TEATER // KLUMME – Sådan siger skuespilchef Morten Kirkskov omkring prøverne på den internationalt roste forestilling Arven, der har premiere i slutningen af marts på Det Kongelige Teater. Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater, og Ole Blegvad, teaterskribent på POV, fortsætter deres mailkorrespondance om forventningerne til stykket, der handler om relationer mellem homoseksuelle mænd i tiden efter AIDS-epidemien.
Arven er historien om en gruppe homoseksuelle mænd fra tre generationer, der søger efter den arv, der binder os sammen som mennesker og elskere. Det er en fortælling om generationen, der fulgte efter dem, der blev ramt af AIDS-epidemien. Forestillingen er speciel, fordi den foregår over cirka 8 timer og kan ses enten som heldagsforestilling eller som to separate forestillinger på hverdage på ca. tre timer og 30 minutter.
Inden premieren har Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater og medvirkende i ”Arven og POV’s teaterskribent, Ole Blegvad korresponderet om Arven og om de associationer, der opstår, når man som Kirkskov og Blegvad er født med en uges mellemrum i 1963 og er homo.
Den første del af korrespondancen blev bragt for et par uger siden. Nu tager Kirkskov og Blegvad tråden op igen.
#7
16. februar 2023
Kære Morten
Det er et stykke tid siden, vi sidst skrev om prøve m.m. Kan du ikke prøve at sætte os tilskuere ind i, hvor langt I er, hvad der er vigtigt lige nu i prøveforløbet osv.?
KH
Ole
Kære Ole
Vi er der, hvor vi har rørt ved alle scener, nogle mere end andre, og er vi tilbage i de første akter, som jo nu står i et lidt andet lys, fordi vi har mærket hele historien. Stykkets karakterer og temaer overrasker os stadig med dejlige bagholdsangreb, og vi er fortrøstningsfulde. Vi skal ud af prøvelokalet og ind på scenen med vores prøver fra d. 28. februar, og det er altid lidt af et chok og en åbenbaring på samme tid. Pludselig er der et stort publikumsrum derude, og man mærker blodet løbe rundt i kroppen på en lidt anden måde end i det mere trygge arbejdsrum, som prøvelokalet er.
KH M
#8
19. februar 2023
Kære Morten
Kan du trækker os længere ind i prøverummet? I er 13 skuespillere – i alle aldre, med forskellig erfaring både i livet og som skuespillere. Hvordan rammer I en dynamik, hvor I både er på arbejdet, får nye kollegaer til en forestilling og så skal rammet en kunstnerisk energi?
Kh
Ole
Morten Kirkskov:
Det er et af de dejligere, sjovere og varmere prøverum, jeg har været i. Egentlig er vi jo ikke spillere i ALLE aldre – der er de unge og de gamle (eller ældre) – 10 unge mænd i 20érne/30érne, Jens Jørn og jeg er lige på hver sin side af 60, og Karen-Lise er 70. Det er meget inspirerende.
Karen-Lise, som spiller en meget særlig rolle, som jeg ikke vil spoile for meget om andet end at fortælle, at den ligger meget koncentreret i stykket, hvilket betyder at hun ikke løbende er til prøve ligesom os andre, og hun sidder altså helt opslugt og kærligt deltagende til prøver, hun egentlig ikke behøvede at være til, og sådan har jeg det også selv. Det er lige så interessant at være på, som at kigge på.
Det er til en vis grad et meget følelsesladet rum, jeg lægger mærke til flere tårer, latterudbrud og kram og omfavnelser end på andre produktioner. Der deles rundhåndet ud af erfaringer fra egne liv, og det ser man ikke så tit.
#9
24. februar 2023
Ole Blegvad:
Det lyder spændende. Opstår der ikke – som i alle andre grupper – en form for hierarki?
Morten Kirkskov:
Hierarki er ikke et ord, der passer på arbejdsrummet på denne forestilling, og jeg oplever mindre og mindre hierarki i vores prøveforløb. Som ung skuespiller var det klart, at temperaturen ændrede sig, og folks opmærksomhed og åndedræt ændrede sig, når f.eks. “store” skuespillere var i rummet. Men her, nej.
#10
25. februar 2023
Kære Morten
Lyder dejligt, hvis I helt kan undgå et hierarki på produktionen, selvom det i nogle tilfælde kan være nødvendigt og givende for kreative processer. Og imponerende fordi du, som skuespilchef, selv er med på gulvet.
Jeg synes altid kreative processer er spændende. Jeg kan huske, nogle af mine første input var fra Odense Teater – og Jens Jørn Spottag kan formentlig genkende historien. Her lød det, at skuespilleren Birgitte Federspiel, der i 1980’erne var teatrets helt store stjerne, tit kom til prøverne og nærmest var mere forberedt end instruktøren. Hun havde sit eget bud på sin rolle og stykkets tolkning med til nærmest første prøve – klar til diskussion om målet med en given forestilling.
