SOMMERSERIE #5 // UGLEDIGE – Hvad er dog det for et sted, og hvad er dog det for et navn? Navnet Ugledige dækker over en lille landsby i Sydsjælland, beliggende mellem Præstø og Vordingborg. Og landsbyen er et eksempel på, hvordan selv små byer kan dække over store historier og skæbner. For ikke at forglemme en vidunderlig natur.
Hvis der er noget, Ugledige har lært mig, så er det, at små steder kan indeholde og bære så mange historier, at man aldrig bliver træt af at lytte. Det er ikke bare historien om de fugle, jeg lige nu kan høre synge aftensang udenfor mit hus, eller ændernes rappen nede ved søen, jeg henviser til. Eller historien om, hvor smukt her er, når sneen sidder som pudder i trækronerne i skoven. Eller historien om, hvordan her dufter at hyldeblomster, når de springer ud, og man kun kan finde saks og pose frem og plukke og fylde, så man kan lave den saft, der smager så vidunderligt af tidlig sommer. De historier er der også, og de er vigtige.
Men det er andre historier jeg vil fortælle i denne artikel. Ugledige, tænker du nok som udgangspunkt, hvor i alverden ligger dog det? Landsbyen – for det er en landsby – er ganske let at finde. Tager du motervejsafkørslen ved Udby, der ligger imellem afkørslen til Bårse og Vordingborg, så er der ikke mange kilometer igen. Udby er en afstikker værd i sig selv. Det var her, at NFS Grundtvigs far var præst, og hvor han selv tog embede imellem 1811-13. Kirken ligger smukt i landskabet og har, som en del andre kirker i området, de mest overdådige kalkmalerier. Når man er færdig med at kigge på dem, kan man gå over i de mindestuer, som ligger i den smukt renoverede præstegård. En 1800-tals landskabsidylmaler kunne ikke have malet det smukkere.
Traktørstedet lukkede i 1964, men inden da kunne man sidde udenfor og drikke sin medbragte mad, mens man nød en sodavand eller letøl. For baronen på godset tillod ikke, at der blev drukket alkohol
Vi er dog ikke i Ugledige endnu. Det kræver lige fem kilometers kørsel mere. Ind igennem skoven, op og ned ad de bakker, som området har så mange af. Lige inden man når landsbyen, kommer man til det gamle traktørsted, der ligger ved den høje port, som fører ind til Lekkende Skov, hvor man finder et rigtigt gods med indhegnede dådyr, hvoraf nogle er helt hvide. Traktørstedet lukkede i 1964, men inden da kunne man sidde udenfor og drikke sin medbragte mad, mens man nød en sodavand eller letøl. For baronen på godset tillod ikke, at der blev drukket alkohol.
Abolt-banden og spildte Guds ord på Balle-Lars
Historien her er efterhånden lige lovligt nydelig. Men Ugledige og området omkring landsbyen byder også på nogle drabelige historier. Vi skal faktisk bare kigge til højre for vejen, når vi kører hen mod traktørstedet. Inde i skoven ligger en aflang, høj bakke. Og dette er den gamle galgebakke. I 1728 blev ni medlemmer af den såkaldte Abolt-bande hængt i en kæmpestor galge, formet som en trekant, som var blevet rejst til formålet. Banden havde hærget i området omkring Næstved, men da de var i gang med et indbrud på selveste Herlufsholm, var de blevet fanget og stillet for en dommer. Nåde blev der ikke vist noget af, og efter hængningen blev ligene hængende i galgen, til rovfugles og andre dyrs frie afbenyttelse.
Nogle vil sikkert være bekendt med ordsproget “spildte Guds ord på Balle Lars”, og det ordsprog har alt at gøre med Ugledige
Men det var ikke den eneste henrettelse, som fandt sted på Ugledige galgebakke. Nogle vil sikkert være bekendt med ordsproget “spildte Guds ord på Balle Lars”, og det ordsprog har alt at gøre med Ugledige. For det var i denne lille by, at der i 1858 skete et brutalt lejemord. Konen, Ane-Marie Henningsdatter, blev skudt ned med et haglgevær.
Den anklagede og siden dømte var en mand ved navn Lars Nielsen Bahl, der – selvom han havde tjent både konge og fædreland i 1848 under Første Slesvigske Krig – var ludfattig. Lars var kendt som Balle-Lars. Da Ane-Maries stedsøn Niels Olsen var ret irriteret over at hun ikke lod ham overtage familiegården, besluttede han sig for at betale Balle-Lars for at slå hende ihjel. På den måde kunne Niels Olsen hurtigere overtage gården. Mordet gik tilsyneladende som smurt, men Lars kom til at tale over sig, og så faldt hammeren. Både stedsønnen og Balle-Lars blev dømt; Lars i sidste ende til halshugning. At få sine lemmer på hjul og stejle slap han for.
