BRASILIEN // RELIGION OG POLITIK – ”Gud bevare Bolsonaro.” Sådan afsluttede den evangeliske kirkeleder og præst Silas Malafaia sin bøn foran titusindvis af Bolsonaro-tilhængere i São Paulo i september. Religion fylder meget i det offentlige rum i Brasilien, og nogle gange væves det åbenlyst sammen med politik.
BRASÍLIA – På Brasiliens nationaldag 7. september var titusindvis af tilhængere af landets tidligere præsident Jair Bolsonaro samlet på São Paulos hovedstrøg, Avenida Paulista. Bolsonaro stod på en åben platform på toppen af en lastbil, på samme måde som musikere, sangere og sambadansere gør, når der er karnevalsoptog.
Den tidligere præsident havde følgeskab af flere fremtrædende politikere fra den brasilianske højrefløj. São Paulos guvernør Tarcísio de Freitas, som havde været minister under Bolsonaro, var der, og det samme var byens borgmester, Ricardo Nunes, som var på valg en måneds tid senere. Bolsonaros kone, Michelle, var også tilstede. Hun har aldrig stillet op til et valg, men er en vigtig del af Bolsonaros image, fordi hun som evangelist har stærke tråde til en del af det religiøse samfund i Brasilien.
Eftermiddagens sidste hovedperson stak for en udenforstående måske lidt ud fra de andre, for det var hverken en politiker eller en fra Bolsonaros familie. Det var derimod den evangeliske præst Silas Malafaia, som er leder af den Rio de Janeiro-baserede kirke Assembleia de Deus Vitória em Cristo – ”Guds Forsamling, Sejr med Kristus”.
Hvis Gud alligevel ikke skaffer glæde, sundhed og velstand til menigheden, kan det være fristende at forklare det med, at menigheden ikke har bidraget nok til kirkekassen
Iført en gul T-shirt med teksten Meu partido é o Brasil – ”Mit parti er Brasilien” – leverede han en 20 minutter lang tale, som var et passioneret forsvar for Bolsonaro i forhold til de retssager, som han har hængende over hovedet. Talen var samtidig et aggressivt angreb på højesteretsdommer Alexandre de Moraes, der leder undersøgelserne forud for de selvsamme retssager. Malafaia kaldte Moraes for en kriminel, som ville blive stillet til ansvar, når folket rejste sig.
Malafaia sluttede sin tale af med en bøn: ”Gud, i Jesu navn, manifestér din retfærdighed i Brasilien. Gud, i Jesu navn, lav retfærdighed uden nåde over for disse slemme personer. Gud, i Jesu navn, lad din vilje vise sig i Moraes’ liv, lad din vilje vise sig i de 10 øvrige højesteretsdommeres liv, i parlamentsformands Pachecos liv, i præsident Lulas og vice-præsident Alckmins liv, og lad din vilje vise sig i din himmel og i Brasilien. Gud velsigne jer, Gud velsigne jeres familie, Gud velsigne Brasilien, Gud bevare Jair Messias Bolsonaro.”
Skudsikret af Gud
Der er cirka 1.000 kilometer fra Avenida Paulista i São Paulo til vores rolige villakvarter i Brasília. Forud for præsidentvalget i 2022 var der nogle af beboerne, som havde sat streamers til støtte for Bolsonaro på deres biler, men på valgaftenen var det nogle andre naboer, der havde den største fest.
Duften hen over havemuren viste, at de havde inviteret på grillfest, som man gør i ni ud af ti tilfælde, hvis der er fest i Brasilien. Da medierne rapporterede, at Lula havde vundet, satte naboerne fuld volumen på deres anlæg og spillede flere gange sangen ”Tá na hora de Jair já ir embora” – ”Nu er det tid Jair, tid til at smutte” – som var udkommet under valgkampen.
Uden for valgperioderne er der derimod ikke meget, som peger på en forbindelse mellem vores fredelige villakvarter og demonstrationen 7. september i São Paulo. Men hvis man kigger lidt efter, er der alligevel nogle interessante forbindelser til Malafaia på Avenida Paulista.
På nabovejen har en husejer hængt et skilt op på facaden, hvor der står Presente de Deus – ”Gave fra Gud”. En af boligområdets faste havemænd har en streamer med samme ordlyd klæbet på bagruden af sin lille og godt slidte bil.
