THEILS CANTINA // MADKLUMME – Jeg tør godt lege med de danske klassikere, og en tur til Spanien fik mig til at tage en klassiker under kærlig behandling.
For nylig var jeg på en familietur til Andalusien.
Noget af det bedste ved at rejse er at samle skatte, man kan tage med hjem. For mig var besøget i lokale butikker den sidste dag en god lejlighed til at fylde kufferten op med god chorizo, serranoskinke, økologisk chokolade med rørsukkersirup, honning lavet på mango, avocadoblomster og andre lækkerier.
Disse herligheder lå fremme på køkkenbordet, da jeg sad og fik en kop morgenkaffe og tænkte lidt tilbage på turen.
En af dagene kørte jeg på udflugt til Granada sammen med min bror og min nevø. Det var regnfuldt og gråt, og vi drev igennem gaderne og søgte mere eller mindre planløst hen mod byens katedral, mens vi fik tiden til at gå. Vi havde forinden booket et besøg på det vidunderlige slot Alhambra, der ligger lidt uden for byen.
Det var som at trække en fin lille tråd tilbage til den regnvejrsdag i Granada, hvor lige sådan en ret ville have givet os varmen. Chilien og den røgede paprika gav næsten en lille hjertebanken. Kærlighed kan have mange fine former
Tæt på katedralen kom de så, kvinderne. Furede romakvinder, der gik helt hen til en og rakte en små kviste på en måde, der gjorde det meget vanskeligt ikke at tage imod dem, mens man stod der og var lidt perpleks over, om der var tale om en eller anden speciel katolsk skik eller højtid, man ikke lige kendte til. Men det var det selvfølgelig ikke.
I samme øjeblik man havde taget imod kvisten, der oftest var revet direkte af den offentlige beplantning i byen, havde man forpligtet sig til at give penge til kvinden. Med andre ord, var der tale om en slags tiggeri med et botanisk twist.
Min bror rakte resolut grenen tilbage. Efterfølgende bevæbnede han sig med et palmeblad og hver gang en af de gamle damer rakte ham en gren, tilbød han palmebladet i bytte. Det var ingen af kvinderne sjovt nok interesserede i.
Jeg er lidt mere af et soft touch og kunne huske at have læst om bander af tiggere, der bliver kørt benhårdt og får tæv, hvis de ikke kommer hjem med nok penge. Så jeg tog imod en lille tujakvist og ledte efter en mønt i min pung.
Den gamle kvinde, der naturligvis i dagens anledning var synsk og lidt af en spåkone fortalte, mig, at det var en rigtig dårlig idé med en mønt. Det ville nærmest bringe uheld. Meget bedre var det med en seddel, som hun selvfølgelig lovede at give tilbage på.
Sagen var, at jeg faktisk kun havde en mønt i pungen og den tog hun også gerne imod, da hun indså, at det var den eller intet. Og som tak for det, vendte hun lige hurtigt min hånd og pegede først på mig og sagde, at jeg havde et stærkt hjerte. Og så på min bror: En stærk kærlighed mellem jer. Den vil vare hele livet, forkyndte hun. Amor Fuerte!
”Ja, det håber jeg da”, sagde jeg lidt tørt.
”Det er jo min bror”.
Men væk var kvinden, og jeg stod tilbage med min tujakvist.
Det var det udtryk, amor fuerte, jeg sad og smilede lidt af, da jeg fik øje på et orange græskar og de spanske herligheder og pludselig tænkte, at det kunne da være oplagt at lave lige præcis brændende kærlighed på spansk.
Med masser af spanske farver og ild.
Så det gjorde jeg.
Brændende kærlighed på spansk
Jeg skar græskarret ud i både og dryssede det med havsalt og lidt tørret chili, inden jeg satte det i ovnen ved ca. 180 grader til stykkerne blev møre nok til at mose.
Oven på mosen skal der i den traditionelle danske version bacon og løg. Løgene beholdt jeg, men jeg lod dem stege sig bløde og søde i røget paprika og olivenolie. Så skar jeg en god portion chorizo ud i små tern og stegte dem på panden. Og endelig et par skiver god serranoskinke, som jeg ristede med til sidst, så de blev sprøde og knasende.
Noget af det bedste ved at rejse er at samle skatte, man kan tage med hjem
Så anrettede jeg på den fine dybe tallerken, jeg købte i Granada, og dryssede med lidt persille, jeg alligevel havde liggende i køleskabet.
Det var som at trække en fin lille tråd tilbage til den regnvejrsdag i Granada, hvor lige sådan en ret ville have givet os varmen. Chilien og den røgede paprika gav næsten en lille hjertebanken. Kærlighed kan have mange fine former.
Fotos: Skribenten
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her