tandsundhed

Tandsundhed Uden Grænser laver hjælpearbejde hjemmefra

i Børn & unge/Sundhed af
SUNDHED // RWANDA –  Den danske organisation Tandsundhed Uden Grænser har opnået gode resultater med at forbedre skolebørns tandsundhed i Rwanda, med dansk skoletandpleje som afsæt. Covid-19 pandemien er med til at understrege vigtigheden af forebyggelse, men vilkårene for arbejdet har ændret sig.

“Når børnene lærer at vaske hænder og børste tænder, får de en grundlæggende forståelse for bakterier og virus, og hvordan man beskytter sig selv. Så snart jeg har sagt det, ved jeg jo, at de bor i trange kår. De har ikke rindende vand, ikke sæbe, og et sundhedsvæsen, der ikke kan bære noget som helst, hvis Covid rammer dem hårdt,” siger Katja Thor.

Igennem de seneste par år har Katja Thor været projektleder på Sustainable Oral Health Activities in Rwanda. Projektet har til formål at forankre de positive resultater, som den danske organisation, Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har opnået i Rwanda. I de første syv måneder nåede hun at medvirke til, at der blev lagt en langsigtet plan for tandsundhed i landet.

Før projektets start mødte halvdelen af børnene i skole med tandpine. Efter tre års arbejde i projektet var antallet af børn som kom i skole med tandpine reduceret med 84 %, og der var 67 % færre tilfælde af tandkødsbetændelse.

“Det var temmelig overvældende, at det lykkedes. Jeg søgte denne stilling, fordi det er noget af det, jeg er skrap til. Man kan ikke sige, at jeg er tandlæge, som de fleste andre med spyt på hænderne,” siger 46-årige Katja Thor med et smil. Hun har i de seneste 13 år været overtandlæge i børnetandplejen, de seneste tre år i Sorø kommune, der støtter hendes arbejde i TUG.

Med dansk skoletandpleje som afsæt

Tandsundhed Uden Grænser arbejder med projekter, der kan forbedre tandsundhed hos børn i lavindkomstlande. Et liv uden tandpine kan give børn en forbedret livskvalitet, der indvirker på hele barnets liv, og er en forudsætning for barnets evne til at lære noget i skolen.

Måske er det vigtigste af alt, at børnenes sygefravær blev halveret. De får bedre læring, trivsel og livsmuligheder ud af noget så simpelt som at praktisere hånd- og mundhygiejne

For de fleste nulevende danskere har det været en selvfølge at få undervisning i tandbørstning i skolen og besøge skoletandlægen regelmæssigt, men ordningen er ifølge formanden for TUG, Gerd Bangsbo, ganske unik for Danmark.

”Vi har gennem generationer haft styr på data og viden om, hvilken indsats der virker for børnene,” siger hun og understreger, at det forebyggende arbejde har været en særlig langtidsændrende succes, fordi der har været politisk lydhørhed overfor at se skoletandpleje som en forudsætning for at opnå lige adgang til uddannelse og velstand. TUG har gennem de seneste 18 år etableret tandsundhedsprojekter i lavindkomstlande med afsæt i den danske skoletandplejeordning.

Børn med tandpine lærer dårligt

Projektet i Rwanda er et godt eksempel på TUG’s arbejde. Siden 2015 har 18.000 børn fra nogle udvalgte skoler fået undervisning i håndvask og tandbørstning og praktisk træning hver dag.

Før projektets start mødte halvdelen af børnene i skole med tandpine. Efter tre års arbejde i projektet var antallet af børn, som kom i skole med tandpine, reduceret med 84 %, og der var 67 % færre tilfælde af tandkødsbetændelse.

tandsundhed
”Børnenes tandstatus er blevet dårligere i takt med, at de har fået adgang til mere dårlig mad og sodavand,” siger Katja Thor. Foto: TUG

”Måske er det vigtigste af alt, at børnenes sygefravær blev halveret. De får bedre læring, trivsel og livsmuligheder ud af noget så simpelt som at praktisere hånd- og mundhygiejne,” siger Gerd Bangsbo og fortæller, at før og efter statistikken viste, at langt flere børn bestod den samlede grundskole efter 6. klasse.

