LEDELSE // KLUMME – “Billedet af skildpadden er en rammende metafor på de bevægelser, som lige nu vælter frem og udfordrer vores konventioner og normative forestilling om, hvordan et ”rigtigt” arbejdsliv skal være, og hvordan et lederskab skal forvaltes. Medarbejdere over hele verden forsøger at finde nye veje til at indfri ønsket om et sundt og meningsfuldt arbejdsliv,” skriver rådgiver og tidligere topchef Louise Sparf.
I sommerferien modtog jeg en lang mail fra en tidligere studiekammerat med refleksion over – og bekymring for – det ødelæggende arbejdspres, som præger vores arbejdsliv. Et pres, der går på tværs af alle brancher og alle typer af virksomheder, både store corporates som små start-ups, men særlig udtalt er det i revisions- og konsulentbranchen og dele af det offentlige.
Et enkelt og ganske graverende eksempel er, hvorledes medarbejderne i Sundhedsministeriet blev tilbudt psykologhjælp, efter at departementet fik påbud om at rette op på deres arbejdsgange og arbejdsbyrde (Berlingske, juni 2022).
Det aktive valg om pause er et ønske om at genfinde balancen og meningen
Flere og flere omkring os bliver syge af at gå på arbejde. Og mange af os kan genkende en tilbagevendende følelse af meningsløshed og udbrændthed. Over alt klistres arbejdspladser til med mere og mere meningsløst indhold og pseudoprocesser, og med øget krav om hastighed og effektivitet.
Vi løber hurtigere og hurtigere, men kommer ofte ganske kort. Vi holder flere og flere møder, men taler sjældent om det væsentlige. Mailen reflekterer over, hvordan vi stopper den onde cirkel og slutter af med ”lige nu ser jeg mig selv som en skildpadde. Og jeg tænker, at hele verden skulle droppe at være den hurtigt-løbende halespisende hund og i stedet tage de næste år som skildpadde”.
Mailen har summet bagerst i mit hoved hele sommeren. Billedet af skildpadden er en rammende metafor på de bevægelser, som lige nu vælter frem og udfordrer vores konventioner og normative forestilling om, hvordan et ”rigtigt” arbejdsliv skal være, og hvordan et lederskab skal forvaltes. Medarbejdere over hele verden forsøger at finde nye veje til at indfri ønsket om et sundt og meningsfuldt arbejdsliv, som de øjensynligt ikke kan finde i deres arbejdsgiveres fastlåste og forkvaklede forsøg på belønning og fastholdelse.
Tavsheden indikerer det stille oprør – telefonen bliver lagt væk og mailen først besvaret, når arbejdsdagen officielt starter igen
Bevægelserne, der længe er forsøgt negligeret, kan ikke længere holdes nede. De vinder frem med hastige skridt og med stor opbakning. The Great Resignation – det jeg i dansk kontekst kalder livspauser – er den bølge af opsigelser, der i slipstrømmen på covid-19 har rullet ind over arbejdspladser verden over, og som indikerer et tydeligt fravalg af virksomheden, ikke et tilvalg af en ny arbejdsplads.
Det aktive valg om pause er et ønske om at genfinde balancen og meningen. En pause, hvor der er plads til transition og selvrefleksion. En pause, hvor man ikke skal gøre og levere, men bare være. En pause til livet, der – som jeg ser det – er et væsentligt og aktivt modtræk til produktivismen*.
Det samme gælder for det nyeste fænomen i bevægelsen, som har fået navnet Quiet Quitting, og som også handler om at tilvælge et liv i større balance og med mere mening. Tavsheden indikerer det stille oprør – telefonen bliver lagt væk og mailen først besvaret, når arbejdsdagen officielt starter igen. Endnu et stærkt modtræk til produktivismens ensporede fokus på prestige, performance og penge.
De forstår ikke, at bevægelserne er et sundt og nødvendigt modtræk til produktivismen og travlhedskulturen
Imens raser virksomheder og arbejdsgivere over den dovenskab og slendrian, som disse bevægelser repræsenterer. De råber anti-work – og frygter for det manglende engagement. De forbinder pausen med noget negativt – de forbinder det med stilstand, noget uproduktivt, noget dovenskab – ikke hele tiden at være i bevægelse, fremad og gøre mere, yde mere, lægge flere timer.
Men de forstår ikke, at bevægelserne er et sundt og nødvendigt modtræk til produktivismen og travlhedskulturen.
