USA // BAGGRUND – Om 10 dage starter det amerikanske præsidentvalg, når delstaten Iowa 15. januar beslutter, hvem statens delegerede skal stemme på som præsidentkandidat for partiet ved konventet i juli. Kort tid efter følger New Hampshire og South Carolina. Trump er langt foran, men det er stadig muligt for Nikki Haley og Ron DeSantis at overraske. POV’s korrespondent, Annegrethe Rasmussen, forklarer, hvad der er på spil.
WASHINGTON, D.C. – Det amerikanske primærvalg starter 15. januar. Det er ikke noget, man kender i Danmark, men kort sagt går det ud på, at de to store partier, Demokraterne og Republikanerne, skal beslutte, hvem der skal være deres kandidat ved præsidentvalget senere i år, nemlig 5. november.
Man kan betvivle det kloge i Bidens beslutning om at stille op igen – hans meningsmålinger er elendige
De to favoritter er hhv. den nuværende præsident Joe Biden for Demokraterne og tidligere præsident Donald Trump for Republikanerne.
For Demokraternes vedkommende er den 80-årige Biden sikker på at vinde nomineringen, hvis han ønsker det – han kunne stadig skifte holdning eller blive syg, men bortset fra det har han ingen seriøse rivaler i eget parti. Så for Demokraterne er løbet kørt, eftersom Biden har bestemt sig: Han genopstiller.
Man kan betvivle det kloge i Bidens beslutning om at stille op igen – hans meningsmålinger er elendige. Som ugemagasinet The Economist kort og præcist skriver i denne uge:
“The president’s net approval rating is -16 points, according to several public polling averages. That is notably worse than Mr Trump’s at this point in his presidency. Voters are worried about his fitness for office. One of YouGov’s weekly polls for The Economist in December found that 55% of Americans think that the 81-year-old Mr Biden’s health and age “severely limit his ability to do the job” of president, including 25% of Democrats. Only 24% of Americans want him to run for president again. Fully 61% of them do not, including 38% of those who voted for him in 2020.”
Trumps føring i primærvalget er massiv, men der er fortsat to rivaler i spil
Men favoritten hos Republikanerne, Donald Trump, har fortsat et primærvalg, han skal igennem.
Det betyder imidlertid ikke, at han opfører sig, som om han har, for Trump er så langt foran – ca. 30-40 procentpoint – at han ikke værdiger sine konkurrenter nogen opmærksomhed. Trump kritiserer sine rivaler og latterliggør dem af og til på sit eget sociale medie, Truth Social, men han mødes ikke med dem.
P.t. har DeSantis ikke lavet meget andet end at glide nedad i meningsmålingerne siden foråret 2023, hvor han faktisk truede Trump, mens Haley er kravlet opad i de seneste måneder
Den 10. januar finder den sidste tv-debat sted i det republikanske primærvalg i Iowa med CNN som vært, men den tidligere præsident vil ikke møde op, ligesom han ikke er mødt op i nogen af de andre offentlige debatter.
Der vil derfor blot være 2 kandidater – nemlig guvernør Ron DeSantis og tidligere FN-ambassadør og tidligere guvernør Nikki Haley. De to andre republikanske kandidater, som stadig er med på papiret – New Jerseys tidligere guvernør, Chris Christie, og biotek-entreprenør Vivek Ramaswamy har ikke kvalificeret sig til tv-debatten. De står stadig på stemmesedlerne, men har ingen chancer.
P.t. har DeSantis ikke lavet meget andet end at glide nedad i meningsmålingerne siden foråret 2023, hvor han faktisk truede Trump, mens Haley er kravlet opad i de seneste måneder. Samtidig er DeSantis’ kampagne ved at gå fallit, mens Haley har fået flere store donorer ind i folden i de sidste par måneder.
I Iowa, hvor primærvalgene startes, er DeSantis nr. 2 – det er også en konservativ stat, mens Haley haler ind på Trump og er langt foran DeSantis i den næste stat, der stemmer, nemlig New Hampshire, der er en langt mere venstreorienteret – på engelsk, liberal – stat.
Sådan kan Trump tabe – det er meget usandsynligt, men ikke umuligt
Hvis en af de to skal have en chance, skal vedkommende slå den anden ud hurtigt (og Chris Christie og Vivek Ramaswamy skal trække sig).
Iowa er en meget lille stat, de har 1,8 % af de delegerede og 40 delegerede.
