BØGER // ANMELDELSE – Hvorfor skal folk flytte fra storbyen til forstaden, provinsen eller måske endda udkanten? Rasmus H.C. Dreyers og Kasper Støvrings nye bog, Breve fra provinsen, er en lille men vigtig bog, der sætter fokus på kvaliteterne ved den del af Danmark, som vi ofte glemmer eller ser ned på, skriver Jonas M. Hoeck.
At bevægelsen fra land til by fortsætter, er ikke overraskende. Vi er alle klar over, at det er i de store byer, man finder uddannelse og arbejde. Især København er kendt som stedet, hvor man kan opbygge en stor karriere eller håbe på at blive anerkendt på de store scener eller i medierne.
Desværre er det dog langt fra lykken for alle at flytte til storbyen, og for mange mennesker vil det give mere mening at søge et godt og tilfredsstillende liv i de små og lokale samfund.
Derfor har tænkerne og forfatterne Rasmus H. C. Dreyer og Kasper Støvring nu skrevet en bog, hvor de diskuterer og reflekterer over de svagheder, som storbyerne har, og de muligheder, som de mindre byer giver.
Prioriteringer
Det er en fin lille bog, som de to Sorø-tænkere har skrevet, og den består, som titlen antyder, af noget så sjældent som en lang brevudveksling. Ikke en Tiktok-tråd eller en Snapchat-korrespondance, men en gammeldags brevudveksling. Det indikeres godt nok et sted, at der er tale om e-mails skrevet som breve. Men skidt med det. Ideen er stadig god, og den langsomhed, koncentration og indlevelse, som brevet som medie og kommunikationsform symboliserer og udtrykker, passer rigtig godt til de to herres formelle og eftertænksomme skrivestil.
På grund af den udvekslende form er der hele vejen igennem en gyngende rytme, der som blide bølgeslag gør læsningen let og beroligende. Samtidig er de to skribenter meget venskabelige og personlige i deres henvendelser til hinanden, hvilket generelt gør læsningen hyggelig og autentisk.
For at skabe en struktur i den ellers ubrudte pingpong mellem de to er bogen inddelt i fem kapitler, som alle på pædagogisk vis indledes med ca. en sides introduktion, så læserne forstår, hvor de to hoveder er på vej hen. Her opsummeres temaer som tilbagetrækning, stedet, naturen, kulturen og kristendommen, og gennem disse temaer fremlægges flere hovedpointer, som til sammen kan siges at danne en skitse af, hvad det gode liv indebærer, og hvad livet i provinsen kan tilbyde.
En af disse pointer er, at mennesket ikke er en maskine og derfor har brug for den ro og langsomhed, som livet i provinsen tilbyder. I stedet for at bruge tiden på sociale medier eller skynde sig gennem tilværelsen på jagt efter den næste fest eller det næste jobtilbud, beskriver de to, hvordan havearbejde kan give energi og få tiden til at stå stille, hvordan det at fordybe sig i en bog kan skabe større forståelse og en følelse af mening og glæde, og hvordan en vandretur kan rense sindet og rette opmærksomheden mod små lokale eller naturlige fænomener, som ellers ville blive overset i storbyens tempofyldte og støjende rotteræs.
Hvis man vil tidens mange diagnoser til livs, er det ifølge de to oplagt at starte med at styrke vilkårene for familielivet
En anden pointe er, at mennesket har brug for faste rammer og fast grund under fødderne. I storbyen er man konstant på vej mod den næste lejlighed eller den næste kæreste. I provinsen har man, som de to viser med statistik, i højere grad den samme partner og det samme hus. I provinsen finder man med andre ord hjem og føler sig hjemme.
Og en tredje pointe er, at mennesket har brug for langvarige og stedbundne fællesskaber. I modsætning til storbymenneskets selvdyrkelse og forbrug af korte venskaber og uforpligtende aftaler, tilbyder de lokale samfund nære og tillidsfulde fællesskaber, som er bundet sammen af frivilligt foreningsarbejde, gadefester og lokalpolitik.
Bogen er aldrig fordømmende. Men lægger man de nævnte pointer sammen med resten af bogens indhold, så synes de to tænkeres grundlæggende budskab at være, at vi som moderne mennesker skal til at reflektere mere over vores prioriteringer og over, hvad disse prioriteringer betyder og koster.
For selvom livet i storbyen har mange fordele, så er vi ikke alle skabt til den type liv, og de fordele, som bylivet giver, er ikke uden fravalg eller omkostninger. Man kan med andre ord ikke få alt, og noget er måske bedre end andet. Man kan ikke være en global nomade og rejse og feste, som var man 16 år hele livet og samtidig forvente, at man får en stor og tæt familie og en følelse af at høre hjemme. Og måske er kærlighed og sjælefred mere værd end store uddannelser og flotte titler.
