Dansk sommerhygge

sommerhygge krimi — Hvorfor er lemlæstelse, gys og død så fascinerende, og hvorfor er der ikke lige så mange penge bibliotekspenge i f.eks. essays om døden? Foto: Pixabay

Egon Clausen 24.06.2023

KRIMI // KOMMENTAR – Mange er enige om, at vi i en tid med krig, klimakrise og konspirationsteorier har brug for saglig oplysning som aldrig før. Alligevel er det ikke faglitteratur i dens mange genrer, der er mest populær. Det er krimierne. Hvorfor? Og skal en krimi virkelig udløse flere bibliotekspenge end f.eks. en essaysamling, et historisk værk eller en bog om grøn omstilling?

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sommeren er over os, og der skal hygges. Folk sikrer sig med læsestof, og her er vold og død et godt hyggemiddel. Krimier er populære. De omsætter for millioner. Voldtægter, indemurede sygeplejersker, afskårne fingre, overfald, slag, skud, stik, kvælning og afhuggede hoveder er guld værd. Her er nogle citater, som er indhentet fra et hurtigt klikløb gennem anbefalinger af årets bedste krimier:

1. En berygtet, iskold menneskesmugler bliver brutalt skudt ned foran Københavns Byret.

2. I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret.

3. En kvindelig præst findes bestialsk myrdet i sin kirke. Mordet virker rituelt, da offeret er bundet, som var hun korsfæstet, med hænderne skåret af.

4. På vej hjem fra døgnsupermarkedet en sen aften bliver Svante stukket ned og dræbt.

5. En bestialsk morder hærger byen. Én efter en indfanger og myrder han enlige kvinder til sin grufulde samling af ofre, osv., osv., osv.

Listen er alenlang. Her i landet udgives over 800 krimier om året. Bog efter bog med fascination af lemlæstelser, gru og død.

Om krimier kan man desuden konstatere, at de registreres på bibliotekerne som skønlitteratur, men mange af krimierne er faktisk en slags faglitteratur forklædt som romaner. Med voldsfascination som drivkraft fortæller de om historiske begivenheder, politiske beslutninger og hidtil ukendte sammenhænge i fortiden.

Hvis nobelpristagerne Annie Ernaux og Svetlana Alexijevitj havde udgivet deres bøger på dansk, ville de være blevet defineret som faglitteratur og næppe bemærket

Dette er ikke en kritik af krimiforfatterne som sådan. Mange af dem skriver særdeles godt, men deres litterære skabelsesproces består sædvanligvis ikke i et møde med deres indre shamaner eller dæmoner, men i et besøg på et historisk arkiv.

Kunstnerisk kvalitet?

Mange krimiforfattere bruger megen tid på research, og mange krimier fungerer som en formidling af politiske analyser og seriøs historieforskning. Det betaler sig. Som nævnt defineres en krimi som skønlitteratur, og som sådan får krimiforfatteren en biblioteksafgift, der er næsten dobbelt så høj som den, en faglitterær forfatter får.

Men når en forfatter udgiver en samling essays om livet og døden, bliver værket registreret i Nationalbibliografien som faglitteratur.

Når en journalist skriver gribende beretninger om flygtninge, når en historiker skriver om store og skelsættende begivenheder i fortiden, når en kvinde skriver en selvbiografi om sine mange elskere af begge køn, når en præst udgiver sine prædikener, og når en kok skriver en bog om sin kogekunst, bliver det hele bundtet sammen under én kategori, nemlig faglitteratur, og som sådan nedvurderes den af det litterære establishment. Dette sker uden skelen til teksternes sproglige kvaliteter og samfundsmæssige betydning i øvrigt.

I de litterære kredse, der har tilranet sig retten til at definere, hvad der er litterær kvalitet, hedder det sig nemlig, at faglitteratur er uden kunstneriske kvaliteter, og derfor regnes ingen af dens mange udtryksformer for noget. Sådan er det i Danmark. Hvis nobelpristagerne Annie Ernaux og Svetlana Alexijevitj havde udgivet deres bøger på dansk, ville de være blevet defineret som faglitteratur og næppe bemærket.

Sikke en elendighed. Verden er i uro. Kloden har feber. Krige og konflikter breder sig. Det samme gør grundløse konspirationsfantasier og fake news. I denne situation er der brug for saglig oplysning som aldrig før. En sådan kan man få ved hjælp af faglitteraturen i dens mange genrer, men i Danmark sættes den på bagerste hylde, mens krimierne står på de forreste. Det er fanneme for dårligt.

Egon Clausen

Egon Clausen, f. 1940, forfatter, radiomand, fhv. redaktør på P1, fhv. formand for gruppen af faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening, medarbejder ved den2radio.dk.