Fantask lukker, og København mister et magisk gadehjørne

af i Kultur/Kulturhistorie/POV Play / Spil

POV PLAY // NEKROLOG – Den navnkundige butik Fantask på Skt. Peders Stræde i København drejer snart nøglen om efter 47 år, og dermed slutter en æra for underholdningsentusiaster i alle aldre. Morten Skovgaard er en af dem. Fantask har spillet en stor og betydningsfuld rolle i hans barndom og ungdom. Her fortæller han, hvorfor det ikke “bare er en butik, der lukker”.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg helt præcist hørte om Fantask for første gang. Jeg tror, at det var i alder af omkring ti år – i 1984 – at jeg fik at vide, at der fandtes butik i København, som angiveligt havde endnu flere tegneserier og fantasy-bøger end mit elskede gamle antikvariat på Løvegade i Slagelse.

Jeg var på det tidspunkt fuldkommen opslugt af superhelte, orker, elvere og Star Wars. Jeg var også netop kommet i gang med Dungeons & Dragons, som jeg havde fået i julegave af min mormor, der vistnok ikke var helt sikker på, hvad det var for noget djævelskab, hun egentlig havde givet mig. Men det er nu engang en mormors lod her i livet at opfylde børnebørnenes mest brændende ønsker, så dér stod jeg som 10-årig med de ikoniske røde bøger, der fik både min og mange andre unges fantasi til at eksplodere som en supernova.

Den største seværdighed

Det hele førte naturligt til ønsket om at komme til København hurtigst muligt for at besøge det forjættede land. Jeg havde på det tidspunkt ikke rigtig nogen venner, der var mere nørdede end jeg selv – de er dog i dén grad kommet til siden! – så jeg vidste ikke, hvad jeg egentlig skulle vente mig, men forventningerne var skruet helt op i overdrive.

Jeg havde det som en anden Clark Kent, der gik ind i telefonboksen og blev til en superhelt. Mit liv var ganske enkelt ikke det samme igen efter besøget

Jeg har svage erindringer om mine første besøg i hovedstaden sammen med mine forældre med ture i Tivoli, udsigten fra Rundetårn, de seje gardere på Amalienborg og mange af byens andre flotte seværdigheder. Men ud over Professor Olsens Spilleland i bunden af det hedengangne Scala på Axeltorv, som jeg var klar til at flytte direkte ind i efter første besøg, var det uden tvivl butikken i Skt. Peders Stræde, der gjorde det største og mest uudslettelige indtryk på mig.

Fantask, som den så ud i firserne.

De fleste af os med stor entusiasme for hele det sublime og ofte lidt utilgængelige underholdningsunivers, der er fyldt med spil, tegneserier, science fiction, fantasy og så videre, kan typisk kigge tilbage og identificere én eller flere faktorer, der har startet og stimuleret interessen. For mig var de få trin ned ad trappen ind i Fantasks kælderbutik som en portal ind til en anden verden, der på få sekunder fuldbragte min transformation fra en lille dreng med stor læselyst og livlig fantasi til en vaskeægte fuldblodsnørd.

Det var vel det tætteste man som ikke-troende kommer på det, religiøse mennesker omtaler som åbenbaringer. Jeg havde det som en anden Clark Kent, der gik ind i telefonboksen og blev til en superhelt. Mit liv var ganske enkelt ikke det samme igen efter besøget. Det var som om nogle fantasifulde gnister i mit hoved pludselig var blevet til et uregerligt flammehav af inspiration og kreativitet.

En portal til andre verdener

Hele resten af verden forsvandt, da jeg trådte indenfor i Fantask for første gang, og hele mit sanseapparat blev bombarderet af det overflødighedshorn af tegneserier, magasiner og bøger, der mødte mig derinde. Jeg var næppe den eneste lille purk fra landet, der i løbet af butikkens lange levetid har stået med vaklende knæ lige dér inden for indgangen og forsøgt at vikle hjernen om det ufattelige underholdningslandskab, der bugtede sig ned ad de langstrakte reoler.

Det er ikke for ingenting, at Fantask i årevis var Københavns største tegneseriemekka.

Først og fremmest følte jeg mig velkommen. Ikke fordi personalet straks overfaldt mig med spørgsmål om, hvad jeg var interesseret i – det gjorde det slet ikke – men fordi jeg endelig havde fundet en butik, der forstod, hvem jeg var. Her var alt det, jeg interesserede mig for, ikke bare forvist til et mørkt hjørne i en boghandel. Her var det hele butikken, som gjorde en dyd ud af at dyrke alt det anderledes om det almindelige. Herinde var det normen, at folk var nørdede og optagede af fantasiuniverser, og ikke noget, der blev set på som tidsspilde og mærkeligt. Her vidste personalet noget om det hele i butikken – det var voksne mennesker, der beskæftigede sig seriøst med alle de ting, jeg var vild med. Herinde var det sejt at være nørd.

Fantask legitimerede og normaliserede mine interesser

Fantask legitimerede og normaliserede mine interesser. Herinde var det den omvendte verden – alle de andre, der kun gik op i almindelige og kedelige ting, var de mærkelige, ikke mig. Det var et næsten sekterisk tilhørsforhold, jeg mærkede. Det er oplevelser som den, man skal have haft for at forstå, helt præcist hvor vigtig butikken er for så mange voksne mennesker i dag: Fantask er en uafrystelig del af mit væsen og en stor del af grunden til, at jeg er den, jeg er. Jeg skal derfor gerne være blandt de første, der slutter sig til koret, der ærgrer sig voldsomt over nyheden om, at den legendariske butik efter flere pressede år nu er lukningstruet.