Trygge vilkår for familien
Noget af det, som fylder meget i bogen, er beskrivelser af og tanker om familielivet. Både Støvring og Dreyer deler ivrigt ud af erindringer om deres egen ungdom og familieliv i henholdsvis Hammel i Jylland og Jordhøj og Slangerup i Nordsjælland, og man mærker, at deres kærlighed til provinsen er tæt forbundet med det familieliv, som de begge har fået i Sorø.
Det fremhæves flere steder, hvordan de to mener, at der i dagens Danmark er for meget fokus på individuel frihed og for lidt fokus på den tryghed og varme, som den gode og solide kernefamilie giver.
Som det beskrives et sted, er skilsmisser og ensomhed ikke det, som skaber glæde og tilfredshed, og hvis man vil tidens mange diagnoser til livs, er det ifølge de to oplagt at starte med at styrke vilkårene for familielivet, så folk får lyst til at gifte sig og få børn.
Troens betydning
Gennem bogen mærker man, hvordan de to venner har forskellige udgangspunkter og sindelag. Mens Kasper Støvring står tungt på en klassisk litterær platform og læner sig op ad romantiske tanker og konservative forfattere som Johannes V. Jensen og kredsen omkring tidsskriftet Heretica, er Rasmus H.C. Dreyer en rigtig dansk Grundtvigiansk teolog og tidligere præst, som flere gange refererer til forfatter-præster, salmer og nyere forfattere som Jens Smærup Sørensen og dennes roman Mærkedage, som han er meget begejstret for.
Når det kommer til religion, er de to dog enige om, at dyrkelsen af kirken og troen er noget, som de begge har haft gavn af, og noget som flere skulle forsøge sig med.
I en tid, hvor selv helt unge mennesker er blevet mættede af storbyernes tagselvbord og udmattede af det stressende hamsterhjul og den evindelige omskiftelighed, rammer bogen på original vis
Dette skyldes ikke mindst, at de små kirker på samme måde som de små byer, som de ligger i, repræsenterer det gentagende, det rituelle og det bekræftende og dermed er med til at skabe rammer og struktur i det lille liv. Som Dreyer et sted skriver, så er provinsen der, ”hvor vi beder og arbejder, bor og tror”.
Samtidig har troen dog ikke kun en formgivende funktion, men rører ifølge de to også ved noget grundmenneskeligt og dybereliggende eksistentielt. Troen giver med andre ord ikke kun form og identitet. Den giver også mening, retning og ro i en ellers kaotisk verden.
Naturens kvaliteter
Naturen og den naturnære oplevelse, som man finder uden for de store byer, fylder også meget i bogen.
Selvom de to er lidt uenige om, hvordan man skal forholde sig til naturen, og Dreyer er meget skeptisk over for at tilskrive naturen for mange af de samme kvaliteter, som man finder i kirken, er de to dog enige om, at mennesket grundlæggende har brug for at møde sig selv og den ikke-menneskelige verden gennem en nær relation til det grønne.
I stedet for at forfalde til at kigge ind i de digitale sorte skærme, har børn ifølge de to godt af at blive præget af leg i træer og krat. Og Støvring beskriver flere steder, hvordan vandringer i naturen og de naturfænomener, han har mødt, på næsten magisk vis har sat gang i tanker og senere tekster.
Naturen er, som han skriver, en kilde til inspiration og forståelse.
En bog til udflytterne
Er man kritisk anlagt, kan man naturligvis sige, at der er noget opstillet over at lave noget så gammeldags som en brevudveksling, når man bor i samme lille by, og der dertil i virkeligheden mere er tale om en mailkorrespondance end en reel fysisk brevudveksling. Set som et kunstnerisk projekt må det dog siges at være ret godt fundet på i en tid, hvor alle andre forfattere stil- og udtryksmæssigt skriver stort set identiske bøger.
Nogle vil måske også kritisere de to for at være for formelle, stive og umoderne i deres formuleringer, tanker og pointer og for drømmende i forhold til deres længsel mod tabte tider og en mere simpel livsstil. Men i en tid, hvor selv helt unge mennesker er blevet mættede af storbyernes tagselvbord og udmattede af det stressende hamsterhjul og den evindelige omskiftelighed, rammer bogen på original vis ned i en allerede eksisterende strømning i tiden. Der er derfor formentlig mange, som vil kunne identificere sig med de tanker og følelser, som Dreyer og Støvring beskriver og udtrykker.
Hvis du går og overvejer, om du skal skifte din storbylejlighed ud med et lille hyggeligt hus i provinsen, eller du måske bare er nysgerrig på, hvad det er, de små samfund og lokale fællesskaber har at tilbyde, så kunne Breve fra provinsen derfor meget vel være et godt køb til din sommerlæsning.
Læs også Lizette Harritsø Lauritzens anmeldelse Længsel efter mere tid til livet – af Maj My Midtgaard Humaidans bog, Ærømanifestet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
