TOMORROW FESTIVAL // REPORTAGE – “Med Tomorrow Festival får Danmark en ny og handlingsorienteret festival fyldt med musik, mad, talks og konkret inspiration til en mere bæredygtig hverdag.” Sådan skriver Tomorrow Festival i en pressemeddelelse fra maj 2021. Festivalen promoverer sig som en bæredygtighedsfestival, hvor klodens fremtid, miljøbalancer og social bevidsthed er de gennemgående temaer. Gorm Bloch fik via en fribillet i ellevte time mulighed for at besøge Valbyparken lørdag aften.
Festivalen refererer i samme pressemeddelelse til en rundspørge, der kortlægger at hele 64% af danskerne mellem 18 og 50 år mener, at livsstilsændringer er nødvendige, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Men hvilke ændringer og hvordan? Det ønsker festivalen at give sine bud på.
I fredags fik jeg en partoutbillet til Tomorrow Festival af en god ven, som arbejder hos By & Havn. Selskabet er en af festivalens mange sponsorer.
Ozonberiget Festival
Lørdag sidst på eftermiddagen kører jeg sydover til Valbyparken. Det undrer mig på vej derud, at man har valgt at placere festivalen fredag-lørdag, begge dage med start kl. 11. Hvorfor ikke lørdag-søndag?
Allerede på vej ned mod hovedindgangen ad den grønne boulevard får man fornemmelsen af ozonberiget frisk luft, høj blå himmel, og en efter festivalstandard uhyre høj hygiejne. Boulevarden med de lysegrønne trækroner er imponerende ren.
Ingen ødelagte telte, ramskarpe lugtindtryk, mudret tøj eller halvt åbne affaldsposer, hvori nogen har detoneret en granat. Her hersker nærmest schweiziske tilstande
Ingen knuste flasker, maltrakteret emballage, urinsøer eller efterladte ‘lånte’ indkøbsvogne fra Fakta fyldt med alskens brugte effekter. Ingen ødelagte telte, ramskarpe lugtindtryk, mudret tøj eller halvt åbne affaldsposer, hvori nogen har detoneret en granat. Her hersker nærmest schweiziske tilstande, milevidt fra eksempelvis Roskilde Festival eller for så vidt en gængs, mindre festival i det danske sommerland.
Der er ingen kø ved indgangen, så jeg får hurtigt armbånd på og stryger ind i det lille festivalmekka. Ifølge medarbejderne ved indgangen deltager estimeret 5.000 gæster i løbet af festivalens to dage. Inden for på området konstaterer jeg hurtigt, at der er lige så pænt og ordentligt som udenfor.
Rigeligt med sorteringsspande til genbrug af affald, nydelige toiletforhold og pænt afryddede borde, som i øvrigt er bygget af ølkasser med en tilskåret spånplade på. Princippet med ølkasser som mobile stole, borde og reoler anvendes endnu, og det er jo fortsat både enkelt og genialt.
Økologiske fristelser
Starter min tur rundt med en aperitif. En Aperol Spritz-lignende sag med 0.0% alkohol, der smager overraskende godt. Enebærkrydret, med dybde og varme sensationer i svælg og hals. Får en god snak med en af aperitiffens unge iværksættere, Patrik fra Slovakiet.
Han fortæller, at deres lille produktion holder til i Rødovre. De startede i 2018, opskrift og fremstillingsmetoden har de selv udviklet, og deres produkt Anaperitivo kom på markedet i 2019. Vi taler om organisk mad og drikke og også om en ny trend, der vinder frem i form af flere og flere alkoholfrie alternativer.
Programmet på festivalen er tilrettelagt således, at man pendulerer mellem de tre scener og med lidt god vilje kan nå både musik og talks. Desværre er Bjarke Ingels lørdag aften på Talk aflyst, og jeg får ikke smagt Meyers bæredygtige ‘Chunky Greens’ eller gastronomi fra havet med confiteret blækstrutte og ristet tang.
Af andre fristelser kan nævnes friske østers, som kan købes fra en vogn. De ser indbydende ud, men prisen fremgår ikke, og jeg tvivler på, at den er helt så indbydende. Til gengæld får jeg smagt en vegansk yoghurt fremstillet af hvede og mandler.
Programmet på Talk-scenen har en del samtaler, jeg godt ville have overværet, men disse er allerede løbet af stablen fredag. Jeg ville godt have hørt samtalen mellem Julia Gillard og Morten Bo Christiansen.