New Hampshire er også lille med blot 22 delegerede, men alligevel spiller begge stater en kæmpe rolle rent psykologisk, fordi man kan få det rygstød, man har brug for som kandidat for at bryde igennem i Nevada 8. februar og endelig South Carolina den 24. februar. Man kan få momentum, hvilket som bekendt er guld værd i alle valgkampe.
Efter Super Tuesday 5. marts er 70 % af de republikanske delegerede fordelt
Især anser analytikerne det for umuligt for Nikki Haley at vinde, hvis hun ikke vinder sin egen hjemstat som tidligere guvernør i netop South Carolina.
Trump er samtidig så langt foran, at vi med sikkerhed kan sige, at efter 5. marts – den såkaldte Super Tuesday, hvor 16 stater stemmer – er løbet kørt. Efter Super Tuesday er 70 % af de republikanske delegerede fordelt.
Ron DeSantis’ politiske mærkesager
Hvad er de politiske forskelle mellem de 3 kandidater?
Kort sagt er Ron DeSantis meget politisk enig med Trump bortset fra, at han er langt mere fokuseret på værdipolitikken, især trans-spørgsmålet, abort og homoseksualitet, hvor han i Florida, hvor han er guvernør, har gennemført en lov, der i folkemunde kaldes “don’t say gay”.
Loven har bl.a. medført, at børn under 3. klasse ikke må læse bøger, hvor der optræder personer, der enten er homoseksuelle eller transseksuelle.
Derudover må lærerne slet ikke omtale emner af den type, og det skal forstås bogstaveligt, som at hvis en lærer fx selv lever i en såkaldt regnbuefamilie, hvor der fx er to fædre eller to mødre, ja så må de ikke tale om det med eleverne.
De værdipolitiske signaler vejer tungt i den republikanske base. Og det er basen, som møder op ved primærvalgene – ikke de moderate vælgere eller de uafhængige midtervælgere
Man kan undre sig over det snævre fokus, eftersom alle målinger siger, at vælgerne fortsat først og fremmest er mest interesserede i både deres egen og landets økonomiske forhold, men de værdipolitiske signaler vejer tungt i den republikanske base. Og det er basen, som møder op ved primærvalgene – ikke de moderate vælgere eller de uafhængige midtervælgere.
På sit formelle program har DeSantis selvsagt mange flere sager. Man kan læse meget mere her.
Nikki Haleys politiske mærkesager
Nikki Haley ligger et andet sted politisk end Trump og DeSantis. Hun er det, man i USA i dag kalder en “George W. Bush Republican”. Hun er en stærk tilhænger af Nato, hun går ind for, at USA fortsætter den militære støtte og sender flere penge til Ukraine, og hun er også en klar kritiker af Kina og en varm støtte af Israel. Hvad angår de to sidste emner – Kina og Israel – ligger alle de republikanske kandidater samme sted.
Haley sender heller ikke de samme signaler om race, som Trump gør. Den tidligere præsident har meddelt, at han vil fortsætte med at bygge sin grænsemur ved USA’s sydgrænse og genindføre både “return to Mexico”-loven, som sender asylansøgere tilbage til Mexico, mens deres sag behandles, samt det såkaldte “muslim ban”, der var et indrejseforbud rettet mod 6 lande, hvor flertallet af borgerne er muslimer. Indrejseforbuddet blev underkendt af diverse domstole, og det er ikke noget, Haley vil genindføre.
Haley vil sende flere tropper til grænsen, hun vil genindføre “return to Mexico”-politikken og fjerne alle føderale statstilskud til de såkaldte “sanctuary cities”, altså de demokratisk ledede storbyer i USA, der har en “open door policy” over for indvandring
Men Haley er samtidig solidt konservativ – hun er en klar tilhænger af en langt strammere immigrationspolitik, end USA har nu, hvor der ankommer omkring 300.000 mennesker om måneden. Hun vil sende flere tropper til grænsen, hun vil genindføre “return to Mexico”-politikken og fjerne alle føderale statstilskud til de såkaldte “sanctuary cities”, altså de demokratisk ledede storbyer i USA, der har en “open door policy” over for indvandring.
Samtidig er Haley dog også tilhænger af en mere effektiv politik for lovlig indvandring – fx at det skal tage kortere tid at blive enten statsborger eller få et Green Card.
Man kan læse mere om Haleys program her.
Trumps politik i 2024 er stort set den samme som i 2016 og 2020
Trump arbejder stort set fortsat i 2024, som han gjorde i 2016 og 2020.