Mest for tegneseriefans

Jeg kan dog desværre ikke sige, at jeg har støttet Fantask helhjertet i de seneste par årtier – primært fordi jeg ikke er tegneserieentusiast længere. I min barndom samlede jeg ivrigt på superheltehæfter og nørdede benhårdt igennem over dem. Jeg skrev jævnligt breve til Marvel-hæfternes brevkasse, hvor jeg flere gange var så heldig, at den alvidende redaktør Marvel Morten besvarede mine spørgsmål. Dengang var det jo nu engang bare uhyre vigtigt at få en ekspertvurdering af, om Hulk eller Superman ville vinde i en slåskamp mod hinanden. Og når man ikke fik svar i brevkassen, kunne man altid bare gå ind i Fantask og være heldig at fange den rare og rolige mand til en snak om alle de vigtige ting her i livet (superhelte, orker og rumskibe, forstås).

Morten Søndergaard, alias Marvel Morten, gik på velfortjent pension i 2017 efter 30 års tro tjeneste i Fantask. Her fortæller han om klassikeren Batman. 

Mit årelange faste forhold til Fantask stoppede lige før studiestart i 1995, hvor jeg havde spinket og sparet i månedsvis for at købe en af de nye Pentium-computere, der netop var kommet til Danmark. De var svinedyre, og jeg måtte virkelig skrabe kistebunden, så det endte med, at jeg valgte at sælge hele min møjsommeligt opbyggede samling af gamle Marvel-tegneseriehæfter.

For de indviede er det også et skatkammer fyldt med kære barndoms- og ungdomsminder, der bliver lukket for bestandigt

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod med sveden løbende ned ad ryggen og prispruttede med Marvel Morten inde i butikken dengang. Han var en iskold forhandler, da jeg stod der og havde hældt hele mit barndomshjerteblod ud over disken: “Nja, det er jo ikke ligefrem mint condition …” sagde han med distanceret kendermine, mens han minutiøst gennemgik alle de ældste hæfter i min komplette samling. Men jeg vidste godt, hvad de var værd, og vi landede på en pris, vi begge to var tilfredse med. Det var i hvert fald nok til, at jeg fik de sidste par tusind kroner til min nye computer, og det var det allervigtigste for mig på det tidspunkt – så vidt jeg husker, fordi jeg ikke kunne spille X-Wing vs. TIE Fighter ordentligt på min 486 DX2-maskine.

Et eventyrligt kapitel slutter

Siden da har jeg ikke haft noget med tegneserier at gøre, og fra midten af halvfemserne og frem har jeg mest foretaget spredte indkøb af rollespilsbøger, bøger og brætspil i Fantask. Så lige så glad, som jeg var for butikken dengang, må jeg desværre også erkende, at jeg som moderne, voksen underholdningsforbruger også er en del af grunden til, at den nu formentlig må lukke. Jeg elsker Fantask og minderne derfra, men butikken har for længst udspillet sin – meget store – rolle for mig, fordi mine forbrugsvaner og interesser har ændret sig. Jeg har selv været redaktør for et spilmagasin igennem 15 år, der måtte lukke af præcis samme årsag, så jeg kender kun alt for godt til den dynamik.

Jeg skal derfor gerne være blandt de første, der slutter sig til koret, der ærgrer sig voldsomt over nyheden om, at den legendariske butik efter flere pressede år nu er lukningstruet

Inden længe vil det ikke længere være muligt for andre små børn at træde ind i det magiske rum og få samme overvældende oplevelse, som jeg fik dengang for næsten 35 år siden, og det er en nedslående tanke. Marvel Morten gik på en velfortjent pension i 2017 efter 30 års tro tjeneste hos Fantask, og på overfladen er det måske nøgternt betragtet bare endnu en butik, der må dreje nøglen om ligesom alle de andre. Men for de indviede er det også et skatkammer fyldt med kære barndoms- og ungdomsminder, der bliver lukket for bestandigt, når denne vigtige del af Københavns kulturhistorie forsvinder.


Alle billeder herover er fra Fantasks Facebook-side. En indsamling for at redde Fantask er netop nu i gang her og er i skrivende stund nået op på over 55.000 kr.

Morten Skovgaard arbejder som oversætter/journalist, lydstudieejer og fotograf med både ord, lyd og billeder og kender til deres utrolige magt – særligt i kombination med de sociale medier, som han også arbejder med. Hans akademiske baggrund er sprog- og filosofistudier på Roskilde Universitet, og han interesserer sig for både dansk og udenlandsk politik og medier. Verdens smuldrende sammenhængskraft, den tiltagende polarisering af de politiske yderfløje og spredningen af løgne og irrationelle tendenser bekymrer og indignerer ham. Morten er optaget af den svære balancegang mellem på den ene side at udvide det politiske "midterrum" for at inkludere flere mennesker fra begge fløje og samtidig sige klart fra over for ekstremisme og manipulation af enhver art. Morten er gift og bor i København.

Seneste artikler om Kultur