TEATER // ANMELDELSE – I Det Ny Teaters opsætning af The Sound of Music synger og spiller castet, så hårene rejser sig og tårekanalerne fyldes. Man skal være gjort af den hårdeste alpegranit for ikke at smelte og smile i de bløde teatersæder, samtidig med at man mærker gyset over klassikerens pludselige, ubehagelige samtidsrelevans.
I anledning af 60-års jubilæet for filmklassikeren The Sound of Music har Det Ny Teater valgt at opsætte sceneversionen af samme navn. Man må antage, at langt de fleste publikummer har en erindring om at have set Julie Andrews løbe legesygt rundt i de østrigske alper som det håbløse ”smertensbarn” Maria. En nonne-novice, der udsendes som guvernante for hele syv Von Trapp-børn og forelsker sig i den kølige Kaptajn Von Trapp.
I 2025-versionen på Det Ny Teater spilles den hjertevarme Maria overbevisende af Isabel Scwartzbach. Der er noget moderne Disney-prinsesse, der møder møder Evita, over fortolkningen. Scartzbacks stemme er lækker og fløjsblød.
Sød så det næsten hviner i tænderne i første akt, men, som min 12- snart 13-årige ledsager bemærker, så bliver Maria mere voksen og alvorlig i akt to som hustru og mor i Von Trapp-huset.
Det er i det hele taget imponerede, hvor naturligt børnene fremstår i samspil med Isabel Scwartzbach
Det er næppe en spoiler, at Maria ender med at vende nonnelivet ryggen og gifte sig med Kaptajn Von Trapp, her i en stoisk, dybt indigneret og nazi-kritisk fortolkning af Peter Plaugborg. Maria lærer Kaptajnen at føle igen gennem musik.
Og jaja, Kaptajnen kunne jo bare gå i terapi og behandle sine traumer og i stedet for at efterlade stakkels Maria med den følelsesmæssige opdragelse af en voksen mand, men hvis vi lader en klassiker være en klassiker, så køber man nemt romancen mellem de to – især deres ”voksne” kys under stjernehimlen – damn.
Ikke meget nyt under alpesolen – MEN!
Denne opsætning af The Sound of Music leverer altså ikke meget nyt i iscenesættelsen, bortset det troværdige cast af Von Trap-børn – her må især nævnes Valter Ekander Munch som premiereaftenens Kurt, der få minutter efter introduktionen havde vundet publikums hjerter.
Det er i det hele taget imponerede, hvor naturligt børnene fremstår i samspil med Isabel Scwartzbach, der spiller i øjenhøjde med alle børn, uden at overskygge dem – her er instruktør Martin Lyngbo lykkes særlig godt.
Ikke desto mindre kan man savne en opdatering af scenemekanikken på Det Ny Teater. Selvom det er lidt hyggeligt, at man kan mærke, man er i et godt gammeldags teater, når man hører drejescenens hjul og gardinernes knirken, virker det bare lidt støvet
Af Von Trap-børnene må også fremhæves Ronja Thusgaard-Madsen, som har sin professionelle debut i rollen som Liesl. Med sin imponerende, sikre vokal, kan man sagtens forestille sig, at dette bliver den første i rækken af mange store musicalroller på den danske teaterscene.
Stykkets mest fremtrædende præstation leveres dog af Louise Fribo, som ved premieren høstede et stående bifald for sin bevægende version af ”Bestig hvert et bjerg” (Climb every Mountain). Alene den er værd at forestillingen for, selvom Fribo i det hele taget er fantastisk i rollen. Denne anmelder anbefaler kleneex i lommen til publikummer, som med stor til moderat lethed lader sig bevæge.
Det Ny Teater på tronen
I et musicaldanmark, der langsomt mættes af jukebox-musicals og filmadaptationer, sidder Det Ny Teater solidt på klassikertronen. Der er i skrivende stund solgt mere end 45.000 billetter til forestillingen.
Og det med god grund, for The Sound of Music på Det Ny Teater gør det, som de gør allerbedst: Leverer en forestilling med veloplagt cast, velspillende orkester og kærlighed til originalmaterialet. Man får, hvad man regner med, når man køber billet til forestillingen.
Ikke desto mindre kan man savne en opdatering af scenemekanikken på Det Ny Teater, der i år kan fejre 30-års jubilæum for genåbningen i 1994. Selvom det er lidt hyggeligt, at man kan mærke, man er i et godt gammeldags teater, når man hører drejescenens hjul og gardinernes knirken, virker det bare lidt støvet.
Når der så pludseligt projekteres filmklip af marcherende nazister på fortæppet, er det som om Det Ny og det gamle clasher og skaber en disharmoni, der hiver en ud af fortællingen. Samtidig bemærker man, at lyden ikke altid helt spiller og det er synd, når det meste andet gør.
Den tydelige indignation
Noget af det der til gengæld (desværre) spiller, er forestillingens relevans i forhold til samtidens uhyggelige, politiske uroligheder. Kaptajn Von Trapp siger, som en af de få, fra overfor Nazitysklands invasion af Østrig i 1938 og må flygte med familien som konsekvens. Plauborg spiller rollen med så stor alvor, at det næsten føles personligt.
Camille-Cathrine Rommedahl spiller ikke usympatisk Elsa Von Schräder, der trods alt kan se fordele for forretningslivet ved den tyske invasion. Generelt er det rigtig fint, at Von Schräder ikke bliver portrætteret som den onde stedmor, men et produkt af sin samtid med hensyn til sit potentielle økonomiske fornuftsægteskab med Von Trapp og politiske indifference.
Den opportunistiske og vævende onkel Max minder til forveksling som en efterkommer af Kim Hammelsvangs tidligere rolle på Det Ny Teater som Vlad i Anastasia: en rolletype, han spiller særligt godt med både humor og alvor og sender et signal om vigtigheden ved at tage stilling før det er for sent.
I det hele taget bliver man motiveret til at sige fra overfor fascismen, før det er for sent. Derfor må man rose Det Ny Teater for deres jubilæumsforestilling og konkludere, at det bestemt er turen værd, især hvis man har et forhold til filmatiseringen.
Desuden er der jo nogen, der skal lave de klassiske musicaler, så andre kan se, hvad der er for skuldre, de står på. The Sound of Music er en god påmindelse om dette.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og