Han appellerer til sin egen vælgerbase direkte, han har ikke brug for etablerede politiske partier (hans eget parti har bønfaldet ham om at deltage i tv-debatterne – han sagde direkte til dem, at de kunne rende og hoppe). Han har ikke brug for gamle medier, men henvender sig uden filter til sine vælgere via digitale platforme.
Hans gennemgående budskab er at så tvivl om selve de institutioner, der understøtter den fælles offentlighed og det liberale, repræsentative demokrati, herunder efterretningsvæsenet, politiet, retssystemet, medierne og især de videregående uddannelser.
Trump er på det seneste begyndt at bruge udtryk, som findes i Hitlers bog “Mein Kampf”: at indvandrere “forgifter nationens blodstrøm”, og at hans modstandere er “vermin” – altså “skadedyr”
Trump har også varslet massefyringer i centraladministrationen, USA’s udmeldelse (igen) af klimaaftalen og en reform af centraladministrationen, hvor han vil erstatte de såkaldte “career officials”, altså det, man i Danmark kalder almindelige offentligt ansatte, med politisk ansatte.
Og når det gælder hans regering, vil han ikke have en eneste minister, der mener, at Joe Biden blev valgt på ærlig vis i 2020. For at arbejde i Trumps nye Hvide Hus og kabinet skal man altså tilslutte sig det, Demokraterne (og en del moderate republikanere) kalder “the big lie” om valgsnyd i 2020.
“Indvandrere forgifter vores lands blod”
Af andre opsigtsvækkende meldinger er Trump på det seneste begyndt at bruge udtryk, som findes i Hitlers bog Mein Kampf: at indvandrere “forgifter nationens blodstrøm”, og at hans modstandere er “vermin” – altså “skadedyr”. Han har også meddelt, at han vil benåde mange af de mennesker, der er blevet idømt lange fængselsstraffe efter stormløbet på Kongressen 6. januar 2021.
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk har Trump meddelt, at han ikke vil give flere penge til Ukraine, men at han nok skal sørge for, at “Ruslands krig slutter” (det står ikke klart hvordan).
Han har også – igen som i 2016 og 2020 – sagt, at USA’s europæiske allierede skal betale mere til Nato, men han har ikke sagt direkte, at han vil nedlægge forsvarsalliancen, om end det netop er det, mange frygter i både EU og Nato. Det er dog bestemt ikke en politik, som det republikanske partis flertal går ind for – eller amerikanerne, selvom et flertal af vælgerne går ind for ikke at sende amerikanske tropper i landkrig.
Man kan læse mere om Trump og hans kampagne, som han selv fremstiller den her.
De mange retssager mod Trump har styrket ham – indtil videre
Endelig er der de verserende retssager mod Trump. Der er fire i alt både delstatslige og føderale med i alt 91 tiltaler. De er alle lige om hjørnet og oven i sagerne mod Trump selv – der er vidtrækkende og dækker sager lige fra hans rolle i stormen mod Kongressen 6. januar 2021 og tilbageholdelsen af fortrolige dokumenter fra hans tid som præsident over en retssag om økonomisk kriminalitet i New York og så til en sag om valgsnyd i staten Georgia.
Men oven i disse sager er en ny – brandvarm og aktuel – sag, Trump selv har rejst ved Højesteret i sidste uge, som handler om, at han er blevet fjernet fra stemmesedlen i primærvalget i to demokratisk ledede stater, nemlig Maine og Colorado.
Trump ønsker, at Højesteret skal underkende de to staters beslutning (ikke så meget fordi Trump vil vinde selve præsidentvalget i nogen af de to sikre demokratiske stater, men fordi det kunne brede sig til flere stater. Der er adskillige stater, som står med afgørelser, som er lige på trapperne).
Retssagerne mod Trump har indtil videre kun gjort ham stærkere, hvilket ikke er overraskende. Trump har lige siden 2015 ført sin valgkampagne mod “systemet”, der ifølge ham selv har rottet sig sammen om at bekæmpe ham
Den beslutning bliver formentlig taget i de kommende 2 uger, så Højesteret har travlt.
Retssagerne mod Trump har imidlertid indtil videre kun gjort ham stærkere, hvilket ikke er overraskende. Trump har lige siden 2015 ført sin valgkampagne mod “systemet”, der ifølge ham selv har rottet sig sammen om at bekæmpe ham: statens institutioner, de etablerede partier, medierne og de elitære højborge i storbyerne og således også retssystemet.
Dog viser målinger, at vælgerne svigter ham, hvis han bliver dømt. Det er der bare intet, som tyder på, vil ske, før præsidentvalget er overstået.
