POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen græd, da hun besøgte 16-årige Alina i Ukraines hovedstad Kyiv. Hun advarer om præsident Putins hensigter. Det er sandsynligt, at Ruslands krig udvikler sig, skriver Andreas Karker.
Mette Frederiksens øjne er blanke, mens hun holder Alinas hånd ved sygesengen på børnehospitalet i Kyiv.
Den 16-årige pige blev hårdt ramt under Ruslands krig mod Ukraine, da missiler ramte i november, og hendes mor kastede sig over hende for at redde hende.
Alina fik ødelagt det meste af sin krop, og hendes mor omkom.
”Hun er kun i live, fordi hendes mor lagde sig oven på hende, så hun ikke blev dræbt. Det gjorde moren, mens missilangrebet stod på. Grusomheden er voldsom, og Rusland kommer, tror jeg, ikke til at stoppe ved Ukraine,” siger Mette Frederiksen til Ritzau.
65.000 ukrainske og 78.000 russiske soldater er faldet under krigen, har BBC opgjort. Det reelle tal er sandsynligvis meget højere
Mette Frederiksen besøgte Ukraine sidste tirsdag på dag nr. 1.000 i Ruslands krig mod Ukraine.
”1.000 dage er alt, alt for lang tid med krig i Europa. Vi skulle have stoppet det her for længst, og man kan kun vinde freden i Europa, hvis vi tør gøre det, der skal gøres. Derfor bliver Ukraine nødt til at få endnu mere hjælp af os andre,” siger Mette Frederiksen.
Det skete samtidig med, at Ukraine brugte amerikanske missiler, der ramte langt inde i Rusland, og Rusland til gengæld truede med at bruge atomvåben.
”Hvis ikke Europa og Vesten er villige til at stå op for sig selv, så er der ikke noget Europa på et eller andet tidspunkt,” advarer statsministeren over for Ritzau.
Mette Frederiksen medbragte løfter om en milliard kroner ekstra til Ukraines kamp mod Rusland.
Siden krigens udbrud er den bilaterale støtte til Ukraine nået op på ca. 57 mia. kr. i militær støtte og ca. 5,2 mia. kr. i civil støtte, skriver Jyllands-Posten.
Tirsdag sagde præsident Volodymyr Zelenskyj, at Rusland har bragt 11.000 nordkoreanere til Ukraine. Et tal, som han tror kan vokse til 100.000.
”Jeg tror ikke, at russerne kommer til at stoppe, og derfor bliver vi nødt til at slå dem tilbage. Situationen i Ukraine er meget farligere, end øjet kan se,” siger Mette Frederiksen til TV 2.
Putin: Verden har brug for Rusland
Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA, og det kan få store konsekvenser for Ukraine, når han tiltræder d. 20. januar næste år.
En ny verdensorden er under opsejling, sagde Ruslands præsident Vladimir Putin d. 7. november under en tale ved en årligt tilbagevendende begivenhed hos tænketanken Valdai.
”Verdens tidligere struktur er ved at forsvinde. Vi kan sige, at den allerede er forsvundet, og en alvorlig, uforsonlig kamp udspiller sig for dannelsen af en ny,” sagde Putin i sin tale i den russiske by Sotji ifølge Reuters.
Vesten har på arrogant vis forsøgt at tegne et billede af Rusland som en besejret magt efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, sagde Putin:
”Verden har brug for Rusland, og ingen beslutninger truffet af formodede overordnede i Washington, D.C. eller Bruxelles kan ændre det.”
Vil Nato-landene være villige til at risikere tredje verdenskrig for at tilbageerobre et par hundrede forholdsvis øde kvadratkilometer af Lapland?
65.000 ukrainske og 78.000 russiske soldater er faldet under krigen, har BBC opgjort. Det reelle tal er sandsynligvis meget højere.
Tirsdag underskrev den russiske præsident en opdatering af en atomdoktrin, som muliggør Ruslands brug af atomvåben, hvis landet bliver udsat for angreb med konventionelle missiler, droner eller andre fly, støttet af en atommagt.
