ANALYSE – Det bliver en kamp for den italienske præsident, Sergio Mattarella, når han i slutningen af marts begynder dét, der svarer til den danske partilederrunde. Inden vil alle både mulige og umulige regeringskonstellationer blive ivrigt diskuteret. Charlotte Sylvestersen analyserer det italienske valgresultat. Det hele er pivåbent.
Efter parlamentsvalget står Italien med et tredelt parlament. Vil du ikke læse videre om valgresultater og konsekvenser af valget, men gå direkte til udfaldet, så spår jeg her fra, at præsidenten ender med at bede den nuværende regeringsleder, Paolo Gentiloni, om at fortsætte med en teknisk regering.
Den regering skal så forestå den daglige administration og skrue endnu en ny valglov sammen. I heldigste fald bliver der nyvalg inden sommerferien.
Protestpartiet Femstjernebevægelsen blev som forventet landets største parti med over 32 procent af stemmerne. På højrefløjen har Legaen og dens leder, Matteo Salvini, haft stor succes med forvandlingen fra regionalt løsrivelsesparti til nationalt indvandrerkritisk højreparti.
“Berlusconi, du har overskredet sidste salgsdato”, stod der på hendes bare bryster, og det er på sin vis en velfortjent epilog for Berlusconis politiske karriere
Over 300 offentlige valgmøder med Salvini i hver en krog af Italien har givet pote, og partiet er gået frem fra sølle 4 procent af stemmerne i 2013 til omkring 18 procent.
Silvio Berlusconi havde endnu ikke midt på eftermiddagen mandag kommenteret den for ham absurde kendsgerning, at hans parti med kun 14 procent af stemmerne er lillebror i centrum-højrekoalitionen.
Sigende nok steg en ung kvinde fra Femen-bevægelsen op på et bord og smed trøjen, da Berlusconi afgav sin stemme i Rom.
“Berlusconi, du har overskredet sidste salgsdato”, stod der på hendes bare bryster, og det er på sin vis en velfortjent epilog for Berlusconis politiske karriere.
Centrumhøjre-koalitionen opnåede dog de forventede 37 procent af stemmerne.
Emma Boninos Mere Europa-liste kommer ikke over spærregrænsen på 3 procent, og venstrefløjsudbryderne i Frie og Lige ender langt under meningsmålingerne med færre end 4 procent af stemmerne.
Regeringspartiet Partito Democratico er med knap 19 procent mere end halveret i forhold til valget til Europa Parlamentet i 2014, da partiet var på toppen af sin Renzi-rus, og opnåede 40 procent af stemmerne.
Og selv om Matteo Renzi op til valget lovede – eller truede med – at ville blive uanset resultatet, så voksede kravet om hans umiddelbare afgang time for time dagen efter valget. Klokken 18.30 mandag meddelte han på et pressemøde, at han træder tilbage som partileder, når der er en ny regering.
Et land skåret over i to umage stykker
Italien som land kommer ud fra valget delt i to. Norditalien og en del af Mellemitalien er med et par få røde og gule klatter helt i hænderne på centrum-højrekoalitionen, mens alle regioner syd for Rom, øerne Sicilien og Sardinien samt regionerne Marche og Abruzzo har fået Femstjernebevægelsens gule farve.
Socioøkonomisk begynder det velhavende Norditalien så småt at mærke, at 10 års krise er ved at være slut i modsætning til det fattigere Syditalien og øerne.
Femstjernebevægelsen har hentet sine vælgere fra både højre og venstre.
Grundlæggende er italienerne langt fra så kritiske overfor EU som for eksempel danskerne, men der er en udbredt fornemmelse af, at Europa har svigtet i forhold til indvandringen
Bevægelsen har med sin modstand mod de gamle partier også hentet stemmer fra de arbejdsløse, fra de forældre der ikke kan se en fremtid for deres børn i Italien, fra pensionisterne hvis købekraft stadig falder, og i det hele taget fra de mange italienere, der føler, at ingen politikere nogensinde har gjort noget for dem.
”Partierne, der vandt (og historien vil dømme dem for det), har talt til de angste menneskers hjerte. Til dem, der er bange for Europa, for enhver form for invasion, for at gå ud af deres hus og for at dø af sult. De, der er bange for alt, underligt nok undtagen en krig”, skriver præsten Peter Ciaccio fra den evangelistiske Valdese kirke i hjertet af Femstjerneland i Palermo på Sicilien.
Over halvdelen har stemt EU-kritisk
En anden tendens, der er værd at notere sig er, at over halvdelen af de italienske vælgere satte deres kryds ved de tre EU-skeptiske partier, der udover Legaen også omfatter Femstjernebevægelsen og højrepartiet Fratelli d’Italia (de Italienske Brødre).
Legaens valgslogan var Italien først, og det blev kopieret af Fratelli d’Italias Først Italien og først italienere, mens Femstjernebevægelsens program varskoer en national protektionisme på højde med eller skrappere end den, Trump er i gang med for USA.
