FRILUFTSLIV // BÆREDYGTIGHED – Friluftsliv er den tredje mest skadelige fritidsaktivitet for miljøet i Norge, viser en rapport fra Vestlandsforskning fra 2007. Det skyldes primært den store produktion af udstyr og beklædning, som vi anskaffer os for at opleve naturen. Der er ikke gjort lignende undersøgelser i Danmark, men tendensen menes at gælde i andre lande, hvor friluftsliv er populært.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet 21. april, 2021.
Fænomenet har fået navnet ”bæredygtighedsparadokset”. Det paradoksale består i, at friluftsliv for mange handler om respekt for naturen og bæredygtighed. Den forbrugerkultur, som er forbundet med friluftsliv, ender dog med skade den natur, som udstyret skal give adgang til.
Færre ting til flere mennesker
Vi skal have færre ting, som kan anvendes af flere mennesker, mener den norske forsker i påklædning, køn og miljø, Ingun Grimstad Klepp. Især indenfor sports- og friluftsområdet, hvor beklædningsgenstandene er designet til meget specifikke aktiviteter:
“Jo mere tydeligt tøjet er tilpasset en enkelt bruger, desto vanskeligere kan det gå i arv og få flere anvendere,” siger hun.
Hvis vi havde den opfattelse, at kvinder og mænd skulle have forskellige redningsveste på, ville en skipper skulle købe dobbelt så mange veste for at dække sig ind. I stedet deles redningsveste op efter kropsvægt
“Det øger forbruget. I friluftsaktiviteter har vi derudover meget specialtilpasset tøj, uddyber hun. “Der er tøj til langrend, tøj til alpinski, tøj til vandring, tøj til klatring, og så videre.”
Redningsvesteksemplet
Ingun Grimstad Klepp giver et eksempel med redningsveste. Alle ombord på en båd skal have en redningsvest. Hvis vi havde den opfattelse, at kvinder og mænd skulle have forskellige redningsveste på, ville en skipper skulle købe dobbelt så mange veste for at dække sig ind. I stedet deles redningsveste op efter kropsvægt, som er det centrale parameter for vestens funktion.
Ligesom en redningsvest, har det vi køber til friluftslivet ofte et begrænset anvendelsesområde. Det er relativt sjældent, vi tager ud og står på ski, eller på fjeldtur. Derfor er det vigtigt at tøjet designes til at være fleksibelt i forhold til brugere, mener Ingun Grimstad Klepp.
Vi kan skåne miljøet ved at designe produkter med et bredere defineret anvendelsesområde
Hun mener også, at genanvendelige materialer er relativt ubetydelige når man ser på produktkæden som helhed. I stedet skal vi fokusere på, at produkterne anvendes af flere og over længere tid.
Producent eller forbruger: Hvem bærer ansvaret?
Vi kan skåne miljøet ved at designe produkter med et bredere defineret anvendelsesområde, mener den norske forsker. Vi kan også begynde at indeksere produkternes størrelser efter kategorier, som er identitetsneutrale; såsom kropsmål, kropstyper og pasform, fremfor køn og barn/voksen.
“Der er to overordnede udfordringer i samfundet. Det ene er den store udfordring med klima. Den anden store udfordring er integrering og tolerance, at få inkluderet alle,” siger Ingun Grimstad Klepp.
“Og begge disse to, miljø og inkludering, bliver udfordret af denne type produktion, som specialiseres mere og mere i de to kategorier – kvinder på den ene side, og mænd på den anden.” Læs mere om kønsopdeling i artiklen “Women’s size: Kønsopdeling i friluftstøj forvirrer forbrugerne”.
Philipp Kloeters, pressemedarbejder hos Fjällräven, er enig i, at det vigtigste i bæredygtighedsarbejdet er at sikre, at produktet bliver anvendt i lang tid. Han mener dog, at en lang produktlevetid sikres bedst ved en individualiseret brugertilpasning:
Spørgsmålet er, om trangen til at passe ind i de sociale kategorier overskygger hensynet til miljøet, når tøj og udstyr skifter hænder
“Et tidløst design og slidstyrke er nøglefaktorer i vores arbejde med bæredygtighed. Vores tøj passer, det er slidstærkt, og det er perfekt lavet til dit næste eventyr, siger han. Fjällrävens holdning er, at det op til forbrugeren, om de vil lade tøj gå i arv på tværs af brugernes køn- og alderskategori.
Individtilpasset produktion er en central del af forbrugerkulturen, som trives på menneskers frygt for at falde udenfor. Spørgsmålet er, om trangen til at passe ind i de sociale kategorier overskygger hensynet til miljøet, når tøj og udstyr skifter hænder.
Find rapporten fra Vestlandsforskning her.
LÆS MERE OM FRILUFTSLIV OG KØNSOPDELING HER
Topfoto: Af skribenten Louise Hollerup.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