Ændrede vilkår kræver ændrede bevillinger

På grund af Covid-19-pandemien er rejser ikke længere muligt, og al kontakt med TUG’s projekter foregår nu digitalt. Dette betyder, at små NGO’er som TUG bliver ramt af, at nogle fondes bevillinger bliver trukket tilbage, fordi de er givet til rejser og ikke til administration.

”Vi kan jo ikke rejse ud på grund af pandemien, men vi har mange andre muligheder for at holde vores projekter i gang via online møder. Det kræver dog mere administration og projektledelse her fra Danmark,” siger Gerd Bangsbo, der flere gange uden held har forsøgt at få pengene omdirigeret til udvikling af udviklingsmaterialer, som TUG kan digitalisere og dermed støtte deres aktuelle projekter i Rwanda, Palæstina og Guatemala.

”Vi skal tænke forebyggende. Jeg kan se ideen i, at vi kan sige: ”du skal have børstet bedre der og der” og så linke til en lille YouTube video”

”Måske kan pandemien blive en ny mulighed for at udvikle et koncept for hjælpearbejde på distancen, hvor en stor del af arbejdet med at organisere og følge op kan ske via de lokale kontakter med digital support fra Danmark,” siger Gerd Bangsbo.

Kunstig intelligens i kampen mod karius og baktus

TUG er i gang med at se nærmere på et samarbejde med en start up-virksomhed, der har udviklet en funktion, som via fotos af mundhulen og kunstig intelligens kan give feedback om eventuel behandling.

”Med så få tandlæger, som der er i Rwanda, er det nok ikke realistisk, at alle børn vil kunne blive undersøgt eller få en nødvendig behandling,” siger Gerd Bangsbo, men hun forestiller sig, at TUG kan anvende denne teknologi i forbindelse med opfølgning af deres tandsundhedsprojekter på skolerne.

”Vi skal tænke forebyggende. Jeg kan se ideen i, at vi kan sige: ”du skal have børstet bedre der og der” og så linke til en lille YouTube video,” siger Gerd Bangsbo entusiastisk.

Hun ser en fremtidig mulighed i at arbejde mere med digitale løsninger, især i lande som Rwanda, hvor organisationen er godt forankret.

Dilemmaet er, at behovet for digital projektledelse stiger under en pandemi, men den forståelse følger ikke med

”Måske kunne vi udvikle det her system i Rwanda og så anvende det i andre afrikanske lande,” siger hun og understreger, at de små videofilm skal afspejle den aktuelle befolkning, så man kan genkende sig selv, og så via YouTube blive guidet.

”Alt foregår på mobiltelefoner i Afrika, og måske vil det være nødvendigt med indkøb af nogle smartphones, så man kan se de her film på skolerne,” tilføjer hun.

Ændrede vilkår for hjælpearbejde

”Vi ser dog ind i endnu større administrationsudgifter end den gængse opfattelse af hjælpearbejde tilskriver,” siger Gerd Bangsbo og forklarer, at TUG maksimalt må anvende 7 % af midlerne fra Danida til administration, og det rækker ikke til opfølgning og projektledelse. Organisationen er derfor afhængig af andre typer donationer fra fonde.

”Måske skal vi ikke i samme omfang have midler for at rejse ud, men i højere grad have midler for at kunne lede projekter digitalt,” siger Gerd Bangsbo, der dog ikke underkender den personlige kontakt. ”Du er også nødt til at have været der og kende landets kultur.”

Problemet er ifølge Gerd Bangsbo, at det er lettere at få midler til rejser end midler, der anses som værende administration og dermed drift. Dilemmaet er, at behovet for digital projektledelse stiger under en pandemi, men den forståelse følger ikke med.

”Administrativt arbejde i TUG er ikke at flytte papir fra bunke til bunke. Det er kontakt med mennesker derude, at analysere, at guide og at skrive diverse vejledninger. At lave små pamfletter og radiospots kommer ikke af ingenting. Det er et langt sejt træk,” siger Gerd Bangsbo. Hun understreger, at det lige nu gælder om at holde liv i TUG’s projekter, ”vi ved ikke, hvilken verden vi kommer tilbage til.”

Børnene i Rwanda blev sendt hjem med deres tandbørste

Børnene har været sendt hjem fra skolerne siden marts. Som tandlæge er det indlysende at holde en god mundhygiejne, også for at forebygge en stor belastning af en Covid-19 infektion.