Valget har på ingen måder løst Italiens problemer, og spillet om magten er pivåbent
Grundlæggende er italienerne langt fra så kritiske overfor EU som for eksempel danskerne, men der er en udbredt fornemmelse af, at Europa har svigtet i forhold til indvandringen over Middelhavet, og den frustration har de tre partier udnyttet til fulde i valgkampen.
Der er dog langt derfra til noget, der minder om et Italexit. Helt lavpraktisk tillader den italienske forfatning for eksempel ikke folkeafstemninger om overnationale emner, som vi kender det fra andre EU-lande, herunder også Danmark.
Femstjernebevægelsen vil bestemme det hele
“Vi er den bærende søjle i det nye parlament”, udtalte Femstjernebevægelsens repræsentant allerede en halv time efter, at stemmelokalerne lukkede klokken 23 søndag aften.
De seneste fem år, hvor partiet med 25,4 procent af stemmerne i 2013 lagde ud med 109 deputerede og 54 senatorer, har bevægelsen da også konsekvent afvist at stemme for såvel regeringens som andre partiers forslag.
Lige så kategorisk har bevægelsen afvist at indgå i fast samarbejde endsige i koalitioner med andre partier.
I dag lyder invitationen til resten af parlamentet, at nu vil partiet samarbejde. Det er dog efterfulgt af et krav om nærmest total underkastelse fra eventuelle alliancepartnere.
Det er således ikke til diskussion, at Luigi Di Maio skal være premierminister, og en eventuel regeringspartner skal underskrive og overholde det regeringsprogram bevægelsen stiller op med.
Samarbejde til venstre og højre
Femstjernebevægelsen er med andre ord tvunget til at finde en partner, hvis de virkelig vil magten. Der spekuleres lige nu i et samarbejde med Legaen, men det afviser Matteo Salvini: “Vi er en del af en koalition, og jeg er vant til at holde mine løfter og mit ord. Derfor arbejder vi videre i vores centrumhøjre-koalition”, sagde han mandag.
Partileder Renzi har kategorisk afvist et samarbejde med enhver form for populister, som han har udtrykt det. Men Partito Democratico forventes som nævnt snart at påbegynde en slags af-renzificering, der kan føre til et regeringssamarbejde med Femstjernebevægelsen.
Allerede inden valget var der en intern valgkamp i partiet, blandt andre sponsoreret af tidligere EU-kommissionsformand Romano Prodi, for at køre den nuværende regeringsleder, Gentiloni, i stilling som partiformand.
I dag peger flere også på præsidenten for Rom-regionen, Nicola Zingaretti, der blev genvalgt til det job søndag. Udover parlamentsvalget var der også regionale valg i Lazio og i regionen Lombardiet.
I Lombardiet gik sejren til centrumhøjrefløjens kandidat, den tidligere borgmester i Varese. Attillio Fontana fra Legaen gjorde sig i valgkampen bemærket som fortaler for fremtidige privilegier for den hvide race i Italien.
Femstjernebevægelsen ender i øvrigt med en håndfuld parlamentsmedlemmer mindre end de valgte. En række kandidater er nemlig blevet ekskluderet af partiet under valgkampen.
Èn var medlem af en loge, én var dømt for at have solgt ulovlige videospil, og et par andre havde snydt med den tilbagebetaling af en del af deres løn, som bevægelsens medlemmer forpligtiger sig til.
De fleste politiske kommentatorer forudså dog mandag, at det bliver meget svært for Femstjernebevægelsen at finde en partner, der vil acceptere partiets betingelser.
Inden det kommer så vidt, at Italien bliver det første land i verden, hvor alle lovforslag skal til folkeafstemninger, er der nok et langt stykke vej
Det kræver så også, at partiet forandrer sig fra netop en lukket protestbevægelse til et samarbejdsorienteret, om man så må sige, normalt parti.
Og er der noget, bevægelsen ikke vil, så er det at være en del af det normale politiske liv, som de altid har defineret som korrupt, privilegeret og tyvagtigt.
Biologisk parti i modsætning til plastikpartierne
Partistifteren, Beppe Grillo, havde også mandag opdateret sin private blog med en advarsel mod normaliseringen.
Med sin sædvanlige meget farvestrålende retorik beskriver Grillo i dag Femstjernebevægelsen som et biologisk nedbrydeligt parti i modsætning til de gamle partier. De er ifølge Grillo konstrueret af plastik, der nok kan ændre form, men aldrig kan nedbrydes, og altid vil bestå af angst og dumhed.
Den biologisk nedbrydelige Beppe Grillo forudser i sin blog, at Femstjernebevægelsen nedbryder sig selv, når partiets mål er nået, nemlig at borgerne har fået redskaberne til hver uge at deltage i folkeafstemninger hjemmefra.
Indtil det sker, lover Grillo at holde vagt over bevægelsen. Men inden det kommer så vidt, at Italien bliver det første land i verden, hvor alle lovforslag skal til folkeafstemninger, er der nok et langt stykke vej.
Foreløbig får præsident Mattarella travlt, inden de nærmest umulige regeringsforhandlinger går i gang i slutningen af marts. Hvis han da ikke tager en rask beslutning og lader den nuværende regering fortsætte.
Valget har på ingen måder løst Italiens problemer, og spillet om magten er pivåbent.
Foto: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
