RISTERIET // POVCAST – ”Jo mere smart og narcissistisk og popsmart en mediedarling, jo større chance er der for dårligt arbejdsmiljø, utilfredse medarbejdere og en enkelt krænkelse eller fire.” Ja – velkommen til den sidste RISTERIET inden sommerferien.
I denne uge er der atter gæsteoptræden af rigmandsantropologen Numismaticus Jeppesen, der kommer med gode tips til sommerens drinks – og Herling Venstrestein, der kommenterer sagen om fyringen af ARoS-direktør Erlend Høyersten – og ja, efter en pause er Claus Ankersen igen klar til at uddele ugens Komiske Ali.
Uge 26 blev ugen, hvor
- RISTERIET gennemskuede, hvorfor alle Folketingets 179 medlemmer pludselig blev enige om at bruge absurdiarder af kroner på jyske veje, som ingen kører på.
- RISTERIET fik en god ide. For det kom frem, at nogle jyske farmere er misundelige på de nye seksetagers grisefarme i Kina. Det sker samtidig med, at bygden Aarhus vil bygge et nyt 142 meter højt højhus i havnen. Ja, det er vel lige før, resten giver sig selv.
- Lægemiddelstyrelsen mærkeligt nok frabad sig flere indberetninger om bivirkninger af coronavaccinerne. Det er vel egentlig deres job?
- Den hvidfinnede ferskvandsulk langt om længe vendte tilbage til Susåen ved Næstved
- Det lige lovlig forsømte hav, Sydhavet, fik nyt navn, Det sydlige Ocean
- Danske Bank igen bedrev, hvad den gør bedst, nemlig lader sig afsløre med fingrene dybt nede i kagekassen – denne gang gennem aktiviteter under den på alle måder dubiøse titel Wash Trades.
- Britney Spears sluttede sig til Free Britney – bevægelsen.
- Kim Jung-un måtte fyre en masse generaler, da det kom frem, at corona var nået til Nordkorea, stik mod hans udtrykkelige ordre.
Lyt til podcasten her:
RISTERIET er POVcasten, hvor husdigter Claus Ankersen roaster ugens begivenheder i Danmark. Det er forrygende spoken comedy – skarpt, kritisk, grænseløst. Med det skarpe blik rettet mod tidens absurditeter og urimeligheder i det, der sker omkring os, skruer husdigteren op for satiren.
PR-fotos.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her