SYRIEN // REPORTAGE – Hvis kurdernes autonome administration ikke bliver anerkendt, og problemerne i Syrien ikke bliver løst, så bliver truslen fra IS heller ikke fjernet. Deniz Serinci er på rejse i det autonome Rojava, som intet land anerkender.
ROJAVA – Siden sommeren 2012 har kurderne i det nordlige Syrien haft de facto selvstyre. Selvstyret hedder officielt Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), i folkemunde kendt som Rojava – det betyder ”vest” på kurdisk og hentyder til, at de kurdiske områder i Syrien ligger i det, som kurdiske nationalister kalder for ”Vestkurdistan”. Selvstyret er ikke anerkendt af noget land.
I sommeren 2012 trak diktatoren Bashar al-Assads styre sig ud af området i borgerkrigens kaos, hvorefter Demokratisk Enhedsparti (PYD) overtog magten. PYD opbyggede en administration, og kurdiske skoler, der var forbudte under Assad, blev åbnet, ligesom den engang undertrykte kurdiske kultur er kommet til at blomstre.
Der bor millioner af mennesker, hvoraf de fleste er etniske kurdere, mens resten er arabere, assyrere, armeniere, turkmenere, tjerkessere, og så videre. Området styres militært af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der med vestlig luftstøtte nedkæmpede Islamisk Stats (IS) fysiske territorium i 2017 og 2019. Den vigtigste gruppe af SDF udgøres af Folkets Forsvarsenheder (YPG).
De lokale kurdiske myndigheder siger, at de frygter for fremtiden. Eksempelvis siger Nurshan Hussein, leder af det diplomatiske råd i DAANES, at de syriske kurdere frygter at blive glemt af det internationale samfund efter IS’ nederlag og stå alene med tusinder af fængslede jihadister og deres koner og børn.
Hvis vores autonome administration ikke bliver anerkendt, og problemerne i Syrien ikke bliver løst, så bliver truslen fra IS heller ikke fjernet, og de vil udgøre en trussel mod hele verden
”IS er ikke helt færdige. De har stadig familier i lejre og hemmelige celler og udgør stadig en stor trussel mod verden,” advarer Nurshan Hussein. ”I fremtiden er der risiko for, at IS vil angribe igen.”
Derfor ønsker hun, at verdenssamfundet anerkender DAANES.
”For hvis vores autonome administration ikke bliver anerkendt, og problemerne i Syrien ikke bliver løst, så bliver truslen fra IS heller ikke fjernet, og de vil udgøre en trussel mod hele verden.”
En anerkendelse kan de dog skyde en hvid pind efter, pointerer en kvindelig lektor på Kobani Universitetet, en af de kurdiske læreanstalter under betingelse af anonymitet.
”Hvis noget land anerkender os, vil Tyrkiet blive sure på dem,” siger hun. ”Se, hvad Tyrkiet gjorde imod Sverige.”
Tyrkiet betragter PYD og YPG for at være en syrisk gren af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der har været i krig med det tyrkiske militær siden 1984. Den konflikt har kostet over 50.000 mennesker livet.
Fra 2022 og to år frem spændte Tyrkiet i vrede ben for, at Sverige kunne blive medlem af Nato, fordi svenskerne støttede SDF.
Frygter tilnærmelse mellem Assad og Erdogan
Ud over IS frygter mange af de lokale, jeg møder her, også en tilnærmelse mellem to præsidenter. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og Syriens al-Assad.
Vi gider ikke tilbage til Assad. Under Assad havde vi ingen rettigheder
Erdogan erklærede i juli i år, at han er klar til at mødes med Assad og normalisere forholdet. Hidtil har Erdogan støttet Assads opposition politisk, militært og økonomisk.
Shera Ose er medlem af ledelsen i Det Syriske Demokratiske Råd (MSD). MSD er den politiske gren af SDF, som kontrollerer DAANES.
”En tilnærmelse mellem de to er ikke godt for os,” siger Shera Ose fra den kurdiske hovedby, Qamishli.
”Både den tyrkiske stat og den syriske regering frygter vores demokrati. De ønsker begge at udslette os for at føre deres interesser ud i livet,” mener hun.
Fremtid under Assad?
Den 55-årige mandlige skosælger i Kobani er meget stolt af sin by. Kobani var nemlig den første by i verden, der nedkæmpede IS. Efter 134 dage måtte jihadisterne i januar 2015 smide håndklædet i ringen og trække sig ud.
Hvis Assads regime ser mit navn og kritiske udtalelser, kan de komme efter mig
Assad trak sig ud af det nordlige, kurdiskdominerede Syrien på grund af borgerkrigens kaos. Når Syriens diktator vinder resten af landet, forventes det, at de kurdiske områder skal tilbage til regimet.
