EUROPAS MINDRETAL #35 // GRÆNSELANDET – I juli måned 2025 er det 30 år siden, folkedrabet i Srebrenica fandt sted. Den internationale krigsforbryderdomstol har med adskillige domme fastslået skyldsspørgsmålet. På trods af dette bliver det i nogle grupperinger i Bosnien stadig benægtet, at det var folkedrab, og i samme grupperinger hædres dømte krigsforbrydere stadig. Set i et internationalt perspektiv har den tysk-danske region en fortælling, der kan tåle at blive fortalt igen.
Bosnisk Torturforening Danmarks årlige medlemstur gik i år til Sønderjylland, hvor de fik følgeskab af enkelte andre. Foreningens medlemmer er, som navnet antyder, bosniere med en tung menneskelig bagage.
I år er det 30 år siden, at Dayton-fredsaftalen satte et foreløbigt punktum for krigen i Bosnien. Omkring 17.000 bosniske flygtninge kom til Danmark under og umiddelbart efter krigen. Foreningens medlemmer hører til denne gruppe.
Jeg er lektor i samfundsfag ved et større sønderjysk gymnasium. Den 31. maj blev jeg inviteret til at holde et oplæg for foreningen om politiske forhold i Sønderjylland – det grænseland, hvor to nationer, den danske og den tyske, ad åre har fundet et solidt fælles fodfæste efter talløse årtiers konflikter.
Sønderjysk krig og kulturkamp
Som en del af mit oplæg viser jeg en mindetavle i gymnasiets foyer, der bærer navne på en håndfuld tidligere afdøde elever. Det er umiddelbart den eneste tydelige markør for den omskiftelige verden, som gymnasiet har været en del af gennem mere end 100 år.
Første gang der blev oprettet en skole på den grund, som gymnasiet nu har, var i 1865, hvor området lige var blevet tysk. I 1911 var det således undervisningsministeriet i Berlin, og ikke i København, der gav ordre til opførelsen af et gymnasium.
Efter mit oplæg på gymnasiet og lige inden vi skulle gå ud ad døren, haler en af deltagerne en håndfuld hvide armbind op af tasken. Folk tager det på i næsten stilhed som det mest naturlige
Bygningen blev konstrueret med tårn, hvis formål ud over den storslåede udsigt tilsyneladende også var, at man skulle kunne se Düppel Denkmal – et 22 meter højt preussisk mindesmærke over 1864-sejren, der var placeret tæt ved Dybbøl Mølle på den anden side af Alssund. Et mindesmærke, der i øvrigt blev sprængt i luften af ukendte gerningsmænd umiddelbart efter Anden Verdenskrigs ophør.
Eleverne i det nye gymnasium var børn af tyske embedsmænd, der var flyttet til, og tyske officerer fra den daværende marinestation i byen. Sidstnævnte blev med tiden til bl.a. en sergentskole, der i forskellige perioder husede både Kong Frederik X og prins Joachim.
Dengang havde skolen også danske elever. Ifølge lokale kilder fik de at vide, at deres mulighed for at opnå størst mulig lykke i livet ville være at lade det kongerige, som de engang havde været en del af, blive i fortiden og nu se sig som tyske.
I 1920 kom skiftet fra tysk til dansk igennem ved en afstemning – og vel at mærke ikke ved krig, hvilket i dag stadig må siges at være exceptionelt. Nu blev stedet så til et dansk gymnasium med danske lærere. Ulykkeligvis rippede Anden Verdenskrig op i det meste igen.
Fx meldte nogle af de tidligere elever med tysk baggrund sig under nazistiske faner, hvor andre meldte sig til den danske modstandsbevægelse. Det blev så de faldne modstandsfolk, hvis navne i dag står på stentavlen i foyeren.
