Claus Ankersen er glad for mælkebøtter, og da det er mælkebøttedage netop nu, opfordrer han sine læsere til at samle det oversete mirakel i haver, hegn og, ja, stort set over det hele. Planten er nemlig ikke kun skøn at se på, men kan bruges i salat, som dejblomst eller til vin – sol på flaske.
Midt i majregnen står solen i fuld blomst. Det er mælkebøttedage.
Troldheks, lopblomst, løvetand, mælkebøtte. Kær blomst har mange navne, og det er nu du skal slå til, hvis du vil høste de velsmagende og sundhedsstyrkende ‘frugter’, som denne mageløse blomst har at byde på. For i modsætning til planterigets andre helsebringende underværker til fri afbenyttelse i have og skov, som for eksempel brændenælde, skovsyre, og skvalderkål, står mælkebøtten nemlig blot i blomst en uges tid, så er ballet forbi indtil næste forår.
Og mælkebøtten blomstrer NU, netop i disse dage, så det er med at rubbe neglene inden blomst bliver til frøstand og flyver bort i sommerbrisen.
Pluk dem midt på dagen i solskin. Her arbejder mælkebøttens ‘prana til sukker fabrik’ på fulde omdrejninger. Og det kan smages.
Nok er blomstringstiden kort, til gengæld er arten mangfoldig og findes i omkring tusinde underarter, hvoraf den mest kendte er taraxacum officionale – den almindelige mælkebøtte. Planten er fuld af gode sager, blandt andet A-vitamin, gode fedtsyrer og terpenoider, kalium og stereoler. Den driver galde-, urin- og andre affaldsstoffer ud af kroppen, og er lidt af et overset mirakel i haver, hegn og, ja, stort set over det hele.
Salat, mundguf og dejblomster
De spæde grønne blade er gode i et salatmiks, og jeg skriver med vilje ‘miks’, fordi bladenes relativt høje indhold af bitterstoffer får selv den elskede og forhadte sennepskål til at smage som honning. De kan også med fordel tilsættes tærter og sammenkogte retter – med måde. Mælkebøttens blomster, de smager til gengæld af den mildeste og reneste nektar. Pluk dem midt på dagen i solskin. Her arbejder mælkebøttens ‘prana til sukker fabrik’ på fulde omdrejninger. Og det kan smages. Prøv at plukke en blomst. Nip den grønne del tættest på stilken af, og nip så den allerunderste, sølvfarvede og halvgennemsigtige del af kronbladene af. Tilbage er en himmerigsmundfuld af lifligsøde solgule kronblade, som du kan spise med det samme, eller putte i munden på barnet du holder i hånden.
Du kan også samle, hvad der svarer til en halv liters blomsterhoveder med lidt stilk i behold, tørre dem grundigt og lige dyppe dem i en hurtig dej bikset sammen af cirka en deciliter mel og en deciliter ko-, plante-, eller nøddemælk, tilsat en anelse salt, og stege de dejificerede blomsterhoveder på panden i en anelse olie, som kunne være kokos- eller raps-. Servér og spis prompte.
Sol på flaske
Du kan også lave vin af blomsterne. Her er tale om en betydeligt større operation, som involverer en ordentlig spand mælkebøttehoveder uden for meget grønt på, kogende vand, sukker, rent klæde og naturlig gæring ved forholdsvis høj temperatur på en 25-28 grader. Herligheden skal sies og atter gære, inden den ufærdige vin kan skilles fra sit bundfald, hældes på flasker og lagres.
Vinen siges at blive bedre, jo længere den lagrer, og skulle være i top efter 1-3 år på flaske. Jeg forsøgte selv sidste år, men slækkede på temperaturkravet i en sådan grad, at der gik skimmel i spanden. Alligevel kunne jeg ikke dy mig for lige at smage, og trækkes der behørigt fra i smagsoplevelsen grundet den mislykkede gæringsproces, er der absolut ingen tvivl om, at mælkebøttevin er så tæt på ‘sol på flaske’, det er muligt at komme.
Og hvad med roden? Well. Plantens pælerod hives helt op, renses for jord og tørres. Til vinter kan du pulverisere den og drikke den som te.
Whats not to like, folks? Det er mælkebøttetid. Og det er NU!
God fornøjelse.
Illustration: Pezibear, Pixaxbay.
Som digter, yogi og intergalaktisk opdagelsesrejsende er Claus Ankersen på samme tid rig og meget fattig. Rig på oplevelser, nysgerrighed og formidlingsglæde. Fattig på kroner og øre. Kan du lide Ankersens POV’s og får du noget ud af at læse dem, kan du hjælpe fattiglusen med et beløb på: MobilePay +4571844591.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her