GLOBAL SUNDHED // ANALYSE – Den i Danmark ret ukendte, men potentielt dødelige sygdom denguefeber er i kraftig vækst på globalt niveau. Klimaforandringerne øger forekomsten af den myg, som bærer virussen, der forårsager sygdommen. WHO estimerer nu, at op mod 400 millioner smittes årligt, og det sætter sundhedssystemerne under pres i mange lande. POV Internationals korrespondent i Brasilien blev ramt af sygdommen, og det var ikke for sjov.
BRASÍLIA – Min kone og jeg havde planlagt, at vi skulle vaccineres mod denguefeber for cirka fire uger siden, da det er sommer i Brasiliens hovedstad, Brasília.
Det vil sige, at det er regntid og dermed sæson for myg, og i år er myggeplagen forstærket af, at Brasilien er ramt af klimafænomenet el niño. Antallet af dengue-smittede i Brasília er derfor vokset kraftigt siden starten af januar, så nu var det tid til at få den helt nye vaccine mod sygdommen.
Det blev ikke til noget med at blive vaccineret i den omgang. Desværre. Men måske havde det i alle tilfælde været for sent?
Det var det japanske medicinalfirma Takeda, som lancerede vaccinen Qdenga i 2023. Delstaten São Paulos forskningsinstitution Bhutantan arbejder også på en vaccine, men selvom fase 3 forsøgene er ved at være afsluttede, kommer den først på markedet i 2025.
Så det skulle være Qdenga, men da jeg ville bestille tid, viste det sig, at det kræver en lægeattest at blive vaccineret, når man er over 60 år. Det hjørne har min kone rundet, og vi kunne ikke lige få det til at passe ind i vores program at besøge hendes læge. Så det blev ikke til noget med at blive vaccineret i den omgang. Desværre. Men måske havde det i alle tilfælde været for sent?
Tre myggestik og en regning på 10.000 kr.
Et par dage senere fik jeg tre myggestik på min ene balle. De fremkaldte en kraftigere allergisk reaktion, end jeg plejer at få af myggestik, og et par dage senere fik jeg det skidt om eftermiddagen. Om natten fik jeg høj feber, svedeture samt led- og muskelsmerter, hvilket er de normale symptomer på denguefeber.
Næste morgen tog vi til et privathospital for at blive testet.
En lidt flegmatisk læge lyttede til min forklaring om min tilstand, var enig med mig i, at det nok ikke var covid-19, da jeg havde haft det i november, og udskrev så en liste over prøver, jeg skulle have taget. En stak blodprøver, en urinprøve, en scanning af mine ben for blodpropper og et røntgenbillede af min overkrop for … ja, for hvad egentlig? Jeg fik også ordineret drop med væske og lidt smertestillende medicin.
Måske er lægen provisionslønnet, tænkte jeg, mens jeg fik beskeden om, at jeg kunne tage hjem, men at jeg skulle komme igen med det samme, hvis jeg fik næseblod eller opkast
Tre timer senere var resultaterne klar, sammen med en regning på 10.000 kroner til forsikringsselskabet. Det var som forventet denguefeber. Halvdelen af regningen var for scanningen og røntgenbilledet, som det var svært at se som andet end en malkning af den udenlandske patients forsikringsselskab.
Måske er lægen provisionslønnet, tænkte jeg, mens jeg fik beskeden om, at jeg kunne tage hjem, men at jeg skulle komme igen med det samme, hvis jeg fik næseblod eller opkast. Det kunne være tegn på, at sygdommen havde udviklet sig til dengue hæmorrhagisk feber, som kan være dødelig inden for et døgn, hvis man ikke kommer i behandling.
Jeg fik en recept på nogle smertestillende piller og besked på at drikke 2-3 liter vand i døgnet. Det ville forventeligt tage en uges tid, før jeg var rask.
Farlig ved gentagelse
Lægens forudsigelser passede meget godt. Jeg havde en uge med feber, led- og muskelsmerter, svedeture, træthed og ingen appetit, inden jeg blev nogenlunde mig selv igen. Jeg blev dog i de følgende dage fortsat ramt af en kraftig træthed, som fik mig til at gå ud som et lys og sove et par timer midt på dagen.
Jeg googlede mig frem til et studie fra Sri Lanka, som sagde, at 20 % af denguefeber-patienterne fortsat led af træthed to måneder efter, at de ellers var raske.