Vi har i årtier levet efter værdierne ”hastighed er gud” og ”travlhed gør dig vigtig”. Travlhed og hastighed er blevet vores allesammens fælles mantra om det vigtige og rigtige liv. Men nu vil vi ikke mere, vi kan ikke mere, vi længes efter større mening og samhørighed, efter et liv i balance.
Skildpaddens årti er indtrådt.
Skildpadden er modtræk til hastighed og travlhed
Vi er vokset op med, at hastighed og travlhed er de væsentligste kriterier for succes, alt imens vi har negligeret, at for at performe optimalt har vores hjerne og krop behov for pauser og ro til at regenerere.
Som rådgiver og tidligere topchef har jeg set, hvordan ledere føler sig både fortravlede og utilstrækkelige og uden kontakt til deres krop og hjerte. Jeg har set ledere haste rundt mellem møder uden tid til at lytte og være til stede. Travlhed og konstant dårlig samvittighed forplanter sig på den måde i lederens sindstilstand og fjerner dem fra deres intuition, fra deres nærvær og overblik.
Efter lange perioder med hjemmearbejde er det gået op for folk, hvor meget spildtid, vi har i vores hverdag
Når vi bliver i travlheden, reproducerer vi dårlige mønstre og adfærd frem for at tænke nyt, og vi risikerer at brænde ud. Tilbage står medarbejderne med utryghed og distance, i værste fald frygt eller indignation.
Og i stedet for at løbe hurtigere og hurtigere, være mere synlig og lægge flere timer, så begynder medarbejderne i stedet at kræve arbejdslivsmodeller, som giver tid til ro, fordybelse og ordentlighed. Hvor forudsætningen for langvarige, bæredygtige og ekstraordinære resultater bygger på hverdagens små pauser, som reducerer svingningerne i vores hjernebølger og hjælper os med at gå fra en tilstand af uro og stress til at være til stede i nuet, fokusere og skabe nærvær.
Livspauser og Quiet quitting er blot to eksempler ud af mange interessante fænomener, som er med til at segmentere, at bevægelsen mod det meningsfulde arbejdsliv med flere pauser, mere hjerte og mere nærvær virkelig flytter på sig. Corona-pandemien blev den længe ventede og tiltrængte fremkaldervæske. Efter lange perioder med hjemmearbejde er det gået op for folk, hvor meget spildtid, vi har i vores hverdag.
Skildpaddens årti kræver, at vi som samfund bryder med forestillingen om, at succes er lig med antallet af arbejdstimer og stopper med at belønne herefter
Folk kan pludselig se, hvor mange opgaver, der ikke giver mening, og hvor mange pseudomøder som ikke skaber værdi. Der er så mange meningsløse rapporter og processer, der ikke fører til noget. Oven i det skal vi være mange flere år på arbejdsmarkedet end tidligere, derfor skal vi arbejde smartere og bedre, mere fokuseret og med større nærvær.
Vi står således midt i en brydningstid – i en bevægelse mod en ny form for arbejdsliv, hvor medarbejdere tager sagen i egen hånd og indlægger pauser undervejs til at stoppe op, reflektere og fordybe sig. De ønsker tid væk fra skærmen, til at være ude i naturen og til at værne om deres dybe og nære relationer. De ønsker skildpadde-liv.
Skildpaddens årti kræver, at vi som samfund bryder med forestillingen om, at succes er lig med antallet af arbejdstimer og stopper med at belønne herefter. De arbejdslivsstrukturer, vi lever under, er lavet og udtænkt af mennesker i fortiden. Kun mennesker i nutiden kan skabe ændringen, og det kan kun ske ved at gå sammen, støtte op og tydeligt sige fra over for dårlig ledelse og en opslidende arbejdskultur.
Det kræver ledere, der tør gå forrest som et godt eksempel og sige højt, at travlhed er fortid, og pauser er fremtiden. Ledere, der selv sætter pauser i kalenderen og hjælper deres medarbejdere med at prioritere dem.
Sammen skal vi tage det store ansvar, det kræver at sadle om i vores forståelse af vækst og virksomhedsledelse, og tage et aktivt valg om at ændre vores arbejdslivsstrukturer
Fra travlhed, møder og kontrol
Til pauser, nærvær og hjerte
Fra de hurtigt-løbende halespisende hunde til de rolige nærværende skildpadder.
- Produktivisme er en anskuelse af (arbejds)livet, hvor produktivitet rangerer over trivsel. Måske er det endnu ikke ord, vi kan finde i ordbogen, men det er helt klart et fænomen – og du kender med garanti en eller flere af slagsen. Læs mere om produktivisterne i en tidligere klumme her)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og