Når man først begynder at lægge mærke til det, er der mange af disse religiøse manifestationer i Brasilien
Jeg ser også jævnligt en ældre hvid Volkswagen Polo holde på parkeringspladsen foran den lokale bager. Her er budskabet på bagruden, at bilen er Blindado por Deus – ”Skudsikret af Gud”. Der er et relativt stort marked for skudsikre biler i Brasilien, og streameren viser måske, at ejeren på denne måde takker Gud for, at han har haft råd til at skudsikre sin Polo. Det kan imidlertid også være, at ejeren stoler på, at Guds indgriben i praksis sikrer, at bilen er skudsikker, selvom den ikke har været forbi et værksted og har fået installeret den ekstra fysiske sikkerhed.
Disse eksempler er ikke enkeltstående kuriositeter fra et religiøst nabolag, for man finder dem over hele landet. Vi ser også noget tilsvarende, når vi kører rundt i Brasilien, hvor vi altid bemærker nogle af de tusindvis af store lastbiler, som dagligt bringer varer rundt på de brasilianske landeveje. På mange af dem står der Deus é Fiel – ‘Gud er trofast’ – hen over de meterbrede stænklapper.
Når man først begynder at lægge mærke til det, er der mange af disse religiøse manifestationer i Brasilien. Staten er ganske vist akonfessionel, og der er meget færre religiøse helligdage end i Danmark, men religion er en vigtig del af den brasilianske kultur. Man skilter også gerne med sin tro, så religion fylder generelt meget både i den offentlige samtale og i det offentlige rum, og det indbefatter også politik.
Velstandsteologi
Katolicismen er fortsat den mest udbredte tro i Brasilien, hvilket afspejler, at landet var en portugisisk koloni i mere end 300 år. Der er imidlertid i dag en mangfoldighed af religiøse retninger i landet, og eksemplerne ovenfor på religiøse slagord afspejler, at den katolske kirke er presset.
Den største udfordring kommer fra en stadigt voksende evangelisk bevægelse. Et estimat fra analyseinstitutet Datafolha fra 2020 viste således, at det er nu tæt på en tredjedel af brasilianerne, som erklærer sig som evangelister, mens cirka halvdelen var katolikker. Streamerne i bilernes bagrude tilhører sandsynligvis folk, som bekender sig til den evangeliske variant, der er kendt som Teologia da Prosperidade – ”velstandsteologi” – hvilket også er Malafaias religiøse standpunkt.
Navnet henviser til, at et af hovedprincipperne i trosretningen er, at menneskers grad af religiøsitet afspejles direkte i deres velstand, sundhed og glæde. Man gør sig fortjent til velstand, sundhed og glæde ved at have positive tanker, sige positive ting og betale til kirken. De rige, sunde og glade følger Guds principper, mens de fattige, syge og triste endnu har noget at indhente.
Streamerne i bilerne er altså ejernes måde at vise omverdenen, at Gud har givet dem velstand som tak for deres religiøsitet. Velstandsteologi opstod oprindeligt i USA i starten af det 20. århundrede, men har siden bredt sig til andre kontinenter som Afrika, som vi for nylig omtalte i denne artikel om Zimbabwe, og altså også Latinamerika.
Risiko for misbrug
Velstandsteologien er blevet kritiseret af andre kirkeretninger for, at den indeholder en risiko for, at præster og kirker udnytter deres menigheder. Det gælder også i Brasilien, hvor præsterne og kirkerne skal skaffe deres egne indtægter. Det medfører en risiko for, at kyniske præster udnytter, at de har en helt konkret egeninteresse i at samle så mange penge ind fra menigheden som praktisk muligt. Det sikrer deres egen løn samtidig med, at menigheden har et øget håb om, at Gud betaler tilbage.
Hvis Gud alligevel ikke skaffer glæde, sundhed og velstand til menigheden, kan det være fristende at forklare det med, at menigheden ikke har bidraget nok til kirkekassen. Den samme logik vil også gælde i forhold til præsten selv. Jo mere velhavende han eller hun er, jo mere vil han ifølge teologien fremstå som en, der følger troens retningslinjer.
De teologiske principper kan imidlertid også have mere vidtrækkende ideologiske konsekvenser, hvis de overføres til det politiske domæne. Den mest åbenlyse er naturligvis, at de fattige ikke er fattige af politiske, sociale eller fordelingspolitiske årsager, men derimod fordi de ikke tænker tilstrækkeligt med positive tanker, ikke siger nok positive ting og ikke betaler nok til kirkekassen.