Bidens alder og image trækker ham ned – ikke hans politikker
Hvis man så skal se på Biden, er han historisk upopulær.
Hvorfor? Ja først og fremmest pga. to ting: hans alder (som han ikke kan gøre noget ved) og mange vælgeres privatøkonomi. Kort sagt mener vælgerne ikke, at de har det bedre økonomisk, uanset at USA’s nøgletal ser glimrende ud i store træk, arbejdsløsheden er historisk lav og der skabes nye jobs i stor stil. Faktisk har arbejdsløshedstallet ikke været lavere siden Vietnamkrigen.
Men vælgerne føler, at priserne er steget, og at de har færre penge til rådighed, end de havde under Trump – det skyldes inflationen, som godt nok er under kontrol, men som stadig er højere end før coronaen.
I Det Hvide Hus er man frustreret over, at Bidenomics – kælenavnet for Bidens økonomiske politik – er så upopulært som fænomen, når vælgerne ellers siger pæne ting om selve lovene, fx Bidens klimalov med det besnærende navn, The Inflation Reduction Act. Men lige så snart vælgerne bliver spurgt om Biden, siger de nej tak. 7 ud af 10 vælgere siger, at økonomien “bliver værre og værre” ifølge en USA TODAY/Suffolk University meningsmåling. Blot 22 % mener, at det går bedre.
Demokraterne vil binde kampen for kvinders frihed til selv at bestemme over egen krop til kampen for frihedsrettigheder i det hele taget
Den seneste tragiske udvikling i Gaza har også ført til en kæmpe protest fra partiets venstrefløj. Hele 70 % af partiets vælgere mener, at Biden har “håndteret konflikten elendigt”, hvilket kunne koste partiet dyrt, især hvis det fører til, at Biden og Demokraterne taber den vigtige svingstat Michigan ved valget.
I Michigan bor der rekordmange muslimske vælgere – flest i USA – og vælgere med palæstinensisk baggrund samt mange unge vælgere, der groft sagt mener, at Biden er medskyldig i et folkemord i Gaza.
Eftersom Trump er endnu mere pro-israelsk end Biden, betyder det naturligvis ikke, at disse vælgere vil stemme på Trump, men at de vil blive hjemme. Hvis det sker, vil det lede til, at Trump vinder staten.
Håbet for Demokraterne: kampen for abort og for USA’s politiske demokrati
Demokraternes bedste argument er abort og forsvaret af det amerikanske demokrati. Abortspørgsmålet vandt midtvejsvalget for Demokraterne i 2022, og i samtlige folkeafstemninger i enkeltstater (selv de mest konservative som Kansas) har aborttilhængerne vundet.
Demokraterne vil binde kampen for kvinders frihed til selv at bestemme over egen krop til kampen for frihedsrettigheder i det hele taget. Så hovedbudskabet er, som Biden også sagde i 2020, “the fight for the American democracy and this country’s soul”.
Det er et argument, som taler til vælgerne i storbyerne (og her bor trods alt 80 % af amerikanerne), men som ikke mærkes ude på landet.
Og da man som bekendt skal vinde stater – og disses valgmænd – og ikke blot vinde “the popular vote”, er det fortsat vigtigt ikke kun at vinde i byerne. Derfor står kampen ofte om “the suburban vote” – svingvælgerne i forstæderne, og her er især kvinderne modtagelige for abort-argumentet.
Efter flere år med ekstremt vejr i USA, fra oversvømmelser til orkaner og skovbrande, er både miljø og klima krøbet op ad listen over vigtige politiske prioriteringer. 75 % mener i dag, at klimaet er “vigtigt”, men det er stadig langtfra på top 5
Demokraterne vil tale om verdens klima og behovet for at fortsætte en grøn linje, for at reducere brugen af fossile brændstoffer og reducere USA’s udledning af CO2. Det argument ser ud til at komme til at betyde noget for første gang i USA’s valghistorie.
Efter flere år med ekstremt vejr i USA, fra oversvømmelser til orkaner og skovbrande, er både miljø og klima krøbet op ad listen over vigtige politiske prioriteringer. 75 % mener i dag, at klimaet er “vigtigt”, men det er stadig langtfra på top 5. Op til midtvejsvalget i 2022 var emnet nr. 14 – energipolitikken var til gengæld nr. 4, men det handler lige så meget om olie og kul samt om benzinpriserne og amerikanske vælgeres bekymringer om landets energisikkerhed.
Læs mere om det amerikanske præsidentvalg og om USA ved vores korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