”Vi gider ikke tilbage til Assad,” siger skosælgeren. ”Under Assad havde vi ingen rettigheder.”
Skosælgeren vil være anonym. ”Hvis Assads regime ser mit navn og kritiske udtalelser, kan de komme efter mig.”
Kurdisk undervisning var forbudt under regimet. Efter en folketælling i 1962 blev de kurdere, der ikke kunne fremlægge dokumenter for, at de havde boet i Syrien før 1945, kategoriseret som fremmede og mistede statsborgerskab og rettigheder. Det var på daværende tidspunkt cirka 120.000-150.000 kurdere, det vil sige cirka hver femte kurder i Syrien.
Faktisk lykkes det mig ikke at finde nogen, der ønsker en tilbagevenden til Assad.
Vi ønsker, at kurdernes legitime rettigheder og eksistens bliver anerkendt i Syrien. Vi ønsker et Syrien, der er føderalt, demokratisk og progressivt, hvor alle folkeslag kan leve i fred
Det syriske regime afviser al tale om at give selvstyre til kurderne, og det er sjældent, at regimet omtaler DAANES offentligt. Men i 2019 udtalte Bouthaina Shaaban, en seniorrådgiver for Assad, sig under et møde i Moskva.
”Autonomi betyder opdeling af Syrien. Vi har ingen mulighed for at opdele Syrien,” sagde hun til Reuters.
Regimets holdning skuffer Muhammed Ismail, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Syrien (KDP-S).
”Kurderne har deres eget sprog og kultur. Vi ønsker, at kurdernes legitime rettigheder og eksistens bliver anerkendt i Syrien. Vi ønsker et Syrien, der er føderalt, demokratisk og progressivt, hvor alle folkeslag kan leve i fred.”
Konflikt med Tyrkiet
Ud over en tilbagevenden til Assads syriske regime frygter mange også en tyrkisk invasion.
Tyrkiet har længe anset DAANES for at være en trussel. Tyrkiet bomber jævnligt påståede PKK-stillinger i området. Allersenest i oktober 2019 invaderede den tyrkiske hær området og indtog flere kurdiske byer.
Erdogan sagde dengang under et pressemøde i Ankara:
”Lad mig understrege, at dette ikke er en operation imod kurderne, men mod PKK og dets søsterpartier. Kort sagt, så vil vi ikke tillade etableringen af en terrorstat i det nordlige Syrien.”
Jeg spørger Shera Ose om den tyrkiske anklage om, at kurderne ønsker at løsrive sig.
”Nej, vi accepterer aldrig separatisme,” siger hun. ”Vores projekt handler om en demokratisk nation og om folkeslagenes broderskab. Vi ønsker, at hele det syriske folk skal få deres rettigheder. Det er ikke separatisme.”
Både PKK og YPG betragter PKK’s stifter Abdullah Öcalan som deres leder. Der er billeder og statuer af Öcalan mange steder i DAANES. Det er normalt at møde krigere i SDF, der tidligere har kæmpet for PKK.
Shera Ose afviser, at DAANES skulle være forbundet med PKK.
”Der er en kæmpe afstand mellem os og PKK. PKK er her ikke. Vi er alle en del af Syriens folk.”
Under Assad var der tryghed, så længe vi ikke blandede os i politik. Under Erdogan vil vi få bomber i hovedet
”Hvorfor er der så billeder af Öcalan overalt? Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at I ikke har noget med PKK at gøre?” spørger jeg.
”Der er billeder af Formand Apo (Öcalans kaldenavn, red) i vores byer, ja. Det benægter jeg ikke. Det er, fordi han er manden bag disse idéer, idéen om en demokratisk nation og folkeslagenes broderskab. Vi er langt fra PKK, men vi er ikke langt fra Leder Abdullah Öcalan, fordi han står bag disse idéer,” svarer Shera Ose.
Men internationale eksperter fra den britiske tænketank The Henry Jackson Society siger, at PKK og YPG deler ”medlemmer, ideologi og kommandostruktur”.
Skosælgeren i Kobani betragter både Syrien og Tyrkiet som ”anti-kurdiske undertrykkere”.
”Men,” siger han med løftet pegefinger, ”jeg vil hellere have Assad her end Erdogan.”
”Men under Assad havde vi ingen rettigheder?” indvender en mand ved siden af.
”Ja,” nikker skosælgeren. ”Det får vi heller ikke under Erdogan. Men under Assad var der tryghed, så længe vi ikke blandede os i politik. Under Erdogan vil vi få bomber i hovedet.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
