EU BUDGET // KOMMENTAR – Når EU’s næste budget skal lægges, står slaget mellem traktorer og teknologi. Danmark har nu muligheden for at skubbe Europa i retning af vækst, forskning og nye arbejdspladser.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mens danskere i hobetal vælter afsted på sommerferie, er europæiske toppolitikere i hobetal valfartet her til lille Danmark i juli. For Danmark har overtaget stafetten som formand for EU. Det er en unik mulighed for at sætte en ambitiøs dagsorden, der kan sikre, at Europa står stærkt i fremtiden.
Til efteråret skal politikerne i både Danmark og resten af Europa tage et grundigt kig på pengekassen. EU-landene skal nemlig lægge arm om EU-budgettet fra 2028-2035, alt imens Folketinget som sædvanlig skal forhandle en finanslov på plads for Danmark. Her mener vi, at det er oplagt både at lade eurosedlerne og kronerne i den danske statskasse søge hen imod ny teknologi.
Selvom Danmark er duksen i klassen i disse år, bør vi naturligvis ikke hvile på laurbærrene
Begynder vi i sommervarme København, så har Danmark jo virkelig mulighed for at vise resten af Europa vejen under vores EU-formandskab. Mens italienske Mario Draghis højt besungne rapport om Europas udfordrede konkurrenceevne har været pligtlæsning og givet hovedbrud rundtomkring i regeringskontorerne på kontinentet, klarer vores lille land sig jo ganske godt.
Siden Donald Trump igen er trådt til som amerikansk præsident, er antallet af beskæftigede i Danmark steget med 11.000 personer. Vores arbejdsløshed er nu på rekordlave 2,9 procent. I samme periode er industrien buldret derudaf og vokset med 6 procent. Det er endda uden at tælle medicinalindustrien med.
Danmark kan vise vejen
Danmark kan helt oplagt tjene som ledestjerne for resten af kontinentet. Derfor bør danske politikere sætte sig i spidsen for at lande et EU-budget, som trækker i den rigtige retning. Europa-Kommissionen har spillet ud med et budget, som styrker digitalisering, forskning, innovation og ny teknologi. Det er en rigtig god start, som rimer på fremtidens arbejdspladser.
Desværre har sydeuropæiske landmænd kørt traktorerne til Bruxelles i håbet om krampagtigt at holde fast i tårnhøje overførsler til landbruget fra EU. Der kommer helt afgjort en politisk tovtrækning. For hvis Europa skal være rustet til fremtiden, så må der prioriteres mellem sektorer.
Her bliver det afgørende for Danmark og Europa, at pengene investeres i fremtidens arbejdspladser og ikke fortidens. Fremtidens europæiske industri kan og skal nemlig rime på ny teknologi, hvis vi skal tage kampen op mod Kina og USA.
Men selvom Danmark er duksen i klassen i disse år, bør vi naturligvis ikke hvile på laurbærrene herhjemme. Dette efterår skal Folketinget som altid vedtage en finanslov og samtidig lægge rammerne for den langsigtede økonomiske politik.
En ny københavner-målsætning
I Dansk Metal foreslår vi, at Danmark tager det næste naturlige skridt i kampen for mere ny teknologi og sikrer højproduktive arbejdspladser: Vi bør sprænge det glasloft, som Barcelona-målsætningen på 1 procent af BNP til offentlig forskning er blevet til – og i stedet vedtage en ny og mere tidssvarende ambition: 1,5 procent af BNP til offentlig forskning og udvikling senest i 2035.
I alt bør der anvendes 4 procent af BNP på offentlig og privat forskning og udvikling senest i 2035. Vi kalder det københavner-målsætningen, fordi regeringen burde arbejde for netop denne målsætning som del af det danske EU-formandskab.
Københavner-målsætningen vil sikre, at vi ikke bare taler om ny teknologi, men også udvikler den og tager ejerskab over den
Vi står ikke alene med denne målsætning. Flere europæiske lande har allerede taget skridtet op: Østrig har i 2024 løftet sine investeringer i forskning til 3,35 procent af BNP med en politisk målsætning om 4 procent i 2030. Sverige ligger stabilt over 3 procent og satser tungt på samspillet mellem viden og industri. Storbritannien har ambitioner om 3,4 procent senest i 2030 som led i en national vækststrategi. Belgien og Schweiz topper de europæiske ranglister – langt foran Danmark.
Skal Danmark bevare sin position som teknologisk foregangsland, kræver det, at vi investerer offensivt i ny teknologi og innovation. Københavner-målsætningen vil sikre, at vi ikke bare taler om ny teknologi, men også udvikler den og tager ejerskab over den.
Man kan sige det ganske kort: Ingen industri uden ny teknologi. Det danske industrilokomotiv kører med høj fart, og derfor har danske ministre det næste halve år netop en historisk mulighed for også at give den europæiske industrimotor et godt serviceeftersyn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og