Atomdoktrinen specificerer, hvornår Rusland vil gøre brug af sine cirka 4.000 nukleare sprænghoveder.
Frederiksen: Putin ønsker ikke fred
Ændringerne i doktrinen sker, efter at flere store medier mandag rapporterede, at USA’s præsident Joe Biden har givet tilladelse til, at Ukraine kan bruge langtrækkende missiler til at angribe inde i Rusland.
Den russiske senator Vladimir Dzjabarov kaldte tilladelsen for ”uden fortilfælde, et skridt mod tredje verdenskrig” ifølge TASS, Ruslands statsfinansierede nyhedsmedie.
”Det er et trin op ad eskalationsstigen, men vi skal ikke forvente, at russerne nu vil gøre brug af atomvåben,” siger Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS, til DR.
”Vi skal se det som en del af en afskrækkelsespolitik. De forsøger at påvirke amerikanerne og vesteuropæerne til ikke at give Ukraine lov til at bruge langtrækkende missiler, de såkaldte ATACMS-missiler,” siger han.
”Nato-missiler affyret mod vores land kan betragtes som et angreb fra Nato-blokken på Rusland. Rusland kan gengælde med masseødelæggelsesvåben mod Kyiv og vigtige Nato-faciliteter, uanset hvor de er placeret. Det betyder tredje verdenskrig,” skriver den tidligere russiske præsident og premierminister Dmitrij Medvedev på X om de nye perspektiver.
Ukraine vil tabe, hvis USA beslutter at skære i sin militære støtte
”Det her med at opstille røde linjer giver russerne alt for gode kort på hånden. De har ingen røde linjer, og de røde linjer for os er jo i virkeligheden overskredet for længst. Det blev de, da Rusland gik ind i en fuldskalakrig. Men nu ser vi, at Nordkorea blander sig direkte med tropper, og det burde være den mest røde linje for os,” sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten og andre medier under et af sine stop på rundturen i Kyiv.
”Jeg er ikke tilhænger af den der lidt mere afventende tilgang. Jeg tror grundlæggende ikke, at Putin ønsker fred. Man skal huske, at Rusland kunne stoppe den her krig med det samme. De kunne trække deres tropper tilbage, de kunne respektere demokratiets spilleregler og den verdensorden, som møjsommeligt er blevet bygget op siden 2. verdenskrig,” fortsatte Mette Frederiksen.
Sandsynligt at Rusland angriber Nato
Forventningen er, at Donald Trump vil neddrosle støtten til Ukraine, når han tiltræder. Det advarer Ukraines præsident Zelinskyj imod:
Volodymyr Zelenskyj siger, at han mener, at Ukraine vil tabe, hvis USA beslutter at skære i sin militære støtte. Det skete i et interview med det amerikanske medie FOX News.
I interviewet siger Zelenskyj, at Ukraine vil fortsætte med at kæmpe, men det er en ulige kamp uden USA.
”Vi har vores produktion, men det er ikke nok til at sejre, og jeg mener ikke, at det er nok til at overleve,” siger Zelenskyj.
Den danske militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet vurderede i februar, at det er sandsynligt, at Rusland vil angribe Nato inden for et par år:
”Jeg tror, at når russerne sidder og kigger på Nato lige i øjeblikket, ser de et svagt Nato, hvor sammenhængskraften er skrøbelig. Og hvis man sætter det på spidsen, kan det godt være, at Rusland vurderer, at et begrænset angreb på et Nato-land er det, der skal til for at få Nato til at kollapse,” sagde Anders Puck Nielsen til Jyllands-Posten.
”Det er bare et eksempel, men jeg peger på det nordlige Finland, fordi det ud fra et russisk perspektiv kunne være et sted, hvor det er overkommeligt at håndtere eskalationen. Det vil også være et sted, hvor Natos sammenhængskraft virkelig vil blive sat på spidsen. Vil Nato-landene være villige til at risikere tredje verdenskrig for at tilbageerobre et par hundrede forholdsvis øde kvadratkilometer af Lapland?” sagde Anders Puck Nielsen.
Læs også Jens Alstrups analyse: “Ukraine og EU: Når vennerne svigter”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