Men mens han sad i fængslet i Præstø fik han ikke færre end 21 gange besøg af den mere end almindeligt ihærdige sognepræst, Jakob Elisius Gjellebøl. Gjellebøl ville have Lars til at både tilstå og angre sin forbrydelse (han havde nemlig nægtet at have begået mordet under retssagen), men Lars bad præsten rende og hoppe. Det gjorde han helt til han lå med hovedet på blokken på Rakkerbakken ved Ugledige, foran et sammenstimlet publikum på en omkring 4000 mennesker, heraf flere skoleklasser. Præsten blev ved med at forsøge at få Lars til at tilstå, stort set til bødlen lod sin økse falde, men Lars ville ikke. “Jeg er uskyldig i mordet på konen i Ugledie!” blev han ved med at sige. Akkurat som Abolt-banden ligger Balle-Lars grav et sted på bakken, for en forbryder som ham kunne ikke få lov til at ligge i indviet jord. Han blev dog både lagt i en kiste og begravet. Efterfølgende udgav Gjellebøl sin erindring om møderne med Balle-Lars i et hæfte, der sjovt nok bar titlen “Spildte Guds Ord på Balle-Lars”. Og således blev det udtryk født.
Balle-Lars kaldte ikke Ugledige for Ugledige, men for Ugledie. Navnet fremgår også af et gammelt kort over byen fra 1806. Men før da blev byen blot kendt som Ullede. Det er altså hverken diger eller ugler, som har fået Ugledige til at hedde sådan; navnet er blot et resultat af, at sprog og udtale har det med at ændre sig.
Marie Grubbe i Ugledige
Ullede hed Ugledige altså, da Marie Grubbe vist nok døde her i 1717. Marie, som var datter af en dansk adelsmand, begyndte sit liv på samfundets top, men endte på dets bund. De store danske forfattere, dramatikere og billedkunstnere, som hendes liv og skæbne har inspireret til værker af, kan ikke tælles på to hænder. Marie og hendes tredje og sidste ægtemand, Søren Sørensen Møller, boede fra 1706 i Borrehuset ved Stubbekøbing, hvor de passede færgefart og drev gæstgiveri. Det var her, at Ludvig Holberg opholdt sig i 1711, da der var byldepest i København.
Men hvor døde Marie Grubbe, og hvor blev hun begravet? Nogle slægtsforskere kom i 2008 forbi, hvad der kunne være et svar, da de søgte i kirkebogen for Allerslev Sogn for 1645-1740. I en optegnelse over begravelser for året 1717 stod der, at Søren Sørensens hustru i Ugledige, Mad: Grubbens, var blevet begravet i januar måned. Søren, der var noget yngre end Marie, giftede sig samme år med en anden kvinde, der også boede i Ugledige. At Søren og Marie havde måttet forlade Borrehuset kunne være resultat af, at Søren i 1711 var blevet dømt for mord, fik tre års strafarbejde, og i 1712 “slået ud i jern” på Bremerholmen. Parret har skullet finde et andet sted at bo, da Søren havde aftjent sin straf, og Ugledige var slet ikke et usandsynligt valg, da Marie som ung (og under sit første ægteskab) havde opholdt sig på egnen.
Danmarks skønneste soldat og Kulsoens hus
Ugledige giver altså rigelig mulighed for at vandre rundt og fundere over skæbner i Danmarkshistorien igennem de sidste 300 år. Men man kan selvfølgelig også bare gå en tur omkring søen, smukt beliggende nær skov og mark. Lekkende Skov har siden 1996 været såkaldt urørt skov, hvilket bare synes at have bidraget til skønheden. Følger man stien langs søbredden, kommer man på et tidspunkt til et monument over general G.C. von Krogh, som førte an i sejren på slaget ved Isted i 1850. Generalen var alment kendt som “Danmarks skønneste soldat”, hvilket jo var lidt af et skudsmål. Fortsætter man ned ad stien til landevejen kommer man til Kulsoens hus. Kulsoen kendes fra fortællingen om Gøngehøvdingen, hvor hun er noget af en rappenskralde.
Prøv at gå ned i kælderen, for her gemmer der sig noget helt særligt: En ostekælder! Folk med hang til stærke og gode oste kommer langvejs fra for at købe ost
Vi kan nu gå tilbage ad landevejen mod Ugledige. Et af de første huse vi passerer er den nedlagte gamle skole, som ligger ovenpå det sted, hvor Ane-Maries gård lå, da hun blev skudt af Balle-Lars. Lidt længere fremme ligger Uglediges gamle Brugs, som stadigvæk er i fuld vigør. Brugsforeningen blev etableret tilbage i 1880, og fik først sin egen bygning i år 1900. Huset er siden da blevet bygget om ad flere omgange. Prøv at gå ned i kælderen, for her gemmer der sig noget helt særligt: En ostekælder! Folk med hang til stærke og gode oste kommer langvejs fra for at købe ost.
Du er nu igennem Ugledige og kan køre videre mod smukke Præstø. Læg eventuelt vejen forbi Oremandsgård, som lægger hus til Radius Distillery, som laver noget af Danmarks allerbedste gin. Både på Oremandsgård og i Præstø er der ofte små markeder, hvor man kan købe lækre lokalt producerede delikatesser som ost, vin, øl og brød.
Så er du klar til en udflugt? Hvis denne fortælling har vakt din interesse, så ligger der en shelterplads lige inden byskiltet til Ugledige, hvor du kan overnatte med udsigt over den smukke sø. Måske kommer Marie Grubbes, Balle-Lars’ eller Ane-Marie Henningsens spøgelse forbi og siger godnat. Jeg har aldrig selv mødt dem, men man ved jo aldrig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