Danmarks største virksomhed tegner sig for en CO2-udledning, som svarer til resten af Danmarks. Målet er at være CO2-neutral i 2050
Sidstnævnte er ‘Head of Decarbonisation’ hos A.P. Møller – Mærsk. Immervæk en forpligtende titel, og den vidner om høj prioritet på området hos det gamle rederi. Danmarks største virksomhed tegner sig for en CO2-udledning, som svarer til resten af Danmarks. Målet er at være CO2-neutral i 2050, og i 2023 stævner verdens første containerskib på grønt brændstof ud.
Kunstig intelligens og deponi-affald
Med aperitif i hånden går jeg videre rundt på pladsen. Nærstuderer en avanceret affaldssorteringsenhed, som via kunstig intelligens og billedegenkendelse kan sortere genbrugeligt affald. Christian, der snart skal skrive speciale i robotteknologi på Syddansk Universitet, har udviklet prototypen med en studiekammerat. De har derudover en pige fra CBS til at stå for markedsføringen i deres 3-personers team.
Christian fortæller, at de aktuelt tester prototypen på en genbrugsstation i Odense. De har en god business case, særligt i forhold til deponi-affald. Her har den pågældende station en udgift på 150 mio. årligt, da borgerne grundet manglende oplysning smider genbrugeligt materiale i deponibeholderne, som så skal sorteres manuelt efterfølgende.
Møder to skrivemaskiner fra dengang smartphones var en prometheusk tanke og en computer noget, man kunne dele i husstanden, hvis man var heldig
Via den nye robotassisterede teknologi kan denne udgift reduceres med over 50 pct, vel at mærke når investeringen er trukket fra i ligningen. Prøv at foretage regnestykket på landsplan.
En anden stand inviterer til private tanker om miljø, drømme om fremtiden og ens egen gør-en-forskel-rolle. Ingen digitale kontaktpunkter her; man går ind i en tunnel, møder to skrivemaskiner fra dengang smartphones var en prometheusk tanke og en computer noget, man kunne dele i husstanden, hvis man var heldig.
En pige på omkring 10 år og hendes mor er i gang ved den ene maskine. Det er altså svært, bedyrer pigen, og det har hun sådan set ret i. Tasterne skal trykkes effektivt og kontant ned, og der er ikke plads til fejl, da hvert eneste tegn fanger. Medmindre man har sådan et lille papir med rettelak som holdes henover papiret, idet hammeren slås ned, husker jeg.
Skrivemaskiner er monospatierede, så emojis og sjove fonte er der heller ikke noget af. Indenfor og uden for tunnelen hænger papirer med folks kommentarer på små klemmer.
Varme toner i det kølige tusmørke
Så til musikken: Hører Calby på Engage-scenen. Energisk guitardreven poprock, der får dansefødderne til at flytte sig hos dele af publikum. Derefter Hans Philip på Feel, festivalens største scene, hvor et langt mere afdæmpet udtryk, primært med med vokal og vibrafon, fylder den kølige aftenluft.
Under sidstnævnte bliver jeg spontant betaget og lykkelig over, hvor dejligt det er igen at kunne høre nærvær i en stemme, sprød guitar og en vuggende bas-masserende vibrafon med lange bølgende efterklange, strømmende ud af et præcist og potent højttalersystem. Hvor har vi dog savnet det!
Det musikalske højdepunkt for mig er dog uden tvivl Selma Judith kl. 22 på Engage. Tidligere på aftenen overværede jeg ensemblets lydprøve, og det lovede godt. Med en syv mand stor besætning, herunder violin, og en harpespillende, alfemytologisk ung kvinde med stor, utæmmet vokal og et karismatisk scenenærvær.
Selma Judiths stemme er lige så sirenesmuk, skrøbelig og sart, som den er magtfuld og furiefrådende, når det er det, hun vil
Jeg bliver ikke skuffet, da ensemblet går på scenen. Elegant avantgarde-pop med fine melodilinjer og harmonier. Skønt med de akustiske instrumenter, som tilfører de elektroniske motiver mere organiske og historiske klangflader. Selma Judiths stemme er lige så sirenesmuk, skrøbelig og sart, som den er magtfuld og furiefrådende, når det er det, hun vil.
Det kan være lidt fristende at associere til Björk, både når det gælder musikalske arrangementer og den vokale vulkan – men Selma Judith er helt sin egen.
Bæredygtighed: Mediernes nye megatrend?
