mm

Monica Krog-Meyer

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Se alle skribentens artikler
Kvindefestival i Fælledparken 1976. Lone Kellermann synger

70’erne: Klubværelse, kvindegruppe og kasserollefrisure

 “1970’erne..? Billederne vælter frem, det var jo årene, der formede mig som menneske, som arbejdstager, som kæreste, som kvinde, som mor. Det var her, det hele begyndte for mig”. Skribent og DR-vært Monica Krog-Meyer fortæller om sine 1970’ere i anledning af den årlige Golden Days, der er i gang i København. Det er en begivenhed, der drejer sig om kultur, liv og historie – og 70’erne.

1960’erne sluttede brat, da min far døde i 1970. Min mor skulle pludselig tage stilling til regninger, afdrag og renter på vores bolig samtidig med at skulle skubbe tre døtre videre ud i livet. Billedet på de hjemmegående kvinders svaghed: De var vant til, at manden klarer alt det der, så tog de sig af indkøb, mad og børnepleje. En ok fordeling, bortset fra at lønnen udeblev og fagligheden kom til kort, da patriarken var væk. Det satte en beslutsomhed i mig: Jeg skal kunne klare mig selv.

Klar til at erobre verden 1974

Klar til at erobre verden 1974

Jeg var så heldig at skulle på højskole i 1971. Kreativitet og sprælskhed, langt hår hos både kvinder og mænd. Stoffernes indtog, fordi nogle af eleverne var sendt på højskole for at komme væk fra stofferne. Den kur virkede ikke.

Der var kærester på kryds og tværs for nogle, jalousi en masse og moralske skrupler. ”Jeg har slået op med min kæreste”, sagde en af pigerne, ”jeg kan slet ikke forsvare, at jeg tænkte på en af fyrene her”. Det var alligevel lidt over min grænse for moral.

Hold da helt op, hvor blev jeg voksen på alle mulige måder – dengang i 70’erne!

Musikken var en vigtig del af højskolelivet, og jeg forstod med det samme, hvilken milepæl det var i mit liv, da Skousen og Ingemann optrådte for eleverne og vi alle sang med på ”Herfra hvor jeg står, kan vi se os omkring til alle sider. Det bevæger sig. Når vi går. Det forandrer sig i alle tider.”
Der blev spillet på instrumenter, nogle godt, andre decideret ringe, men det kom sig ikke så nøje. Billedkunstværksted, filmværksted og teatertur til Odinteatret. Jotak, vi var dér, hvor det skete, selv om højskolen ligger i Holbæk. Et par blev gift, mens vi var der, ellers kunne de ikke få en lejlighed. Boligmanglen var stor, så kun en vielsesattest var adgang til en toværelser. (Ejerlejligheder og forældrekøb var ikke opfundet).

Husk det nu

Vi trak de nygifte på en vogn fra rådhuset til højskolen og en herlig fest. Dér stod Piet Heins ord: ”Husk at leve, mens du gør det. Husk at elske, mens du tør det”.

Kom hjem fra dette kulturboost med en jysk kæreste, der flyttede ind i mit eget hjem. Meget tolerant mor. Det var ikke gået, hvis min far havde levet. Og det var tydeligvis heller ikke, hvad min mormor havde regnet med, da hun en dag opdagede, hvad der foregik. Men også hun vænnede sig til dét, der blev mit første egentlige parforhold.

Vi fandt et klubværelse, og job: rengøring, samlebåndsarbejde på Tuborg og Sukkerfabrikkerne, turistjob osv. Og begyndte uddannelse.
Han blev litograflærling, og jeg blev franskstuderende. Takket være en onkel fandt vi en lejlighed – uden at være gift. Reglen var blevet lempet. 5. sal, endda med centralvarme. Andre havde petroleumsovne og skulle slæbe de tunge dunke op ad trapperne. Ca. 500 kr. i husleje med varme – i kvartalet!

Så blev det Danmarks Radio

Studenterjob i DR, renskrev manuskripter til franskundervisningsprogrammerne i radio og tv, og var så heldig at blive udstyret med en elektrisk skrivemaskine med slettetast. Kæmpestort, og smart, fordi jeg så kunne arbejde hjemme og passe det ind i en studerendes liv. Hadede at skulle fotokopiere det renskrevne på maskinen med gult papir, der kom ud på en rulle, og hvor man selv skulle klippe stykkerne af. Var lykkelig for at kunne bruge Radiohusets kopimaskine med hvidt papir i enkeltstykker. Sikke et fremskridt.