White Armband Day
Efter mit oplæg på gymnasiet og lige inden vi skulle gå ud ad døren, haler en af deltagerne en håndfuld hvide armbind op af tasken. Folk tager det på i næsten stilhed som det mest naturlige. Jeg er klar over, at det er til minde om noget, der har forbindelse til Bosniens krig, men får først bagefter læst op på den præcise historie:
Under krigen havde bosnisk-serbiske styrker taget kontrollen med større dele af det nordlige Bosnien. Den 31. maj 1992 meddelte de, at alle ikke-serbere skulle bære hvidt armbind, så de lettere kunne blive identificeret. Den historiske linje til jødestjernen er umulig at ignorere.
I tiden efter fulgte henrettelser, voldtægter og internering i koncentrationslejre af ikke-serbiske bosniere. 94 % af den bosniske og kroatiske del af befolkningen i den nordbosniske kommune Prijedor blev etnisk udrenset. Flere fra foreningen kommer oprindeligt fra Prijedor-området.
Det hvide armbånd er i dag brugt som en international markering af, hvad der skete i Nordbosnien og bliver omtalt som ”White Armband Day”. For flere er det også en markering af et håb om, at uhyrlighederne i og omkring Prijedor på sigt bliver anerkendt som folkedrab.
Træer plantes
Andetsteds i Sønderborg og som en del af den lidt corona-forsinkede 100-års markering af genforeningen indviede dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, det nybyggede Deutsches Museum Nordschleswig på en solskinsfyldt dag i juli 2021. I fællesskab plantede de to træer foran museet.
Alle ikke-serbere skulle bære hvidt armbind, så de lettere kunne blive identificeret. Den historiske linje til jødestjernen er umulig at ignorere
Den dansk-tyske relation har i kølvandet på genforeningen ikke været ukompliceret for nogen af parterne, men ceremonien med de to statsoverhoveder må ses som et symbol på den forsoning og positive integration, der trods udfordringer har fundet sted mellem de to nationer.
På samme måde må museets tilstedeværelse og centrale placering i byen ligeledes ses som ét af mange tydelige signaler om accept og anerkendelse af mindretallets historie og del i det danske samfund.
Jeg bemærkede i mit oplæg, at formanden for mindretallet i forbindelse med fejringen af 100-året for genforeningen også havde undskyldt for ”mindretallets rolle under nazitiden”.
En af de bosniske deltagere udbrød noget i stil med, at ”tyskerne tog fejl, men de har erkendt, at nazismen var forkert, og det har skabt fundamentet for forsoning”.
Frustrationen over situationen i Bosnien kom i samme åndedrag: ”Her har ingen taget ansvar! De fleste benægter det hele.” Bosnien er i dag stadig et splittet land, hvor tre etniske grupper ikke er nået til forsoning i kølvandet på krigen.
I juli måned 2025 er det 30 år siden, folkedrabet i Srebrenica fandt sted. Den internationale krigsforbryderdomstol har med adskillige domme fastslået skyldsspørgsmålet. På trods af dette bliver det i nogle grupperinger i Bosnien stadig benægtet, at det var folkedrab, og i samme grupperinger hædres dømte krigsforbrydere stadig.
Et nyt møde mellem folk
Forhåbentlig lykkes det en dag for de tre etniske grupper i Bosnien at få politiske ledere, der på samme måde som dronning Margrethe og forbundspræsident Steinmeier vil kunne opnå politisk opbakning til fx at plante et træ som symbol på en endelig opnået forsoning og fred.
Jeg går sammen med den bosniske gruppe ind gennem byen og ned mod Alssund. Vi snakker stille sammen om løst og fast. De hvide armbind bliver forståeligt nok fulgt af overraskede øjne. Der har endnu ikke været et egentligt retsopgør om, hvad der skete i Prijedor.
I juni 2025 lancerede Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, idéen om et folkemøde i stil med det på Bornholm, hvor fokus i stedet skulle være specifikt på grænselandet og det dansk-tyske forhold.
Set i et internationalt perspektiv så har den tysk-danske region en fortælling, der kan tåle at blive fortalt igen. Set i forhold til fx en situation som i Bosnien, så kunne det være en fortælling, der måske kunne inspirere den næste generation af politikere.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme og ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvorvidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel af 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og