afslappet på – kun sexologen, der arbejder med afhængige, er harm, og på prostitution ligeledes.
Det er ikke en fagbog, men en læsebog – til natbordet, måske. “Der er så mange ting, der kommer med ind i det soveværelse,” (335) som én siger. Blandt de mange interviewbøger om seksualitet synes den at stå sig, for sin bredde og for dybden ind i de personlige private hjerne- og hjertekamre, så også relevante terapeuter bør kunne hente faglig inspiration.
Kvindehjerte uden sensation
Midt mellem de mange særskilte begærs-detaljer samles megen sund enighed, fx om at skelne mellem grænseløs og grænseoverskridende, om at det er dumt at gå i seng med sine venner, men ladsiggørligt at blive venner med dem, det er sket med, og om at få en afsluttet seksuel relation rundet ordentligt af.
Der gives bidrag til samtale ift. tidens mulige forvirring omkring de mange køn, og der rummes en del humor – som foruden mentalt overskud har med balancen mellem netop de fire klassiske kropsvæsker at gøre.
Maja Lucas’ hidtidige forfatterskab har været bredt sammensat af litteraturfag, romaner, essays og politiske indlæg, der både rummer samfundsorientering og blik for sammensat følelsesliv. Det fortsætter hun fortjenstfuldt her, og mht. emne, modig vilje og nænsom ærlighed i en autofiktiv og dokumentarisk form følger hun linjen fra bl.a. Suzanne Brøggers Fri os fra kærligheden og Maria Marcus’ Den frygtelige sandhed tilbage for 50 år siden, men sensationen kan ikke længere mobiliseres. Heldigvis.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