Når man har været smittet, er man immun over for den type, man har haft, men ikke de tre andre typer. Hvis man senere bliver smittet med en af de tre andre typer, risikerer man, at immunsystemet går amok i et såkaldt dengue-chok. Det kan også være dødeligt
Men der er andre potentielle komplikationer. Der er fire typer af denguefeber, og når man har været smittet, er man immun over for den type, man har haft, men ikke de tre andre typer. Hvis man senere bliver smittet med en af de tre andre typer, risikerer man, at immunsystemet går amok i et såkaldt dengue-chok. Det kan også være dødeligt.
Sandsynligheden er ikke så stor, men der er mange mennesker i verden, som spiller lotto hver uge i forventning om den store gevinst, selvom sandsynligheden for at vinde er væsentlig mindre end for at få denguefeber to gange. Så det er ikke til at spøge med.
Heldigvis skulle vaccinen forhindre, at man bliver syg igen, så når jeg må blive vaccineret om et par måneder, står jeg klar med ærmet rullet op. Min kone har også fået sin første dosis allerede.
Varmere vejr spreder denguefeber
Det kan lyde eksotisk at få denguefeber, og mange, jeg kender i Danmark, troede, at jeg havde fået gul feber. Denguefeber – den gule feber, er det ikke lidt potato-potato?
Det er det ikke, selvom sygdommene minder om hinanden. Det er en myggebåret virus, som forårsager begge sygdomme, og det er endda samme slags myg, Aëdes aegypti, som er vektor i begge tilfælde.
Sygdommen er ikke blot mest udbredt i de varme lande, men den rammer også overvejende “fattigrøvene”. Og hvem bekymrer sig om dem?
Selvom der altså kun var få, som jeg talte med i Danmark, der havde hørt om sygdommen, så er den meget udbredt på verdensplan. Forskellen mellem hyppigheden og kendskabet skyldes muligvis, at sygdommen er mest udbredt i subtropiske og tropiske områder.
Der er flest tilfælde i regntiden, hvor myggene lægger æg i stillestående vand, som kan være underskåle til potteplanter, gamle bildæk, ubenyttede toiletter, og hvad der ellers kan rumme en rest vand. Æggene klækkes til larver, som bliver til myg, som så starter deres korte liv. Hunmyg bruger blod til at lave nye æg, og sygdommen spredes ved, at en hunmyg stikker en allerede inficeret person og derefter stikker en ny person, som dermed får virussen.
Dengue er en fattigrøvssygdom – så ingen bekymrer sig om den
Det betyder, at sygdommen ikke blot er mest udbredt i de varme lande, men også at den overvejende rammer “fattigrøvene”. Og hvem bekymrer sig om dem?
Om dem, som ikke lige har en rengøringshjælp til at tømme underskålene til potteplanterne eller smide gamle bildæk ud, så myggene ikke kan lægge æg? Om dem, som ikke har aircondition, fordi myg ikke flyver i kold blæsende luft? Om dem, som ikke kan læse eller lige får læst de lokale sundhedsmyndigheders forebyggelseskampagner? Om dem, som er afhængige af et ofte presset offentligt sygehusvæsen, hvis et sådant overhovedet eksisterer?
Måske er det derfor, at denguefeber ikke rammer forsiden på ret mange aviser, og at få personer på de kølige breddegrader har hørt om denguefeber?
Denguefeber har ikke genereret nogle Men in Black, Trump bruger ikke sygdommen i sin kampagne for at blive genvalgt, og i Brasilien har tidligere præsident og “corona-skeptiker” Bolsonaro heller ikke tid til at beskæftige sig med denguefeber
Det er tilsyneladende så få, som kender denguefeber, at det ikke engang skaber konspirationsteoretisk panik.
Der er ingen demonstrationer mod “statens overgreb”, jeg har ikke set teorier om, at World Economic Forum og Bill Gates bruger denguefeber til at reducere den globale befolkning med – indsæt selv et vilkårligt tal – milliarder mennesker, eller teorier om, at vaccinen indeholder en microchip, eller teorier om, at udbruddet er en del af planen om at spærre folk inde i videoovervågede 15-minutters byer.
Denguefeber har heller ikke genereret nogle Men in Black, Trump bruger ikke sygdommen i sin kampagne for at blive genvalgt, i Brasilien har tidligere præsident og “corona-skeptiker” Bolsonaro heller ikke tid til at beskæftige sig med denguefeber, og i det danske har resterne af Nye Borgerlige ikke brugt denguefeber som et argument for at genopstå fra den politiske død.