Bæredygtighed handler om jordens ressourcer og vores fremtidige overlevelse, men i vores nuværende epoke også om social samvittighed, anstændige arbejdsforhold og moralske kodeks. Det virker i den forbindelse næsten umuligt, at #MeToo og identitetspolitik ikke kommer ind i ligningen?
Der er altid en presserende mærkesag på massemediernes dagsorden, noget som fylder og kommer i vejen. Er det ikke på tide, at miljø og klodens balancer kommer helt frem i spalterne, insisterende og uafviseligt, og gerne med den unge generation som glødende proselytter?
Spørgsmålet er så, om de temaer – udfordret af et sensationslystent mediebillede og en informationsoverloadet borgerhjerne – kommer til at fylde (lidt) for meget og dermed risikerer at interfere med det efterhånden akut nødvendige fokus på vores miljøadfærd? Jeg stiller blot spørgsmålet.
Der er altid en presserende mærkesag på massemediernes dagsorden, noget som fylder og kommer i vejen. Og ærligt talt: Er det ikke på tide, at miljø og klodens balancer kommer helt frem i spalterne, insisterende og uafviseligt, og gerne med den unge generation som glødende proselytter?
For Selma Judiths vedkommende benytter hun i en pause mellem to numre lejligheden til at rette en appel til publikum og kolleger i musikbranchen: “Vi skal have noget mere transparens i musikverden!”, deklamerer hun og tilføjer, at det skal være ok at være åben om sine følelser og egen skrøbelighed som performer, både fra scenen og i den offentlige debat.
Med bandet spiller hun nummeret Hollow Ground, og jeg hører det straks igen senere, da jeg kommer hjem.
Selma Judith er bramfri og med en umiddelbar og u-manuduceret ægthed i sin optræden. Som boblende, kogende vand fra jordens indre; spontan glæde, besværlige følelser og fuck-it attitude. “Den næste sang handler om en fyr jeg mødte i byen, som….ja…bare skulle være gået hjem!”. Så er det vist sagt.
Jeg forlader Tomorrow lørdag aften kl. 23, hvor Scarlet Pleasure runder festivalen af på Feel. Det er blevet aftenkøligt, indtrykkene har været nok, og det trækker at komme hjem til varm te, skrive et par noter og researche. Hjemme erfarer jeg, at der allerede findes en del bæredygtige festivaler rundt omkring i Europa. Terraforma (Milano), We Love Green (Paris) og Secret Solstice (Reykjavik), for nu at nævne tre markante.
Festivalerne har både mediernes og borgernes positive bevågenhed, og dermed potentialet til at blive frontløbere for en vital megatrend: At passe på jordens ressourcer, hinanden og kommende generationer
Nu har jeg selv oplevet en bæredygtighedsfestival, og det virker oplagt, at fremtidens festivaler kan og bør gå forrest på miljø og bæredygtighed. De repræsenterer events med forsamling af tusindevis af mennesker og dermed højt forbrug og miljøaftryk. De drives ofte af kreative og idealistiske ildsjæle og formår også at finde relevante partnere og sponsorere.
Endelig har de både mediernes og borgernes positive bevågenhed, og dermed potentialet til at blive frontløbere for en vital megatrend: At passe på jordens ressourcer, hinanden og kommende generationer.
Tilbage til nutiden
Mandag to timer inden redaktionens deadline: Frokostsulten og i egne tanker krydser jeg Lille Kannikestræde. Får et mindre chok ved et kraftigt dyt bagfra. En sort kassebil ruller lydløst forbi. Vinduet rulles ned, og den kvindelige fører undskylder forlegent og forklarer, at det jo er en elbil, så hvad skal hun gøre? Alt i orden, svarer jeg.
Da hun ruller videre ser jeg det gule logo på bilens venstre fordør: Tomorrow Festival. Selvfølgelig! Smiler for mig selv og er tæt på at halse efter hende med en kæk, anekdotisk kommentar. Advarsel i form af lyden af en vindklokke eller varm tuba havde været at foretrække – men elbilerne vinder frem, og sammen skal vi nok finde en bæredygtig løsning på både trafiksikkerhed og pædagogisk-musikalske lydsignaler fra batteridrevne transportmidler.
LÆS FLERE ARTIKLER OM BÆREDYGTIGHED HER
LÆS FLERE FESTIVALREPORTAGER HER
Topfoto og øvrige fotos: Gorm Bloch
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