Men hvis vi bliver i det kreative prøverum på Arven, og udskifter ordet hierarki med erfaring, hvilken proces foregår så?
Kh
Ole
Morten Kirkskov:
Erfaring er en sær størrelse. Den er der sjældent, når man har brug for den, og overfor andre kan den let virke patroniserende. Så jeg selv holder mig tilbage – så godt jeg kan. Jeg kan gå efter sproglige ting – tryk og udtale, eventuelt timing, som jeg VED, jeg kan noget om – men jeg udøver ikke erfaringsmagt, eller hvad sådan noget hedder, når det kommer til, hvordan yngre spillere spiller/ tolker deres roller.
#11
28. februar 2023
Kære Morten
Erfaringsmagt – det var dog et trist og energiforladt ord. (Det står heldigvis ikke i ordbogen) Godt du ikke udøver det! Jeg får helt ondt i maven. Det er jo netop en form for erfaringsmagt, som alt for mange især magtfulde mænd har brugt i både dit og mit fag gennem mange, mange år. (Eksempler, når det er gået mest amok: Harvey Weinstein i USA, historierne om Pigekoret og TV2 her i Danmark.).
Men det er ikke den måde at bruge erfaringen og magten på, som jeg mener. Faktisk tænker jeg slet ikke magt ind her. Derimod, synes jeg, at en på 27 år kan komme med en lige så vigtig erfaring, som en på vores alder. Og hvis man blander det sammen, så får man – er min erfaring – en god kreativ cocktail af erfaring.
Hvad tænker du om den form at bruge erfaring på? Men så måske skal vi ellers rykke lidt videre i processen. Det er jo Thomas Bendixen, der er instruktør, hvordan er hans rolle i forhold til tolkning, jer spillere osv.?
Kære Ole
Det kan være svært at lære af andres erfaring, men det ville være smart for os allesammen at blive bedre til det. Vi har en tendens til, at vi lige må afprøve det selv, f.eks. er der jo mange rygere, der ikke mener, de bliver syge af at ryge, ligesom 99% af alle rygere gør.
Men jeg forstår hvad du mener, og når vi arbejder med Arven, er det jo erfaringerne med stoffet, vi kan sætte ind på en fælles konto, og dermed gør os alle rigere. Livserfaring er noget andet, men hvis man har en god kemi, og det synes jeg vi har på holdet, kan den sagtens deles på tværs af alder til alles og forestillingens bedste.
M
#12
5. marts 2023
Kære Morten
Det er virkelig spændende med erfaring. At give og modtage på en konstruktiv måde uafhængig af position. Hele vores samfund er jo nærmest bygget op omkring erfaringer, som vi giver videre fra generation til generation. Så udbredt, at erfaringer kan virke forstokkede og uden visioner.
Den unge franske forfatter Édouard Louis skriver i bogen Hvem Slog Min Far Ihjel, om faren og hans position i det franske samfund. Og dermed hans erfaring i livet.
”Du havde ingen penge. Du kunne ikke studere.
Du kunne ikke rejse. Du kunne ikke realisere dine drømme.
Dit liv kan næsten kun beskrives i negationer.
I ”Væren og intet” spekulerer Jean-Paul Sartre over forholdet mellem væren og handling. Bliver vi defineret af det vi gør? Er vores væren defineret af det vi foretager os. Udgøres manden og kvinde af det de gør? Eller er der en afstand mellem virkeligheden og vores handlinger? Dit liv er et bevis på, at vi ikke er det vi gør. Tværtimod. Vi er det vi ikke har gjort. Fordi verden eller samfundet har forhindret os i det. Fordi det Didier Eribon kalder domme, har slået ned på os.
Homo, trans, kvinde, sort, fattig
Og har gjort visse liv, visse erfaringer og visse drømme utilgængelige for os.”
Det er jo smukt og trist på samme tid. Tænk, at visse erfaringer kan være utilgængelige. Derfor skal vi være lyttende og modtagende over for alles erfaringer.
Du får lige dette igen: Men så måske skal vi ellers rykke lidt videre i processen. Det er jo Thomas Bendixen, der er instruktør, hvordan er hans rolle i forhold til tolkning, jer spillere osv.?
Morten Kirkskov:
Thomas fortæller os altid, at ‘historien’ er hovedrollen og karaktererne er underlagt den og ikke skuespillerne som sådan. Der er dog højt til loftet i forhold til, hvad vi selv kan byde ind med. Det handler om balancer, når det gælder emotioner og fysik, tempo og timing. Det snakker vi en del om. Nogle gange tjener en skuespillers første umiddelbare bud historien, andre gange ikke, og så må der jo forhandles – og det bliver der så, på en frugtbar måde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
