Aldrig mere Airbnb – værten får altid ret

af i Liv & Mennesker/Rejse

DAGENS POV // REJSE – Tro ikke de pæne ord om, at “we are here to help you”, for uanset hvor godt det lyder, så beskytter folkene bag Airbnb kun deres værter. Kunderne har aldrig ret, annonceteksterne er ikke til at stole på, og jeg har spildt 6000 kr. Jeg kommer aldrig mere til at bruge den mulighed for overnatning i fremmede byer.

Forhistorien er dejlig: Min datter skulle nedkomme med sit første barn. Vi ville besøge den lille nye familie i Barcelona, hvor hun bor, så vi skulle finde overnatning. Hoteller i Barcelona er dyre, Airbnb var en løsning. Lidt billigere end hoteller, og også hyggeligt at holde til i en anden families bolig, for vi skulle jo bare sove der og så ellers være sammen med datteren og være turister i Barcelona.

Hun havde termin 18/8. Hvis nu vi gav hende som førstegangsfødende en uge, og bestilte fra 23/8 og en uge frem? Så ville der være luft nok, satsede vi. Jeg fandt et sted i kvarteret, hvor den bor, så vi kunne hen til dem.

“Cozy room in the heart of Barcelona!

Jeg sikrede mig, at der har været tilfredshed med stedet: “100% af nylige gæster har givet stedet en 5-stjernet vurdering”. Det blev understreget, at det er en stor lejlighed, og endda omtalt som ‘skinnende ren’. Jeg reserverede værelset, og vi indstillede os på at bruge de 6000kr, det ville koste. Det bliver trukket på ens konto i 2 rater. Inden man ankommer.

En udtræksseng er ikke to senge

Vi glædede os til alle B’erne: Barnebarnet, Airbnb og Barcelona. Og det kom til at passe fuldstændig. Vi ankom 23/8. Hun fødte den dag, så vi kunne besøge den nyfødte på Maternitat (fødeafdelingen) dagen efter. Perfekt!

Men vores Airbnb var langt fra perfekt. Vi ankom rejsetrætte om aftenen efter aftale. Værtindens datter lukkede op, værtinden var der ikke, og vi gik tidligt i seng.

De glemte at skrive at værelset var lille, i den engelske tekst. ‘pequena’ betyder lille på spansk, men det vidste jeg ikke.

En stor skuffelse

Vi havde to krav, så stedet var nøje udvalgt:

Der skulle være ro. Annoncen sagde ‘quiet neighbourhood’. Tjek.

Vi skal sove i hver sin seng. Annoncen sagde ‘To senge’. Tjek. Ikke dobbeltseng, ikke grand lit, ikke big bed. Der stod ‘two beds’. Det var lidt dyrere, men nattesøvn er vigtig.

I sandhed et lille værelse. Og propfyldt med larm

Værelset viste sig at være endog meget lille, 2 x 4 meter. Vinduet vendte ud mod gaden; det kunne vist ikke lukkes og varmen forbød os at forsøge. Ingen air condition. Der var en restaurant nedenfor og en hyggelig plads foran. August er midt i turistsæsonen, og der var mange gæster og mennesker, der havde det dejligt. Lokale og turister spiste og drak og talte sammen. Lige sådan noget, vi elsker. Jo flere de var, jo højere talte de. Det hele blev suget ind ad førstesalsvinduet til os, der forsøgte at sove. Rummet dirrede af alle de stemmer. Vi forsøgte at negligere det.

Der var ikke to senge

Vi lå i udtrækssengen, der gemte sig bag betegnelsen to senge! Det vil sige, at vi sov på to skumgummimadrasser på samme plade, og når den ene bevægede sig, vågnede den anden. Det var ikke to senge, det var én stor! En udtræksseng. Med ét lagen til deling som sengetæppe. Til “to senge!”

Vi holdt ud i nogle timer. Fik ikke lukket et øje, lå med puder over ørerne for at holde larmen ude, var desperate af træthed og grædefærdige. Så satte vi os op og indså, at det simpelthen ikke gik. Jeg skrev til værten, at vi ikke kunne bo der, og at vi flyttede ud næste morgen. Vi kunne jo ikke ringe til hende på det tidspunkt. Jeg fandt en mail til Airbnb og skrev, at det ikke gik, at vi ville flytte efter én nat. Vi gik i gang med at finde hotel til næste dag.