Kongen blev til en dronning i 1972, Vi valgte ikke dronningen. Hun arvede tronen. Som man kan se på ovenstående video, hvor den nybagte monark talte til folket første gang.

Men vi valgte et ja til EF i 1972. Danmark blev delt i to, da landets borgere skulle stemme om optagelse i det europæiske fællesskab EF. Vi troede det var enden på alting.

Transport foregik på cykel og knallert, så det var stort, at vi på et tidspunkt købte en brugt bil, en blå Fiat 600, hvor der stod Mæslingen med røde bogstaver på hver side. Det kostede 20 kr., at fylde tanken op. Vi kørte til Bordeaux i den og tilbage igen. I 1973 var der oliekrise og bilfrie søndage, og så kostede det 200 kr. at fylde benzin på.

Eftersøgte på plakat på rejse gennem Tyskland 1976. visse ansigter blev siden kun alt for kendte

Eftersøgte på plakat på rejse gennem Tyskland 1976. visse ansigter blev siden kun alt for kendte

Var på studieophold i Paris i et halvt år i 1975. Lærte sproget ordentligt, opsøgte hele kulturpaletten og kunne tale med om Daniel Hamelins radioshows, Bernard Pivots bogprogram, Apostrophes i tv, Cirque du Soleils spændende nycirkusteaterforestillinger og alle de nyeste franske film. Og ikke mindst alle stjernerne i pop- og rockmusikken. Havde mange ideer med hjem.

Fik en tjans som speaker i P3. Talte første gang i radioen langfredag 1976. Sagde klokken og fik spillet orkesterversioner af tidens hits, eller præsenterede de kendte radiostemmer, programmedarbejderne, når de underholdt lytterne: Grethe Hemmeshøj, Hemming Hartmann-Petersen, Mogens Landsvig, Arne Honoré, Børge Roger Henrichsen og mange flere. Alle genrer musik dukkede op på kanalen, pop, jazz, folk, viser og rockmusik. Klassisk sågar.

Blev selv freelancer og fik lov at lave programmer, Fredagsåbent, Hej P3 og Natradio. Jeg følte mig aldrig selv bremset i karrieren, fordi jeg var kvinde, men fornemmede den store forskel, der var på at være kvinde eller mand i Danmarks Radio. Kun få kvinder var værter på tv, og næsten ingen kvinder blev chefer.

Kvindebevidsthed og kvindeliv

Vi skabte derfor Kvindegruppen i DR i 1977. Vi mødtes på tværs af afdelinger, gik i grupper og undersøgte videnskabeligt, hvor mange mandlige eksperter der blev brugt sammenlignet med kvindelige. Pinligt resultat. Det samme gjaldt dem, der blev interviewet. Ja også dengang.
Og derfor begyndte vi databasen over kvindelige eksperter. Det var tydeligvis nødvendigt at holde sådan en liste hen foran øjnene på de mandlige kolleger for at få dem til at tænke i ligestilling. Ja også dengang.

Bevidstheden fik næring lige dér.

barn_i_brunt

Barn i brunt. Min datter tager sine første skridt. Født i 1978

Og kvindelivet blev udvidet betragteligt, da jeg fik mit første barn. En baby, som jeg sang Internationale for som vuggevise, som var iklædt brunt og bordeaux og blev klippet i kasserollefrisure.  I 1978 var der fire måneders barselsorlov, og de gik mest med at frygte, hvad jeg skulle gøre af det barn, når arbejdet kaldte. Pladsanvisningen bestemte, så dem besøgte jeg hver dag i 14 dage, før de blev så trætte af mig, at jeg fik en plads. I sidste øjeblik. Min mor havde tilbudt at tage barnebarnet med på sit arbejde, hvis det kneb, men den plan glippede helt, da min mor pludselig døde.

Hold da helt op, hvor blev jeg voksen på alle mulige måder – dengang i 70’erne!

Topfoto: Kvindefestival i Fælledparken 1976. Lone Kellermann synger – eget foto.

Kategorier