“Hvis du har en dårlig mundhygiejne i forvejen og så får Covid oveni, som belaster dine lunger, så er det klart, at dine lunger kommer på overarbejde, og at du får et højt infektionsniveau og dermed en større risiko for at få et alvorligt forløb,” siger Katja Thor.

Indtil videre er det usikkert, hvor hårdt Rwanda er ramt af Covid-19, men samfundet lider under i de skarpe restriktioner, der er indført.

tandsundhed
Foto: TUG

Der er kun 42 tandlæger i Rwanda med 12 millioner indbyggere. Børn og voksne med tandpine henvender sig på hospitalerne, hvor de belaster det i forvejen spinkle hospitalsvæsen, der har brug for alle ressourcer til de andre alvorlige sygdomme, som landet kæmper med.

At der ydermere er risiko for covid-smitte via kontakt til børnene forværrer situationen. Derfor er behovet for forebyggelse endnu større, så børnene ikke får akut behov for den tandlægehjælp, som er næsten ikke-eksisterende.

Forebyggende tandsundhed under en pandemi

“Vi skulle have været ud for at lave midtvejsscreening, men det har vi jo ikke kunnet. Det er lidt skidt, men selvfølgelig er det vigtigste, at folk overlever. Vi mailer og Skype’er med dem derude og projektet fortsætter;” siger Katja Thor, der ikke har mistet troen på projektet, ”netop nu har det aldrig været vigtigere at forstå, hvor væsentlig mundhygiejne er,” siger hun og forklarer, at børnenes håndvask og tandbørstning medfører en generel forbedret hygiejne for børnene og deres familier og er dermed også med til at forebygge Covid-19 kontaktsmitte.

Beata Mukabahire og Placide Manishimwe er ansat af TUG som projektansvarlige tandplejere i Rwanda. Lige nu sender de sms’er ud med reminders om tandbørstning, laver radiospots om tandsundhed og støtter de frivillige, der er valgt for hver landsby ude i landdistrikterne. De frivillige kontakter udsatte familier og underviser dem i tandsundhed, og de deler små pamfletter ud om tandsundhed, som TUG i København sørger for at få fremstillet.

De frivillige fortæller, at familierne stadigvæk er motiverede, og børnene fortæller dem, at de godt kan huske den undervisning i tandbørstning og håndvask, ”Men det er nok ligesom i Danmark. Børnene ved godt, at de skal svare, at de børster tænder to gange om dagen, men om det er det, der er virkeligheden, ved vi jo ikke,” siger Katja Thor og forsætter, ”det er jo det, der bliver så spændende, når børnene kommer tilbage i skolerne, og vi kan kigge dem ind i munden og finde ud om de stadigvæk har styr på deres mundhygiejne:”

Digitale workshops

Katja Thor har efterhånden ændret og afbestilt en hel del planlagte rejser til Rwanda, hvor hun også skulle undervise studerende på tandlægeskolen i tandsundhed.

”Lige nu prøver vi at flytte vores fokus over på det politiske niveau og få undervisning i tandsundhed ind på et sundhedsmodul i grundskolen,” siger Katja Thor og forklarer, at hun som projektleder hele tiden forsøger at finde udveje, så tandsundheden bliver varetaget ude i skolerne, selv om der ikke kan komme ekstra undervisere ud på grund af pandemien.

”I fremtiden skal tandsundhed ikke udelukkende tænkes strategisk på sundhedsområdet, men også blive en del en strategisk plan på skoleområdet,” mener hun, og derfor er det vigtigt at der arbejdes på distancen med web-seminarer.

”Det kræver en anden slags hjælpeindsats, hvor indkøb af servere måske skal prioriteres højere end den helt hands-on-nære indsats,” siger Katja Thor.


Topfoto: Et par vaskebaljer og en tandbørste til hver af børnene er nogle ganske simple rekvisitter med stor virkning. TUG

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lis Maaløe er oprindeligt uddannet sygeplejerske, cand. mag. i psykologi og forvaltning fra RUC og fagjournalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Hun har undervist på en sygeplejeskole i mange år og har herefter været forlagsredaktør og -chef i 15 år i Gyldendal Akademisk/Munksgaard. For et par år siden sagde hun op for at få et mere fleksibelt liv, hvor hun blandt andet skriver artikler om sundhedsfaglige emner. Hun bor med sin familie nord for København. Hvis du synes om Lis Maaløes arbejde på POV og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 25 58 26 62

Seneste artikler om Børn & unge