LEDELSE & PSYKOLOGI // BOGANMELDELSE – Rikke Høgsteds nye bog udforsker psykologisk tryghed på en systematisk, praktisk og dybt relevant måde. Med sin omfattende erfaring inden for belastningspsykologi har Høgsted leveret et værk, der er teoretisk velfunderet og anvendelsesorienteret, hvilket må gøre den til en uundværlig ressource for ledere og medarbejdere.
Alt for mange bøger om psykologisk tryghed er præget af kommerciel forsigtighed, hvor en af de mulige konsekvenser er, at organisationer ikke får den nødvendige udfordring og refleksion, der kræves for at skabe reelle forbedringer. Det kan føre til en vedvarende kultur af komfortabel ineffektivitet, hvor reelle problemer aldrig bliver konfronteret og derfor forbliver uadresserede.
Det er jo ikke et fremmet fænomen, at konsulenter og rådgivere kan være underlagt de samme kommercielle kræfter, de søger at afhjælpe. Dermed risikerer de at blive fanget i en position, hvor de ikke kan kritisere arbejdsgivere for hårdt, fordi de selv er afhængige af deres goodwill for at blive hyret. Denne dynamik kan føre til en form for forsigtig kritik, hvor man ikke udfordrer de fundamentale magtstrukturer i arbejdsmiljøerne, men i stedet fokuserer på marginale forbedringer, som ikke nødvendigvis truer de eksisterende rammeforhold.
At adressere reelle udfordringer kræver både mod fra de konsulenter, der skriver bøger og rådgiver, og en kultur i organisationen, hvor ærlig og åben feedback værdsættes højere end behagelig konsensus. Det synes jeg på mange måder, Rikke Høgsteds bog også lægger op til. Jeg ville måske ikke gå så vidt at sige, at Rikke Høgsted stryger organisationerne mod hårene, men hun stryger bestemt heller ikke med.
Rikke Høgsted adskiller sig fra andre i sin tilgang til psykologisk tryghed ved at integrere begrebet i et belastningspsykologisk perspektiv. Hun fokuserer især på, hvordan psykologisk tryghed er essentielt i jobs, der er forbundet med høje følelsesmæssige krav og risiko for udbrændthed såsom sundhedspersonale, socialarbejdere og andre i de højrisikojobs, der forstyrrer det mentale.
Høgsted argumenterer for, at psykologisk tryghed er afgørende for både drift og udvikling i sådanne miljøer, hvor den daglige kvalitet af arbejdet og innovation er tæt forbundet med, hvor trygge medarbejderne føler sig
Rikke Høgsted er en dansk psykolog med specialisering i belastningspsykologi og psykotraumatologi. Hendes professionelle rejse har ført hende til at arbejde i krævende miljøer som bl.a. Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og Forsvaret. Disse erfaringer har givet hende en dyb forståelse for, hvordan psykologisk belastning påvirker mennesker – især dem, der arbejder i ekstremt stressende og emotionelt krævende situationer. Hun ved, hvad hun taler om, og er yderst kompetent i sit felt. Og så kan hun formidle.
Hun grundlagde Institut for Belastningspsykologi, hvor hun arbejder med at udvikle og implementere metoder til at forebygge primær og sekundær traumatisering. Hendes arbejde har ført til, at hun også er blevet en eftertragtet underviser og foredragsholder, hvor hun deler sin viden om, hvordan man kan skabe og opretholde et sundt psykisk arbejdsmiljø gennem psykologisk tryghed.
Hvad er psykologisk tryghed (ikke)?
Høgsted tager udgangspunkt i den stigende anerkendelse af, at psykologisk tryghed er en afgørende faktor for trivsel og effektivitet på arbejdspladsen. Hendes fokus er på de særlige behov, der opstår i jobs, hvor medarbejdere dagligt konfronteres med potentielt traumatiske oplevelser. Hun beskriver, hvordan psykologisk tryghed kan fungere som en beskyttelsesfaktor mod udbrændthed, medfølelsestræthed og sekundær traumatisering.
Dette perspektiv gør bogen særligt relevant for fagpersoner inden for sundhedssektoren, redningstjenester og andre lignende felter.
En af bogens mest markante styrker er dens belastningspsykologiske tilgang til psykologisk tryghed. Høgsted går i dybden med, hvordan psykologisk tryghed ikke bare handler om at føle sig godt tilpas, men også om at skabe et miljø, hvor medarbejdere tør være åbne og ærlige, selv når de står over for fejl eller nødvendigheden af at udfordre eksisterende praksisser. Dette er særligt vigtigt på arbejdspladser, hvor fejl kan have alvorlige konsekvenser, især for andre mennekser.
Høgsted argumenterer for, at psykologisk tryghed er afgørende for både drift og udvikling i sådanne miljøer, hvor den daglige kvalitet af arbejdet og innovation er tæt forbundet med, hvor trygge medarbejderne føler sig.
Høgsted formår altså at identificere de komplekse relationer mellem individuelle oplevelser af tryghed og de strukturelle betingelser, som gør psykologisk tryghed mulig.
Nogen ville måske hævde, at Høgsteds konceptualisering af psykologisk tryghed kan tolkes som en form for ideologisk kontrol, hvor begrebet anvendes til at styre medarbejdernes adfærd og følelser på en måde, der understøtter organisationens produktivitet og effektivitet. Ved at fremhæve vigtigheden af tillid, ærlighed og åbenhed i arbejdsmiljøet kan man argumentere for, at Høgsted indirekte legitimerer eksisterende magtstrukturer, hvor medarbejdernes trivsel bliver et middel til at opnå højere produktivitet snarere end et mål i sig selv. Men det tænker jeg faktisk ikke er Høgsteds intention.