Sundhedsmæssig nødstilstand
Der er ellers grund nok til at være alvorligt bekymret over sygdommens udbredelse, for tallene går kun i én retning:
I Brasília er der konstateret 64.000 tilfælde siden 1. januar, og da tallet kun omfatter dem, som har været omkring et hospital eller en klinik for at få taget en blodprøve, er der givetvis et stort mørketal.
Der bor cirka 3 millioner i Distrito Federal – Det Føderale Distrikt – som rummer den brasilianske hovedstad, så det er over 2 % af befolkningen her, som er testet positive på 6 uger. Det har sat sundhedssystemet under pres, guvernøren har erklæret sundhedsmæssig nødstilstand, og 5. februar åbnede der et felthospital til at tage sig af patienter med lettere symptomer. Det ligger i forstaden Ceilandia, og dermed tæt på Brasiliens største favela, Sol Nascente, så det er altså igen “fattigrøvene”, som er i forreste linje.
Distrito Federal er ikke det eneste sted, hvor den lokale regering har erklæret sundhedsmæssig nødstilstand. Det samme er sket i delstaterne Minas Gerais, Goias og Acre samt i Rio de Janeiro, hvor der netop har været karneval. Her er antallet af smittede også steget kraftigt, og i januar var det på det højeste niveau, siden man i 1974 begyndte at registrere sygdommens udbredelse. Byens borgmester, Eduardo Paes, erklærede derfor også sundhedsmæssig nødstilstand i byen i starten af februar.
Men det er langtfra slut. Sundhedsministeriet estimerede i starten af februar, at antallet af denguetilfælde i Brasilien i 2024 ender på cirka 4,2 millioner
Distrito Federal samt delstaterne Minas Gerais, Acre, Paraná, Goiás og Espírito Santo har nu så mange smittede i forhold til befolkningens størrelse, at Sundhedsministeriet har defineret, at der er tale om en lokal epidemi i disse områder.
Alt i alt har det brasilianske sundhedsministerium i de første 6 uger af 2024 registreret mere end en halv million tilfælde på landsplan ud af en befolkning på cirka 215 millioner. Ministeriet har derfor etableret et nationalt “nøddriftscenter”, som blandt andet skal stå for koordinering, indsamling og analyse af data, samt rapportering om udviklingen.
Men det er langtfra slut endnu. Sundhedsministeriet estimerede i starten af februar, at antallet af denguetilfælde i Brasilien i 2024 ender på cirka 4,2 millioner.
Global opvarmning spreder sygdommen
I Brasilien er der fortsat væsentligt flere, der dør af covid-19, end der dør af denguefeber. Epidemier som denguefeber har imidlertid også indirekte følger, som tilfældet er med det stigende pres på sundhedssystemet. Andre akutte patienter kan komme til at vente i kø, og sundhedsudgifterne stiger, hvilket lægger pres på staternes begrænsede ressourcer.
Selv med en fortsat lav dødelighed i forhold til for eksempel covid-19 kan denguefeber derfor ikke ignoreres. Udbredelsen vil formodentlig kun blive større, medmindre der iværksættes et omfattende vaccinationsprogram.
At flere og flere lande får endemisk denguefeber, hænger sammen med, at den globale opvarmning er med til at udbrede områderne, hvor myggen Aëdes aegypti kan leve
Og Brasilien er ikke alene. WHO siger, at denguefeber nu er endemisk i omkring 100 lande i verden. WHO henviser også til et modelstudie, som estimerer, at der reelt kan være op til 400 millioner smittede om året på verdensplan, hvoraf næsten 100 millioner tilfælde manifesterer sig klinisk. De fleste tilfælde findes i Asien, og The Guardian rapporterede for eksempel for nylig om et kraftigt udbrud i Bangladesh.
At flere og flere lande får endemisk denguefeber, hænger sammen med, at den globale opvarmning er med til at udbrede områderne, hvor myggen Aëdes aegypti kan leve. Denguefeber er derfor et eksempel på, hvordan klimaforandringerne ikke alene har synlige konsekvenser i form af vildere vejr, hedebølger, tørke og oversvømmelser. Klimaforandringer kan også påvirke den globale sundhed og dermed presset på staters økonomi, blot fordi at den globale opvarmning giver bedre livsbetingelser mange steder for den lille sort-gul-stribede Aëdes aegypti.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
