
TEATER // KLUMME – Arven er en dybt bevægende forestilling, fortæller skuespilchef Morten Kirkskov. Den handler om tre generationer af homoseksuelle i kølvandet på AIDS-epidemien og er ifølge Kirkskov og journalist Ole Blegvad nok det mest hotte og dramatiske værk på den internationale scenekunstscene. Hvorfor? Det emailer de to om i en emailtråd.
Opdatering af redaktionen 12. juni: Arven vinder prisen som årets Reumert, som uddeles 12. juni, meddeler CPH Stage og Dansk Teater:

Den originale artikel starter her:
Arven er historien om en gruppe homoseksuelle mænd fra tre generationer, der søger efter den arv, der binder os sammen som mennesker og elskere. Det er en fortælling om generationen, der fulgte efter dem, der blev ramt af AIDS-epidemien.
Forestillingen er speciel, fordi den foregår over cirka 8 timer og kan ses enten som en heldagsforestilling eller som to separate forestillinger på hverdage på ca. tre timer og 30 minutter.
Inden premieren korresponderer Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater og medvirkende i Arven, og teaterskribent Ole Blegvad om forestillingen og om de associationer, der opstår, når man som Kirkskov og Blegvad er født med en uges mellemrum i 1963 og er homoer.
Første mailkorrespondance kommer her:
#1
28. januar 2023
Kære Morten
Nice, at du vil være med til denne mailen frem og tilbage i forbindelse med forestillingen “Arven” af den amerikanske dramatiker Matthew Lopez, som har premiere på Det Kongelige Teater d. 25. marts. Jeg kan lige så godt indrømme, at “Arven” helt klart er den forestilling, jeg glæder mig mest til i teatersæsonen 2022/2023 – whatever, det er nok fordi, jeg er gay/queer/homo/bøsse – hvad skal vi egentlig kalde os/det i denne korrespondance?
Nå, men I har været i gang med prøverne i en lille måned. Hvad tænker du – skal jeg glæde mig som en vanvittig og hvorfor?
Kære Ole
Jeg tror, vores generation er glad for at blive kaldt bøsser. De yngre medvirkende, hvoraf der er 10 fantastiske skuespillere, som er i 20´erne og 30’erne siger mest ”homo” om sig selv og andre. Det smitter lidt, så nu gør jeg det også.
Jeg tror godt, jeg allerede nu kan sige, at du har grund til at glæde dig så meget, som du gør. Fortællingen åbner sig dag for dag for os, og det er tydeligt, at dette er en af de HBO/Netflix-serier, man bare må se – og på teatret. De to dele har hver tre akter, som er på cirka en time – det viser sig at være et perfekt format, og det håber jeg også, det bliver for publikum. Og ja, vi græd allerede på læseprøven – og gør det stort set dagligt. Ikke fordi vi er gode endnu, men fordi teksten er stærk (og også lidt fordi vi allerede er gode – eller de andre er i hvert fald).
P.S.
”Super nice” siger man til gengæld ikke længere, har jeg fået at vide. ”Nice” måske, men ikke ”super nice”, det kan være lidt boomer bøsset at sige det, tror jeg.
Og ellers synes jeg vi skal kalde os det hele her. Jeg opfatter mig i hvert fald som i hvert fald både gay og bøsse og homo. Queer er for mig mere en indstilling – ligesom feminist, og jeg ved ikke på stående fod, om jeg er nogen af delene – det kommer an på, hvem der definerer det, tror jeg.
Ja, gu´ skal du glæde dig, selvom jeg jo allerede nu kan være bange for, vi ikke lever op til dine tydeligvis høje forventninger. Glæd dig, hvad skulle du ellers gøre, være sur for en sikkerheds skyld? Nej, lad andre – journalister – om det.
KH Morten

#2
29. januar 2023
Det lyder spændende. Kan du fortælle (lidt) mere om plot, grundfortællingen? Og hvorfor tror du, Arven allerede nu er blevet et homo-ikonisk stykke? The Inheritance, som det hedder på engelsk, er jo forholdsvis nyskrevet – fra 2018, hvor det havde premiere i London.
Og interessant, at vi stadig ikke har et fast ord for forhold mellem mænd. Jeg rykket lidt rundt mellem homo, gay og bøsse. Det eneste jeg ikke bruger, er queer, som mange unge bruger i dag. For mig giver queer associationer til tidligere tider. Bøsse er (desværre) blevet lidt et skældsord. Engang for nogle år siden, hvor min kæreste og jeg talte med min nevø, der dengang var 8-10 år, og hvor V sagde bøsse, nærmest frøs han i øjeblikket og udbrød:
– Hvad er I bøsser?
– Ja vi er, du ved da godt, at vi er kærester?
– Ja, det ved jeg godt. Jeg ved, I er homoseksuelle, men jeg vidste altså ikke, at I også er bøsser!
Alle hans tanker om os – også måden, de ældre brugte ordet bøsse i skolegården, kunne han ikke få til at passe sammen.
Morten Kirkskov:
Jeg sidder i mit sommerhus og lærer tekst udenad, og ordene sniger sig ind på mig, som om de kom fra mit eget liv – det sker ikke så tit.