Jeg forestillede mig, at vi betalte for den første nat, og så fik vi resten af pengene tilbage. In my dreams!

Det lykkedes at finde noget andet, hvorefter vi forsøgte at falde til ro, småslumre og bare hvile os i larmen. Efter kl 02 stilnede menneskelarmen lidt af, men skraldebiler, diverse transporter og privatbiler kørte igennem gaden, som om det var igennem øregangen, nattegæster hujede og vi sov ikke.

Klatøjede stod vi op, tog vores kufferter og gik. Nøglen efterlod vi og smækkede efter os. Fandt et morgenmadssted og fik svar på Airbnb-appen fra deres folk: “We are here to help you”.

Kundeservice? Helpdisk? Assistance? Forget it!

Jeg ringede på nummeret og talte med en sød Anna (ingen i Airbnb har efternavn!), der kunne give os den første hårde lektie: Airbnb-værten kan ikke klandres for larm ude fra! Så selv om værten skriver ‘quiet neighbourhood’ i annoncen, så kan det larme og støje, uden at det giver mig som gæst nogen som helst mulighed for at klage.

Så var der det med sengen, der ikke var to senge, selv om der står “two beds”. Jeg sendte foto, og vi skrev frem og tilbage i flere dage med Anna, venlige Kate og iskolde Neal-“I’m here to help you”-min bare! Lige meget hvad jeg bad om forklaring på, så udeblev det. Jeg fik aldrig svar på mit meget klare spørgsmål: Hvordan kan ‘to senge’ være ‘én seng’?

Nej, det er IKKE 2 senge, som der stod i annoncen.

En udtræksseng er ikke to senge.

Der var et billede af sengen, og jeg burde have tænkt, at det sgu’ nok var en udtræksseng og ikke to senge. Men det gjorde jeg desværre ikke.

Svaret fra Airbnb er entydigt: Værten har ikke brudt nogle regler ved at skrive ‘to senge’ om en udtræksseng.

Vi glædede os til alle B’erne: Barnebarnet, Airbnb og Barcelona

Jeg forestillede mig, at vi betalte for den første nat, og så fik vi resten af pengene tilbage. In my dreams!

Mit forslag til Airbnb var, at værten og jeg slog halv skade. Hun kunne jo sagtens udleje værelset, som jeg allerede havde betalt for, til nogle andre. Men det kunne der overhovedet ikke være tale om!
Det eneste jeg kunne gøre, sagde de, var at gå tilbage til værelset, jeg havde betalt for. Ellers var pengene spildt.

Men det ville komme til at ske som i aldrig!

Pengene er spildt!

Sidste brev fra Airbnb sluttede med: “And this is our final conclusion.” De gider ikke snakke mere med mig!

Værten får altid ret. Kunden kan rende og hoppe! Jeg fik aldrig svar på mine spørgsmål. Al kommunikation er stoppet. Virkelig skuffende kundepleje.

Drøm og virkelighed

Det er muligvis mig, der er en nar. Jeg burde have været klogere, men jeg har tidligere haft gode Airbnb-oplevelser før. Her kunne jeg bare ikke stole på teksten.

Og jeg kunne heller ikke stole på billederne: Se bare her. Det smukke stemningsfyldte topfoto af de to liggestole på terrassen holder jeg stadigvæk af. Iflg. teksten opfordres man til at bruge deres smukke terrasse til at hvile sig eller til at solbade: “The apartment also has an interior terrace for sunbathing or resting the day or the night”. Det lyder jo rigtig godt, og måske var det så der, vi skulle have sovet i stedet. Men det harmonerede ikke så godt med værtens krav om, at vi gæster skal respektere hendes privatliv. Og desuden så der også lidt anderledes ud i virkeligheden. Jeg havde ikke lyst til at sove i hendes vasketøjstørring og opmagasinering.

Her føler man sig ikke velkommen som gæst.

Dyre lærepenge.

Og min konklusion er klar: Aldrig mere Airbnb. Hoteller er kun lidt dyrere. Men der er både air condition, morgenmad, eget bad og rengøring.

Barnebarnet er dejligt, Barcelona er en pragtfuld by, men Airbnb er fortid for mit vedkommende.


Alle fotos er skribentens egne.

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Seneste artikler om Liv & Mennesker