For nogle kan det også føre til den nærliggende konklusion, at sociale programmer er af det onde. De tilfalder ”de forkerte”, det vil sige dem, som ikke er tilstrækkeligt religiøse, og er desuden spild af penge, da varig velstand kun kommer fra Gud.
Den evangelisk-parlamentariske front
Koblingen mellem religion og politik er ikke alene en teoretisk mulighed, men i høj grad også noget, der udfoldes i praksis i Brasilien. Flere kendte evangeliske præster er endog meget politisk aktive, især på den politiske højrefløj, og samtidig er der mange politikere, som åbent støtter op om de evangeliske principper. I parlamentet har de siden 2003 været organiseret i en tværpolitisk gruppe, Frente Parlamentar Evangélica – Den evangelisk-parlamentariske front – som i øjeblikket består af 202 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 26 senatorer. Det svarer til cirka 40 procent af medlemmerne af underhuset og en tredjedel af medlemmerne af senatet.
De 228 medlemmer kommer fra intet mindre end 15 forskellige partier i det fragmenterede brasilianske politiske system. Det betyder, at der også er blevet plads til medlemmer, som støtter præsident Lula politisk, men langt de fleste er enten pragmatiske i forhold til regeringen eller i opposition. Lederen Eli Borges er således en tæt allieret af Bolsonaro, og medlemmerne er generelt værdimæssigt konservative i forhold til emner som abort og seksuelle minoriteters rettigheder.
De evangeliske præster er dog ikke kun at finde på den politiske højrefløj. Den nuværende miljøminister i Lulas regering, Marina Silva, er således også evangelisk præst.
Bolsonaro og Malafaia har brug for hinanden
Hvis man følger brasiliansk politik var det derfor ikke en stor overraskelse, at Silas Malafaia 7. september stod ved siden af Bolsonaro og holdt en brandtale på toppen af en lastbil i São Paulo. Eks-præsidenten stod over for en række problemer, og alvorligheden af dem så kun ud til at øges. Den brasilianske valgretsdomstol har dømt ham uvalgbar frem til 2030, og der ligger med stor sandsynlighed tre retssager og venter på ham i den nærmeste fremtid.
Han er som beskrevet i denne artikel mistænkt for først at have beholdt og siden forsøgt at sælge en række juveler, ure og lignende, som han havde modtaget som statsgaver, mens han var præsident. Han er også under mistanke for at have falsificeret sit vaccinationsbevis, så han fremstod som vaccineret mod covid-19, hvilket var en betingelse for, at han kunne rejse ind i USA i slutningen af december 2022. Det lyder måske som en ubetydelighed, men bevidst falsifikation af data i offentlige systemer er strafbart i Brasilien.
For Malafaias vedkommende har den direkte kontakt til Bolsonaros mange vælgere den fordel, at det kan være med til at få menigheden til at vokse
Som beskrevet for nylig i denne artikel, er Bolsonaro sidst, men ikke mindst under kraftig mistanke for at have forsøgt at gennemføre et kup i slutningen af 2022, efter at han havde tabt præsidentvalget til Lula i oktober samme år. Formålet var i følge politiet, som nu har sigtet Bolsonaro, at forhindre, at Lula kunne tiltræde som præsident, hvilket skulle være efterfulgt af et nyvalg, som ville kunne få Bolsonaro til at blive siddende som præsident.
I den situation havde Bolsonaro i september brug for at samle sine tilhængere. Og for den stærkt nationalistiske eks-præsident var uafhængighedsdagen en god lejlighed. Han håbede givetvis på, at demonstrationen ville sende et signal til Højesteret og de øvrige politiske partier om, at han fortsat er en politisk styrke, man må regne med i brasiliansk politik.
Malafaia passede i den sammenhæng som fod i hose, for han ville som præst kunne tale direkte til den vigtige gruppe af brasilianske evangelister. Det gjaldt både dem, som var til stede, og dem, som fulgte begivenheden gennem de sociale og normale medier. Malafaias bøn kunne måske endda også sikre noget guddommelig indgriben i den videre proces.
For Malafaias vedkommende har den direkte kontakt til Bolsonaros mange vælgere den fordel, at det kan være med til at få menigheden til at vokse. Så betød det åbenbart mindre, at Bolsonaro selv har lavet, hvad man nærmest kan kalde for en religiøs halvgardering. Han er opdraget som katolik, men da han er tvetydig i sine religiøse signaler, er det uklart, om han er konverteret til en af de evangeliske kirker.
Klik dig videre til meget mere udlandsstof her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