Grundfortællingen er enkelt og alligevel kompliceret: En flok unge bøsser i New York i 2016 er ved at skrive deres historie og er gået i stå og får hjælp fra Morgan (E.M. Forster, spillet af Jens Jørn Spottag), som jo er en af litteraturens største forfattere og skabsbøsser. Hen guider den historie, de unge fyre skriver sammen, mens de begynder at spille historien: Rollerne fordeles undervejs, og man kan protestere mod, hvad der sker med ens rolle, men det er ikke sikkert, man får ret. Hvis de andre bestemmer sig for, at karaktererne skal kneppe, skal de kneppe, og hvis de skal dø inden jul, så skal de dø inden jul. Stykket er konstrueret sådan, at det skrives, mens det udspilles for vores øjne. Og det handler om, hvem vi alle står på skuldrene af, og hvordan vi forstår vores seksualitet, og hvordan samfundet behandler den. Næsten alle spiller flere roller, så der er et hav af skæbner på scenen. Jens og jeg spiller et bøssepar, der har været sammen i 36 år og har tacklet AIDS-epidemien helt forskelligt, og det er afgørende for de unge bøssers færd videre i livet.
#3
30. januar 2023
Kære Morten
Du sidder i sommerhuset og lærer teksten. Det fører mig over i en af de ting, jeg har tænkt på: Hvordan er det at lære tekst til 7-8 timers teater fremfor til 2-3 timer? Er meget sværere? Hvad er teknikken, og bruger alle skuespillere den samme lærings-/huske teknik? (Jeg talte med Lise Baastrup, hun kan – hvis hun lige husker efter – stadig huske roller tilbage fra tiden på Aalborg Teater. Det lyder jo helt crazy, haha.)
Kære Ole
Jeg tror, vi alle sammen lærer udenad på forskellige måder. Talte netop med Jens Jørn om det i dag, fordi han har nogle flere sider lange – vildt smukke – klamamser, hvor han taler om sin egen og min karakters 36 år lange samliv. Dem lærer man på en særlig måde, fordi man jo er alene på ene måde, mens man i højere grad lærer kortere replikker i dialog med andre på gulvet, om man så må sige.
Stykket er jo et maraton, en hel serie og ikke bare et par episoder, og der er ikke andet at gøre end at tage det fra en ende af.
Jeg kan også huske en del replikker udenad fra gamle roller. Jeg kan huske store dele af Den fremmede (Camus) udenad, og den spillede jeg immervæk tilbage i midt halvfemserne. Og jeg husker det meste af Scener fra et ægteskab. Sofie Gråbøl og jeg skriver stadig replikker derfra på sms – gode replikker til at sige noget om, hvordan man holder af hinanden.
#4
1. februar 2023
Kære Morten
Jeg har altid været superfascineret af, hvordan skuespillere lærer teksten udenad. Så lad os blive lidt mere forklarende i det rum. Måske lidt mere læringsteknikker, men også: Hvordan mødes I så i prøverummet? Hvor meget skal man kunne sin tekst? Hvad hvis man ikke kan sin tekst – er man så “den dovne”, eller hvordan er kulturen i dette forløb, hvor alle skal lære teksten?
(Hvis det så “kikser” med at huske, så har man jo suffløsen, eller hvordan er det nu i 2023? Siden jeg var 6-7 år, har jeg jo haft Birgit Wagner som “moster”/relation i familien. Hun var jo suffløse en menneskealder på Odense Teater.)
Morten Kirkskov:
Der findes ingen særlige teknikker, tror jeg. Eller der findes mange, ligeså mange som særlige skuespillere. Nogen tager det på grafikken, nogen tager det på fysikken – hvor står jeg på scenen, når jeg siger den og den replik, og med velskrevne stykker er der en rytme, man følger.
Kh M
#5
4. februar 2023
Kære Morten
Vi slipper – indlæring. Jeg kiggede lige tilbage i tråden. Hvad er dit svar på:
Hvorfor tror du Arven allerede nu er blevet et homo-ikonisk stykke? The Inheritance, som det hedder på engelsk, er jo “kun” fra 2018, hvor det havde premiere i London. Hvad er det stykket kan? Rammer det noget tidsånd?
Kære Ole
Som prøverne skrider frem, forstår jeg mere og mere hvorfor det rammer så mange mennesker, ikke bare homoer. Det handler om identitet og historie, om at formulere sin historie i forhold til kærlighed, samfund, sex og død. Det er en masse skæbnefortællinger der væver sig ind i hinanden og forandres ved det.
Og ja, det er kolossalt overvældede at beskæftige sig med at vores generation mistede så mange venner og elskere og livspartnere pga. en sygdom ingen myndigheder eller magthavere ville kendes ved før det faktisk var for sent.
Kh M
#6
6. februar 2023
Kære Morten,
Tak for svar. Du får hilsen fra London – hvor du jo også har din gang – retur.
Så Cabaret forleden. For fjerde gang på 11 måneder (lige i overkanten måske). Og faktisk efter Dramaten i Stockholm, Aarhus Teater og Operaen i Göteborg, så synes jeg faktisk ikke, de skandinaviske teatre stod dårligere end forestillingen i “musical London”, hverken på fortolkning eller cast!
Nå, men tilbage til Arven. Hvor så du den egentlig først? Hvordan besluttede du/I, at den skal sættes op? Og hvordan er det egentlig med ophavsrettigheder mm?
Kh
Ole
Morten Kirkskov:
Jeg så ikke Arven, før vi bestemte os for at lave den. Jeg læste stykket på min telefon og kunne ikke slippe det, jeg hylede undervejs og endte med at hulke så meget, at min kæreste troede, at nogen var død. Siden har jeg set det i Sverige. Det fik mig ikke til at fortryde.
Rettighederne køber man helt normalt som med de fleste stykker, hvor forfatteren ikke har været død i over 70 år.
Arven har premiere på Det Kongelige Teater d. 25. marts 2023.
Manuskript: Matthew Lopez
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Medvirkende: Emil Blak Olsen, Alvin Olid Bursøe, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Anton Hjejle, Kristoffer Eriknauer, August Issac Carter, Troels Kortegaard Ullerup, Herve Toure
Læs mere i POV om forestillinger på Det Kgl. Teater her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her