I mine øjne formår bogen at afdække de dybere, ofte usynlige strukturer og mekanismer, der påvirker psykologisk tryghed i arbejdsmiljøer. Høgsted ser ikke blot på de overfladiske manifestationer af psykologisk tryghed, men også på de underliggende kausale mekanismer, som skaber og opretholder denne tryghed.
Høgsted identificerer altså de komplekse relationer mellem individuelle oplevelser af tryghed og de strukturelle betingelser, som gør psykologisk tryghed mulig. For eksempel belyser hun, hvordan organisatoriske kulturer, ledelsesstil og arbejdsforhold fungerer som dybtliggende strukturer, der enten fremmer eller hæmmer psykologisk tryghed. Det er en overordentlig nødvendig pointe.
Masser af praktiske redskaber
Bogen udmærker sig ved sine mange nemt anvendelige redskaber og øvelser, der er designet til at hjælpe medarbejderne med at skabe og vedligeholde psykologisk tryghed. Metoder som ”Djævlens advokat”, ”lærerige maveplaskere” og ”Kintsugi” er konkrete redskaber, der kan anvendes til at fremme en åbenhjertig dialog, opbyggelig kritik og kollektive erfaringer. Disse redskaber er særlig nyttige i jobs, hvor der er en høj risiko for at blive slidt på det mentale, og hvor evnen til at kunne tale åbent om fejl og udfordringer er essentiel for både medarbejdernes trivsel og for organisationens succes. Høgsted understreger, at disse metoder ikke blot er teoretiske begreber, men praktiske strategier, der kan implementeres direkte i arbejdspladsens daglige rutiner.
Høgsted adresserer også den udbredte misforståelse af, hvad psykologisk tryghed indebærer. Hun advarer mod det, hun kalder for ”sødmekultur”, hvor konfliktsky adfærd og falsk positivitet forveksles med ægte psykologisk tryghed. Man skal aldrig undgå ubehagelige samtaler eller kritik, og hun opfordrer til at skabe en kultur, hvor ærlighed og direkte kommunikation er ubesværet.
Hendes analyser af ledelsens rolle i at skabe eller undergrave psykologisk tryghed kan her ses som en undersøgelse af, hvordan menneskelig handling er både skabt af og skabende for de strukturer, den finder sted i
Dette perspektiv adskiller sig fra mange andre tilgange til psykologisk tryghed, der måske fokuserer mere på trivsel og mindre på nødvendigheden af at tage svære samtaler. Høgsted gør det klart, at ægte psykologisk tryghed ikke kun handler om, at medarbejderne skal føle sig godt tilpas, men også om at have modet til at tage de nødvendige, svære samtaler, der sikrer både personlig og professionel vækst. Det handler om at ”opnå en så god kvalitet af arbejdet og sikkerheden som overhovedet muligt, til glæde for de mennesker eller den sag, man arbejder for”, som hun skriver midt i bogen.
Vigtig håndbog for ledere
Et andet centralt element i bogen er Høgsteds fokus på ledelsens rolle i at skabe psykologisk tryghed. Hun fremhæver, hvordan ledere skal være opmærksomme på både deres egen og deres medarbejderes adfærd og skabe et miljø, hvor åbenhed og ærlighed ikke bare er tilladt, men forventet. Ledere har ifølge Høgsted en særlig opgave i at skabe rammerne for psykologisk tryghed ved at gå forrest som eksempler og ved at håndtere konflikter og udfordringer på en måde, der fremmer tillid og samarbejde.
Hendes analyser af ledelsens rolle i at skabe eller undergrave psykologisk tryghed kan her ses som en undersøgelse af, hvordan menneskelig handling er både skabt af og skabende for de strukturer, den finder sted i. Høgsted beskriver for eksempel, hvordan ledere, der er opmærksomme på og handler ud fra principperne om psykologisk tryghed, kan ændre strukturerne i en organisation til at blive mere inkluderende og støttende.
Høgsteds tilgang er både realistisk og empatisk, og hendes erfaring med mentale højrisikojobs skinner klart igennem i hendes skrivestil og eksempler. Bogen er således en værdifuld ressource for enhver, der arbejder med psykologisk tryghed, især i miljøer med høje følelsesmæssige krav. Hendes kritik af sødmekulturen og fokus på ledelsens rolle giver en forfriskende og nødvendig vinkel på et emne, der ofte bliver misforstået.
Høgsted trækker ”psykologisk tryghed” væk fra den instrumentalisering, hvor individers følelser og psykologiske behov bliver manipuleret for at maksimere arbejdspladsens effektivitet. Psykologisk tryghed bør ikke handle om medarbejdernes evne til at præstere mere effektivt, men at deres arbejde opleves meningsfuldt, og at trivsel er i centrum.
Høgsted understøtter sine synspunkter med referencer til studier og konkrete eksempler fra forskellige arbejdspladser, der viser, hvordan en høj grad af psykologisk tryghed fører til bedre samarbejde, øget innovation og højere produktivitet. Hun anvender målbare indikatorer som medarbejdertilfredshed, reduceret fravær og forbedret patientsikkerhed, som kan kvantificeres og bruges til at vurdere effektiviteten af psykologisk tryghed i praksis.
Det er på alle måder en meget overbevisende bog, Høgsted har bedrevet.
Læs også Thomas Milsteds klumme “Arbejdsmarked – de unge ligger, som vi voksne har redt”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
